Du lytter til Politiken

De var bare drenge, da de mødtes i en fritidsklub på Amager i 70’erne. Få år efter var de med i Danmarks første rockerkrig, hvor ti unge mænd mistede livet.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Camilla Stockmann historien om rockergruppen Bullshit. Om Makrel, præsidenten for Bullshit, der aldrig blev ældre end 24 år. Og om Pia, hans kone, som var med, da han blev skudt i stykker på en villavej på Amager i 1984.

I morgen er der premiere på en ny tv-serie om rockergruppen Bullshit, der bygger på den dokumentariske bog ’Bullshit’ af Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen, som de vandt Cavlingprisen for i 2017.

»Børsen brænder«. Sådan udbrød mange til hinanden, da de mødte ind på arbejde tirsdag morgen. Få kunne begribe, at det ikoniske dragespir ikke længere stak op over de københavnske hustage. 

Helt tæt branden steg flere af de forbipasserende af cyklerne for at hjælpe med at slæbe Børsens historiske malerier væk fra flammerne. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller arkitekturredaktør Karsten Ifversen, hvorfor det rammer så mange af os følelsesmæssigt, at Børsen er brændt. Og så sætter han ord på, hvad det er, der gør en by.

Natten til søndag sendte Iran 300 raketter, missiler og droner mod Israel. En hævn for det angreb på Irans konsulat i Syrien, der i begyndelsen af april dræbte flere medlemmer af Irans Revolutionsgarde. 

Weekendens angreb blev dog i vid udstrækning afværget af det israelske forsvarsværn. Alligevel frygter nogle, at det kan blive begyndelsen på en storkrig i Mellemøsten. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ udlægger Politikens seniorkorrespondent Anders Jerichow situationen og forklarer, hvad der gøres for at undgå en storkonflikt. 

En pornoskuespiller, en tidligere amerikansk præsident, en fordækt affære, tys-tys-penge, dokumentfusk og kampen om den mest magtfulde post i den vestlige verden.

Det er bare nogle af elementerne i den kriminalsag mod Donald Trump, der begynder i New York i dag.

Michael Thykier sidder i New York og dækker sagen for Politiken. I dagens afsnit fortæller han om, at det langt fra er den alvorligste af de sager, Trump er anklaget i. Men det kan meget vel gå hen og blive den vigtigste.

I Politikens weekendpodcast giver vi hver lørdag eksempler på nogle af de mange artikler, som vi journalister, anmeldere og skribenter på Politiken skriver og selv læser op. I denne uge kan du høre tre artikler: 

Og husk:Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

I 1996 brager en panserværnsraket gennem muren til Hells Angels klubhus i Titangade på Nørrebro, hvor 200 mennesker er inviteret til vikinge-fest. Den blodige aften bliver et vendepunkt i Den Store Nordiske Rockerkrig, som får politikerne på Christiansborg til at diskutere, om det er muligt at opløse bandernes fuldstændig.

Nu - næsten 30 år senere - har justitsminister Peter Hummelgaard meldt ud, at Bandidos endegyldigt skal forbydes ved lov. Men vil forbuddet stoppe rockerne? Og hvorfor er det lige Bandidos, politikerne går efter?

Dagens gæst i ’Du Lytter til Politiken’ er journalist og forfatter Carsten Norton, der har fulgt den danske rocker- og bandekriminalitet tæt. Her fortæller han om den årelange kamp mellem motorcykelbanderne og politikerne, og hvorfor Justitsministeren nu er klar til at gribe ind.

Anders Lund Madsen lyder som sig selv, og han ligner sig selv. I et klip, der har cirkuleret på sociale medier, sidder han i den røde sofa hos Go’ Aften Live og taler om, hvordan det er muligt at tjene penge uden at rejse sig fra sofaen. Men klippet er fup, der er lavet med kunstig intelligens. En type af svindel, der kun bliver mere og mere af på sociale medier. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Torben Benner om en ny svindelindustri, der franarrer uskyldige ofre over hele verden milliarder af kroner. 

Det er ikke nyt, at børn og teenagere kan være utilfredse med, hvordan de ser ud. Men der er noget nyt i den måde, de ser på sig selv. For det, der før var en barnekrop, kan nu blive et skønhedsprojekt.

Med hjælp fra influencere på TikTok og Instagram vil børnene nu ’fixe’ alt fra rynker, til hårvækst og vægttab. Og det er langt fra nok, når de voksne fortæller dem, at de er smukke nok, som de er.

Det siger dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, Ida Hilario Jønsson, som er børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår og rådgivningsansvarlig hos BørneTelefonen. Her fortæller hun om den digitale verden, børne og unge vokser op i, hvor de spejler sig i kroppe, der netop ér fixet – vist igennem skønhedsfiltre, opereret og manipuleret. 

Det sner i Kyiv. Fotograf Martin Lehmann står på altanen med udsigt over byen: De smukke huse med røde tegl og pastelfarvede facader og længere ude skyskrabere i glas og beton. Det kunne være enhver anden europæisk storby, hvis ikke det var for... luftalarmen.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ rejser vi med ind i krigens virkelighed og hverdag. Hvor det, der bliver ødelagt, bliver bygget op igen, som om krigen ikke var der, og alt ikke kunne forsvinde igen.

Dagens gæst er Politikens korrespondent Kjeld Hybel, der var i Ukraine i januar 2022, kort tid før krigen brød ud. Siden da har han været der seks gange, de fleste sammen med Martin Lehmann.

Vi ved det jo godt: Mobilen fjerner os gang på gang fra øjeblikket og løfter os ud af det fællesskab, den samtale eller det emne, vi var optaget af.

Men hvordan kan det gå ud over den tillid, vi har til hinanden? Vores evne til at føle empati? Og kan det virkelig passe, at mobiltelefonen har skruet op for det tempo, vi lever i, så vi er begyndt at gå, tale og spise hurtigere?

Det fortæller Politikens Jakob Sorgenfri Kjær om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. I sine nye bog ‘Kig op’ går han på opdagelse i den nyeste viden om, hvordan vores digitale liv er i fuld gang med at gøre os rastløse og overfladiske - og hvad vi kan gøre ved det.

»Det er, som om verden har ændret sig radikalt og jeg med. Jeg spørger aldrig mig selv, hvad jeg mon nu skal lave. Jeg laver bare ting. Æder mig igennem opgaver og aktiviteter. I en uendelighed. Derfor er jeg på det sidste blev besat af tanken om at lave ingenting. Det kan måske lyde åndssvagt. Men jeg tror ikke, jeg er den eneste«. 

Ordene er journalist Mads Justesens, som har skrevet et essay om sit forsøg på at lave ingenting. Og det essay kan du høre ham læse op i dagens udgave af Politikens weekendpodcast, hvor vi - som altid - giver dig eksempler på nogle af de mange artikler, som Politikens anmeldere, journalister og skribenter på Politiken skriver og selv læser op. Udover essayet kan du i dag også høre musikredaktør Simon Lunds anmeldelse til hele 6 hjerter af Beyonces nye album.

------------

I podcasten fortæller vi også om Simon Lunds essay om Beyonce og de gamle hvide mænd i Nashville. Den tekst kan du læse ved at trykke her. 

Eller du kan lytte afsnittet af vores podcast ’Du lytter til Politiken’ fra 7. marts, hvor Gudrun Marie Schmidt havde Simon Lund i studiet. Find afsnittet i Politikens podcast-app eller på dette link. 

----

Og husk:Artiklerne er bare nogle af de mange artikler, vi læser op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop 

I dag skal der noget andet til, hvis man vil være en af dem, der viser millioner af amerikanere den verden, de lever i. Engang krævede det alvor og troværdighed, men i dag kræver det bare en internetforbindelse.

En stribe skandaleramte amerikanske journalister har nemlig åbnet deres egne kanaler, efter at de selv blev smidt ud af et af de store, etablerede mediehuse. Her kan de så sprede deres budskaber udenom både redaktør og mediejurister.

Dagens gæst er Lars Eriksen, kulturjournalist på Politiken, som har set nærmere på de karismatiske studieværters indflydelse på den demokratiske samtale.

Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

År for år hører vi, hvordan København igen er blevet kåret som en af de dejligste byer i verden at leve i. En storby skabt for alle slags mennesker.

Men er København nu også det? Hvordan er det for eksempel at sidde i kørestol, når man bor i København?

Politikens Helene Navne er mor til Lue på 15, der bruger kørestol. Hun er dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’, hvor hun fortæller om den by, de to oplever sammen. Om et København, der ikke lyder som det, vi andre praler af.

Ved arrangementet ’Åben Onsdag’ kan du den 10. april klokken 17 opleve Helene Navne og debattør og kørestolsbruger Ditte Guldbrandsen i samtale om byliv for handicappede.

I Danmark diskuterer vi, om dødeligt syge skal have hjælp til at tage deres eget liv. Et spørgsmål, der vækker stærke følelser. For hvordan sikrer man, at nogen virkelig ønsker at dø? Det tog Politikens journalist Line Vaaben til USA for at finde svar på. I den amerikanske stat Oregon har man nemlig nu i 27 år hjulpet dødeligt syge med at afslutte livet. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Line Vaaben om det, de har lært om døden i alle de år. Og hvem det især er, der gerne vil have hjælp til den.

En dag for fire år siden sluttede 41 års samliv for Ove Lund Sørensen, da hans mand Bent døde, 91 år gammel. Samme år døde Lis, 84 år gammel, og efterlod efter 61 år sin mand René Odgaard i samme situation. 

Men hvem er man, når den, man har levet tæt sammen med, elsket og formet sig efter i et helt liv, pludselig ikke længere er i verden? Det spørgsmål gik journalist Elisabeth Astrup med, da hun mødte Ove og René fra Zara Zernys dokumentarfilmen ’Ekko af ’Kærlighed’.

Elisabeth Astrup vil det næste års tid gå på opdagelse i det, vi kalder kærlighed, og det fortæller hun om i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. For hvad er kærlighed egentlig for en størrelse? Hvad er ens, og hvad er forskelligt i de mange måder, vi elsker på? Og er der noget, vi kan lære af hinanden?

Denne særlige påskeudgave af Politikens weekendpodcast er blevet kapret. Af Politikens musikanmelder Pernille Jensen og avisens musikredaktør Simon Lund. Tilsammen er de Musikmakker og laver podcast i Politiken-regi, når de får lov. Som de selv siger. 

Og denne gang har de fået lov til at kapre weekendpodcasten, hvor du som altid kan høre eksempler på nogle af de mange artikler, som avisens anmeldere, journalister og skribenter skriver og selv læser op. 

Begge dagens artikler handler om sangkometen med superkraften, danske Ida Laurberg. 

Og husk:Artiklen er bare en af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

For mange er Julian Assange selve ansigtet på ideen om at hacke sig ind på magthavernes hemmeligheder og dele dem med verden. Men er det i virkeligheden det, han er? En af verdens største whistleblowere – en pioner i kampen for retten til at vide, hvordan magthavere i det skjulte agerer på tværs af lov og ret? Eller er han – som nogen mener – bare en uansvarlig narcissist, der har sat andre menneskers liv på spil ved at afsløre nogle af USA’s dybeste hemmeligheder?

I adskillige år gemte han sig på Ecuadors ambassade i London og har siden i årevis siddet fængslet i Storbritannien. Men nu skal en dommer afgøre, om Assange skal udleveres til retsforfølgelse i USA, hvor han risikerer mange, mange års fængsel.

Vi spørger Politikens Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad der er på spil for os andre. Og hvad det er for en skæbne, der efter tur har ramt en række af alverdens whistleblowere.

’Du lytter til Politiken’ holder ferie, men her kan du få lov at høre vores idépodcast med Lotte Folke og Eva Eistrup. 

Den hedder ’Den levende’ og i det her afsnit taler de med Eini Carina Grønvold, der er manuskriptforfatter, medstifter af dansk sexpositiv feminisme, og for nylig skrev debatindlægget Unge kvinder, der er kærester med gamle mænd, skal passe på og Ulrikka Gernes, der er aktuel med bogen ’En pige forlod værelset’, hvor den 14-årige Tanja, møder den 24 år ældre E, der sender hende lange kærlighedsbreve, hvorefter de indleder en relation. En relation, der har en høj pris for Tanja. 

Og det er blandt andet den pris, som vi taler om i ugens podcast. Den pris som unge piger og kvinder betaler for de relationer, de har med mænd, der er langt ældre end dem selv. For den unge kvinde, med den ældre mand, er en slags figur, der går langt tilbage i kulturhistorien og i vores samfund: 

»De her forhold har udspillet sig, så længe der er blevet dokumenteret, hvad der foregår mellem mennesker, så længe der har været tilknytningsforstyrrelser, så har de her forhold udspillet sig« siger Eini Carina Grønvold. 

Hun mener også, at det er overset i hvor høj grad det også er den unge kvindes sårbarhed og omsorg, som er det, den ældre mand gerne vil have del i: »Som ung kvinde længes man efter at give sin omsorg, seksuelt og følelsesmæssigt«.

Vil du høre mere ’Den levende’? Download Politikens podcast app og login med dit medie-login. Så kan du høre alle afsnit. 

Shownotes:

Læs Eini Carina Grønvolds indlæg’Unge kvinder, der er kærester med gamle mænd skal passe på’.

Læs Astrid Lund Johansens modsvar til Eini Carina debatindlæg: Folk siger, at jeg en dag vil vågne op til virkeligheden, når de hører vores aldersforskel

Dr. Jessica Taylor om ’Battered woman syndrom’. Se video her: https://twitter.com/DrJessTaylor/status/1520422838112559105

Bøger:

Ulrika S. Gernes: ’En pige forlod værelset’, 2024.

Cecilie Lind: ’Pigedyr’, 2022.

Louise Zeuthen: ’Krukke – En biografi om Suzanne Brøgger’, 2014.

Vanessa Springora: ’Samtykket’, 2020.

Linn Ullmann: ’Pige, 1983’, 2022.

Anton Kristoffer Mørch Madsen er kun 6 år, første gang han spiller om penge. Han vinder og fejrer sin gevinst med at danse rundt af glæde i stuen. Et spillefrø er plantet, og i de næste par år gambler han flere gange. Han har det ikke fra fremmede. Antons far spiller nemlig på spilleautomater og tager nogle gange sin søn med. Anton forbinder spil med noget sjovt og en måde, han kan være sammen med sin far, men det ændrer sig, da hans fars spil begynder at eskalere og skaber konflikter i hjemmet. Antons forhold til spil ændrer sig for alvor, da han som 16-årig spiller online for første gang.

Første afsnit er åbent for alle. Hvis du vil lytte til alle tre afsnit, skal du være abonnent. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop. Alle abonnementer giver fuld adgang til Politikens podcasts.

Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone.

På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.

Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne. 

Det er påske, og vores to daglige podcasts ’Du lytter til Politiken’ og ’Lang Historie Kort’ udkommer ikke i denne uge.

Meeen… der er meget andet, du kan lytte til i påskeugen. 

I ’Den levende’ har Lotte Folke og Eva Eistrup besøg af tre unge fra den grønne ungdomsbevægelse, og de taler om grønne utopier. 

Og så har vi lavet en helt ny dokumentarserie til dig, som hedder ’Hvorfor spiller Anton’.

Den handler om Anton Kristoffer Mørch Madsen, som er ludoman, og som i dag – hvor han har brudt sin afhængighed – er gået i gang med at undersøge, hvorfor det lige var HAM, der blev afhængig af at spille.

Du kan også gå i vores arkiv og lytte til andre serier. ’ I ’Kokainens vej’ følger vi den coke, som folk tager i natterlivet i København, hele vejen fra cocamarken i Colombia. Du kan også prøve at forstå den russiske præsident Vladimir Putin i serien ’Verdens farligste mand’.

Alt det kan du finde i Politikens podcast app eller hvor du ellers plejer at lytte til dine podcast.

God påske! 

Forleden havde Ikran Abdiaziz Mohammed sidste arbejdsdag som journalistpraktikant på Politiken. 

Som dansker med somalisk baggrund var hun allerede vant til racisme og at få at vide, at hun skulle tage hjem, hvor hun kom fra.

Men en dag landede der en mail i hendes indbakke, der rystede hende.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Ikran om det had, hun er blevet mødt med for at forfølge sin journalistdrøm. 

»Vi var 36, men begraver en i morgen«. Nu er de 35 tilbage på udsat dansk ø

Sådan lød overskriften på en stor artikel, som vi tidligere i år udgav i vores podcastapp og på politiken.dk. Og det er den artikel fra Mandø, du kan høre i denne udgave af Politikens weekendpodcast. Det er Anne Bech-Danielsen, der læser op. For det er hende, der sammen med fotograf Martin Lehmann besøgte beboerne på Vadehavsøen i forbindelse med en filmpremiere tidligere på året.

Og husk:Artiklen er bare en af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Når amerikanerne til november går til præsidentvalg, stiller en mand op, du måske aldrig har hørt om, men som alene ved at stå på stemmesedlen kan blive afgørende for, hvem der bliver USAs næste præsident.

Han er hverken demokrat eller republikaner. Men endnu vigtigere så har han et navn, som i mange amerikanske ører klinger af statsmand og amerikansk storhed.

Robert F. Kennedy junior.

Kennedy-familien er kendt i hele verden som ansigterne på det moderne, progressive Amerika. Og er vel det nærmeste, USA kommer på en kongefamilie.

Men denne her Kennedy er en helt anden politiker - end sin onkel, præsident John F. Kennedy. Og meget anderledes end sin far Robert F. Kennedy.

Michael Thykier, som dækker primærvalgene i USA, fortæller hvad Robert F. Kennedy er for en? Hvordan han blander gamle demokratiske dyder med noget, der lyder som de rene konspirationsteorier.

Og hvorfor DET kan gå hen og afgøre præsidentvalget.

Selv om København får topkarakter, når det gælder liveability, cykelstier, cuisine og kulturelle tilbud, så skraber byen bunden, når det kommer til tilgængelighed. Er man kørestolsbruger er landets hovedstad nemlig ikke så venlig og imødekommende. Det har Politikens Helene Navne sat fokus på i den store artikelserie. ’Verdens bedste by. Men for hvem?’. 

I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre to af seriens artikler.

---------

Link:Alle seriens artikler er samlet på denne side,hvor du også kan høre dem læst op

--------

Og husk:Artiklerne er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Egentlig var Politikens Peter Jørgensen ret godt tilfreds med, at han i årevis havde sat grænser for sin brug af sociale medier. Men for nyligt løb det alligevel fra ham.

Noget har dog forandret sig, slog det ham: Hvor er de andre blevet af på det, vi kalder de sociale medier? Og bliver han ikke i stedet stopfodret med flere og flere reklamer og alle mulige videoer, som algoritmen åbenbart mener er lige noget for ham?

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre Peter Jørgensen fortælle om, hvad han opdagede, da han satte sig for at finde ud af, hvad det egentlig er, han får serveret på Facebook, X, Instagram og TikTok.

Der bliver sladret om alle. Nok også om dig. Men hvor sladderen tidligere blev hvisket i krogene og sjældent nåede den, der blev talt om, er der nu opstået en ny slags sladder. Turbo-sladderen. På det sociale medie Reddit kan man nemlig anonymt beskylde hvem som helst for hvad som helst. Og her når sladderen ud til titusindvis af brugere. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Johanne Lerhard om bagtalelsens nye hjemmebane og om de personer, som har været udsat for de nye digitale karaktermord.

Carl-Christian Okking er 15 år gammel, da han flytter fra sin familie på Sjælland for at spille elitefodbold i Esbjerg.

Han har ikke lyst til at være her, for han er træt af at leve et liv, der kun handler om hans præstationer som fodboldspiller.

Men hvordan siger man fra, når alle de voksne forventer noget af dig? I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre anden del af Carls historie.

Carl-Christian Okking elsker at spille fodbold. Han elsker fællesskabet. Han elsker sine kammerater. Men han afskyer den kyniske præstationskultur i det elitemiljø, der endte med at knække ham som teenager.

Carl er 22 år i dag og fortæller nu om sine oplevelser. Om et drengeliv, hvor presset fra forældre, klubber og trænere er skadeligt. Han ønsker, at elitefodbold kan blive et sted, hvor drenge som ham kan føle sig trygge.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ kan du høre første del af Carls historie. Anden del kommer i morgen.

Der bor en million børn midt i krigen i Gaza.Børn, der har mistet et hjem, nogle har mistet forældre, nogle har mistet arme eller ben – andre har mistet livet. I det her afsnit fortællerRøde Kors’ katastrofechef, Bjarke Skaaning, om børnene i Gaza.For i en situation, hvor pressen ikke er til stede i Gaza, er han en af de få, der faktisk kan.Bjarke Skaaning fortæller også om sine daglige samtaler med de Røde Kors-medarbejdere, der bor inde i Gaza.Det er samtaler, siger han, hvor det ikke længere giver mening at spørge, hvordan det egentlig går.For det gør det ikke.

Anita Furu har været en slags hemmelighed, for der er noget fordækt ved det job, der har været hendes: Jobbet som statsministerens taleskriver. Med bogen ’Flygtige ord’, som udkommer i dag, trækker hun taleskriverens metier ud af mørket.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Anita Furu om at lægge ord i munden på de fire mest magtfulde mennesker i Danmark i mere end et årti: Anders Fogh, Lars Løkke, Helle Thorning og Mette Frederiksen.

Og så fortæller hun om den historiske dag 11. marts 2020, hvor hun sad ved sin computer og skrev de ord, der slog tonen an for statsministerens budskaber under coronakrisen.

Oppe i Thy, i det nordvestlige Jylland, er naturen vild og landskabet fladt. Træerne er blæst skæve af den konstante vind, og det gør Thy til det perfekte sted for vindhøst.

Christiansborg har derfor valgt Thy som stedet, hvor der skal opstilles en helt ny type gigantiske vindmøller, så store som halvandet Eiffeltårn. For det haster med den grønne omstilling, og den er alle jo for. 

Men oppe i Thy bor de mennesker, der skal betale prisen. De skal forlade deres hjem for altid. Mens Thy er prøvekanin for et nyt dansk vindmølleeventyr. Dette dilemma fortæller politisk reporter Kristian Corfixen om i dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’.

Over hele Danmark siver PFAS ud fra fortidens industriforurening og fra de gamle lossepladser. Faktisk siver de giftige kemikalier helt ud til kysterne og ender blandt vandplanter, padder, muslinger og fisk. Det viser en ny indledende undersøgelse af PFAS-niveauer rundt omkring i landet. Et af de steder er Roskilde Fjord, hvor det gamle stålvalseværk i Frederiksværk har sendt en ubehagelig flaskepost ud i fremtiden. Og vi er først nu i gang med at finde ud af, hvad konsekvenserne bliver, fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff i dette afsnit af ”Du lytter til Politiken”.

I Oklahoma er den 16-årige Nex Benedict død. Nex var nonbinær og døde dagen efter et sammenstød på pigetoilettet på den highschool, hvor de var førsteårselev.

Teenagerens død har ført til stor debat i den ultrakonservative stat Oklahoma. På den ene side af debatten står lgbt+-organisationer, der mener, at Oklahomas politikere er med til at blåstemple mobning af nonbinære som Nex. På den anden side står konservative politikere som Ryan Walters, der vil rense skolerne for venstreorienteret wokeideologi.

Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er den danske journalist Julie Gede Petersen, der bor og arbejder i Oklahoma, hvor hun har deltaget i en mindehøjtidelighed for Nex.

I Politikens weekendpodcast kan du høre eksempler på nogle af de mange artikler, som avisens skribenter skriver og selv læser op. I denne uge får du tre eksempler på artikler skrevet med et meget personligt udgangspunkt: 

Og husk:Artiklerne er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Der er kommet en kløft imellem unge mænd og kvinder, når det kommer til politisk ståsted og synet på ligestilling. Det er kommet frem af den store undersøgelse, der bliver lavet efter hvert valg, og som netop er blevet offentliggjort.

I anledning af kvindernes internationale kampdag har Politikens debatredaktion interviewet gymnasieelever om deres blik på ligestilling. Lotte Folke Kaarsholm er chef for debatredaktionen, og hun giver i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ sit bud på, hvorfor kønnene aldrig har været mere forskellige politisk, end de er i dag.

Midt i en reklamepause under den mest sete amerikanske tv-udsendelse nogensinde smed Beyoncé en bombe. Hun udgav countrysangen ’Texas Hold ’Em’ og offentliggjorde samtidig, at hun barsler med et helt countryalbum.

Dermed melder Beyoncé sig ind i en kulturkrig, som i disse år udspiller sig inden for countrymusikken. Det polariserede USA er nemlig trængt ind i musikken.

Politikens musikredaktør har set nærmere på countrykrigen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvem der overhovedet må lave countrymusik.

Vi er nok mange, der har haft en urovækkende fornemmelse af, hvad vi i den vestlige verden egentlig gav vores børn, da vi fra begyndelsen af tierne stak dem deres egen smartphone.

På den ene side gav vi dem et børneliv, hvor de var underbeskyttede, når de var ude på internettet. Og på den anden side var de overbeskyttede i den virkelige verden.

Politikens Susan Knorrenborg har interviewet Zach Raucsh, som er en af de amerikanske forskere, der står bag et nyt tankevækkende studie. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Susan Knorrenborg om studiet, der peger på, hvad den omfattende mistrivsel blandt børn og unge i høj grad skyldes. Nemlig skadevirkningerne af børneopdragelse uden fri leg og smartphonens sejrsgang på børneværelserne. 

Hvis dit barn begynder at gå til fodbold og viser sig at være god til det, er der stor sandsynlighed for, at du et eller andet sted på vejen hører fra en talentspejder. For børnefodbold er blevet big business. Over hele landet kaster de store klubber lange øjne efter talentfulde børn helt ned til femårsalderen. En udvikling, som kritikere mener, er virkelig dårlig for fodbold – og for børn. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller sportsjournalist Søren Lissner om den professionalisering, der har ramt børnefodbold. Der er nemlig millioner af kroner på spil for den, der får den næste unge stjerne i nettet.

I årtier har Daniela Klette levet i skjul og gjort alt for at se ud og opføre sig som en helt almindelig tysk kvinde. Men forleden bankede det på døren, og fælden klappede for den nu 65-årige kvinde, som er det sidste af tre medlemmer af terrororganisationen Rote Armee Fraktion.

I 1970’erne kidnappede og dræbte den voldsparate venstreorienterede gruppe spidser i det vesttyske samfund, hvilket journalist og forfatter Peter Wivel fulgte og siden har skrevet en bog om. 

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer Peter Wivel på, hvad det egentlig var, Rote Armee Fraktion ville, og hvordan enkelte medlemmer har formået at skjule sig så længe.

Lørdag eftermiddag gik dansk politik i stå, da nyheden om Søren Pape Poulsens død ramte hårdt og pludseligt. I denne særudgave af vores politiske podcast ’Uden for Citat’, som også bliver sendt ud i ’Du lytter til Politiken’s kanal, fortæller politisk analytiker Elisabet Svane om den konservative leders dramatiske karriere. Og om det første lidt specielle interview, hun lavede med ham for 10 år siden. 

Dagens udgave af ’Uden for Citat’ er produceret af Jonas Schrøder-Andreasen. Bo Søndergaard er vært og Elisabet Svane fortæller.

»Opera. Det er noget med store stemmer. Så pyt med, om sangerne skal farves i ansigtet, eller om lande, som engang var fjerne og eksotiske, men som vi i dag lever sammen med i en globaliseret verden, reduceres til yndige postkort, ikke?«. 

Dette retoriske spørgsmål stiller Politikens musikredaktør Thomas Michelsen i denne uges udgave af Politikens weekendpodcast. Lyt med her, hvis du vil høre hans svar. Og lyt med, hvis du i det hele taget vil høre hans refleksioner over opera som genre i 2024. 

For som altid i weekendpodcasten giver vi dig mulighed for at lytte til nogle af de mange artikler, Politikens skribenter hver uge læser op. I denne uge får du fornøjelsen af 2 x Thomas Michelsen: 

Og husk:Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Flere og flere går på opdagelse i deres egne stamtræer ved at sende mundskrab med dna til firmaer som MyHeritage. Med prøven kan de afklare, hvor på kloden ens slægt kommer fra. Og måske finder de også slægtninge, man ikke vidste, at man havde.

Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens journalist Michael Thykier, som har talt med en række danskere, der har fået testet deres dna. 

En af dem er Camilla Christensen. I sit 31 år lange liv har hun slået det hen som et tilfælde, at hun som den eneste i søskendeflokken havde grønne øjne, og at hun på mange andre måder har følt sig anderledes. 

Men en morgen for nylig fik hun en overraskelse fra MyHeritage. 

For mange er Julian Assange selve ansigtet på ideen om at hacke sig ind på magthavernes hemmeligheder og dele dem med verden. Men er det i virkeligheden det, han er? En af verdens største whistleblowere – en pioner i kampen for retten til at vide, hvordan magthavere i det skjulte agerer på tværs af lov og ret? Eller er han – som nogen mener – bare en uansvarlig narcissist, der har sat andre menneskers liv på spil ved at afsløre nogle af USA’s dybeste hemmeligheder?

I adskillige år gemte han sig på Ecuadors ambassade i London og har siden i årevis siddet fængslet i Storbritannien. Men nu skal en dommer afgøre, om Assange skal udleveres til retsforfølgelse i USA, hvor han risikerer mange, mange års fængsel.

Vi spørger Politikens Sebastian Stryhn Kjeldtoft, hvad der er på spil for os andre. Og hvad det er for en skæbne, der efter tur har ramt en række af alverdens whistleblowere.

Går man en tur langs Strøget eller sætter sig på en fortovscafé, er der ofte nogen der mangler. De gamle københavnere. Og mange af os tænker ikke engang over det. Det gjorde journalist Sebastian C. Christensen heller ikke, før han på en udlandsrejse pludselig lagde mærke til, hvordan de ældre borgere fyldte langt mere i gadebilledet der, end de gør herhjemme. Derfor satte han sig for at finde ud af, hvor de gamle københavnere er blevet af. Har de forladt byen? Eller er der sket noget med København, som har gjort dem usynlige for os andre?

Danmark havde dårligt fordøjet chokket over dronning Margrethes nytårstale, før Mette Frederiksen gav os endnu et. Og på sølle to uger sendte over 100 års socialdemokratisk tradition for at holde kølig armslængde til kongehuset på pension. 

Statsministeren har meddelt, at folkevalgte socialdemokrater fremover gerne må modtage kongelige ordener og medaljer. Noget man siden Staunings tid ellers af princip har takket nej til i det gamle arbejderparti, fordi man så ordener som rester af det klassesamfund, man havde gjort op med. 

Dagens gæst er politisk reporter på Politiken Kristian Klarskov, som er gået på jagt på Christiansborgs gange for at spørge socialdemokrater, om de vil takke ja til en kongelig orden. 

Hvad er det, Mette Frederiksen har gang i? Og hvilken fløj i partiet, der egentlig er mest gammeldags?

I Ukraine hjælper forfattere deres landsmænd – og os andre – med at forstå og huske, hvordan krig opleves, når man står midt i den.

Men forfatteren Oleksandr Mykhed bruger ikke kun sit sprog i kampen mod Rusland. Han bruger også sin vrede og sine næver. Ligesom digteren Iya Kiva laver kamuflagenet til hæren.

Politikens Felix Thorsen Katzenelson fortæller i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, hvordan de to forfattere går i krig, og hvilken besked de har til os danskere.

Han er både bevæbnet soldat og forfatter, og selv om poesien ikke kan slå ihjel, så kan skriften stadig noget. Lige nu er de tre vigtige ord vrede, kærlighed og hukommelse. 

Politikens Birgitte Kjærog Felix Thorsen Katzenelsonhar talt med Oleksandr Mykhedog to andre ukrainske forfattere, Iryna Shuvalova og Iya Kiva, i forbindelse med toårsdagen for den fulde russiske invasion af Ukraine.

Og det er de tre interviews, du kan høre i denne udgave af Politikens weekendpodcast. Som denne gang er beværtet af Felix Thorsen Katzenelson. 

---------------

N.B.:Som vi fortæller I podcasten, så bringer vi på politiken.dk og i Politikens papiravis lørdag 24. februar eksempler på digte af de tre forfattere. De digte kan du læse i tekstudgaverne af interviewene, som du finder lige her i artiklen på følgende link (tryk på overskriften):

Digteren er blevet soldat. Og han har en besked til danskerne

---------------

Og husk:Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Nadia Matar, en venlig, afslappet klædt kvinde på 58 år, tager imod Politikens reporter med et smil og pulverkaffe. Nadia er en af de mest hårdkogte bosættere, som vil have alle palæstinensere drevet ud af Vestbredden og Gazastriben.

Ikke langt derfra er det en palæstinensisk kvinde, Nisreen Azzeh, der tager imod i sit hus, hvor hun lever forskanset med sine børn og omgivet af jødiske bosættere, som ifølge hende selv har chikaneret andre palæstinensere ud af landsbyen.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens Jacob Svendsen fra Ramallah, hvad det er for en kamp, der hver dag foregår mellem israelske bosættere og palæstinensere. Og hvorfor den i sig selv gør fred umulig.

For præcis 20 år siden fik verden pludselig en helt ny måde at tale sammen på. Et socialt medie, hvor milliarder af mennesker kunne mødes. Facebook. Et sted på nettet, hvor enhver kan finde nogen at skændes med, prale overfor og dele alt med – fra feriebilleder til fordomme.

Men der var en dansker, der under ingen omstændigheder skulle nyde noget. Forfatteren og debattøren Knud Romer, som ellers i årevis havde siddet klistret til sin skærm og drømt om en verden, hvor alle endelig frit kunne komme til orde. Men Facebook blev et monster, mener han. Som i stedet for at sætte ordet og menneskene frie har gjort os til slaver. 

I anledning af Facebooks fødselsdag er Knud Romer i studiet. Vi spørger ham, hvad der gik galt. Hvorfor det gør ham så rasende. Og om han virkelig slet ikke har nogen profil på Facebook.

Hvem af de her to mænd, synes du, har mest grund til at være bange for den anden? 

Den ene – Vladimir Putin – er præsident for verdens største land. Han råder over mere end en million soldater. Har et stort arsenal af atomvåben. Og en frygtet efterretningstjeneste til at holde øje med al modstand. 

Den anden – Alexei Navalnyj – var advokat, familiefar og politisk aktivist, som efter at havde udfordret Putin var blevet forgiftet og endte livet isoleret i en fangelejr nord for polarcirklen under kummerlige forhold.

Navalnyj lagde aldrig skjul på, at det var Putins magtmisbrug og korrupte regime, der var hans modstander, mens Putin omhyggeligt undlod at nævne Navalnyjs navn og bare omtalte ham som ’en borger’. Men var det af frygt, fordi han ikke regnede ham for noget? Altså: Hvem frygtede hvem?

I flere år har politikerne taget tilløb til at indføre en CO₂-afgift på landbrugsområdet. Uden rigtigt at springe. Men onsdag får de et katalog, de har bestilt hos et udvalg af eksperter. I det står der, hvordan de danske landmænd kan komme med ind i klimakampen. Og når politikerne har læst det, venter de sådan set ikke længere på andre end sig selv. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller klimaredaktør Magnus Bredsdorff om kampen om CO₂-afgiften, og hvorfor vi har tøvet så længe med at gribe ind overfor landbruget. 

I januar lukkede Danmarks eneste internationale adoptionsbureau, så det er ikke længere muligt at adoptere børn fra udlandet.

Over hele verden er et kæmpe skifte i gang i forhold til synet på international adoption, efter afsløringer af at adopterede børn gennem årene er blevet stjålet fra deres forældre eller er landet i Vesten med forfalskede adoptionspapirer. 

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Louise Kwang sin historie. Hun blev adopteret fra Sydkorea i 1976, da hun var et år gammel, og hun mener, det er på høje tid, at vi ændrer fortællingen om internationale adoptioner.

I dagens udgave af vores weekendpodcast kan du høre kulturjournalist Birgitte Kjærs interview med forfatteren Thomas Korsgaard., som for nylig udgav en novellesamling: 16 noveller om et sted, der minder om det, han kommer fra.

»Bogen hedder ikke ’Sådan er Jylland’« , siger Thomas Korsgaard i interviewet.

»Men det er væsentligt at starte samtaler om, hvordan livet i Danmark også ser ud. For det glemmer man let, når man befinder sig i storbyernes kreative miljø, hvor man kan gå på deltid og købe et lille hus på Møn. Hvor man har overskud. En meget stor del af befolkningen i det her land har ikke overskud«.

---------------

I podcasten teaser vi også for en række af Birgitte Kjærs øvrige forfatter-interviews. Her er links til de tre omtalte interviews, så du kan høre dem i fuld længde (tryk på deres navn):

Jeanette Varberg fortælle om dele sit følelsesliv med offentligheden

Katrine Marie Guldagerom hæmningsløse kvinder på 50+:

Zadie Smith om at skrive bøger om kolonialisme i en tid, hvor vi er på randen af klimakollaps

---------------

Og husk:Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

’Du lytter til Politiken’ er tilbage på mandag med nye afsnit, men resten af vinterferien kan du blandt andet høre det nye afsnit af ’Den levende’, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup taler om Cillemouse og om Katherine Diez, og om hvordan vores handlinger på sociale medier er en del af en større opmærksomhedsøkonomi. Du kan også høre om nye tendenser og popkulturelle fænomener i ’Poptillægget’, hvor den altid fænomenale vært, Lucia Odoom, står klar. Og ellers er der masser af andet guld fra Politiken Podcast, og det kan du finde i Politikens podcast app eller der, hvor du normalt finder dine podcasts. 

I januar lukkede Danmarks eneste internationale adoptionsbureau, så det er ikke længere muligt at adoptere børn fra udlandet.

Over hele verden er et kæmpe skifte i gang i forhold til synet på international adoption, efter afsløringer af at adopterede børn gennem årene er blevet stjålet fra deres forældre eller er landet i Vesten med forfalskede adoptionspapirer. 

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Louise Kwang sin historie. Hun blev adopteret fra Sydkorea i 1976, da hun var et år gammel, og hun mener, det er på høje tid, at vi ændrer fortællingen om internationale adoptioner.

I denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre eksempler på de mange artikler, som Politikens skribenter skriver og selv læser op. 

Og husk:Artiklerne er bare et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Tirsdag formiddag troppede politiet op på et slagteri i Nordjylland og arresterede en 53-årig mand. Manden blev sigtet for drabet på Hanne With, som nytårsnat 1990 blev stukket ihjel i sin lejlighed i København.

Gennem ny og banebrydende brug af dna-materiale mener Københavns Politi, at de efter mere end 30 års søgen endelig har identificeret en gerningsmand.

Men hvordan kan den nye brug af dna hjælpe politiet? Og vil den føre til, at flere uopklarede sager kan afsluttes? 

Det svarer tidligere chef for Kriminalteknisk Afdeling Frank Jensen på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.

Det japanske filmgeni Hayao Miyazaki har gennem et helt liv været et vildere og mere poetisk alternativ til Vestens disneyficerede tegnefilm. Nu er han aktuel med sin tolvte spillefilm som instruktør, ’Drengen og hejren’. 

Det ikke altid tydeligt, hvem der er de gode og de onde i hans universer, som han befolker med underfundige væsner som fiskepigen Ponyo og det kæmpestore pelsede skovdyr Totoro. 

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er kulturjournalist Emilie Mørk i studiet for at tegne et portræt af Miyazaki, som bl.a. har udtalt, at han håber at leve længe nok til at se Manhattan forsvinde under vand.

En januaraften for små 40 år siden rullede firsernes største musikstjerner én for én op foran indgangen til et stort studie i Los Angeles. De havde én nat. En nat, der bliver kaldt pophistoriens største. Først skulle der ro på egoerne. Så skulle de have ‘We are the world’ i kassen. 

I anledning af en ny Netflix-dokumentar fortæller journalist Nils Fez Pedersen historien om skabelsen af et af pophistoriens største hits. Det er en sang, der er født ud af en tid, hvor amerikanere stadig kunne blive enige om noget. Og ud af en forestilling om, at de rige lande skulle redde de fattige lande. Med stjernestøv og pop.

Det er præcis et år siden, Tyrkiet blev ramt af et voldsomt jordskælv. Mere end 50.000 mennesker mistede ifølge de officielle tal livet, og millioner blev hjemløse. 

Berfin Erdem er for nylig flyttet fra Danmark til Istanbul for at arbejde som journalist, og hun har besøgt nogle af de byer, hvor ødelæggelserne er værst. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller hun om livet efter katastrofen og om tyrkernes syn på præsident Erdogan. 

For hvis skyld var det, at så mange mennesker døde og millioner af tyrkere blev hjemløse?

En gang imellem træder der et menneske ind i spotlyset, som tilsyneladende har det hele. Et kæmpestort talent, som verden møder med kæmpestore forventninger. Sådan var det, da Nicklas Bendtner brød igennem som ung fodboldspiller.

Politikens sportsjournalist Jeppe Laursen Brock har interviewet Nicklas Bendtner i anledning af en ny dokumentarserie om hans liv. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Jeppe et portræt af Bendtner som en fodboldspiller, der fik den skæbne altid at blive set i lyset af det, han ikke blev.

I dagens udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre eksempler på de mange artikler, som Politikens skribenter selv læser op. 

Og husk:Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Forleden havde Ikran Abdiaziz Mohammed sidste arbejdsdag som journalistpraktikant på Politiken. 

Som dansker med somalisk baggrund var hun allerede vant til racisme og at få at vide, at hun skulle tage hjem, hvor hun kom fra.

Men en dag landede der en mail i hendes indbakke, der rystede hende.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Ikran om det had, hun er blevet mødt med for at forfølge sin journalistdrøm. 

Det var på det sociale medie Reddit, plagiatanklagerne mod Katherine Diez først florerede, da de etablerede medier bragte historien. 

Onlinemediet har eksisteret siden 2005 og er i dag et uoverskueligt virvar af subreddits – undergrupper – hvor brugerne diskuterer alt, der er tænkeligt muligt.

Fra emner som krigen i Ukraine og børneopdragelse til grovkornet sladder om kendte eller spekulationer om gerningspersoner i drabssager.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens digitale direktør og mangeårige Reddit-bruger Troels Behrendt Jørgensen om Reddits lyse og mørke sider.

Er det muligt at lave en drejebog for, hvordan man ødelægger en vigtig myndighed?

Det spurgte Politikens Hans Drachmann sig selv om. 

Med Skat og Forsvaret som case-studier fandt han ud af, at man gennem blot 10 enkle trin kan skyde samfundets fundamentale instanser i sænk. 

Hans Drachmann deler opskriften i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. 

Danmark skal være en rummagt. Med danske satellitter over indlandsisen, affyringsramper ud for Esbjergs kyst og en mulig jordstation, der kan suge ting ned fra rummet, placeret på Færøerne. Sådan lyder visionerne, hvis man spørger i Forsvarsakademiet. Aldrig før har rummet været så tilgængeligt, som det er nu. Og det skal Danmark udnytte, ellers vil andre og mere modige lande overhale os. Journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft har undersøgt det nye kapløb om rummet, et kapløb, der er spidset til, siden Elon Musk meldte sig på banen. Men har Danmark nogen som helst chance i rummet? 

Nogle er i fuld gang med at forberede sig på, at verden, som vi kender den, kan falde sammen. Man kalder dem preppere. 

Der er dem, der forventer det værste og kun rigtig stoler på sig selv. Og så er der dem, der oplever verden som stadigt mere usikker og blot vil sørge for, at de kan klare sig i nogle dage, hvis strømmen går eller supermarkedet løber tør for varer.

Politikens journalist Michael Olsen har sammen med sin kollega Lars Halskov mødt danske og svenske preppere. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’, fortæller Michael, hvad det er, der foregår hos prepperne. Er de er småtossede, eller er de klogere end os andre?

Det handler om film i denne uges weekendpodcast fra Politiken, hvor du som altid kan høre nogle af de mange artikler, som avisens skribenter selv læser op. 

Og husk:Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

På et hemmeligt møde for nylig lagde højrekræfter planer, der minder om, hvordan det sorteste kapitel i Tysklands historie begyndte.

Den yderste højrefløj er på vej frem, og dens metoder vækker et traume, der har sendt en million tyskere på gaden i protest. 

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Politikens europakorrespondent, Kjeld Hybel, hvad der skete på det hemmelige møde, og hvorfor det har oprørt en hel befolkning. 

Hvor heldig kan man være? Fans af den gamle, hæderkronede Vejle Boldklub har år efter år lidt slukøret set deres hjertebarn rykke op og ned mellem de to øverste danske ligaer. Og pludselig dukker en fremmed op med en masse penge. Siger at han han vil købe ens gamle klub og sørge for, at den kan spille sig helt op i Champignons league. Det skete faktisk i Vejle kort før nytår. Mange jublede. Andre tænkte, at det lød lidt for godt – og gav sig til at granske den tysk-tyrkiske rigmand og hans livshistorie. Sportsjournalist på Politiken Jeppe Laursen Brock fortæller, hvad der egentlig skete i Vejle.

Landsbyen Ølst er i fare for at blive begravet i forurenet jord og mudder i en højde af fem meter. 

I den danske regering er flere ministre åbent begyndt at pege skyldige ud i den potentielle miljøskandale, der har virksomheden Nordic Waste som omdrejningspunkt. 

Men ligger ansvaret udelukkende hos en skruppelløs milliardær ved navn Torben Østergaard-Nielsen? Eller skal vi se mod en kommune, der i årevis har overhørt den ene advarsel efter den anden?

Det svarer Politikens klima- og miljøredaktør Magnus Bredsdorff på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’. 

Længe blev han set som Donald Trumps oplagte arvtager. Men i weekenden opgav Floridas guvernør Ron DeSantis at blive republikanernes næste præsidentkandidat og erklærede Trump sin støtte.

Og så er der kun èn republikaner tilbage, der stadig kan udfordre Donald Trump:

Nemlig den 52 årige datter af indiske immigranter Nikki Haley, som i dag i New Hampshire for alvorskal vise styrke, hvis hun vil overleve i styrkeprøven med Trump. 

Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang er på plads i New Hampshire. Han fortæller, hvem hun egentlig er – Nikki Haley? Hvad står hun for? Og hvad der skal ske for, at hun og ikke Trump skal op imod Joe Biden til november.

Når man fylder 18 år skal man i hæren i Israel. Mænd skal aftjene 32 måneder, mens kvinder skal aftjene 24 måneder. 

Siden staten Israels oprettelse i 1948 har grundtanken i den israelske hær været, at de aldrig igen skulle være afhængige af andre. De skulle kunne forsvare sig selv.

Men hvordan er det at være blandt dem, der ikke vil tage del i Israels forsvar? Og hvordan ser andre israelere på militærnægtere? 

I et hus i udkanten af Tel Aviv har journalist Emil Jørgensen interviewet de to unge israelere Einat Gerlitz og Ariel Davidov, som nægter at aftjene. Mød dem i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.

Mens de første uger af 2024 herhjemme har handlet ikke så lidt om kongehus og vejret, er verden derude fortsat ganske som vanligt. 

I Gaza og Israel ser krigen ingen ende ud til at have. Alle er ramt: Civile, israelsk militær, Hamas og ja … også journalister. På de få måneder krigen har varet, er der faktisk blevet dræbt flere journalister end under hele Vietnamkrigen. Hvorfor det? Og hvad betyder det for de oplysninger omverdenen får om krigen? 

Det har Lea Wind-Friis og Emilie Mørk skrevet om i denne uge, og i denne udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre dem læse deres artikler op.

Og husk:Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Anden juledag gav Ebbe Preisler sin kone Mariann Preisler en overdosis medicin og tog også selv den samme medicin. Hun døde. Han overlevede.

Da Ebbe Preisler vågnede på hospitalet, blev han anholdt. Og forude venter en retssag, hvor han er tiltalt for drab.

Line Vaaben er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken. Hun har besøgt Ebbe Preisler, som fortæller om, hvordan hans kones liv sluttede, og hvordan han oplevede selv at vågne op igen. 

Engang blev adoption set som en ubetinget god, kærlig og nærmest også næstekærlig handling. Men den historie har altså fået nogle nye, dystre nuancer.

Nu viser det sig, at børn i flere lande er blevet handlet som en indbringende eksportvare. Og at forretningen nogle steder er kørt så hårdt, at der ikke bare er begået hjerteskærende fejl, men også så de biologiske forældre i nogle tilfælde er blevet franarret deres børn. 

Det har ikke mindst været tilfældet i Sydkorea, hvor mere end en tredjedel af alle danske internationalt adopterede kommer fra.

Politikens korrespondent i Sydkorea, Malene Jensen, er dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’. Hun svarer på, hvad sydkoreanerne har afsløret omkring de årtier, da rigtig mange børn blev bortadopteret. Og hvad de afsløringer betyder for danske adopterede født i Sydkorea.

Midt i en tv-nyhedsudsendelse stormer en gruppe unge, maskerede mænd ind i studiet, mens de skyder vildt om sig med pistoler og vifter med noget, der ligner dynamitstænger.

Det er bare en af de voldsomme hændelser, der senest har rystet Ecuador. Her er det narkokartellernes magt og vold, der dominerer store dele af det engang så fredelige samfund. 

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller latinamerika-korrespondent Anne M. Sørensen, hvad det er, der lige nu rammer Ecuador. Og hun svarer på, om der er udsigter til, at landene på narkoens rute kan vriste sig fri af kartellernes kvælertag.

Vi har lært, at de første mennesker i Danmark var jægere og samlere, som på et tidspunkt blev fortrængt af bønder. Og dem er vi efterkommere af. 

Nu siger den danske DNA-forsker Eske Willerslev, at det forholder sig anderledes. 

I spidsen for 175 forskere fra en række forskellige fag og lande har Willerslev netop offentliggjort resultatet af flere års forskning. De har undersøgt generne fra tusindvis af gamle skeletter og sammenlignet dem med DNA-profiler fra nulevende mennesker. På den måde har de fundet ud af, hvor store dele af Europas befolkning i virkeligheden stammer fra.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Eske Willerslev om sine resultater, og han svarer på, hvad vi kan bruge den nye viden om vores ophav til.

I Randers er et kæmpemæssigt jordskred af forurenet jord væltet igennem landskabet og har smadret alt på sin vej.

Virksomheden Nordic Waste står midt i en skandale. Den forurening, de er sat i verden til at håndtere, truer med at trænge ned i den nærliggende Alling Å og videre ud i Randers Fjord.

Politikens klima- og miljøredaktør Magnus Bredsdorff er netop kommet hjem fra Randers. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvordan der kunne ske, og hvem der har ansvaret.

Frederik bliver konge på søndag, og det har været hans skæbne, siden han blev født i 1968. 

Da kronprinsen fyldte 50, satte Politikens Nils Thorsen sig for at prøve at regne ham ud. Han læste, hvad Frederik selv har sagt, og han læste det, der er blevet sagt om prinsen. 

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ tegner Nils Thorsen et portræt af Danmarks nye konge.

I dag begynder en række høringer ved Den Internationale Domstol i Haag. For Sydafrika har trukket Israel i retten under anklage om folkedrab mod den palæstinensiske befolkning i Gaza. 

Politikens opinionschef Lotte Folke Kaarsholm tegner den højspændte situation op i det her afsnit. Og så forklarer hun, hvad Den internationale Domstol i Haag er for en størrelse.

For 25 år siden pressede Lars von Trier sig selv og en flok helt unge skuespillere til grænsen. 

De fandt deres indre idiot og skabte en film, som er gået over i historien.

Politikens filmredaktør Kristoffer Hegnsvad har sammen med Jeppe Kondrup Adelborg interviewet mange af dem, der var med til at lave ’Idioterne’. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Kristoffer Hegnsvad ud af fortællingerne bag filmen, og han svarer på, hvilken betydning ‘Idioterne’ har i dag.

Hvis Joe Biden og Donald Trump senere i år igen skal kæmpe om Det Hvide Hus, kan Biden ikke bruge ret meget fra den plan, han har haft liggende i skrivebordsskuffen. 

For at vinde midtervælgerne skal han finde på andre emner at tale om end dem, hvor han i manges øjne udmærker sig. Mange vælgere kan nemlig ikke mærke den genoprettede økonomi. Og det betyder ikke det store for dem, hvilken rolle Trump spillede i stormløbet på Kongressen. 

Så hvordan sikrer Joe Biden sig fire år mere? 

Det giver Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang sit bud på i dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’.

Den 22. juli 2011 blev Norge et andet land. Anders Behring Breivik dræbte 77 mennesker ved at sprænge en bombe i Oslo og ved at angribe en sommerlejr for ungdomspolitikere på øen Utøya.

Breivik lever nu bag tremmer, gemt væk fra verden sammen med sine tre kanariefugle. Men han vil ud af sin isolation, som han siger, gør ham syg.

I dag begynder en retssag, hvor Breivik anklager Norge for at krænke hans menneskerettigheder ved at holde ham isoleret.

Politikens nordiske korrespondent Claus Blok Thomsen dækkede den første retssag mod Ander Behring Breivik i 2011. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller han, hvad der er på spil for Norge og for de pårørende til de mange dræbte fra terrorangrebet.

I denne årets første udgave af Politikens weekendpodcast kan du høre tre af Politikens skribenter læse deres egne artikler op. 

Og husk:Artiklerne bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Lige før nytår var det 353 meter lange containerskib Maersk Hangzhou på vej ind i Det Røde hav, da der skete noget.

I løbet af det næste døgn blev skibet centrum for en global historie, der kæder krigen i Gaza sammen civile skibe, der sejler gennem Suezkanalen, og en oprørsgruppe i Yemen 2.000 kilometer fra Palæstina.

Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Michael Jarlner, der er international kommentator på Politiken. Han svarer på, hvordan det blodige angreb på Maersk-skibet kan blive starten på en ny brutal konflikt i Mellemøsten?

I oktober sad 81-årige Ebbe Preisler i Politikens studie og sagde, at han gerne ville slå sin kone Mariann og sig selv ihjel. Hun var blevet uhelbredeligt syg, og han havde passet hende, og nu ville de ikke mere.

2. juledag gav Ebbe sin kone Mariann en overdosis medicin og tog selv det samme. Hun døde, han overlevede. Nu sidder Ebbe Preisler i Vestre Fængsel, sigtet for at have dræbt sin kone gennem 55 år.

Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Line Vaaben, som var i retten, da Ebbe Preisler blev fængslet. Hun har talt med hans familie om det, der skete i tiden op til jul og den beslutning, han til sidst tog.

Den sidste aften i år 2023 skrev sig ind i historiebøgerne, da dronning Margrethe i sin nytårstale meddelte, at tiden var inde til at overdrage ansvaret til næste generation. 

14. januar 2024 træder dronning Margrethe således tilbage som statsoverhoved og giver stafetten videre til kronprins Frederik.

Men hvad ligger bag den chokerende beslutning?

I mere end tre årtier har Politikens Peter Thygesen fulgt kongehuset, og ved flere lejligheder har han mødt og interviewet dronningen. I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ svarer han på, hvad han mener, der har vejet tungest i dronningens overvejelser omkring afkaldet på tronen. 

To millioner mennesker stuvet sammen på et af klodens tættest befolkede steder bliver i disse dage flyttet rundt fra sektor til sektor, mens den israelske hær i jagten på Hamas nærmest fører krig mellem benene på dem.

En af dem er Aziz El-Kahlout, som allerede en gang er flygtet fra det nordlige Gaza med sin familie. 

I dagens afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Aziz, hvordan familiens dage går, nu hvor de gemmer sig i syd, mens kampene raser uden for i gaderne. Og Politikens tidligere mellemøstkorrespondent Marcus Rubin, taler om, hvad Aziz og de andre to millioner i Gaza egentlig har at håbe på.

Denne podcast blev første gang udgivet 14. januar 2022 - i anledning af dronningens regentjubilæum. Nu genudgiver vi den i anledning af, at dronning Margrethe har valgt at abdicere.

I dag har dronning Margrethe regentjubilæum, hun fejrer sine 50 år på tronen.

Producer på ’Du lytter til Politiken’, Kathrine Eggert Wadsholt, har været i arkiverne og har fundet de ord, der har ledsaget et langt liv som regent.

Det er lyden af en ung kvinde, der vokser ind i rollen som monark.

Stemmens sprækker. Varsomhed og vaklen, der langsomt fortrænges af erfaringens sikkerhed.

Det er lyden af et halvt århundrede.

Lyden af dronningen.

2024 bliver et nyt år for os alle. Også forsangeren Søren Huss, som efter nogle hårde år med depression, i 2024 både udkommer med ny musik og har en stor nyhed på vej på privatfonten. Hvad det sidste er, kan du høre i det interview, som Politikens Dorte Hygum tidligere i år lavede med ham, og som vi genudsender i denne udgave af Politikens weekendpodcast.

Link:I podcasten teaser vi også for den meget personlige feature, som Gudrun Marie Schmidt tidligere i år lavede om den mystiske bevægelse Black Elephant. Hvis du vil høre hele den artikel, kan du finde den på www.politiken.dk/9564667/

Og husk:Dorte Hygums artikel er en af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Taylor Swift er historien om en ung countrysanger, der tog sin guitar og geniale sangskrivning på nakken og krydsede genregrænsen. Hun lagde Nashville bag sig og erobrede hele verden.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens musikredaktør Simon Lund i studiet. Han fortæller om verdens største popstjerne, der ved hjælp af strategisk tænkning og kontrol med sit brand har opbygget en gigantisk fanbase og et decideret popimperium.

Ebbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.

Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden. 

Teddy Lauridsen bestemte selv, hvornår han skulle dø. Han puttede en masse medicin i en flaske med saftevand og drak det. Hvor han fik medicinen, og hvem der hjalp ham de sidste timer, får du ikke at vide. For i Danmark er det ulovligt at hjælpe mennesker med at tage deres eget liv. Indtil videre. Regeringen har nemlig nedsat et udvalg, der skal komme med et bud på »en dansk model for en mere værdig død«. Men Teddy Lauridsen kunne ikke vente så længe. I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Line Vaaben om de sidste måneder, dage og timer af Teddy Lauridsens liv.

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

Ebbe og Mariann Preisler har haft et dejligt liv sammen. Nu er hun blevet syg og kan ikke så meget mere. Så han tager sig af hende, og de kommer gennem dagene. Men de ville hellere herfra. Spise en pille og dø. Sammen.

Men i Danmark må en læge ikke hjælpe dem med at dø. Nu har flere politikere med statsministeren i spidsen meldt ud, at de går ind for at ændre loven. Og på onsdag kommer Det Etiske Råd med sine anbefalinger. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller Ebbe Preisler om livet – og om døden. 

Henrik Hedelunds barndom og ungdom var én lang besked fra verden om, at han ikke duede, ikke hørte til og ikke måtte være med. Alle årene med mobning førte til, at han 22 år gammel brød sammen og kom på førtidspension. Og han forstår ikke, hvorfor ingen gjorde forsøg på at hjælpe ham tilbage igen. 

Derfor har han nu – et halvt liv senere – selv slidt sig tilbage.

I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ deler Henrik Hedelund sin historie, og Politikens Lars Halskov fortæller om, hvordan politikernes forsøg på at forhindre, at unge ender på førtidspension, er slået fejl. 

Dagens afsnit indeholder omtale af selvmordsforsøg. Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan Livslinien kontaktes på telefon 70 201 201 eller via livslinien.dk. Er du akut selvmordstruet, skal du kontakte 112.

I dag har ’Du lytter til Politiken’ givet pladsen til første afsnit af den nye dokumentarserie ’Dødsgangen’. 

Cleveland Jackson vokser op i den lille by Lima i Ohio. Med fire søskende og en mor. Da han er lille, stikker hans mor i selvforsvar hans far ihjel. Drabet sender hende langt ned i et narkomisbrug, og Clevelands barndom er præget af sult, vold og utilregnelige voksne. Ingen far, ingen kærlighed, ingen grænser, som hans advokat William Kluge konstaterer: 

»Clevelands liv var et veritabelt shithole. Jeg kan ikke beskrive det på andre måder. Clevelands mor var villig til at sælge alt for at få penge til spiritus og stoffer«.

Da han er 23 år gammel, forsøger han sammen med sin bror at røve en pusher. Røveriet ender fatalt. Og i juli 2002 bliver Cleveland Jackson dømt til døden.

Podcasten er tilrettelagt og produceret af freelancejournalist Peter Krogh Andersen. 

Prologen og første afsnit er åbne for alle. Hvis du vil lytte til hele serien, skal du være abonnent. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop

I dag har ’Du lytter til Politiken’ givet pladsen til prologen til den nye dokumentarserie ’Dødsgangen’. 

Det her er en podcast om en mand, Cleveland Jackson, der bor på dødsgangen i Ohio, USA. Her venter han på sin henrettelse, der nu er blevet udsat syv gange. Det er historien om, hvordan Cleveland er endt der, hvordan hans hverdag ser ud på dødsgangen, og om hvordan det er at leve et liv, hvor han hele tiden forbereder sig på sin egen død. 

I syv år har journalist Peter Krogh Andersen skrevet og ringet sammen med Cleveland Jackson, og han har besøgt ham ni gange i fængslet. Peter er den eneste, som Cleveland taler med om sit liv og sine tunge tanker. 

I USA sidder omkring 2400 fanger på dødsgangen, hvor de venter på den dag, deres henrettelse skal ske. 

Podcasten er tilrettelagt og produceret af freelancejournalist Peter Krogh Andersen. 

Prologen og første afsnit er åbne for alle. Hvis du vil lytte til hele serien, skal du være abonnent. Det kan du nemt blive på politiken.dk/shop