Podcasts by Category

USAPol.dk

USAPol.dk

USAPol.dk

Dybdegående analyser af den amerikanske præsidentvalgkamp

62 - USAPol special, finale: Nancy Pelosi og kampen for hammeren
0:00 / 0:00
1x
  • 62 - USAPol special, finale: Nancy Pelosi og kampen for hammeren

    I februar præsenterede vi vores historiske podcastserie. Ambitionen var at fortælle historien om otte væsentlige personer i USA's historie, der dog ikke blev præsidenter - og gennem dem fortælle de store linjer i landets politiske historie. Nu er vi så nået til vejs ende og til afsnit otte i serien, og det skal handle om den måske mest markante speaker i historien: Demokratiske Nancy Pelosi. Hun var speaker under gennemførslen af Obamacare og de to impeachments af Donald Trump - blandt meget andet. Hun regnes af mange som en af de største og dygtigste, hvis ikke den dygtigste, speaker i amerikansk historie. Men hvor retvisende er den udlægning? Hvad kan vi sige om Pelosis karriere, mærkesager og virke? Og hvad skete der i amerikansk politik, siden hun blev valgt til Repræsentanternes Hus i 1987? Just Kjærgård Pedersen, en af USAPols bærende kræfter, har indtaget værtsrollen og taler med Jakob Terp-Hansen, seriens hidtidige vært, om Nancy Pelosi og hendes tid, og så runder de sammen serien af. Tak for at lytte med undervejs!

    Thu, 21 Mar 2024 - 43min
  • 61 - USAPol special, afsnit 7: Kan vi bare ikke helt forstå Hillary Clinton? Med Sarah von Essen

    Hun har været førstedame, senator, udenrigsminister og Demokraternes præsidentkandidat i 2016. I denne serie om dem, der ikke blev præsidenter, er hun den, som var tættest på at blive netop det. Men hvem er Hillary Clinton - egentlig? Hvilken fortid og samtid repræsenterede hun? Og hvorfor kan hun forekomme så svær helt at forstå? Heldigvis har vi i afsnit 7 af denne serie fået historiker og skribent på Weekendavisen, Sarah von Essen, til at besvare de spørgsmål - og mange flere. Sarah står bag bogen "Hillary Rodham Clinton", der udkom op til Clintons første præsidentvalgkamp, og med sin årelange erfaring i at udforske Hillary Clinton udlægger hun hendes liv og virke, hendes paradokser, tiden som førstedame og hvorfor hun først tabte Demokraternes primærvalg i 2008 og derefter præsidentvalgkampen i 2016 til Donald Trump.

    Thu, 14 Mar 2024 - 50min
  • 60 - USAPol special, afsnit 6: Kissinger og 70'ernes udenrigspolitik - med Rasmus Søndergaard

    I afsnit 6 af denne serie skal det handle om 1970'erne og Henry Kissinger, der var national sikkerhedsrådgiver og senere udenrigsminister og tjente i både Nixon-administrationen og Ford-administrationen. Kissinger, der forinden havde en glorværdig akademisk karriere, gjorde tjeneste i en tid præget af Vietnamkrigen, åbningen af forholdet til Kina og den kolde krig - blandt meget andet. Tilbage står imidlertid også, at Kissinger af forskellige anklages for krigsforbrydelser. Til at gøre os alle klogere på Kissinger fra hans tidlige år i Tyskland til hans tid i toppen af amerikansk udenrigspolitik har vi fornøjelsen af Rasmus Sinding Søndergaard, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, og som også tidligere har gæstet podcasten. Rasmus, der også beskæftiger sig med amerikansk udenrigspolitik og menneskerettigheder i denne, tager lytterne igennem, hvordan man kan forstå, hvilken skikkelse Kissinger var og hvilke begivenheder, der formede hans politiske tid.

    Thu, 07 Mar 2024 - 55min
  • 59 - USAPol special, afsnit 5: Den største præsident, USA aldrig fik? Med Anne Mørk

    Forskellige navne er blevet nævnt, når man diskuterer, hvem der er den bedste præsident, USA aldrig fik. Et af dem er Robert F. Kennedy, JFK's lillebror og justitsminister og senere senator og præsidentaspirant. Robert F. Kennedys karriere kulminerede i 1960'erne - en tid, der både var præget af kampen for borgerrettigheder, Vietnamkrigen og Cubakrisen. Efter drabet på John F. Kennedy i 1963 blev Bobby, som han også blev kaldt, året efter senator, og i 1968 besluttede han sig for selv at gå efter præsidentposten. Men i juni 1968 blev Robert F. Kennedy dræbt - og præsidentembedet nåede han aldrig.  For at fortælle historien om Robert F. Kennedy og ikke mindst den tid, han levede i, har vi meget fornemt besøg af Anne Mørk, der er RFK-ekspert, tidligere adjunkt på Syddansk Universitet og phd. i amerikanske studier. Med Jakob Terp-Hansen som vært tager Anne Mørk lytterne igennem RFK's barndom i Kennedy-familien, hans tid som justitsminister, senator og præsidentkandidat - og ikke mindst hvordan han udviklede sig som politiker gennem tiden.

    Thu, 29 Feb 2024 - 50min
  • 58 - USAPol special, afsnit 4: Kennan, kold krig og "det lange telegram" - m. Lars Erslev Andersen

    I 1946 blev et særdeles omtalt og omdiskuteret dokument afsendt fra Moskva. Det er kendt som "det lange telegram", og diplomaten George Kennan stod bag. Grundlæggende handlede dette dokument om, hvordan USA skulle håndtere Sovjetunionen - og måske havde det indflydelse på Trumandoktrinen, der blev udformet i 1947, og som for nogen at se begyndte den kolde krig.  Men hvor stor en betydning havde diplomaten George Kennan, der blev "director of policy planning" i udenrigsministeriet i 1947, for den tidlige kolde krig? Og hvem var Kennan egentlig? Gæst i denne udsendelse er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier og forfatter til en række bøger, heriblandt "Den amerikanske mission", Lars Erslev Andersen. Han trækker på sikker vis linjerne i amerikansk sikkerhedspolitik op fra 1930'erne og 1940'erne, fortæller om Kennan og det lange telegram og perspektiverer helt frem til nutidens amerikanske udenrigspolitik. Vært er Jakob Terp-Hansen.

    Thu, 22 Feb 2024 - 52min
Show More Episodes