Bloom

I 1780 satte den italienske læge Luigi Galvani strøm til en død frø og kunne fra dens spjættende lår konstatere, at livet er elektrisk. Siden da er vores viden om såkaldt bioelektricitet kun blevet dybere og mere raffineret. Elektriske ladninger strømmer gennem celler, væv, muskler og hjernedele i både menneske- og dyrekroppe. Flere hajer, fisk og sågar næbdyr har udviklet evnen til at sanse og udnytte elektriske felter omkring dem. Og på havets bund har forskere for nylig opdaget nogle forunderlige bakterier, der kan samle sig til kabelagtige superorganismer, som kan lede strøm. Hverken fysikken eller mikrobiologien kan endnu forklare kabelbakteriernes evne til at føre strøm, og selv kalder elektromikrobiologerne, der studerer dem de mærkværdige væsner for livsformen, som ingen havde forestillet sig. Samtidig har neurobiologer i dag fået en uhyre nuanceret forståelse for de komplekse måder, neuroner skaber forbindelser i vores hjerner og nervesystemer ved hjælp af elektrokemiske signaler. Men hvor forskellig er kabelbakteriernes strømføring i grunden fra processerne i komplekse organismers kroppe? Taler de besynderlige, flercellede havbundsorganismer samme sprog som cellerne i vores hjerner – eller er det en helt anden elektrisk forbundethed, der er på færde? Spids ører, når neurobiologen Jakob Balslev Sørensen og kabelbakterieforskeren Lars Peter Nielsen kaster lys over bioelektricitetens mystiske verden.

Kan en mere vild natur vinde frem? De seneste ti år er en stribe af rewilding-eksperimenter skudt frem både i Danmark, men også ude i Europa – drevet af biologer, frivillige naturentusiaster og organisationen Rewilding Europe. Forfatteren Andreas Vermehren Holm har kastet sig ud i en litterær undersøgelse af naturtilstanden i vores verdensdel. Som led i sin research har han været på Færøerne og i Italien – bevæbnet med en ukuelig nysgerrighed på, hvad rewilding-bølgen fortæller os om natursynet her til lands og i det hele taget. Spørgsmålene er mange: Hvor meget plads skal vi overlade til naturen? Kan vi etablere habitatkorridorer, hvor vilde arter kan bevæge sig uden at være udsat for vores trafik? Er fåreavlen ved at forvandle den færøske natur til en økologisk ødemark, hvor der ikke lever andet end græs? Hvor godt har bjørnene i de italienske Apenniner-bjerge det sammenlignet med de jyske ulve? Og kan det hele blive til poesi? I dialog med den færøske botaniker Kolbrún í Haraldsstovu, som står i spidsen for Færøernes største naturgenoprettelsesprojekt til dato, og biolog og rewilding-forsker Jens-Christian Svenning, der sidder i bestyrelsen for Rewilding Europe, tegner Vermehren Holm et nyt, forvildet kort over den europæiske natur. Og hvem ved? Måske kan netop de andre europæiske erfaringer med rewilding og en forfatters intervention være med til at opbløde den til tider fastlåste, danske naturdebat.

Kan det ske i virkeligheden? Det spørgsmål kom pludselig på alles læber, da serie-udgaven af PlayStation-spillet ’The Last of Us’ indtog verden på epidemisk vis i begyndelsen af året. Det epidemiske skrækscenarie, som serien tager op, henter sin præmis i biologiens verden – nemlig hos svampeslægten cordyceps, der i den virkelige verden forvandler visse insekter til asociale og ukontrollerede zombieudgaver af dem selv, hvis eneste formål er at inficere nye værter for derved at videreføre svampens arvemateriale. Den store forskel? At det i ’The Last of Us’ er menneskene, der står for skud i stedet for myrer og hvepse. Men hvorfor smitter virkelighedens cordyceps myrer og ikke mennesker? Hvad er op og ned med truslen fra svampene set fra et biologisk perspektiv? Og kunne ’The Last of Us’ have fået mere drama eller mere skrækindjagende zombieadfærd ud af sine små mycelieskurke? Blooms podcast sender ’The Last of Us’ i peer review, når vi inviterer de to evolutionsbiologer og svampeforskere Michael Poulsen og Henrik de Fine Licht til sammen med videnskabsjournalist Lasse Foghsgaard at kaste et kritisk blik på den rolle, cordyceps-svampene spiller i serien.

I hele videnskabens historie har bevidstheden været et mysterium, som har fået talrige videnskabsfolk og filosoffer til at give fortabt. Den britiske professor i neurovidenskab Anil Seth har som få andre beskæftiget sig med bevidsthedens mysterium, og han har i mange år været optaget af at forstå og samtænke vores perception og dens biologiske grundlag – særligt gennem sin egne neurovidenskabelige undersøgelser, som af mange fagfæller bliver anset for at være nogle af de mest spændende studier i nyere tid. I 2021 udgav Anil Seth ‘Being You’ – en både medrivende og tilgængelig opsummering af hans videnskabelige forskning. Det er en syntese af de indsigter, han er nået frem til i sit forsøg på at løse bevidsthedsforskningens centrale gåde – nemlig hvad det vil sige at have en oplevelse af verden og sig selv, hvad det vil sige at “være dig”. Hans svar på gåden? At vi lever i en kontrolleret hallucination. I bogen argumenterer Seth for, at vi ikke perciperer verden, som den rent faktisk er, men at vi konstant opfinder den verden, vi opfatter. For hjernen er en forudsigelsesmaskine, der kører hurtigere, end vores sanser kan tage verden ind, og derfor hele tiden må rette sine egne fejl. Både verden og vores eget selv er med andre ord konstruktioner, som vores hjerne er med til at skabe. Anil Seth støtter sig op ad den banebrydende forskning, der i disse år i stigende grad gør det muligt for forskere at observere de komplekse biologiske mekanismer, der styrer denne proces. Anil Seth er en internationalt anerkendt professor i neurovidenskab på University of Sussex i England. Han er forfatter til bogen ‘Being You: A New Science of Consciousness’, og hans TED Talks er blevet set mange millioner gange.

Den australske blækspruttefilosof Peter Godfrey-Smith er ikke i tvivl. Intelligent liv er opstået to gange på Jorden: hos os mennesker og hos blæksprutterne. Hvis vi vil finde andre intelligente livsformer, behøver vi ikke lede i fjerne galakser med dyre rumteleskoper. De findes her på vores blå planet – og kan observeres med snorkel og dykkermaske. Siden 2009 har Godfrey-Smith sammen med marinbiologer studeret blækspruttesamfundet Octopolis i Jervis-bugten ud for Sydney og forsøgt at sætte sig ind i blækspruttens verden. Med sine mærkelige arme med mere end tusind sugekopper er den ottearmede blæksprutte lidt af en alien på jord. I sin bog ’Other Minds – The Octopus and the Evolution of Intelligent Life’ fra 2016 genfortæller Godfrey-Smith denne aliens fascinerende evolutionshistorie. Siden vores seneste fælles forfader, der var en hjerneløs fladorm, levede for 600 millioner år siden, har blæksprutten fulgt en helt anden vej i livets træ end os og udviklet et ejendommeligt centralnervesystem, hvor 320 millioner af dens mere end 500 neuroner findes i armene, der kan agere mere eller mindre uafhængigt af dens hjerne. Selvom vi i dag ved en masse om blækspruttens mærkværdige fysiologi, er dens verden efter alt at dømme radikalt anderledes end vores. For hvordan er det i grunden at være en blæksprutte? Og hvad siger det om bevidsthed og intelligens i det hele taget? ** Peter Godfrey-Smith er en af verdens førende videnskabsfilosoffer og professor ved University of Sydney i Australien. Han er forfatter til flere bøger, heriblandt de internationale bestsellere ‘Other Minds’ og ‘Metazoa’.

Den 17. august 2017 blev en voldsom kollision mellem to neutronstjerner observeret.  Albert Sneppen har i en alder af blot 24 år sat sit betydelige aftryk i astrofysikkens verden med sin forskning i blandt andet sorte huller, galaksers udvikling og senest kolliderende neutronstjerner.  Han står bag et nyt studie af den kosmiske kollision med det mundrette navn GW170817. Studiet er for nyligt blevet udgivet i Nature, der er et af verdens førende tidsskrifter. Her fremsætter Sneppen og et hold af astrofysikere en banebrydende beskrivelse af, hvordan der i hjertet af den såkaldte kilonova foregår så ekstreme processer, at de muligvis kan skubbe til vores nuværende forståelse af fysikkens grundlag og universets udvidelseshastighed.  Kilonovaen er karakteriseret ved at forme en ildkugle, der er lige så fascinerende af astrofysiske årsager som af æstetiske. Eksplosionens sfæriske geometri er anderledes end for eksempel supernovaens – som er formet mere som en pandekage end her som en fodbold – og det er netop denne geometriske symmetri, der er ny for astrofysikerne og har trukket de store overskrifter.   Selv kalder Sneppen begivenheden for den perfekte eksplosion.   ** Albert Sneppen er ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutets Cosmic Dawn Center, hvor han forsker i sorte huller, udviklingen af galakser og kolliderende neutronstjerner.

Kan geologien vise vejen til en fremtid, hvor Jorden fortsat er beboelig?   Ifølge Minik Rosing giver geologisk forskning os muligheden for selv at vælge vores og Jordens fremtid.   Rosing genskrev planetens historie, da han i 1999 fandt et grønlandsk klippestykke og påviste, at der var liv på jorden for 3,7 milliarder år siden – 300 millioner år tidligere, end man hidtil havde troet.   Men geologien fortæller ikke kun historien om vores dybe fortid – den kan også læses som en brugsanvisning til den nære fremtid for en planet, vi i forvejen er godt i gang med at påvirke og bringe ud af balance. ** Minik Rosing er professor i geologi ved Globe Institute på Københavns Universitet. Rosing forsker i det dynamiske samspil mellem fast jord, hav, atmosfære og levende organismer, og han er verdenskendt for at have påvist, at fotosyntesen fandt sted, før man hidtil havde antaget.

Det er ikke kun i bakteriernes verden, at der findes ekstrem-elskende organismer. Nogle fisk og insekter har vist sig at være tilpasningsdygtige i ekstreme miljøer – men ingen andre dyr kan hamle op med de fascinerende, mikroskopiske bjørnedyr, når det kommer til at udholde ekstremstress.  Bjørnedyr lever i massevis i vores tagrender, haver og skovbunde. Men faktisk kan de overleve massiv stråling, ekstreme temperaturer og det voldsomme tryk uden for Jordens atmosfære.  Bjørnedyrene har nemlig en helt særlig evne til at lukke ned for vitale systemer og reparere deres celler efter at være blevet udsat for ekstremstress.  Hvad vi kan lære af studiet af de ekstremt tolerante bjørnedyr, kan du her høre bjørnedyrsforsker Nadja Møbjerg og ekstrembiolog Hans Ramløv tale nærmere om med moderator og idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen.  Dette afsnit af Blooms podcast er en live-podcast fra arrangementet ‘Den ekstremofile natur’, som Bloom lavede i samarbejde med IDA Bioscience den 18. september 2023.

Nogle livsformer er mere hårdføre end andre.  Der findes bakterier, som kan overleve og endda trives i ilttomme områder på havbunden, dybt inde i permafrosten eller i udkanten af vores atmosfære. Steder som mildest talt har umenneskelige forhold.  Studiet af ekstremofile bakterier kan måske lære os, at mennesket ikke er alt livs målestok – og hjælpe os med at forstå, hvordan livet altid kan finde en vej, selv når omgivelserne bliver mere og mere ekstreme.  Astrobiolog Kai Finster og mikrobiolog Peter Stougaard giver i denne podcast et indblik i de ekstrem-elskende bakteriers verden. Moderator er idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen.  Dette afsnit af Blooms podcast er en live-podcast fra arrangementet ‘Den ekstremofile natur’, som Bloom lavede i samarbejde med IDA Bioscience den 18. september 2023.  

Hvad vil det sige at være et dyr? For eksempel en grævling eller en odder? Et krondyr, en ræv eller måske en mursejler? Det har forfatter og forsker Charles Foster givet et af litteraturens mest nuancerede svar på. I sin excentriske bestseller ’Being a Beast’ forsøger Foster at krydse de porøse artsgrænser og leve som et vildt dyr i den britiske natur. Han bor i en grævlingehule i ugevis og spiser regnorme. Han følger mursejlernes lange vintertræk fra Oxford til Vestafrika. Som byræv spiser han skrald i Londons East End. Og dog insisterer han på, at alle hans uhyre udførlige forsøg er gået skævt. Charles Foster er en teoretisk altædende og evigt nysgerrig forfatter. Når han ikke lever som et af den engelske naturs ikoniske dyr eller læser, alt hvad der er at læse om dyrs sansefysiologi, er han professor i medicinsk lov og etik på Oxford University, fra tid til anden praktiserende advokat og dyrlæge med interesse i akupunktur for dyr. Som forfatter til et hav af bøger inden for både evolutionsbiologi, antropologi, filosofi og jura har han forsøgt at besvare grundfilosofiske spørgsmål som: Hvem er vi? Og hvad i alverden laver vi her på Jorden? I Blooms podcast kan du tage del i Charles Fosters dyrepsykologiske udforskning af den danske fauna, når Foster søger at besvare spørgsmålet: Hvad laver en byræv om natten i Søndermarken? For nok har byræven lusket rundt i København siden 1800-tallet. Og nok ligner det danske dyreliv langt hen ad vejen det britiske. Men først nu får Søndermarken et eftersyn af Charles Foster.

Hvordan skaber vi balance i et fødevaresystem, som er blevet skævvredet af århundreders kolonialisme og årtiers monokulturel dyrkning? Måske er svaret at gå baglæns ind i fremtiden. Længe før den masseproducerende og ensrettende industrialisering af fødevaresystemet har verdens oprindelige befolkninger dyrket, tilberedt og spist alverdens afgrøder, og i dag synes bevaring af gamle teknikker og sorter at gå hånd i hånd med udviklingen af nye tilgange til at tænke på, nyde og i det hele taget leve med mad. Fermenteringseksperten David Zilber og planteforskeren Michael Broberg Palmgren giver deres bud på, hvilke veje vi kunne følge i kampen for et mere balanceret fødevaresystem. Gemmer kimen til en bedre verden sig i frøbanker, fermenteringskrukker og forædling af planter? Og hvilke frø skal vi i så fald gemme, og hvilke afgrøder skal vi fermentere og forædle? I denne podcast tager Zilber og Broberg Palmgren i selskab med moderator Emma Holten en tankevækkende samtale om frø, fermentering og frihed.

Vi mangler halvdelen af universet. Ingen ved, hvor det blev af efter Big Bang. Så meget indrømmer selv den amerikanske fysiker Jeffrey Hangst, der er en af verdens førende eksperter i antistof. Der skulle nemlig i teorien være opstået lige meget stof og antistof ved universets undfangelse. Så hvor blev antistoffet af? Og hvad er det overhovedet? I mere end 25 år har Jeffrey Hangst sat nye standarder for, hvordan man kan undersøge det flygtige materiale, der udslettes og bliver til ren energi i mødet med almindeligt stof. Antistofs eksistens blev forudsagt i 1928 og påvist eksperimentelt første gang i 1932. For Hangst, der er professor i fysik på Aarhus Universitet, var en uddannelse i fysik oprindeligt en udvej fra hjembyen i Pennsylvania, hvor alle var beskæftiget på stålfabrikkerne, men i dag er han alligevel endt i sikkerhedshjelm og -sko, blot på antistoffabrikken på CERN. Det er her, man gennem eksperimenter med at lave stof ud af ren energi har formået at skabe hydrogen-atomets dobbeltgænger, antihydrogen – det første hele og hidtil eneste antistof-atom i det antiperiodiske system. Og det er Hangst, der i spidsen for ALPHA-eksperimentet har kortlagt antihydrogenets struktur – og måske snart finder svar på, om partikelfysikkens standardmodel skal revideres, og om antistof falder opad.     Hangsts forskning er eksperimentel fysik dér, hvor det brænder allermest på: nemlig hvor problemerne endnu ikke er løst, hvor de grundlæggende teorier modsiger hinanden, og hvor det i hvert fald er teoretisk muligt, at der findes et helt anti-univers. For vi aner stadig ikke, hvorfor vi og alt omkring os er lavet af stof frem for antistof. Eller hvorfor antistof ikke bare udslettede universet, som fysikernes standardmodel forudsiger. ** Jeffrey Hangst er professor i fysik på Aarhus Universitet. Han er hovedansvarlig for ALPHA-antihydrogen-eksperimentet, der har til huse på CERN i Geneve og er et samarbejde mellem 16 institutter i 7 lande. Hangst er en af Carlsbergfondets Semper Ardens-forskere. Hangst taler på engelsk.

Paneler med lysbrydende film rammes af kunstigt lys og skaber en mosaik af vandrette og lodrette prismer, der forandres og påvirkes alt afhængig af, hvor lyset rammer, og hvem der kigger.    Lysets spil er et fænomen, der er æstetisk og fysisk inciterende, og i århundreder har kunstnere og fysikere reflekteret over lysets natur og eksperimenteret med dets egenskaber.    I Søndermarkens underjordiske udstillingsrum Cisternerne, hvor dagslyset aldrig når ned, har den sydkoreanske kunstner Kimsooja skabt et stedsspecifikt installationsværk, der lader alle regnbuens farver væve sig gennem de mørke og fugtige gange. Her bruger hun lysets penselstrøg til at ‘male’ de mørke flader i Cisternerne og transformerer dermed de mørke gange og flader til dynamiske lærreder.     Lysets natur var emnet, og udstillingen ’Weaving the Light’ afsættet, da Kimsooja til Bloom gik i dialog med partikelfysiker Troels C. Petersen og kunstkritiker Mathias Kryger. Nu kan du høre samtalen her! ** Kimsooja er en sydkoreansk kunstner, som arbejder på tværs af medier som performance, lys- og lydkunst, film og fotografi. Hun har deltaget i adskillige kunstbiennaler og udstillet på en lang række betydningsfulde kunstinstitutioner som Guggenheim Museum Bilbao, Kunsthalle Wien og MoMa. ‘Weaving the Light’ er skabt specifikt til Cisternerne og kan opleves indtil den 23. november 2023. Troels C. Petersen er partikelfysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet. Han er en del af den internationale kreds af forskere, som har arbejdet med på at afdække universets hemmeligheder ved hjælp af enorme partikelacceleratorer på CERN. Moderator er kunstkritiker Mathias Kryger fra Politiken.

Fra forestillinger om flyvende trafik og kolonisering af rummet til dommedagsbilleder af syndfloder og ørkenlandskaber – eksemplerne på fremtidsforestillinger er mange. Men ofte ender fremtiden med slet ikke med at se ud, som vi forestiller os. Videnskaberne opbygger deres viden på analyser af fortiden – fossilt DNA fra uddøde fortidsvæsener, sten fra svundne geologiske epoker og iskerneboringer fra tidligere tiders klima. Men kan teorier og metoder fra discipliner som geologi og biologi bruges til at skrive fremtidens historier? Hvilke fremtidsforestillinger ? Og hvor meget kan egentlig nå at ændre sig på 1.000 år, hvis målestokken er geologisk eller evolutionshistorisk? Geolog Minik Rosing og molekylær naturhistoriker Eline Lorenzen giver i dialog med forfatter Kaspar Colling Nielsen deres bud på de næste 1.000 år i Jordens historie. ** Eline Lorenzen er professor i molekylær naturhistorie og forskningsleder ved GLOBE-instituttet.  Hun modtog i 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk pris for sin banebrydende tværdisciplinære forskning inden for genetik, geologi, botanik, økologi og klima. Minik Rosing er verdenskendt dansk-grønlandsk professor i geologi. Han har studeret verdens ældste bjergarter og er forskeren bag en række sedimentanalyser, der har været med til at fastslå, hvornår livet på Jorden opstod. Kaspar Colling Nielsen er skønlitterær forfatter med forkærlighed for forskning, samfundssatire og talende dyr. Han seneste bog ‘Frelseren fra Hvidovre’ handler om en verden i brand, som kun kan reddes af en falleret digter.

Det er en videnskab at få øje på naturens orden i planternes blade, snefnuggenes forskellighed og vanddråbernes plasken. For snefnuggenes krystalstrukturer er aldrig bare ens, træernes blade er ikke de samme, og væsker plasker i et mønster, der er svært at se med det blotte øje. Alle er de unikke naturfænomener, som det gennem historien har krævet både nye observationsstrategier og eksperimenter at studere. Den amerikanske videnskabshistoriker Lorraine Daston mestrer som få at skabe det store, forkromede overblik over videnskabernes mange forgreninger og måder at se naturens verden på. Hun har gennem en nærmest altomfavnende karriere forsket i alt fra naturhistoriens monstre og vidundere til middelalderens naturfilosoffer, biologernes naturtro illustrationsteknikker og fysikernes naturlove. Det er videnskabshistorie, så det får arkiverne til at synge – om så det, hun kaster sit videnskabshistoriske falkeblik på, er geologernes fossiler, klimaforskernes vejrdagbøger, genetikernes databanker eller astrofysikernes stjernekort og spektroskopier. Gennem det hele løber en dyb nysgerrighed på, hvad der på den lange bane gør videnskaben om naturen mulig. For hvordan er det, at vi i det hele taget har kunnet skabe viden om stjernernes opståen, Jordens dannelse, klimaet, evolutionen og menneskets dybe forhistorie – fænomener, som rækker langt ud over vores egen individuelle og også civilisationernes levetid? Og hvis vores videnskaber en dag skulle gå til grunde, ville vi så give os i kast med at undersøge naturens natur på ny? ** Lorraine Daston er en af verdens førende videnskabshistorikere. I skoledannende bøger og artikler som ’Wonders and the Order of Nature’, ’Objectivity’ og ’Against Nature’ har hun skrevet om naturbegrebets og objektivitetens historie og ændret vores forståelse af både videnskabernes rødder og deres virkemåde i dag. Daston er professor emeritus ved Max Planck Instituttet for Videnskabshistorie i Berlin, hvor hun var direktør fra 1995 til 2019, og gæsteprofessor ved Chicago University.

Midt mellem deep tech-virksomhederne i DTU Science Park har fermenteringskokken David Zilber sit laboratoriekøkken.     Hylderne er fyldt med fermenteringskrukker og scoby’er, og de fire store, summende industrikøleskabe rummer et skatkammer af glas med syltet rabarber, asparges og alverdens andre grøntsager. Fremme på det centrale køkkenbord står redskaberne og råvarerne til Zilbers næste eksperimenter med at udvikle fremtidens smage og ingredienser.    Zilber er sprunget ud som fødevareforsker, men hans praksis og tænkning har længe været de dygtigste forskere værdig: Som chef for Nomas fermenteringslaboratorium stod han i spidsen for en skelsættende undersøgelse af madens mikrobielle grundlag, og som et sidestykke til sin eksperimenterende kokkegerning har han researchet sig til en dyb viden om den mikrobiologi, som både fermentering specifikt og smag generelt beror på.    Videnskaben er Zilber vokset op med. Hans far var fly-ingeniør for NASA og podede ham fra en tidlig alder med bøger om solsystemet, Carl Sagans ’Cosmos’-tv-serie og besøg på videnskabsmuseer, og siden da har hans videnskabsinteresse medført lidt af en sneboldeffekt.    I dag er videnskaben blevet hans store passion og hverdag, og som selvstændig laver han forskning for fødevaregiganten Chr. Hansen, skriver populærvidenskabelige artikler og bøger og holder talks om mad og mikrobiologi på forskningsinstitutioner som Stanford School of Medicine.    Kernen i alle eksperimenterne er et dybt engagement i de biologiske videnskaber.    For dybest set er hans historie en fortælling om sammenhængen mellem mad, mikrober og videnskab.    Og om en otte-årig canadisk dreng, der engang lod sin skål med cheerios og mælk stå fremme på bordet og kom hjem til en skål med yoghurt – første skridt i en vild karriere mod at vise, at fermentering kan være videnskab. ** Canadiske David Zilber er tidligere kok på Noma, fermenteringsekspert og arbejder nu for den biovidenskabelige virksomhed Chr. Hansen, hvor han i samspil med mikroberne i sit gastronomiske laboratorium skaber fremtidens smage og klimavenlige fødevarer. Zilber står bag ’The Noma Guide to Fermentation’ fra 2019, der er en dybdegående indføring i opskrifter og teknikker fra michelin-restaurantens fermenteringslaboratorium. Han arbejder aktuelt på en bog om videnskab og fermentering.

Alle dyr skifter hud – nogle mere åbenlyst end andre. Mens slanger og firben kan smide hele det yderste lag hud på én gang og gør det op til 12 gange om året, sker forandringen noget mere diskret hos pattedyr.    Hos os mennesker regenereres hudcellerne mere eller mindre konstant, og den normale tid for en komplet udskiftning af vores hud er 40 til 50 dage.     Men hvorfor gør mennesket ikke bare som reptilerne og skifter det hele på én gang? Hvad sker der, hvis den udskiftes for hurtigt eller for langsomt? Og hvordan kan det være, at det kun er huden, der besidder denne magiske evne til regeneration – og ikke sener og knogler?  For at gøre os klogere på hudens subtile forandringer har vi inviteret zoolog Bengt Holst og hudforsker Liv Eidsmo til en nysgerrig samtale om forskellene og lighederne mellem hamskifte og hudskifte. ** Bengt Holst er zoolog og tidligere videnskabelig direktør i Zoologisk Have. I dag arbejder han som selvstændig konsulent inden for naturbevarelse, dyrevelfærd og natursyn og er desuden formand for Det Dyreetiske Råd. Liv Eidsmo er professor på Københavns Universitet og direktør for LEO Foundation Skin Immunology Research Center. Her arbejder hun med at bygge bro mellem grundforskning og klinisk dermatologi for bedre at forstå de immunologiske mekanismer i syg såvel som sund hud. Moderator er journalist Simon Stefanski.  

Efter en søvnløs nat i sin hedebølgeramte, parisiske lejlighed sætter Nikolaj Schultz ud på en bådrejse til de sydfranske Hyères-øer, hvor han går i land og rammes af landsyge – den svimmelhed, der som det modsatte af søsyge først rammer den sørejsende, når han planter fødderne på jorden. I den miljøfilosofiske rejsebog ’Landsyge’ har den danske sociolog Nikolaj Schultz kastet sig ud i en sanselig og autofiktiv undersøgelse af klimakrisen. Schultz skriver sig med hud og hår ind i de økologiske problemer, der er skabt af vores velstand og forbrug, og som gør, at naturen i dag snarere splitter end forener os. Det er den samme tilstand, som han sammen med den måske største økologiske tænker i nyere tid, Bruno Latour, har beskrevet sociologisk i manifestet ’Notat om den økologiske klasse’. Her opfordrer de i forening til skabelsen af en ny økologisk klasse, der ikke skal kæmpe for kontrol over produktionskræfterne, men imod produktionen og for selve klodens beboelighed. For Schultz drejer klimakampen sig om lige dele klassekamp og landsyge – en akut geopolitisk situation og en eksistentiel svimmelhed, som kan ramme os alle, når vi konfronteres med planetens tilstand. ** Nikolaj Schultz er sociolog og forfatter. I 2022 udgav han ’Notat om den nye økologiske klasse’ sammen med sin mentor, den netop afdøde sociolog og mestertænker Bruno Latour, og senere i år udgiver han bogen ’Landsyge’. Interviewer er journalist Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for Opinion på Politiken.

Holdt fortidsmennesket også sommerferie? Og kan årstidernes dybe fortid bedst aflæses i en ruinby eller i ældgamle pollental?  Fra jordens arkiv kan vi genskabe fortidens årstider – sommerdiæt, vinterhi og årets rituelle rytme. Biologen og kulturgeografen mødes i en samtale om aflæsning af sæsonernes aftryk på kulturudviklingen. Årstiderne har altid været der – både da vi skabte de første store bysamfund, og når vi har bevæget os ud i naturen. Men har vi glemt, hvad årstiderne betyder for os og for vores fødevarer og vores vilde natur?   I så fald er det på høje tid at overveje, hvordan tidligere menneskelige kulturer som de klassiske middelhavskulturer og dyr og planter igennem evolutionshistorien har tilpasset sig naturens cyklus.   Lyt med, når biologen Hans Henrik Bruun går i dialog med kulturgeograf Emmy Laura Pérez Fjalland om, hvad årstidernes dybe historie lærer os – og om vi skal finde en ny pagt med årstiderne.

I lang tid har vi været vant til at kigge ud i universet efter andet intelligent liv og forestille os, hvilke aliens der mon kunne være derude. Men i dag står det klart, at Jorden har fostret en mangfoldighed af mærkværdige livsformer og måder at sanse og være i verden – fra ekkolokaliserende flagermus til sommerfugle, der smager med fødderne. Der er masser af aliens her på planeten – og vi er selv én af dem. Særligt spørgsmålet om bevidsthed fylder meget i vores forestillinger om andre livsformer. Er det, som en romantisk filosof beskrev det – at ånden slumrer i stenen, drømmer i planten, vågner i dyret og kommer til bevidsthed i mennesket? Er der bevidsthed i alt omkring os? Og kan vi fortsat tillade os at sætte mennesket i centrum? Til Bloom 2023 satte vi tre af årets hovedtalere sammen til at endevende bevidsthedens aftryk på vores mærkværdige planet: Neurobiologen Anil Seth, der hævder, at menneskets bevidsthed er en kontrolleret hallucination. Blækspruttefilosoffen Peter Godfrey-Smith, der peger på, at intelligent liv er opstået to gange på Jorden: hos os og hos blæksprutterne. Og forfatteren Charles Foster, der med en vis fejlmargin har forsøgt at leve sig helt ind i dyrenes – og senest også istidsmenneskets – utilgængelige bevidsthedsliv. Det er ikke længere rummet, der er mærkeligt, som David Bowie påstod i sin hymne over rumkapløbets tidsalder, ’Space Oddity’. Det er Jorden og livet her, der er dybt mærkværdigt.

Den kosmiske stråling fra universet har til alle tider været et vilkår for livet på Jorden. Vi er måske ikke vant til at tænke på det, men Jordens magnetfelt og atmosfære er med til at beskytte os mod de energirige partikler, der konstant bombarderer kloden. Hvis vi i fremtiden rejser mellem stjernerne eller endda bosætter os på fjerne planeter med en svagere atmosfære, vil vi være udsat for langt større doser af disse partikler, som vores kroppe næppe ville kunne holde til. Men selvom vi er mere beskyttede på Jorden, er der stadig stråling, der slipper igennem atmosfæren og henfalder ned mod jorden – og den er også med til at forme vores liv på forskellige måder. Den kosmiske stråling skaber nemlig den radioaktive kulstofisotop C14, som alt liv indoptager fra atmosfæren, og hvis henfald gør det muligt at datere arkæologiske fund. Men det er ikke kun vores billede af fortiden, der kan ændre sig ved hjælp af den kosmiske stråling – det er måske også vores egne kroppe. For kunne den kosmiske stråling, som det er blevet foreslået, tænkes at være en væsentlig faktor til, at vores arvemateriale muterer? Til Bloom 2022 udviklede Christian Skjødt Hasselstrøm kunstværket ’µ’, der indfanger den kosmiske stråling. I podcasten går han, i dialog med partikelfysiker Jørgen Beck Hansen, i dybden med værkets tilblivelse og den kosmiske strålings vilde perspektiver. Christian Skjødt Hasselstrøm er en kunstner og komponist, der arbejder i spændingsfeltet mellem lyd, installation og videnskab. I sine stedspecifikke og videnskabeligt inspirerede værker undersøger han, hvordan vi sanser vores omgivelser – ofte med afsæt i glemte teknologier. µ var en totalinstallation skabt specifikt til Bloom af kunstneren Christian Skjødt Hasselstrøm.  Jørgen Beck Hansen er lektor i eksperimental subatomar fysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og en af landets førende eksperter i kosmisk stråling.

For mange af os er naturen et fredfyldt sted, vi kan søge tilflugt i, når vi har brug for at finde ro og overskud i vores daglige liv. For Rane Willerslev er naturen sådan et tilflugtssted. Men han ved også, at den er meget mere end hyggelige gåture i skoven. Den er også et dæmonisk sted, der er mindst lige så komplekst og sammensat som mennesket selv. Et sted, der både giver og tager. Og et sted, hvor det vrimler med tegn, som vi kan tage ved lære af, hvis vi holder op med at se indad efter sandheden om os selv. Naturen er en læremester, der talrige gange har fået både forskeren og mennesket Rane til at stille nye spørgsmål til verden. Fra det sælsomme syn af en spøgelseselg til en angribende solsort og et magisk bøgetræ har naturens tegn lært ham at tænke vildt og ansporet et natursyn, hvor der både er plads til videnskab og magi, til fornuft og følelse og til skønhed og sorg. Spids ører, når Rane Willerslev fortæller om alt fra trætilbedelse til pelsjagt i Sibirien og folder sit natursyn ud. For selvom det kan være vigtigt at koble af, er det også nødvendigt at blive mere lydhøre og opmærksomme på det, der omgiver os. Rane Willerslev er antropolog, direktør for Nationalmuseet og forfatter til ‘Tænk vildt’, ‘På flugt i Sibirien’ og senest ‘Mit magiske træ’.

På solbeskinnede, sydvendte bakker rundt omkring i Danmark er vinstokke de seneste år begyndt at skyde op. Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre at dyrke vin på vores breddegrader? Hvilke druer egner sig til det kølige klima? Og hvordan ændrer klimaforandringer på, hvilken vin der kan hældes på lokale flasker? Man skulle måske ikke tro, det kunne lade sig gøre at trylle god vin frem med Danmarks næringsfattigt jorde og tvivlsomme vejr som afsæt, men en række danske vinbønder har sat sig for at modbevise netop det – og er indtil videre lykkedes med at lave cool climate-vine på strålende vis. Til Summer Bloom 2022 mødtes et stærkt panel af vinbønder fra den danske vinscene til en samtale om, hvad det er, der skal til for at få dansk vin til at smage godt – både nu og i fremtiden. Lyt med til den samtale i podcasten her.   Anders Ørnberg lagde grunden til Ørnberg vin i 2007 med en mission om at bevise, at det er muligt at producere god vin i Danmark. Siden har Ørnberg vin høstet stor anerkendelse, og flere af deres vine er blevet kåret som Danmarks bedste. Mathias Skovmand-Larsen overtog i 2015 en vinmark ved Bidstrup Skovene uden for Lejre, som han hurtigt døbte Weirdloose Overdrive efter området Særløse Overdrev. Med en baggrund i både restaurantverdenen og fødevareforskningen forener Skovmand-Larsen det bedste fra videnskaben og smagsverdenen. Miriam My Sandra Arcerito er uddannet gartner og har siden 2015 ledet den daglige drift af Nordlund Vingård, som hun i 2018 endegyldigt fik omdannet til en økologisk gård. Ordstyrer på samtalen er forfatter og antropolog Sofie Isager Ahl, der forsker i regenerativt landbrug og har udgivet bogen ‘Naboplanter’, der blandt andet går tæt på livet i vinmarkerne i franske Jura.

“Vi skal gøre det for deres skyld. Vi skal give noget fra os – det er ligesom at give en gave.”  Fra scenen til Summer Bloom i Sandskredet kan man se stilkeg, sæterpil, birk og stor gedehams, “skovens chef-insekt", men hvis man hæver blikket og ser på hele kloden, tæller vi op mod 12 millioner kendte og ukendte arter, lyder det aktuel estimat. Med afsæt i Odsherreds kystnære natur bevæger biologen Hans Henrik Bruun sig ud i naturens insektfyldte og tilgroede afkroge og giver os gummistøvlebiologens bedste bud på spørgsmålene: Hvad vil biodiversitet i grunden sige? Og hvad er natur overhovedet? Mennesket er ikke den eneste jordbo i solsystemet. Vi deler nemlig hjem med alle de levende arter omkring os, og det er på høje tid, at vi også begynder at anerkende svampe, dyr, planter, alger og bakterier som de leveværdige jordboer, de er. Bevarelse af biodiversiteten er ifølge Hans Henrik Bruun ikke et spørgsmål om menneskets egen overlevelse – det handler om alle andre arters velbefindende og om, hvad vi selv er parate til at give fra os. Lyt med, når biolog Hans Henrik Bruun giver en grundlæggende indføring i biodiversitet direkte fra en summende strandkant – og fortæller om, hvorfor bøgegalmyggen er en ægte hacker og brændenælden en blind passager. Hans Henrik Bruun er lektor i biologi ved Københavns Universitet og forsker i økologi og biodiversitet med særligt fokus på samspillet mellem arter af planter, dyr og svampe. Han arbejder med evidensbaseret naturbevaring og er – blandt andet som medforfatter på bogen ’Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov’ – med til at udbrede viden om, hvordan man skaber øget biodiversitet i de danske produktionsskove.

Græs, skyer, blæst, jord, vind – det er nogle af elementerne i Morten Chemnitz’ poetiske univers, som er en fortløbende undersøgelse af, hvad det vil sige at observere, sanse og være til stede i verden.    Chemnitz’ poesi er kendetegnet ved en sproglig klarhed og enkelhed, der åbner for fortolkninger og bringer læseren tættere på den konkrete sansning. Hans billeder er båret af en sproglig omhu, der ikke står i vejen for billedskabelsen, men tværtimod tillader de poetiske billeder at træde frem i al deres tydelighed.    For Chemnitz er arbejdet med poesien karakteriseret ved at finde sted i et spændingsfelt mellem observationer af omgivelserne og sprogets egen grammatik og struktur – et spændingsfelt, der ofte åbner for en refleksion over forholdet mellem verden og sproget.    Som en af landets fineste naturlyrikere er Morten Chemnitz den helt rette til at folde sin poesi og research ud i denne podcast, hvor han tester fællestrækkene mellem poetisk naturlyrik og det biologiske feltarbejde og ikke mindst deres respektive måder at se verden og naturen på. I denne podcast er Morten Chemnitz i samtale med litterat Torsten Bøgh Thomsen. Morten Chemnitz er digter og er i foråret 2022 aktuel med digtsamlingen ‘Hæld’. Han debuterede i 2013 med ‘Inden april’ og gæstede i 2018 Bloom med ‘Bindingerne’.

Levede fortidsmennesket i kernefamilier? Eller har vi det med at lægge vores egne normer og familieformer ned over forhistorien, når vi forestiller os, hvordan neandertalere og de tidlige homo sapiens levede?    Kunstneren Rasmus Myrup udfordrer i sin kunst vores forestillinger om fortidsmennesket og menneskets natur. For hvor usandsynligt er det, at neandertalerne eller homo erectus også udviste homoseksuel adfærd? Og hvordan skal vi i det hele taget forstå vores arv fra hominiderne?    I samtale med arkæolog Trine Kellberg Nielsen går Myrup i dialog om vores viden og fordomme om vores forhistoriske forfædre – og om, hvad videnskaben er nået frem til, og hvor kunsten kan tage over.    For som neandertaler-forskeren Kellberg Nielsen siger, er fortidsmennesket et evolutionært spejl, vi bruger til at definere, hvad det vil sige at være et menneske. Rasmus Myrup er kunstner og arbejder med skulpturer og installationer, der på original vis sammenvæver menneske- og naturhistorie i udstillinger som ‘Homo homo’ på Tranen i 2018 og værker som ‘Salon des Refusés’, der var en del af ‘Heksejagt’ på Kunsthal Charlottenborg i 2021. Hans praksis trækker på alt fra nordisk folklore, moderne popkultur og homoerotisk pornografi i en undersøgelse af kærlighed, sex og omsorg. Trine Kellberg Nielsen er lektor i forhistorisk arkæologi Aarhus Universitet og Moesgaard Museum. Hun forsker i neandertalere, deres vandring mod nord og tilpasning til klimaforandringer.

Hvor bevæger astrofysikken sig hen i disse år? Med opdagelsen af pulsarerne, de pulserende neutronstjerner, der er nogle af de mest ekstreme objekter i universet, ændrede Jocelyn Bell Burnell astrofysikken for altid. Pludselig blev astrofysikken, der førhen havde været en relativt upåagtet disciplin inden for fysikken, en af de vigtigste indgange til studiet af de naturlove, der styrer universet. Men hvilke erkendelser mangler at blive gjort, og kan vi nå frem til en mere fuldendt forståelse af det univers, vi bebor? Kommer James Webb-teleskopet, der blev sendt ud i rummet i december 2021, til at indfri forventningerne og revolutionere vores beskrivelse af de store sammenhænge? Til Bloom 2022 gik to af astrofysikkens store navne i dialog om, hvor astrofysikken i disse år bevæger sig hen. Lyt med, når Anja C. Andersen og Jocelyn Bell Burnell taler om astrofysikkens fremtid – lige fra universets mindste molekyler til de største erkendelser om altings svimlende sammenhænge.   Professor Dame Jocelyn Bell Burnell er professor ved University of Dundee, gæsteforsker ved Oxford University og en af vor tids store, nulevende astrofysikere. Hun er samtidig kendt for sin kamp for at forbedre betingelserne for kvindelige astrofysikere. Anja C. Andersen er professor i astrofysik. Hun er en af Danmarks mest anerkendte forskere og en international kapacitet inden for inden for forskningen i, hvordan kosmisk støv dannes og spredes i universet. Talken blev præsenteret i samarbejde med Videnskabsår22.

Der er mange myter forbundet med spørgsmålet om, hvilken rolle kønshormonerne spiller i vores daglige liv. I denne podcast stiller vi skarpt på, hvad forskningen kan fortælle os om emnet – og ikke mindst hvad dens erkendelser betyder for vores forståelse af, hvad det vil sige at være mand og kvinde. Lige fra testosteronen gør sin entré hos syv uger gamle fostre til alderdommens hormonbalance.    Alle mennesker har både testosteron og østrogen, men de to hormoner er til stede i forskellige mængder, og den hormonelle balance er i overraskende udstrækning med til at påvirke alt fra vores temperament til fysiske udseende. Men kan det passe, at østrogen giver en skarpere hjerne? Og hvordan hænger empatisk adfærd sammen med hormonkredsløbet?    Det er på høje tid med en omgang kollektiv hormonterapi.   Vibe Gedsø Frøkjær er læge og neurobiolog ved Københavns Universitet og forsker i kønshormoner og deres betydning for mental sundhed. Moderator er videnskabsfilosof og kurator ved Medicinsk Museion Adam Bencard.

Kan du forestille dig, hvordan det ville være at få et nyt hjerte? Eller en helt ny hjerne? Det lyder måske som en fjern og science fiction-agtig tanke, men i disse år er forskere inden for bioteknologi, neurovidenskab og sundhedsforskning blevet meget dygtigere til at efterligne kroppens forskellige dele og organer – og det fører nogle vilde fremtidsscenarier med sig. Det betyder blandt andet, at det med forskellige teknikker er blevet muligt at lave kunstige muskler eller at 3D-printe hud, ligesom stamcelleforskning gør det muligt at fremstille såkaldte minihjerner – kunstige hjerner, der gror i en petriskål, og som neurovidenskaben kan bruge til at undersøge, hvad der sker i hjernen, når den bliver syg. Det er forskning, der åbner for nye horisonter for vores viden om hjernesygdomme, og hvordan vi på sigt kan lave mere effektive proteser. I bedste fald betyder de nye teknologier, at vi alle kan komme til at leve længere og bedre. Der er imidlertid også en række spørgsmål, der hober sig op i takt med, at disse nye teknologier vinder indpas. For er det blot livsforlængende behandling, eller er der også tale om en slags cyborgteknologi, der skubber til vores grundlæggende forestillinger om sundhed? Lyt med, når vi i denne podcast går i dybden med den kunstige krop og undersøger, hvor mennesket starter, og hvor teknologien tager over – og ikke mindst spørger ind til, hvilke faldgruber der er forbundet med at designe kroppen. Anne Ladegaard Skov er professor i kemiteknik ved DTU og leder af Dansk Polymer Center. Hun er en af verdens førende inden for udvikling af kunstige muskler og har netop modtaget Eliteforsk-prisen 2022. Agnete Kirkeby er stamcelleforsker og neurobiolog med fokus på udvikling af hjerneorganoider – de såkaldte minihjerner. Hun er lektor og gruppeleder ved Københavns Universitet og Lunds Universitet. Jonathan Brewer er lektor i biokemi og molekylær biologi og gruppeleder ved Danish Molecular Biomedical Imaging Center (DaBMIC) og arbejder med udviklingen af 3d-printet hud til mennesker. Moderator er tech-journalist og podcaster Marie Høst.

For mange er Ursula K. Le Guin en af de største science fiction-forfattere overhovedet, og i disse år opdager flere og flere de fantastiske verdener, der gemmer sig i hendes vilde og grænsesøgende forfatterskab. I år tog Bloom udgangspunkt i hendes fortælling ‘Større end riger og langsommere’, og i den anledning fortalte Kim Stanley Robinson om sin mentor og gode ven, der gik bort i 2018. Ursula K. Le Guins utopiske science fiction-fortællinger er på mange måder banebrydende i deres syn på alt fra køn til menneskets forhold til naturen, og hun har været pioner inden for den litterære udforskning af mange af de tematikker, som Robinson selv beskæftiger sig med i sit forfatterskab. Le Guin deler Robinsons forkærlighed for at bruge science fiction-genren som et laboratorium for vilde tankeeksperimenter og etiske overvejelser om menneskets forhold til andre arter, og hun taler direkte ind i nogle af vor tids mest presserende emner og største udfordringer. Det er derfor ikke underligt, at Ursula K. Le Guins forfatterskab oplever i disse år en enorm popularitet – både internationalt og i Danmark, hvor hendes værker i stigende grad bliver oversat og genudgivet. Lyt med i denne podcast, når Kim Stanley Robinson i samtale med med forfatter og Le Guin-fan Kristian Leth hædrer sin afdøde kollega, gode ven og et af de mest betydningsfulde forfatterskaber i sidste halvdel af det 20. århundrede.   Kim Stanley Robinson er en af verdens mest anerkendte science fiction-forfattere, bedst kendt for sin prisbelønnede Mars-trilogi. Hans romaner omhandler menneskets forhold til naturen, klimakrise og økologi. Han er ph.d. i engelsk litteratur fra University of California i San Diego og studerede i 1970’erne under forfatteren Ursula K. Le Guin. I 2020 udgav han klimaromanen ‘The Ministry for the Future’, og i maj er han aktuel med ‘The High Sierra: A Love Story’ – en stort anlagt fortælling om hans årlige vandringer i den amerikanske Sierra Nevada-bjergkæde. Kristian Leth er forfatter, musiker, radiojournalist og livslang science fiction-fan. Han er uddannet fra Forfatterskolen i 2002, har skrevet ni bøger, udgivet femten plader og bor i dag i New York.

Chris Watson er lydoptagelsernes Indiana Jones. Som øret bag David Attenboroughs mange naturprogrammer på BBC, har han tunet mikrofonen ind på alle tænkelige habitater og utænkelige arter verden rundt. Watson er en af verdens absolut førende skikkelser inden for dokumentariske feltoptagelser af naturens lyde – en pionér, der gennem årtier har udviklet og forfinet sin passion for at indfange lyde fra dyr, meteorologiske fænomener og uventede møder i og med naturen. Inden Watson i 1981 kom ind på sin løbebane med at dokumentere naturens lyde, var han som musiker med til at stifte banebrydende eksperimentalmusikgrupper som The Hafler Trio og Cabaret Voltaire i 1970’erne, der ofte siges at være blandt de mest indflydelsesrige og nyskabende tidlige elektroniske musikgrupper. Siden har han i forlængelse af sin naturdokumentariske praksis udgivet og skabt lydinstallationer, performances og soundscapes til blandt andet Tate Modern og Glastonbury Festival. I podcasten tager Watson os med på en lydlig tour de force rundt i verdens habitater – både over og under vandets overflade. Den er optaget i 2021 på Blooms minifestival i Aarhus. Chris Watson er lyddokumentarist, musiker og kunstner og en af verdens førende inden for optagelse af naturlyde. Han har blandt andet optaget lyde til en række af BBC’s naturdokumentarer og radioprogrammer, såsom David Attenboroughs ‘Life’- serie, som han har vundet flere BAFTA-priser for.

Alting er forbundet i kredsløb. Økologiske, økonomiske, kosmiske kredsløb. Vand stiger op på den ene side af kloden og falder som regn på den anden. Af jord er du kommet, til jord skal du blive. d. 18 november har den vildtvoksende musikforestilling ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ premiere på teater Sort/Hvid. Forestillingen handler om kredsløb og er blevet til i mødet mellem fire forskere og fire forfattere, der omsætter videnskabens pointer til ét samlet teatermanuskript. For hvordan forvandler vi videnskabelige erkendelser om verden til fortællestof, til dramatik, til teater? I denne udgave podcast vil forfatter og dramatiker Ida Marie Hede i samtale med teaterinstruktør Niels Erling fortælle om sit bidrag til deres kommende forestilling om verdens skrøbelige kredsløb – et bidrag, som hun har udviklet i dialog med videnskabsfilosof Rasmus Grønfeldt Winther. ‘MENS SOLEN BRÆNDER’ er en musikforestilling af AKT1, som får premiere på teatret Sort/Hvid i København i efteråret 2022. Forestillingen bliver til på baggrund af forskningsinspireret kunstneriske udvikling med følgende præmis: Fire forfattere møder fire forskere og omsætter de videnskabelige pointer til bidrag til et teatermanuskript. Foruden Ida Marie Hede bidrager Ursula Andkjær Olsen, Kaspar Colling Nielsen og Peder Frederik Jensen til ’MENS SOLEN BRÆNDER’ i samarbejde med en astrofysiker, en biolog og en geolog. Præsenteres i samarbejde med AKT1 – Danmarks lydteater og Sort/Hvid.

Verdens koralrev er blevet et af de mest gængse symboler på, at biodiversiteten er i krise. De store, undersøiske samfund er et af de eksotiske økosystemer, vi kender som hotspots for et væld af forskellige livsformer. Men menneskeskabte klimaforandringer og stigende havtemperaturer er i færd med at omforme koralrevene som habitat i såkaldte ’bleaching events’ – eller på dansk koralblegning, hvor revene dør og mister deres farver. I centrum for det hele står en symbiotisk relation. For koraller er en slags polypdyr, der lever af, at alger i deres hud laver fotosyntese, men symbiosen mellem koraller og alger ser ikke ud til at kunne klare verdenshavenes stigende temperaturer. Det har videokunstneren Maja Friis sammen med koralforskere fra Københavns Universitet opdaget og filmet helt tæt på i et varmeeksperiment under arbejdet med videoinstallationen ’Breathing Coral’. Lyt med i denne samtale, hvor Friis går i dialog om korallernes verden med antropologen Nils Bubandt, der forsker i det sociale liv omkring indonesiske koralrev. Spørgsmålet er: Hvordan kan kunsten bringe os – og forskningen – tættere på en forståelse af, hvad der foregår, når arter uddør? Maja Friis er videokunstner og dokumentarist. Hun har i samarbejde med en række koralforskere på Københavns Universitet skabt videoinstallationen ’Breathing Coral’, som i poetiske close-up-optagelser portrætterer korallerne og viser overraskende aspekter af deres symbiotiske samliv med alger.  Nils Bubandt er antropolog, professor på Aarhus Universitet og en af landets førende eksperter i det antropocæne. Han har igennem flere årtier lavet feltstudier i Indonesien og arbejder på den baggrund med det, han kalder en ’koralteori’ om det sociale liv, mennesker og andre arter har til fælles.  Moderator er idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen. Samtalen blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’ i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

Naturen er fuld af forbindelser, og mens nogle af dem er gode, er andre dårlige. Men hvor går grænsen mellem ven og fjende i vores sammenfiltrede verden? For hvor nogle organismer er fredelige og lader to arter drage nytte af hinanden i symbiotisk sameksistens, kan andre både snylte på, manipulere med og i værste fald dræbe deres vært. I denne podcast kan du høre om mikroberne i vores maver, og hvordan de både kan være gode og dårlige for os – eller med andre ord: hvornår de er såkaldte symbionter, og hvornår de er parasitter. Det virker lige til at kalde svampen, der forvandler myrer til zombier, en parasit. Men er det helt så ligetil med mavesækbakterien helicobactor pylori eller de piske- og spoleorm, som vi mennesker evolutionært set er vokset op med i maven? Hvor langt er der i grunden fra parasitisme til symbiose? Lyt med i denne podcast, hvor bakterieforskeren Sandra Breum Andersen og parasitforskeren Peter Nejsum dykker ned i de usynlige forbindelser, der findes og opretholder livet omkring os. Sandra Breum Andersen er evolutionsbiolog og lektor ved Center for Evolutionary Hologenomics på Københavns Universitet. Peter Nejsum er parasitforsker, klinisk specialist ved Aarhus Universitetshospital og lektor ved Aarhus Universitet.  Moderator er idéhistoriker Steffen Krejberg Knudsen. Samtalen blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’ i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den ene mikrobe blev indoptaget i den anden – enten fordi den ene blev spist eller levede som parasit. Der var symbiose fra første færd, helt ned på celleniveau. Det er først op gennem det tyvende århundrede, at der er opstået konsensus om symbiosens afgørende betydning for evolutionen, og i dette foredrag genfortæller historien om symbiosen med andre arter – helt tilbage fra de gamle grækere – og sætter den i perspektiv af den forskning, han aktuelt bedriver. For i dag ved vi, at samspillet med mikrober også er afgørende for mere komplekse organismers evolution. Vi mennesker er værtsorganismer formet af millioner af års samspil med mikroberne i vores maver, ligesom køer og gribbe ikke ville kunne fordøje græs og ådsler uden deres tarmbakterier. Vi har fået øjnene op for, at i vores samliv påvirker vi og mikroberne hinandens arvemateriale, og derfor skal vi tænke de såkaldte symbionter med. Vores bofæller er en afgørende del af vores evolutionshistorie, for som Gilbert siger: Vi har aldrig været alene. Tom Gilbert er evolutionsbiolog, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet og centerleder på Center for Evolutionary Hologenomics, hvor han forsker i genetik og evolution med fokus på idéen om, at mikroorganismer har en afgørende betydning for deres værtsorganismers evolution. Foredraget blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet ’Symbiosens tidsalder’, som blev til i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.

Menneskets smerter findes i alle former og størrelser, både kroniske og usynlige, psykiske og fysiske, flygtige og naturlige – og måske også genetiske.   I smerteforskningen arbejder man på at lindre, hele og manipulere de smertesignaler, som fortæller kroppen, at den har ondt. Fra medicinalindustriens anæstesiologi og bedøvelse til epigenetikkens teori om, at man kan nedarve smerter gennem generationer, og at de værste knubs kan blive til traumer i generne. Sammen med den norske migræneforsker Kristian Agmund Haanes og smerteekspert Thomas Graven-Nielsen undersøger vi smertens anatomi og skjulte afkroge fra et medicinsk perspektiv og stiller skarpt på videnskabens lindrende løsninger.   For hvilken gavn har menneskekroppen egentlig af smerte? Hvordan skal fremtidens medicin forholde sig til senfølger af vira og langvarige sygdomsforløb? Og kan forskningen endelig redde os fra migræne?   Kom på en smertefri og underholdende tur ind i en spændende verden af ømme lemmer, migrænemanipulation og den fremmeste forskning i det, der får os til at sige av.

9 kg og 2 kvadratmeter. Huden er menneskets største organ, men også det mest uudforskede med allerflest ubekendte. Kryb ind under huden med læge og forfatter Monty Lyman, som fører os på opdagelsesrejse til kroppens mest undervurderede organ. Hans bestseller, ‘The Remarkable Life of the Skin’, fra 2018 blev shortlistet til Royal Societys pris for årets bedste videnskabsbog. Lyman er aktuel med bogen ‘The Painful Truth’ om smertevidenskabens aktuelle videnskabelige renæssance.

Naturbegrebet er til evig forhandling, og særligt modsætningen mellem natur og kultur er blevet diskuteret gennem generationer. For er mennesket noget andet, eller indgår vi som pattedyr blot som endnu en levende del af den store sammenhæng? Under egetræet bliver vi klogere på naturens natur med en gennemgang af naturbegrebets mangfoldige forståelsesmuligheder.

Ethvert landskab har sin egen dybe historie. Men hvilke fortællinger gemmer sig i dybet? Med afsæt i Odsherreds unikke omgivelser tager professor i geologi Minik Rosing os med helt ned i undergrunden og lader os skylle op igen på stranden mellem klinterne og bakkerne i istidslandskabet. For dybest set ligger Odsherred på undersiden af en gletsjer. Tag med på en geomorfologisk rejse ind under isen i et landskab, der er i stadig bevægelse.

Vand er kilden til liv, men i verdens ørkener, hvor regnen falder sjældent og fordamper hurtigt, kan nogle arter alligevel leve og trives. Tag med ud i klodens tørreste og varmeste økosystem, når biologen Erick Lundgren fører os ind i, hvordan forvildede ørkenæsler graver vandhuller og brønde til gavn for ørkenens andre dyr. Spids ører, når vi åbenbarer ørkenøkologiens nyopdagede hemmeligheder og finder svar på, hvordan feltarbejdet og dyrelivet arter sig i den vilde ørkennatur.

Levende organismer består af celler. Siden Robert Hooke i 1600-tallet kiggede i sit mikroskop og opdagede cellerne i et stykke kork, har cellebiologien revolutioneret vores forståelse af livets byggesten. I dag kan stamceller bruges til at skabe miniudgaver af vores hjerner og organer, men hvad vil vi på sigt kunne bruge organoiderne til? Bevæger vores celler sig mest som en fuld mand eller en løve, der indhenter sit bytte? Og kan vi lære noget af, hvordan celler organiserer sig? Mød stamcelleforsker Agnete Kirkeby og biofysiker Liselotte Jauffred til en samtale om, hvad det vil sige at efterligne livet på celleniveau.

Naturens mønstre og strukturer drager vores skaber- og forestillingskraft. Fra velcroen på vores børnesko og vinterjakker til de bisværme og myrekolonier, der er blevet billeder på vores kollektive adfærd og samfundsformer. I selskab med biomimicry-ingeniøren Torben Lenau, geokemiker Karina Krarup Sand og arkitekt Simon Hjermind Jensen bevæger vi os ud i en levende verden af mønstre, former, strukturer og systemer, som kan ses i skitserne til menneskets mest innovative opfindelser. Kan ingeniører lave robotter, der er lige så svære at tvære ud som kakerlakker? Og kan insekters strukturfarver bruges til at skabe nye materialer? Spids ører til en talk, der giver en grundlæggende indføring i biomimicry og udfolder, hvordan naturens former kan blive til konkret inspiration for kunstnere og andre praktikere.

“Der er uregelmæssigheder i det materiale, hun arbejder med, der sker noget nede i dybet, hun ikke forstår.”   De seismiske signaler taler sandt. Det gjorde de også i 1936, da Inge Lehmann gjorde en banebrydende opdagelse om Jordens indre. Lehmann, der blev født i 1888, var en skelsættende dansk forsker og verdens første kvindelige seismolog, og i sine studier af trykbølger fra jordskælv beviste hun, at forskningen indtil videre havde taget fejl: Jordens kerne er ikke todelt, men tredelt.   I ‘Den inderste kerne’ af Lotte Kaa Andersen forenes videnskab og litteratur for at fortælle historien om opdagelsen af Jordens inderste kerne og en kvindelig topforsker i en mandsdomineret verden.

Helt hernede på Jorden kan vi se lyset fra stjernerne og mærke varmen fra Solen, der er 150 mio. kilometer væk. Det kan vi, fordi der foregår konstante kernereaktioner med enorme energiudladninger – så store, at de stråler, som når os, fra Solen muliggør eksistensen for liv.    Efter mange årtiers forsøg på at lave energi ud af atomkraft mener forskere, at fusionsenergien kan være fremtidens energikilde. Hvis man kan kontrollere fusionen af to lette atomkerner til én tungere kerne, vil det blive muligt at skabe en ren energikilde til elproduktion til hele klodens befolkning. En energikilde, som både er CO2-fri og ubegrænset.    Lige nu arbejder 35 nationer sammen om verden største videnskabelige forskningsprojekt i fusionsenergi, ITER, hvor man blandt andet stadig grubler over, hvordan man udvinder energi fra en ubegribeligt varm reaktor på 150 mio. °C.    Men er det muligt at skabe en kunstig kopi af solen og stjernerne, hvorfra man kan høste sin egen stjerneenergi? Og hvordan kan menneskers eksperimenter i en højteknologisk forsøgsreaktor imitere universets naturlige stjerner?    Sammen med fusionsekspert Søren Bang Korsholm og videnskabshistoriker Helge Kragh tager vi et smut forbi det plasmafysiske værksted, hvor en hård kerne af verdens kernefysikere arbejder på at bringe stjerner ind i elpærerne og konstruere en menneskeskabt sol.

Tomás Saraceno har som få andre sat luften, vi indånder, og jorden, vi står på, i forgrunden. Med ’The Aerocene Project’ og den aktuelle udstilling ’Event Horizon’ sætter Saraceno en ny ramme for vores forståelse af både atmosfæren og undergrunden – som elementer, der frem for at være genstand for forurening og ressourceudvinding kan sættes fri gennem kunsten.   For i kunsten kan der skabes alternativer: Vi kan bo, bevæge os og i det hele leve på måder, der ikke udpiner jorden under os og luften over os og det er visionerne for en verden i tættere berøring med naturens processer, som driver værket og viser sig i Saracenos kunstneriske praksis.  For Saraceno er samarbejde med alt fra forskere til oprindelige folk og edderkoppespind nøglen til en vej ud af verdens biodiversitets- og klimakrise, og i mange år har samarbejdernes tætte kontakt til hans omverden flyttet grænserne for hans kunst. Af Saracenos impuls til samarbejde opstod i 2015 organisationen ‘the Aerocene Foundation’ – et internationalt kunstnerfællesskab, som arbejder på at sænke karbonniveauet i luften og på at danne grobund for en mere etisk sameksistens mellem natur, mennesker og atmosfære.

Organoiderne kommer. Forestil dig små klumper af levende celler – fremdyrket af stam-celler i en petriskål.  Udviklingen af kunstige minihjerner er ved at vinde frem i den medicinske forskning i bestræbelserne på at løse udfordringerne med neurologiske sygdomme. Minihjerner kan i dag dyrkes uden for menneskekroppen i inkubationskar, der minder om det tidlige miljø, som fostre udvikler sig i.  Kan de kunstige hjerneceller på sigt transplanteres ind i mennesker? Rummer de nøglen til at kurere hjernesygdomme? Og vil de kunstige hjerner en dag kunne forstørres og udvikle bevidsthed?  Minihjernernes tidsalder står foran os. I en petriskål.

Grundstofferne går igen. De er byggesten i både vores kroppe, vores computere og naturen omkring os. Og selvom det er svært at begribe sammenhængen mellem kobber og datalagring, silicium og sårheling, så er grundstofferne altid til stede.  Kunstneren Honey Biba Beckerlee undersøger i sin kunstneriske praksis de molekylære forbindelser mellem natur, kroppe og digitale teknologier. For hvordan får vi hold på grundstoffernes dans gennem vores hverdag og verden? Og kan man lave kunst af det silicium-holdige affald fra en mikrochip-fabrik? For at nærme sig svaret på sine researchspørgsmål går Beckerlee i dialog med geologen Minik Rosing og graver sig dybere ned i spørgsmålet om, hvordan verdens flow af råmaterialer danner grundlag for liv, kunst og datastrømme.

“Hun samlede kontinenterne, som man samler et simpelt puslespil.” Forfatter Eva Tind har skrevet en roman om den danske zoolog Marie Hammer, hvis lange liv var fyldt med fremsynet forskning og ekspeditioner til verdens fjerneste egne.    I 1932 tager Marie Hammer som første kvinde med på en Thule-ekspedition, i 1938 bliver hun mor, og herefter rejser hun verden tynd for at bevise, at superkontinentet Pangæa engang eksisterede. Marie Hammer levede fra 1907 til 2002, var zoolog og i sin banebrydende karriere som forsker undersøgte hun Jordens mikroskopiske mosmider og påviste, at kontinentaldriften engang er startet med én samlet verden. I podcasten udfolder forfatter Eva Tind i samtale med kulturjournalist Elisabeth Skou Pedersen den spektakulære historie om en af dansk videnskabs glemte pionerer. Eva Tinds dokumentaristiske roman, ‘Kvinden der samlede verden’ er en lige dele menneskelig og videnskabelig øjenåbner, som går helt tæt på den danske videnskabskvindes forskning og privatliv, hendes opdagelser og de kompromisser, hun måtte indgå. 

Magiske svampe er blevet spist i årtusinder for deres bevidsthedsudvidende effekter. De seneste år er læger og forskere begyndt at få øjnene op for, hvordan stoffet psilocybin, der findes i psykedeliske svampe, kan bruges i medicinsk sammenhæng.   Overlæge og neurobiolog Gitte Moos Knudsen arbejder på at forstå den komplekse menneskelige bevidsthed, og hvordan man med forskellige lægemidler kan påvirke hjernen. For hende er psilocybin ikke forbundet med syrerock og kosmiske ud-af-kroppen-oplevelser, men med en ny og effektiv måde, hvorpå man kan behandle psykiatriske sygdomme.   I denne podcast går Gitte Moos Knudsen i dialog med forfatter Niels Lyngsø om den komplekse menneskelige bevidsthed og Rigshospitalets nyeste forsøg med psilocybin. Hun har undersøgt, hvordan psilocybin påvirker forskellige receptorer i hjernen og hjernebølgernes bevægelser ved at foretage hjernescanninger på en stor gruppe forsøgspersoner, som har indtaget det psykedeliske stof. Flere studier peger nemlig på, at psilocybin kan bruges som en effektiv behandling af svære depressioner. På samme måde som et elektrochok udsætter stoffet hjernen for en kraftig påvirkning, der kan bryde dårlige tankemønstre.  

Vores kroppe er dybt forbundet til planetens tidsrytmer, og det samme gælder alt fra cyanobakterier og bregner til bananfluer og laboratoriemus. Alle levende organismer har udviklet det såkaldte klokkegen, der får vores kroppe til at følge en indre døgnrytme.  ‘Kronobiologien’, som er ordet for forskning i døgnrytme, tager hastig fart i disse år, og den rejser store spørgsmål om det komplekse forhold mellem individuel sundhed og samfundsmæssige strukturer. For hvordan spiller ydre påvirkninger som elektrisk lys, forskudte spisemønstre og skiftearbejde ind i kroppens tid og indre rytme?  I denne podcast går døgnrytmeforsker Zach Gerhart-Hines i dialog med videnskabshistoriker Kristin Hussey og kunstner Isabella Martin, der har beskæftiget sig med døgnrytmen fra et kulturelt perspektiv. Lyt med, når de sammen med moderator Peter Stanners dykker ned i døgnrytmeforskningen – måske bliver du klogere på, hvorfor du har fået det forkerte ben ud af sengen.  Zach Gerhart-Hines er døgnrytmeforsker og lektor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet. Han er en af frontløberne inden for kronobiologien og er i sin forskning særligt optaget af, hvilken betydning forstyrrelser af i døgnrytmen har for fedtvæv og forbrænding.  Kristin Hussey er videnskabshistoriker ved Medicinsk Museion og the Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), hvor hun arbejder på projektet ‘Body Time’, der undersøger døgnrytmen i kulturelt, filosofisk og videnskabeligt lys.  Isabella Martin er kunstner og arbejder i forskersamarbejder i et krydsfelt mellem visuelle medier og performance.  Moderator er journalist og Strategic Communications Officer hos Medicinsk Museion, Peter Stanners.  Talken blev præsenteret på Bloom i samarbejde med Medicinsk Museion i anledning af udstillingen ‘Verden er i dig’ på Kunsthal Charlottenborg.  

Kan litteratur ændre verden til det bedre? Og vise os vejen ud af naturkrisen? Det er spørgsmål, der er centrale for forfatter Josefine Klougart. Og hendes svar er ja. For Klougart er det at beskæftige sig med litteratur og kunst langt fra en navlepillende aktivitet. Det er tværtimod en handling, der kan forandre måden, vi erfarer verden på – og som dermed kan bidrage til at ændre den måde, vi behandler den på. For Klougart er nedvurderingen af det æstetiske et udtryk for en åndelig krise, der gennemsyrer vores kultur. Det er denne krise, der ligger til grund for mange menneskers manglende evne til at erfare deres egen forbundethed med naturen.  I denne podcast går Klougart i dialog med biolog Rasmus Ejrnæs og forlagsredaktør Jakob Sandvad om litteratur, kunst og det æstetiske for at finde ud af, om skønlitteraturen kan transformere vores tilgang til naturen i og omkring os. For har vi ikke mere end nogensinde før brug for en tænkning, der som poesien muliggør en dyb forståelse af verden?   Josefine Klougart er en prisbelønnet forfatter. Hendes seneste bog er den anmelderroste ‘Alt dette kunne du få’ fra 2021. Hendes essays om natur er udkommet hos Extinction Rebellion, i Weekendavisen og antologien ’Connectedness’.  Rasmus Ejrnæs er biolog, vært på radioprogrammet ‘Vildspor’ på Radio4 og seniorforsker ved Aarhus Universitet med speciale i naturbeskyttelse og biodiversitet. Jakob Sandvad er redaktør og forlagsdirektør for Forlaget Gladiator, hvor han blandt andet er redaktør på Josefine Klougarts bøger. Sandvad er cand.mag. i idéhistorie og dansk.

Forskere har debatteret det i over 100 år og er stadig ikke enige. En sommerdag i 2021 mødtes biologerne Eske Willerslev og Jens-Christian Svenning under Søndermarkens duvende egetræer for at diskutere netop dette spørgsmål – med udgangspunkt i de store uldhårede mammutter, vildheste, uldhårede næsehorn og urokser, som spankulerede rundt i de nordeuropæiske skove og steppelandskaber for omkring 100.000 år siden. I dag kan det være svært at forestille sig, at store pelsklædte dyr med stødtænder skulle have eksisteret på vores breddegrader. Bare 1.000 år efter den første kontakt med mennesker var dyrene næsten helt væk, men både temperaturstigningernes påvirkning af deres fødegrundlag og økosystemers kollaps kan også have haft indflydelse på deres forsvinden. I denne podcast redegør Willerslev og Svenning for deres modstridende synspunkter og går hinandens forklaringer i bedene. Lyt med, når de diskuterer forklaringsmodellerne igennem og giver os et nyt perspektiv på istidsdyrenes forsvinden og vores egen mulige andel i det. For hvad var den primære årsag til, at de store uldne dyr forsvandt?

“Skoven er dynamisk. Der kommer lysninger, og der vokser nye træer op. Ligesom cellerne i vores krop heller ikke er de samme som sidste år, så er skoven under evig forandring.”   Træerne i skoven er ikke bare et naturskønt baggrundstapet for menneskets færden – de er en del af et levende, kommunikerende økosystem med historier og selvstændige liv. Skovene bevæger sig over hundredvis af år – så langsomt og umærkeligt, at mennesker ofte ikke lægger mærke til det.  Kunstneren Pia Rönicke ser på skove og træer som nomadiske ’vandrere’, der bevæger sig på tværs af kloden – både med og uden menneskelig indblanding. I samtale med biologen Hans Henrik Bruun udforsker og udfolder Rönicke træernes liv.   For er det ikke på tide, at vi gør op med forestillingen om den stabile, evige skov? Men hvad skal vi så sætte i stedet? Her kan både kunsten og videnskaben hjælpe os til at se mere åbent på træerne fra underskoven til trækronerne – så vi kan opdage skovenes vilde bevægelser og sammenhænge.   I podcasten medvirker billedkunstner Pia Rönicke og biolog Hans Henrik Bruun. Moderator er kurator Marie Laurberg fra Louisiana Museum of Modern Art. Samtalen er del af Blooms talk-serie ’Live kunstnerisk research’ og fandt sted på Louisiana i august 2020. 

“When we make images of the sky, the image is a place where three things happen: speculation about cosmic space meets with technological innovation and visual experimentation.” Himlen over os er en kilde til fascination for både kunstnere og videnskabsfolk. Billedkunstneren Nanna Debois Buhl retter i sine værker sit blik og kamera mod alt fra skyer til stjerner og solpletter og stiller nysgerrige spørgsmål til videnskaben. Astrofysikeren Enrico Ramirez-Ruiz er kendt som universets bedemand, fordi han i datatunge computersimuleringer arbejder med at billedliggøre, hvordan stjerner kollapser. Fælles for den astronomiske forskning og den kunstneriske research er, at både astrofysikere og billedkunstnere bruger billeder til at fortælle historier om himmelfænomenerne over os. Hvilke billedfortællinger om himmelrummet har vi skabt indtil nu? Er arbejdet med at afbilde verdensrummet ikke kun rent objektivt? Og kan nye billeder lære os at se kosmos og fremtiden på nye måder? I denne podcast går kunstner Nanna Debois Buhl i dialog med den mexicansk-amerikanske astrofysiker Enrico Ramirez-Ruiz. Samtalen er modereret af kurator Marie Laurberg og fandt sted som ‘Live litterær research’ på Louisiana Museum of Modern Art i august 2020.

Alt er forbundet. Jorden under vores fødder, dyrelivet omkring os, ressourcerne og materialerne i vores byer – alt indgår i ét stort planetært kredsløb. Men både i sproget og videnskaberne har mennesket opdelt kloden i forskellige systemer og bestanddele, der skaber skel og kan give indtryk af, at mennesket er afsondret fra naturen. Globalisering, industrialisering og en voksende verdensbefolkning har vist, at menneskelig aktivitet ikke eksisterer i et vakuum. Vi er trådt ind i en ny geologisk epoke, den antropocæne tidsalder, hvor det står klart, at mennesket udgør en geologisk kraft på linje med andre gennemgribende naturfænomener. Menneskets skæbne er uløseligt forbundet med Jordens og viklet ind i alle dens processer – men har vi blik for, hvordan forskelligartede sfærer og fænomener griber ind i hinanden? Hvordan skal vi forstå altings forbundethed? I podcasten optræder geolog Minik Rosing, kulturgeograf Emmy Laura Perez Fjalland, antropolog Nils Ole Bubandt og forfatter Liv Sejrbo Lidegaard. Samtalen er modereret af kurator og redaktør Marianne Krogh og tager udgangspunkt i bogprojektet ’Connectedness – an Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene’ lavet i anledning af Arkitekturbiennalen i Venedig i 2021.

Fysikken har altid været på jagt efter svar og forklaringer. Viden om atomer, partikler og kvantemekanik har sat verden i system. Men fysikere har i årevis ledt efter den ultimative teori, der kan samle og forklare alle fysiske fænomener – teorien om alting. Det er ikke lykkedes endnu. Men med partikelfysikkens standardmodel er vi ifølge fysiker Troels C. Petersen trådt et skridt nærmere målet. Standardmodellen kan nemlig lave nogle svimlende præcise forudsigelser om universet – som at slå en golfbold fra Danmark til Kina og få hole-in-one. Standardmodellen samler tre ud af universets fire kræfter – elektricitet, magnetisme og den svage kernkraft – i én teori. Men det er stadig ikke lykkedes standardmodellen at forklare tyngdekraften, den sidste store naturkraft. Og selv med alle deres udregninger kan partikelfysikerne beskrive mindre end fem procent af universet. Verden er fuld af videnskabelige mysterier. Hvad er for eksempel mørkt stof, og hvor kommer mørk energi fra? Indtil vi får svar på spørgsmål som disse, mener Troels C. Petersen, at fysikken må afvente den fulde forklaring om universets struktur, sammensætning og fundamentale love. Troels C. Petersen er partikelfysiker og lektor ved Niels Bohr Instituttet. Han har været en del af den internationale kreds af forskere, som har arbejdet med at afdække universets hemmeligheder ved hjælp af enorme partikelacceleratorer på CERN.

Vi skal regne i natur i stedet for at regne i penge. Det er budskabet fra professor Inge Røpke. I en tid præget af ulighed og klimakriser har Røpke taget det på sig at gentænke vores samfundsøkonomi med udgangspunkt i Jordens ressourcer. Der er brug for en anden økonomisk tænkning, der betragter økonomien økologisk. Økologisk økonomi kunne lyde som et møde mellem modstridende verdener. Men der er tale om en ny økonomisk teoridannelse, som er ved at gøre sit indtog på danske universiteter. Inge Røpke er Danmarks første professor i økologisk økonomi, som er et nyt tværfagligt felt, der rækker ud over mainstream-økonomiens samfundsvidenskabelige regnemetoder ved at regne naturgrundlaget med. For når klodens husholdning skal gøres op, er det alle energiregnskaber og materialestrømme, der tæller. Økologiske økonomer som Røpke interesserer sig for samspillet mellem menneskelig aktivitet og de natursystemer, der omgiver os. Derfor trækker Røpke og hendes kolleger på filosofiens arbejde med etik, ligesom de i høj grad inddrager teorier fra naturvidenskaben. Fra fysikernes termodynamiske love til biologernes forståelse af økosystemer. I forhold til traditionel økonomisk tænkning om profit, markeder, formueret og lønvurderinger forsøger økologiske økonomer at nå et spadestik dybere med spørgsmål om bæredygtighed og ressourceforbrug. I dag har millioner af mennesker en levestandard, som i høj grad skyldes, at vi udvinder og forbruger fossile brændsler. Men det indebærer også, at en del af Jordens velstillede befolkning lever på bekostning af andre. Hvis der skal velstand nok til verdens knap otte milliarder mennesker – og alle dem, der kommer efter – er det på høje tide med et nyt regnestykke for Jordens ressourcer.

I flere årtusinder har det gængse verdensbillede været, at Jorden blev skabt af guddommelige kræfter og siden har stået uforanderlig. Det var først, da Niels Steensen – også kendt som Steno – i 1600-tallet påviste, at Jorden er inddelt i forskellige lag af sedimenter, at denne anskuelse for alvor kom under pres. For i lagene af forhistorisk materiale findes fortællingen om Jordens udviklingshistorie. Lyt med, når geolog Minik Rosing tager os med til planetens indre og forklarer, hvordan Jorden og det liv, der florerer på den, har formet hinanden gennem fire milliarder år. Verdens kontinenter bevæger sig og skaber dybe kløfter, hvor oceanerne åbner sig. Vulkanudbrud slår sprækker i jordskorpen for at lede varme ud i verdensrummet. Jordskælv ryster vores virkelighed, når undergrundens plader støder sammen. Jordens indre er dynamisk og grundlaget for alt kendt liv. Men det er ikke kun naturfænomener, der former vores planet. Vores forbrug af fossile brændstoffer har givet os 25-30 gange flere kræfter, end vi naturligt besidder. Set i forhold til vores indvirkning på planeten er verdensbefolkningen altså ikke syv milliarder – men 210 milliarder. Og med sådan en tilstedeværelse begynder menneskeheden at kunne konkurrere med det, Jorden selv kan udrette. Det er på tide, at vi som passagerer på Jordens overflade må lære at lytte til Jordens stemme og lade os bevæge af den. Podcasten er optaget i Operaen på Holmen i København

Beethoven komponerede musik selv, efter han mistede hørelsen. En rovfugl kan se en mus på 400 meters afstand. Og fisk har udviklet et sidelinjeorgan, der kan reagere på trykbølger fra omgivelserne. Naturen er forunderlig og i konstant forandring. Men hvad ved vi egentligt om øjet, øret og organet, der styrer det hele – hjernen? Lyt med, når de to evolutionsbiologer Christian Damsgaard og Jakob Christensen-Dalsgaard i samtale med kognitionsforsker Signe Vangkilde diskuterer sansernes evolutionshistorie og dyrerigets store fysiologiske variation. Hvordan kan det for eksempel være, at farven gul ikke synes ens for alle? Og hvorfor fremkalder visse lyde velbehag hos den ene, men pinsel hos den anden? Ingen dyr sanser ens – alle arter oplever verden på hver deres måde. I USA kører den blinde aktivist Daniel Kish mountainbike gennem skoven, mens han udsender klik med tungen og lytter til, hvordan træerne kaster lyden tilbage. For mister du en sans, vil det påvirke de andre. Og vores sanseapparat er fantastiske til at tilpasse sig vores omgivelser. Det er blandt andet grunden til, at du kan have en samtale med nogen til en fest og stadig høre dit navn blive nævnt i den anden ende af rummet. Men det er også et billede på den kamp mellem sanserne, som evolutionens selektionspres har sat i spil. Samtalen er modereret af idéhistoriker Daniel Flendt Dreesen.

Epidemier er ikke noget nyt fænomen. Inden for de sidste tyve år har forskellige grene af ebola, SARS og MERS skabt kaos og undtagelsestilstand i store dele af verden. Før det havde vi bakteriesygdomme som pest og kolera. Og der vil altid kunne opstå nye udbrud af smitsomme sygdomme. Spørgsmålet er, hvordan vi vælger at håndtere dem. Som epidemiolog leder Lone Simonsen efter svarene på netop det. Epidemiologi er videnskaben, der undersøger historiske og aktuelle epidemier, og som kan hjælpe os til at forstå, hvordan COVID-19 spredes. Og mens vi venter på den vaccine, der kan forvandle virussen til en sæsonsygdom på lige fod med en almindelig influenza, viser epidemiologien os, at der er meget, vi kan lære af corona-pandemien. Lyt med, når Lone Simonsen sætter vores tids store pandemi i et historisk og epidemiologisk perspektiv. For selvom den nuværende situation er alvorlig, er den ikke uden fortilfælde. Og måske kan epidemiologien også forberede os på fremtidens ”disease X”. Lone Simonsen er epidemiolog og professor i folkesundhedsvidenskab ved Roskilde Universitet. I foråret blev hun kendt som ”corona-Lone” i de danske medier for sin forskning i og formidling af corona-epidemien.

For seks millioner år siden delte menneskelinjen sig fra chimpanselinjen. Siden da har vi evolutionært været på egen hånd. Så hvilke kulturelle og genetiske ændringer har betydet, at chimpansen spiser frugt og biller, mens mennesket spiser stegt flæsk og brunede kartofler? Og hvordan kan det være, at vi i Norden er så gode til at nedbryde mælkesukker, mens størstedelen af verden lider af laktoseintolerans? ”Hvis der er plak på tænderne, kan du finde rester af rådyr i munden på en stenaldermand,” forklarer professor Eske Willerslev om nogle af de nye resultater, hans DNA-forskning har banet vejen for. I samtale med iværksætter og madøre Claus Meyer trækker han tråde gennem 100.000 års madvaner og menneskets genetiske udviklingshistorie. Den største livsstilsændring i menneskehedens historie var, da vi tæmmede dyrene og begyndte at dyrke jorden. Med agerbruget udviklede vores kost sig fra kød, planter, rødder og bær til at bestå hovedsageligt af korn og primitiv mysli. DNA-forskning viser, at det har haft en indvirkning på menneskets arvemasse og kan ligge til grund for mange af vores tids livsstilssygdomme. Tag med tilbage til vores fjerne slægtninge neandertalerne, forbi stenaldermenneskets jæger-samler-samfund og frem til nutidens moderne civilisation. Det er en samtale, der vil føre dig gennem Marokkos paladskøkkener, ind i munden på en maya og ned i tarmen på en diabetisk mus. Eske Willerslev er DNA-forsker, professor og leder af Københavns Universitets Center for GeoGenetik. Han er medlem af Eventyrernes Klub og modtog Rosenkjærprisen i 2012. Claus Meyer er iværksætter og en af hovedmændene bag udvikling af det nye nordiske køkken med projekter i både Danmark, USA og Bolivia.

Hvad gør vi, hvis Jorden i en fjern og postapokalyptisk fremtid ikke længere er beboelig? Vi har invitereret en arkitekt, en rumforsker og en fremtidsoptimist til at vende blikket op mod den lysende himmel og diskutere mulighederne for at finde og befolke Planet B. Hvordan skal mennesket indrette sig og skabe et samfund i en vægtløs virkelighed, hvor temperatur, luft og stråling er helt anderledes? Og kan drømme om koloniseringen af Mars hjælpe os til at finde mere bæredygtige løsninger for vores liv på Jorden?

Hvordan ville verden se ud uden mennesket? Hvorfor findes der ikke drager? Hvordan vi løser klimakrisen? Det og meget mere fik publikum svar på, da Sara Bro genoplivede Professorpanelet, kendt fra P3, på Bloom med et panel bestående af en antropolog, en statistiker, en biolog og en klimaforsker.

Kan ét menneske skabe en bæredygtig fremtid? Er det overmodigt eller rettidig omhu at fastholde overbevisningen om, at hvert enkelt individs holdninger og handlinger er med til at give planeten sikkert videre til kommende generationer? Jorden Kalder, der er Statens Naturhistoriske Museums og Sustainability Science Centers debatformat med udgangspunkt i FN’s verdensmål, popper op på Bloom og byder på fælles diskussion om sammenhænge og gensidige påvirkninger mellem de forskellige klimamål. Vil du vide, hvilken rolle netop du spiller i tidens kamp for en bæredygtig verden? På Bloom kunne publikum stille spørgsmål til professor i biologisk oceanografi Katherine Richardson og professor i filosofi Vincent F. Hendricks. Samtalen blev modereret af Martin Keller.

Den døde menneskekrop er et naturfænomen, vi har vænnet os til at se på med kulturelle briller. Men hvad sker der, når man anskuer livets endeligt fra skalpellens, fluens eller kontaktmikrofonens perspektiv? Og skal døden høres, ikke ses, hvis vi for alvor skal forstå dødens natur? Lydkunstneren Jacob Kirkegaard har optaget lyden af både retsmedicinske obduktioner og lig i naturlig forrådnelse – processer, som retsmedicineren Peter Mygind Leth og flueforskeren Thomas Pape kender fra deres videnskabelige praksis.

Kødæder eller planteæder? Det lyder måske som titanernes kamp anno 2019, men valget mellem kød eller planter handler ikke kun om det moderne menneskes forbrug. For de fleste pattedyr er det ikke et eksistentielt valg, men et spørgsmål om, hvor i fødekæden man befinder sig. For hvem spiser hvem? Hvordan er det at tygge drøv, spise med en lang dinosaurhals eller jage på korte katteben? Og skal vi spise kød eller planter? Forfatter, radiovært og madøre Martin Kongstad sætter parentes om vores forbrugsvaner og åbner op for et nyt blik på fødekæden.

Verdenshavene, ørkenerne, grænserne, konflikterne. Hvordan ser det hele ud 500 kilometer over Jordens overflade? Den første dansker i rummet, ESA-astronauten Andreas Mogensen, fortæller om, hvordan det er at se Jorden fra rummet – om ”The Overview Effect”, som rumskribenten Frank White kaldte det i 1987. For hvilket mentalt skift oplever astronauter, når de helt bogstaveligt ser Jorden som en del af et større hele? Og hvis Jorden blot er en lille ø i det store verdenshav, hvad vil det så sige at være menneske? Podcasten er optaget af Caspar Haarløv.

Enorme meteoritnedslag kan ændre historiens gang. Det skete i det nordvestlige Grønland for relativt nyligt – i geologisk forstand. Her har danske forskere har opdaget et krater på 31 kilometer, som skyldes en kæmpe jernmeteorit på intet mindre end 12 milliarder ton. Hør professor i geologi Kurt H. Kjær fortælle om opdagelsen af det store krater på Grønland, og hvordan det kan vise sig at spille en afgørende rolle i vores forståelse af sidste istids afslutning.

I den antropocæne æra forandrer mennesket naturen på afgørende vis. Forholdet mellem menneske og natur er et grundlæggende tema i den amerikanske forfatter Jeff VanderMeers værker som ’Annihilation’ og ’Borne’. Her udvisker VanderMeer grænserne mellem mennesker, dyr, planter og omgivelser og vender vores natursyn rundt. På Bloom fortalte VanderMeer om, hvordan fiktionen tilbyder sig som et laboratorium, hvor forholdet mellem menneske og natur kan udfordres og undersøges. Podcasten er optaget af Caspar Haarløv. 

Vi ser hele tiden hud. På os selv. På museum. Og på andre arter. Men hvor meget ved vi egentlig om huden? Niels Ødum, professor i hudimmunologi ved KU SUND, Ion Meyer, samlingsleder ved Medicinsk Museion, og Bengt Holst, videnskabelig direktør i ZOO København fortæller om kroppens største organ – huden. Hør om den aktuelle hudforskning, tidligere tiders problematiske behandlingsmetoder, og hvordan Bengt Holst i flere måneder lod en brasiliansk parasit flytte ind under huden. Moderator er Elisabeth Skou-Pedersen

I disse år taler vi meget om is – og hvad der sker, hvis den smelter. Derfor er glaciologien – videnskaben om naturligt forekommende is – vigtig, når vi skal forstå sammenhængen mellem is og klimaforandringer. Caspar Haarløv og Lars Ostenfeld har været i Grønland for dokumentere klimaforandringernes betydning til den kommende film 'Into the Ice' og fortæller her om deres oplevelser i samtale med Sebastian Mernild og Jason E. Box, der begge forsker i klimaforandringer og glaciologi.

Videnskabsjournalist og professor Carl Zimmer fortæller om, hvordan genetikken har revolutioneret vores forståelse af den biologiske arvelighed. Med den nye genteknologi CRISPR vil man kunne manipulere med sin arvelighed i sådan en grad, at mennesket potentielt set ville kunne tage fuld kontrol over den. Selvom genteknologi er et kontroversielt emne, tyder alt på, at det er en fremtid, vi må forholde os til. Men hvordan gør vi bedst det? Podcasten er optaget af Caspar Haarløv.

Kapløbet om at udvikle den første kvantecomputer er i gang. En computer så kraftig, at den potentielt revolutionere forskningen inden for sygdomsbekæmpelse, klimaforandringer og datasikkerhed. Hør professor Charles Marcus fortælle mere om teknologien og dens potentiale. Marcus er i den absolutte verdenselite, når det kommer til kvantefysik, og er en af hovedhjernerne i bestræbelserne på at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og hos Microsoft. Podcasten er optaget af Caspar Haarløv. 

I en verden, der higer efter at måle alting, kan det være tiltrængt at udforske det umålelige. Tre forskere fra Det Unge Akademi taler i denne podcast fra Bloom om det, vi hverken kan måle eller veje, når søvnforsker Birgitte Kornum, idéhistoriker Casper Andersen og matematiker Niels Martin Møller mødes under overskriften ’Det umålelige’. Som ordstyrere deltager fysikprofessor Kristine Niss og lektor i teologi Anne Katrine de Hemmer Gudme.

Byer er blevet et af verdens vigtigste habitater. De tiltrækker ikke kun mennesker – også myriader af dyrearter flytter ind. I byerne må dyrene tilpasse sig de nye livsvilkår, og det sætter turbo på evolutionen, viser biologen Menno Schilthuizens forskning, som han fortæller om i denne podcast. Podcasten er optaget af Caspar Haarløv.

Verden er fuld af bobler, og bobler er set fra fysikken et fascinerende element i vores hverdagsverden. Men hvordan opfører bobler sig, og hvilken betydning har de? Fysiker og oceanograf Helen Czerski forsker i bobler skabt af havets bølger og åbenbarer for os, hvordan de små bobler påvirker verdens vejr. Podcastet er optaget af Caspar Haarløv.

Den meditationsdyrkende forfatter Niels Lyngsø og professor i neurobiologi Gitte Moos Knudsen bygger bro mellem meditationserfaringer og aktuel hjerneforskning. Efter dages meditation på silent retreat skrev Lyngsø bogen ’Ti dages stilhed: Et essay om meditation og bevidsthed’, og i selskab med ham og Moos Knudsen nærmer vi os en forståelse af menneskets vanskelige omgang med sin egen bevidsthed.

Hvordan bevæger vejret sig? Og hvordan bevæger vejret dig? Vi hvirvler os helt ind i vejrets både konkrete og poetiske verden, når vi undersøger forskellen mellem vejr og klima med professor i miljøbiologi Kim Pilegaard, meteorolog Jesper Theilgaard og forfatter Ida Marie Hede, der arbejder med den litterære strategi ’Weather Writing’. Moderator er Elisabeth Skou-Pedersen.

Fornem stemningen på Bloom i Søndermarken 2018. Her kan du høre den britiske læge og forsker Tim Spector fortælle, hvordan du kan spise dig sundere ved at se bort fra mange af de officielle kostråd såvel som de mere trendy. Lyt også til stueplantestemmer i værket 'MANTRA - of plants' og hør biolog og naturformidler Michael Stoltze fortælle om naturens kilde til lykke. Podcasten fra Bloom 2018 er tilrettelagt og produceret af Dorte Dalgaard.