Børn af solen – Energiens historie

Mad er menneskekroppens brændstof, og sjældent kommer det i så kompakte, energifyldte og lækre pakker, som når vi steger en bøf. Det har, sammen med vores forkærlighed for effektivisering, resulteret i en verdensomspændende dyreflok så gigantisk, at den er ved at knække klimaet. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Inge Christoffersen, landmand og kødproducent. Erik Jensen, landmand og kødproducent. Jan Værum Nørgaard, professor, Aarhus Universitet. Jette Feveile Young, professor, Aarhus Universitet. Arghadeep Saha, politisk chef, The Good Food Institute India. Mogens Vestergaard, chefkonsulent, SEGES. Bøger: Vaclav Smil: ’Should We Eat Meat?’, Wiley-Blackwell, 2013. Vaclav Smil: ’Energy – A Beginners Guide’, Oneworld, 2006. Vaclav Smil: ’How the World Really Works’, Penguin Books, 2022. Johan Rockström og Owen Gaffney: ’Klodens grænser’, Informations Forlag, 2022. Rapporter: FAO: ’Statistical Yearbook, World Food and Agriculture, 2023’. Helen Harwatt m.fl.: ’Options for a Paris-compliant Livestock Sector’, Animal Law & Policy Program, Harvard Law School, marts 2024. Artikler: »How many animals get slaughtered every day?« af Max Roser, Our World in Data, 26. september 2023. »Global food system emissions could preclude achieving the 1,5 degree and 2 degree celcius climate change targets« af Michael E. Clark m.fl., Science, 6. november 2020. »Chickens are taking over the planet« af Kenny Torrella, VOX, 4. august 2023. »Professor: Hvis vi skal redde klimaet må vi se os selv som som en del af naturen« af Sebastian Abrahamsen, Dagbladet Information, 25. januar 2020. »China’s 26-storey pig skyscraper ready to slaughter 1 million pigs a year«, The Guardian, 25. november 2022. »Building a $325.000 Burger« af Henry Fountain, The New York Times, 12. maj 2013. »Den tid, det tager at læse denne tekst, er 800 pattegrise døde« af Mathilde Walter Clark, Dagbladet Information 2. december 2022. Statistik: ’Number of land animals slaughtered for meat per year, 1961 to 2022’, Food and Agriculture Organization of the United Nations (2023) – bearbejdet af Our World in Data. Digitalt: ’Meat: The four futures podcast’, afsnit 1, 2 og 3 af Table Debates 2023. ’Derfor elsker mennesker at spise kød’, explainer, sæson 2023 afsnit 35, DR.

Fracking har på få år løftet amerikanske lokalsamfund, skubbet til geopolitiske magtbalancer og gjort USA til verdens største olie- og gasproducent. Vi har besøgt Washington County, hvor miljøforkæmpere peger på mere foruroligende følger af den store energiinnovation. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Lois Bower-Bjornson, organisator, Clean Air Council. Ned Ketyer, medicinsk rådgiver, Environmental Health Project. Jodi Borello, organisator, Center for Coalfield Justice. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Bøger: ’Amity and Prosperity’ af Eliza Griswold, Ferrar, Straus and Giroux, 2018. ’The New Map’ af Daniel Yergin, Penguin Press, 2020. ’The Fracking Debate: The Risks, Benefits, and Uncertainties of the Shale Revolution’ af Daniel Raimi, Columbia University Press, 2017. Artikler: ’When the Kids started getting sick’ af Eliza Griswold, The New Yorker, 2. marts 2021. ’US oil and gas system emissions from nearly one million aerial site measurements’, af Ewan D. Sherwin m.fl. i Nature, 13. marts 2024. ’The long goodbye’ af Vijay Vaitheeswaran, specialrapport i The Economist 16. marts 2024. ’Biden’s Energy Balancing Act’ af Jim Tankersley, The New York Times, 29. februar 2024. ’Global Methane Tracker 2024’, Det International Energiagentur, marts 2024. Video: ’The new geopolitics of Energy with Meghan O’Sullivan’. Harvard Kennedy School Events, 12. april 2023 ’The 1973 Energy Crisis: The Oil Embargo and the New Age of Energy’, Center on Global Energy Policy, 11. oktober, 2023. Begge tilgængelige på YouTube.

Der er oliekemi i vores benzintanke, i vores trøjer, i de smertestillende piller, vi sluger. Vores liv er filtret så tæt sammen med den fossile energi, at det kan være svært at se, hvordan vi skal komme fri. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Henry Munkejord, oliepioner. Rolf ’Rocky’ Øverland, oliepioner. Trine Villumsen Berling, seniorforsker, DIIS. Nicole Heller, kurator, Carnegie Museum of Natural History. Stephanie LeMenager, professor, Oregon Universitet. Imre Szeman, professor, Toronto Universitet, Scarborough. Bøger: Imre Szeman: ’On Petrocultures’, West Virginia University Press, Morgantown 2019. Stephanie LeMenager: ’Living Oil’, Oxford University Press, 2013. Artikler: ’Norwegian and Ukranian Energy Futures’ af Trine Villumsen Berling, Izabela Surwillo, Sandra Sørensen, Journal of International Relations and Development, 30. marts 2021. ’Oljens Ansikter’ af Trine Villumsen Berling, Morgenbladet, 8. august 2018.

Vi må dykke dybt i minerne, hvis vi skal høste solen og vindens kræfter og sende strømmen rundt i fremtidens grønne samfund – og det kan vende op og ned på verdens magtbalancer. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Per Kalvig, geolog og pensioneret chefkonsulent hos GEUS. Simon Michaux, lektor i geometallurgi ved Finlands Geologiske Undersøgelser, GTK. Rasmus Andreasen, akademisk medarbejder, Institut for Geoscience, Aarhus Universitet. Bøger: Ed Conway: ’Material World’, W.H. Allen, 2023. Vaclav Smil: ’Materials and Dematerialization’, Wiley, 2023. Rapport: ’China’s rare earths dominance and policy responses’, The Oxford Institute for Energy Studies, af Philip Andrews-Speed, Anders Hove, juni 2023. Artikler: ’Green Upheavel’ af Jason Bordoff og Meghan O’Sullivan, Foreign Affairs, 14. december 2021. ’Ranked: The World’s Top Cobalt Producing Countries’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 24. juli 2023. ’Visualizing the World’s Largest Lithium Producers’ af Bruno Venditti, Visual Capitalist, 12. juni 2023. ’De sjældne jordartsmetaller hjemme hos dig’ af Johanne Uhrenholt Kusnitzoff, Geoviden nr. 1, maj 2021. Podcast: The Great Simplification: ’Minerals and Materials Blindness’, maj 2022 Digitalt: Distribution of rare earths production worldwide as of 2023, by country, statista.com.

Engang var de topmålet af galskab, i dag er solcellerne historiens billigste energikilde. Nu er spørgsmålet, om nettet overhovedet kan følge med. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Kaare Sandholt, chefekspert, China National Renewable Energy Center, John Perlin, fysiker og solcellehistoriker, University of California, Santa Barbara. Claus Leth Bak, professor i elektriske anlæg, Aalborg Universitet. Bøger: John Perlin: ’Let It Shine’, New World Library, 2022. John Perlin: ’From Space to Earth: The Story of Solar Electricity’, Harvard University Press, 2002. Daniel Yergin: ’The Price’, Penguin Books, 2012. Artikler: ’The Solar Resource’, Union of Concerned Scientists, 10. september 2015. ’Cascading risks: Understanding the 2021 winter blackout in Texas’ af Joshua W. Busby m.fl., Energy Research & Social Sciences vol. 77, juli 2021. ’The Texas Winter Storm And Power Outages Killed Hundreds More People Than The State Says’ af Peter Aldhous, Stephanie M. Lee og Zahra Hirji, BuzzFeed News, 27. maj 2021. ’Strøm bliver gratis i dagtimerne’ af Lars Dahlager, Politiken, 15. januar 2024. ’Learning curves: What does it mean for a technology to follow Wright’s Law?’ af Max Roser, Our World In Data, 18. april 2023. ’It looked like the end of the world’ af Jacob Ohara, Ashley Miznazi og Todd Wiseman, The Texas Tribune, 17. februar 2022. Podcast: Stuff You Should Know: ’Solar Power: The Future of What?’, 13. august 2019. 50 BBC: Things That Made the Modern Economy: ’Solar PV’, 19. august 2019.

De sidste par århundreder har det været lige så sikkert som forårets komme, at menneskets appetit på fossile brændsler bare voksede og voksede. Men nu er vi tilsyneladende ved at tage de allersidste skridt op ad fossilbjerget, blot for at kaste os mod en hastig nedstigning, som ikke ligner noget, der nogensinde er prøvet før.  Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen.   Vil du prøve vores energiquiz og vinde én måneds gratis Information? Så kan du gøre det her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Helen Thompson, professor i politisk økonomi, Cambridge University, Kirsten Halsnæs, professor, DTU. Laura Cozzi, direktør for bæredygtighed, teknologi og fremskrivninger, Det Internationale Energiagentur. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ’The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. ’Disorder’ af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. ‘Grand Transitions – how the modern world was made’, af Vaclav Smil, Oxford University Press, 2021. Rapporter: ‘Net Zero Roadmap: A Global Pathway to Keep the 1,5 °C Goal in Reach’ af det Internationale Energiagentur. 2023-udgaven. ‘CO2 Emissions in 2023 A new record high, but is there light at the end of the tunnel?’ af IEA 2024. Podcast: ‘The Ezra Klein Show: What happens when great power conflict and climate action collide?’, New York Times, 23. august 2023.

Med Parisaftalen gik opgøret om energiens og verdens fremtid ind i en helt ny fase. Vejen til Paris var dramatisk, vejen videre bliver endnu vildere. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Connie Hedegaard, fhv. minister og EU-kommissær, bestyrelsesformand for Concito. Spencer Weart, fhv. direktør ved Center for History of Physics ved American Institute of Physics. Jakob Dreyer, forsker, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Jens Mattias Clausen, Programchef for EU, ansvarlig for COP-forhandlinger, Concito. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ‘The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. 'Disorder' af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. Web: 'The discovery of global warming' af Spencer Weart - tilgængelig hos American Institute of Physics

Kinas økonomiske himmelflugt har på rekordtid gjort landet til klodens største energisluger og den største CO2-udleder. Hvordan dét skete, kan ikke forstås uden at forstå kullet. Og industriarbejderen. Og containeren. Og en legende ved navn Iron Man Wang. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.     Kilder til dette afsnit: Yukun Wang, studielektor, Københavns Universitet. Mary Ann O’Donnell, kunstner og etnograf. Kaare Sandholt, chefekspert, China National Renewable Energy Center. Mikkel Bunkenborg, lektor, Københavns Universitet. Jørgen Delman, professor emeritus, Københavns Universitet. Adam Tooze, professor og økonomihistoriker, Columbia Universitet Bøger: Daniel Yergin: ’The Quest’, Penguin Books, 2012. Daniel Yergin: ’The New Map’, Penguin Books, 2021. Kjeld Erik Brødsgaard: ’Kina i moderne tid’, Hens Reitzels Forlag, 2019. Wei Ge: ’Special Economic Zones and the Economic Transition in China’, World Scientific, 1999. Artikler: ’This is how the Pearl River Delta has transformed from farmland into a megacity’ af Nick Routley, World Economic Forum, 7. august 2018. ’Malcolm McLean Dies’ af Richard Pearson, 26. maj 2001, The Washington Post. ’Kinas boligboble: Tomme lejligheder kan huse hele landets befolkning – og mange flere’ af Lasse Karner, 1. februar, Dagbladet Information. Podcast: The Rest Is History: ’The Architect of Modern China’, afsnit 366, 7. september 2023. Witness Archive 2017: ’Shenzhen – Special Economic Zone’, BBC World Service, 8. maj 2017. Trade Talks: ’How one man and some metal boxes revolutionized global trade’. 29. januar 2020.

Øverst blandt verdens allerstørste innovationer finder man en meget lille en af slagsen. Men den her lille dims tæmmede elektriciteten og banede vejen for computeraldeen. Artiklen er skrevet af Mikke Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen og kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Flemming Petersen, leder af Historisk afdeling, Grundfos. Hans Buhl, museumsinspektør, Science Museerne, Aarhus Universitet. Bøger: ’Power to the People’ af Astrid Kander m.fl. Princeton University Press, 2014. ‘The Quest’ af Daniel Yergin. Penguin Books 2012. Artikler: ‘The Tinkerings of Robert Noyce’ af Tom Wolfe, Esquire, December 1983. ‘The relationship between growth in GDP and CO2 has loosened; it needs to be cut completely’ af Siddarth Singh, Det Internationale Energiagentur, IEA, januar 2014. ‘En væv fik Ada Lovelace til at skrive verdens første algoritme’ af Frederik Kulager, Zetland april 2022.

Forskning og lækkede dokumenter peger på, at olieindustrien i årtier skjulte deres viden om klimaforandringerne og i stedet valgte at så tvivl om videnskaben. I de rigtige hænder kan tvivl nemlig blive et eksplosivt våben. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Bøger: Naomi Oreskes og Erik M. Conway: ’Merchants of Doubt’, Bloomsbury, 2010. Jørgen Steen Nielsen: ’Vejen hjem til Jorden’, Informations Forlag, 2022. Alice Bell: ’Our Biggest Experiment’, Bloomsbury, 2021. Videnskabelige artikler: G. Supran, S. Rahmstorf, N. Oreskes: ’Assessing ExxonMobil’s global warming projections’, Science 379, 2023. Artikler: ’The forgotten oil ads that told us climate change was nothing’ af Geoffrey Supran og Naomi Oreskes, The Guardian, 18. november 2021. ’Special report: What Exxon knev about global warming’s impact on the Arctic’ af Sara Jerving, Katie Jennings, Masako Melissa Hirsch, Susanne Rust, Los Angeles Times, 10. oktober 2015. ’Revealed: Exxon made ’breathtakingly’ accurate climate predictions in the 1970s and 80s’ af Oliver Milman, The Guardian, 12. januar 2023. ’Exxon Misled the Public on Climate Change, Study Says’ af John Schwartz, The New York Times, 23. august 2017. ’California Sues Giant Oil Companies, Citing Decades of Deception’ af David Gelles, The New York Times, 15. september 2023. ’Skeptikere får overtaget i klimadebatten’ af Jørgen Steen Nielsen og Lasse Lavrsen, Dagbladet Information, 27. marts 2010. ’De lægger pres på stater og kaster skygger over aktiemarkedet. Antallet af klimaretssager er fordoblet på fem år’ af Marie Pastré, Dagbladet Information, 10. januar 2024. Digitalt: Yale Climate Opinion Maps 2023. Podcast: ’ExxonMobil’s Dirty Secret: Geoffrey Supran’, Future Hindsight, 30. april 2020.

At vi i dag kan tale om klimaforandringer og varmerekorder er resultatet af en århundreder lang videnskabelig erkendelsesrejse fyldt med drama og episke misforståelser. Det hele startede med et genialt eksperiment udtænkt af forsker og kvinderettighedsforkæmper Eunice Newton Foote, som afslørede CO2’s særlige egenskaber. Og æren for opdagelsen? Den gik til en mand. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Peter Ditlevsen, professor, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Bøger: ’Our Biggest Experiment’ af Alice Bell, Bloomsbury SIGMA, 2022. ‘The Quest’ af Daniel Yergin, Penguin Books 2011. Artikler: ‘Heat stored in the Earth system 1960-2020: where does the energy go?’ af Karina von Schuckmann m.fl., Earth System Data Science 2023. Del 7. ‘Energy Choices for Environment and Development’ I FN-rapporten ‘Our Common Future’ fra 1987. Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia og Unsplash.

Mennesket har altid ændret sine omgivelser, men da vi fik adgang til fortidens energi og brændte den af i store maskiner, blev vi en decideret klodeforandrende kraft. Her er tre områder, hvor fortidens energi og nye maskiner gav os musklerne til at ændre planeten. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: J.R. McNeill, professor I miljøhistorie, Georgetown University. Katherine Richardson, professor, Center for makroøkologi, evolution og klima, Københavns Universitet. Mark Stoll, professor i historie, Texas Tech Universitet. Bo Fritzbøger, lektor i miljøhistorie, Københavns Universitet. Bøger: J.R. McNeill: ’Something New under the Sun’, W.W. Norton & Company, 2001. Mark Stoll: ’Profit’, Polity Press, 2023. Bill McKibben, Random House, 1989. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster, 2019. Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen: ’Naturvidenskaben Genfortalt’, Informations Forlag, 2021 Artikler: ’Counting the Cost of London’s Killer Smog’ af Richard Stone, Science, 13. december 2002. ’Why were chainsaws invented?’ af Toby Saunders, BBC Science Focus, 1. september 2023. ’The mysterious Meuse Valley fog disaser’ af Ugo Realfonzo, The Brussels Times, 3. december 2023. ’9 out of 10 people worldwide breathe polluted air, but more countries are taking action’, WHO, 2. maj 2018. ’Seeing the forest and the trees, all 3 trillion of them’ af Kevin Dennehy, 2. september 2015, YaleNews. ’Humans overtake nature as biggest contributors to landskabe evolution’, British Geological Survey, 2. november 2018. Digitalt: ’Anthropocene’, Smithsonian Institution. ’Welcome to the Anthropocene’, anthropocene.info, begge videoer kan blandt andet findes på YouTube. Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia og Pexels.

1970’ernes oliekrise leverede ikke bare en økonomisk kæberasler, den ommøblerede også den geopolitiske orden og indvarslede en ny æra i energiens historie. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Helen Thompson, professor, Cambridge University. Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Anna Wowk Bestergaard, Museumsinspektør, Den Gamle By Bøger: ’Disorder – Hard Times in the 21st Century’ af Helen Thompson, Oxford University Press 2022. ‘Oliekrisen’ af Mogens Rüdiger, Aarhus Universitetsforlag 2019. Artikler: ‘Jul i en krisetid – oliekrisen 1973’, af Anna Wowk Vestergaard, blogindlæg på Dengamleby.dk, 2022. Dagbladet Informations daglige udgaver, oktober og november 1973. Forelæsninger: ‘The 1973 Oil Crisis: Three Crisis in One – and the Lessons for Today’ af Daniel Yergin, ved Center for Energy Policy, Columbia University, 16. okt. 2023. Podcast: ‘The Tree Branch’, afsnit fire i sæson tre af podcasten The Last Archive.

Det var fremtiden, der lettede, da passagerflyet fik jetmotorer og gjorde flyrejsen til allemandseje. Det indledte masseturismens æra og skabte ’Syden’ – en flydende paradisdrøm af sprut, sex og saltvand. Kom med op i et fly, der »fandeme stadig lugter af charter«. Skrevet af Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Tom Jensen, tidligere pilot. Hanne Pedersen, tidligere stewardesse. Magit Bech Vilstrup, museumsinspektør, Arbejdermuseet. Nikolai Sørensen, historiker og vært på podcastene ’Forløber’ og ’Udlængsel’. Torkil Adsersen, museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum. Bøger: Orvar Löfgren: ’On Holiday’, University of California Press, 2002. Nikolai Sørensen: ’En uge under Sydens sol’, kandidatspeciale, Københavns Universitet, 2020. Rapport: The International Civil Aviation Organization: ’Effects of Novel Coronavirus (COVID-19) on Civil Aviation’, 27.4. 2023 Digitalt: ’Population of Spain 1800-2020’, statista.com. ’Number of tourists who visited Spain in 1959 and 1973’, statista.com. ’Dårligste sommer siden 1970’, Københavns Lufthavn, 13.01.2021.

Det var ikke grønne tanker eller strategiske visioner, der blæste den danske vindmølleindustri i gang. Det gjorde en blanding af trods, tilfældigheder og opfindsomme nørder, der leverede små møller til den lille mand. Og undervejs lagde en sti ind i fremtiden Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit:  Interviews: Thomas Graham Lloyd, tekniker, HOFOR. Jan Grønbech, tekniker, HOFOR. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Peter Karnøe, professor, Aalborg Universitet. Flemming Petersen, energihistorier, Grundfoss. Bøger: Peter Karnøe: ’Dansk Vindmølleindustri’, Samfundslitteratur, 1991. Benny Christensen og Jytte Thorndahl: ’Fra husmøller til havmøller: vindkraft i Danmark i 150 år’, Energimuseet, 2012. Flemming Petersen: ’Da Danmark fik vinger’, Danmarks Vindmølleforening, 2018. Digitalt: Energimuseet: ’Hvordan bliver vind til elektricitet?’.

Få teknologier har påkaldt sig så megen begejstring og så voldsom modstand som atomkraft. Igennem årtierne har den været omspændt af ønskedrømme, forkastet af kritikere og dømt ude som en dårlig forretning. Men nu har en ny bølge af atomentusiaster rejst sig. En af dem er en ung direktør, der drømmer om en ny atomtid. Skrevet af Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Navid Samandari, CEO, Seaborg Technologies. Henry Nielsen, lektor emeritus, Aarhus Universitet. Flemming Petersen, energihistoriker, Grundfos. Jørgen Steen Nielsen, journalist ved Information og medstifter af Organisationen til Oplysning om Atomkraft. Bøger: Jennifer Burwell: ’Quantum Language and the Migration of Scientific Concepts’, MIT Press, 2018. Serhii Plokhy: ’Atoms and ashes’, W.W. Norton & Company, 2022. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster, 2019. Henry Nielsen et. al.: ’Forandringens Vinde’, Praxis – Nyt Teknisk Forlag, 2015. Seth Godin (red.): ’The Carbon Almanac’, Portfolio/Penguin, 2022. Rapporter: ’The World Nuclear Industry Status Report 2023’, A Mycle Schneider Consulting Project, 2023. Artikler: ’Nuclear power plants generated 68% of France’s electricity in 2021’ af U.S. Energy Information Administration. ’Atomic Tests were a Tourist Draw in 1950s Las Vegas’ af Laura Bliss, 8. august 2014, Bloomberg. ’Critical Masses: Opposition to Nuclear Power in California, 1958-1978’ boganmeldelse af Paula Garb, Journal of Political Ecology, vol. 6, 1999. Podcast: Throughline: ’Meltdown’, 30. april 2020, NPR

Uden elektricitet går alt i stå. Fire store amerikanske strømafbrydelser viser, hvordan menneskelivet med tiden er blevet filtret fuldstændig ind i netværk af strøm. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Kilder til dette afsnit er bøgerne:  'When The Lights Went Out - A History of Blackouts in America', af David E. Nye, MIT Press 2013. 'Den gotiske rennaissance' af Johannes V Jensen, Gyldendal 2016.

Da Erna Lorentzen vandt et eventyrhus i Femina, gik kloden ind i en ny epoke. Et hvidt parcelhus i Husum fortæller historien om, hvordan menneskeheden pludselig satte i sprint. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet. Jytte Thorndahl, museumsinspektør, Energimuseet. Sissel Bjerrum Fosset, museumsinspektør, Museum Odense. John R. McNeill, professor, Georgetown University. Bøger: ’Da danske hjem blev elektriske 1900-2000’ af Bodil Olesen og Jytte Thorndahl, Kvindemuseets forlag 2004. Søren Mørch ’Vældige ting’, Politikens forlag, 2009. ’Oliekrisen’ af Mogens Rüdiger, Aarhus Universitetsforlag 2019. ’The Great Acceleration’ af J.R. McNeill, Harvard University Press 2015. ’The Anthropocene – af multidisciplinary approach’ af Julia Adeney, Thomas Mark Williams og Jan Zalasiewicz., Polity, 2020. Artikler: ’Den fossile kultur og oliekriserne’, Danmarkshistorien.dk ‘Tiltrækning og bæredygtighed’ i Temp, nr. 24. 2022. ’The Breakthrough of the 21 degrees culture in Denmark. Undoing and doing gender in Danish home making after 1945’. Journal of Energy History, September 2021. Alle tre af Mogens Rüdiger. ‘Økonomisk vækst of velfærdsstaten’, Anne Sørensen, Danmarkshistorien.dk. ‘The Trajectory of the Anthropocene: The Great Acceleration’, af Will Steffen m.fl. The Antroprocene Review 2015. Webressourcer: Det Internationale Energiagentur, iea.org/energy-system/buildings Illustrationer og video er lavet med udgangspunkt i fotos fra Wikimedia, Pexels, Samvirke, Femina, Københavns Stadsarkiv og af Poul Holsøe, Carl Ernst Hannuss, Mogens Falk-Sørensen / Stadsarkivets fotografiske Atelier

Midt i 1900-tallet stak verdens økonomiske vækst fuldstændig af, som blev den pløkket ud af en kanon. Vi gennemgår her vækstkrudtets eksplosive blanding af energi, industri og forbrug. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: David Nye, professor emeritus, Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Bøger: ’Consuming Power – a social history of American energies‘, MIT Press 2009. ’America’s Assembly Line’ MIT Press 2013.

Da man opdagede atomernes skjulte kræfter, lykkedes det for første gang mennesket at høste energi, der ikke stammede fra Solen – og bruge det til at bygge en bombe ulig noget, verden nogensinde havde set.   Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Henry Nielsen, lektor emeritus, Aarhus Universitet. Niels Alstrup, fysiker, Dagbladet Information. Bøger: Richard Rhodes: ’The Making of the Atomic Bomb’, Simon & Schuster, 2012. Casper Andersen og Henry Nielsen: ’Minutter i midnat’, Aarhus Universitetsforlag, 2022. Adam Becker: ’What is Real?’, John Murray, 2018. Ruth Howes og Caroline Herzenberg: Their Day in the Sun’, Temple University Press, 2003. Artikler: ’Lise Meitner and the Discovery of Fission’ af Ruth Lewin Sime, Journal of Chemical Education, maj 1989. Podcast: ’The Bomb’ af Emily Strasser, BBC, 2020

Da nazisterne tvang en stor gruppe tilfangetagne danske modstandsfolk til at udhule et bjerg, var det for at beskytte Tysklands energiressourcer. For uden energi kan man ikke vinde en nedslidningskrig. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Kilder: Niels Bo Poulsen, institutchef, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. Erik Kulavig, lektor emeritus, Institut for Kultur og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Therkel Stræde, lektor emeritus, Institut for Historie Syddansk Universitet. Jens-Christian Hansen, formidlingschef, Vendsyssel Historiske Museum. Bøger: ’Stalins hjemmefront’ af Erik Kulavig, Syddansk Universitetsforlag 2004. ’The Prize’ af Daniel Yergin, Simon & Shuster, 2008. ’The Wages of Destruction’ af Adam Tooze, Penguin Books 2008. ’How The War Was Won’ af Phillips Payson O’Brien, Cambridge University Press 2015. ’Hvorfor gjorde I det?’ af Jørgen Kieler, Gyldendal 2017. Artikler: Hitlers Quest for Oil: The Impact of Economic Considerations in Military Strategy’ og ’Too Little Too Late: An Analysis of Hitler’s Failure in August 1942 to Damage Soviet Oil Production’ begge af Joel S.A. Hayward i hhv. Journal of Strategic Studies, december 1995 og The Journal of Military History, juli 2000. ’The Soviet Economy and War Preparations’ af Mark Harrison og ’How The War Was Won’ af Phillips Payson O’Brien, begge i ’The Economics of the Second World War’, CEPR Press 2020. Specialet ’Hic Mortui Vivunt – Skæbner i Neuengammes udekommando Porta Westfalica – Barkhausen’ af Jens-Christian Hansen, historiestudiet Syddansk Universitet 2008. Forelæsninger: Stephen Kotkin: ’The Legacy of Stalin’s Leadership During World War II and Its Relevance to Today's War in Ukraine’ The Bush school of Government and Public Service 23. april 2023 og Adam Tooze ’The Economics of WWII’ – New York Military Affair Symposium 2015. Begge tilgængelige på YouTube Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos og video fra Wikimedia Commons, Pexels og U.S. Department of Defense Imagery

I 1917 var det nye tider i Rusland. Den kommunistiske revolution havde smidt de gamle magthavere på porten, og nu stod det klart for revolutionens ledere, at de havde brug for endnu en revolution for at realisere kommunismen: en energirevolution. Vejen dertil blev brolagt med døde mennesker. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen Artiklen kan læses her.   Kilder: Niels Bo Poulsen, institutchef, Institut for Strategi og Krigsstudier, Forsvarsakademiet. Erik Kulavig, lektor emeritus, Syddansk Universitet. Bøger: ’The Electrification of Russia 1880-1926’ af Jonathan Coopersmith, Cornell University Press 1992. ’Oil and the Economy of Russia’ af Nat Moser, Taylor & Francis Group 2017. ’Stalin II – Waiting for Hitler’ af Stephen Kotkin, Penguin Books 2018. Artikler: ’The Soviet Economy and War Preparations’ af Mark Harrison i ’The Economics of the Second World War: Seventy Five Years On’, CEPR Press, 2020. ’War and energy’ af Vaclav Smil, Vaclavsmil.com. Forelæsninger: ’Mark Harrison: The Stalinist Economic System’, tilgængelig på Osteuropa-Institut an der Freien Unversität Berlins YouTube-kanal. Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos og video fra AFP/Ritzau Scanpix/Pexels/Album/Pictures From History/AKG-Images/Polfoto/TOPFOTO/Viktor Nikolaevich (1893-1946) / Russian State Library, Moscow, Russia / Photo Fine Art Images / Bridgeman Images Deni/Bridgeman Art og Pexels

Efter Første Verdenskrig skulle magten fordeles på ny. Storbritanniens indtog i Irak viser, hvor katastrofalt det kan gå, når en stormagt bliver besat af en anden stats olie for at sikre sin egen energisikkerhed. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Anand Toprani, historiker. Jørgen Bæk Simonsen, religionshistoriker, Københavns Universitet. Bøger: Daniel Yergin: ’The New Map’, Penguin Books, 2021. Daniel Yergin: ’The Prize’, Simon & Schuster, 2012. George E. Gruen: ’The Oil Ressources of Iraq: Their Role in the Policies of the Great Powers’ i bogen ’The Creation of Iraq’, Columbia University Press, 2004. Anand Toprani: ’Oil and the Great Powers’, Oxford University Press, 2019. Digitalt: Foredraget ’Oil and Grand Strategy’ ved Harvard Kennedy School, Belfer Center, 2012. Kan ses på YouTube. Den Store Danske: ’Den Italiensk-abessinske krig’ af Lorens Juul Madsen. Illustrationer er lavet med udgangspunkt i fotos og video fra Private Collection / The Stapleton Collection / Bridgeman Images English Photographer/Bridgeman Art Library, Historia/Shutterstock/Ritzau Scanpix Wikimedia Commons og Pexels

Med nye skibe, flyvemaskiner, lastvogne og tanks ændrede olien Første Verdenskrig og alle krige siden. Men det omvendte er måske endnu vigtigere: Krigen ændrede også olien. Serien Børn af Solen er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Kilder: Nils Arne Sørensen, professor, Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber, Syddansk Universitet. Bøger: ’The Prize’ af Daniel Yergin, Simon & Schuster 1991. ’A Pipeline Runs Through It’ af Keith Fisher, Penguin Randomhouse 2022. ’Den store krig’ af Nils Arne Sørensen, Gads Forlag 2014. Artikler: »How World War I Ushered in the Century of Oil« af Brian C. Black, observer.com, april 2017. »World Wars and the Age of Oil. Exploring directionality in deep energy transitions« af Phil Johnstone og Catriona McLeish i Energy Research & Social Science nr. 69, 2020

Markerne bader ikke kun i solens energi, men også i oliens og gassens. For godt 100 år siden fik landbruget tilført et ordentligt skud ny energi, da kunstgødningen blev opfundet. Det sikrede milliarder af mennesker livet og førte til, at vores mad i dag delvist er lavet af olie. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Ernst Homburg, professor emeritus i videnskabs- og teknologihistorie, Maastricht Universitet. Niels Kærgård, professor emeritus i jordbrugspolitik, Københavns Universitet. Jørgen E. Olesen, professor i agroøkologi, Aarhus Universitet. Carsten Porskrog Rasmussen, landbohistoriker og overinspektør, Museum Sønderjylland. Svend Christensen, professor i miljøvidenskab, Københavns Universitet. Bøger: Vaclav Smil: ’How the World Really Works’, Penguin Books, 2022. Vaclav Smil: ’Energy and Civilization’, MIT Press, 2018. Thomas Hager: ’The Alchemy of Air’, Harmony Books, 2008. Daniel Charles: ’Master Mind’. Ecco, 2005. Artikler: ’The most important invention of the 20th century keeps us alive but is killing the environment. The solution? Eat less meat’ af Maikel Kuijpers i The Correspondent, 6. okt. 2020.

I bilindustriens spæde ungdom stod det komplet åbent, om fremtiden skulle tilhøre elbilerne eller benzinslugerne. At det endte, som det gjorde, handlede måske mindre om teknologisk overlegenhed, som om sult efter eventyr. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her Kilder i dette afsnit: Gijs Mom, lektor, Eindhovens Teknologiske Universitet. Lars K. Christensen, seniorforsker, Romu. Dave Marchioni, bil- og industrikurator, Detroit Historical Museum. Torkil Adsersen, museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum. Bøger: ’America’s Assembly Line’ af David E Nye, MIT Press 2013. ’Between Denmark and Detroit’ af Lars K. Christensen. ’The Electric Vehicle’ af Gijs Mom, Johns Hopkins University Press 2004 Artikler: ‘Automobilen’ af Henry Nielsen og ‘Samlebåndet’ af Christian Hvidtfeldt Nielsen. Begge i bogen ’50 opfindelser’, Aarhus Universitetsforlag 2013

Hvad der begyndte som lidt ravmagi og et fancy partytrick, er i dag en af civilisationens bærende søjler. Her er historien om den lange og underholdende vej til vores elektriske hverdag. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Paul Israel, direktør, Thomas A. Edison Papers, Rutgers University. Torkil Adsersen, Museumsinspektør, Danmarks Tekniske Museum. Bøger: ’Edison – a life of invention’ af Paul Israel, John Wiley and Sons, 2001, ’Edison’ af Edmund Morris, Random House 2019. ’When The Lights Went Out’ af David E Nye, MIT Press 2010. Artikler: ’Da USA blev elektrisk’ af David E Nye, Tidsskrift for liv og kultur 1990. ’Det elektriske lys’ af Henry Nielsen i bogen ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’ Aarhus Universitetsforlag 2015. ’Elektromagnetismen’ af Helge Kragh i ’50 opdagelser – højdepunkter i naturvidenskaben’ Aarhus Universitetsforlag 2013.

Folk himlede med øjnene, da en sortklædt, falsk oberst begyndte at bore efter olie i Pennsylvania. Dengang blev olie mest kendt som mirakelkur mod alt. I dag forbruger vi mere end 100 millioner tønder dagligt. Serien er skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Brian C. Black, professor i miljøhistorie, PennState University. Michael Knecht, direktør, Drake Well Museum and Park. Sarah Goodman, underviser, Drake Well Museum and Park. Bøger: ’Petrolia’ af Brian C. Black, The Johns Hopkins University Press, 2000. ’The Prize’ af Daniel Yergin, Simon & Schuster 1991. ’Energy’ af Richard Rhodes, Simon & Schuster, 2018. ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil, MIT Press 2018. ’A Pipeline Runs Through It’ af Keith Fisher, Penguin Randomhouse 2022. Artikler: ’Oil Market Report, August 2023’ fra Det Internationale Energiagentur. ’August 2023, second warmest month closes the warmest summer’ fra EU’s Kopernikus-projekt. Dokumentar: ’The Prize’, PBS 1992. Tilgængelig på YouTube via Daniel Yergins profil.

Igennem hele sin historie har mennesket brugt voldsomme mængder energi på at skaffe sig lys. Længe inden elpæren førte vores trang til kunstig belysning os ud på livstruende hvaljagter og ind i en tidlig symbiose med de fossile brændstoffer. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Hanne Thomsen, historiker og tidl. leder af GASmuseet, nu leder af Museum Give. Sissel Bjerrum Fossat, historiker og inspektør, Odense Museum. Abdi Hedayat, konservator, Statens Naturhistoriske Museum. Kristian Murphy Gregersen, konservator og studielektor, Institut for Konservering ved Det Kongelige Akademi. Bøger: Erik Kjersgaard: ’Tran, gas og stenolie: om gadernes belysning i ældre tid’, Købstadsmuseet Den Gamle By årbog 1991. Ole Hyldtoft: ’Den lysende gas’, Systime, 1994. Joachim Schlör: ’Nights in the Big City’, Reaktion Books, 2016. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Chuster Paperbacks, 2018. Vaclav Smil: ’Energy and Civilization’, MIT Press, 2018. Alfred W. Crosby: ’Children of the Sun’, Norton, 2006. Poul Duedahl: »Afskaffelsen« i bogen ’Nattens gerninger’, Gads Forlag, 2015. Artikler: ’»Gassens historie: Fra kilde til lys til en kilde til konflik« af Helge Kragh, Videnskab.dk. Podcast: Freakonomics Radio afsnit 549: ’The First Great American Industry’.

Energien er tæt vævet sammen med en ret ny skikkelse i historien: arbejderen. 1800-tallets fabrikker bød på forhold så elendige, at det chokerede samtiden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Margit Bech Vilstrup, museumsinspektør, Arbejdermuseet. Tim Slumstrup Aunkilde, biologisk antropolog og arkæolog, Københavns Museum. Jamie Farrington, historiker, Manchester University. Bertel Nygaard, lektor i historie, Aarhus Universitet. Magnus Møller Ziegler, filosof. Bøger: Emma Griffin: ’Liberty’s Dawn’, Yale University Press, 2014. Sven Beckert: ’Empire of Cotton’, Allen Lane, 2014. Artikler: »The environmental conditions of the working class« af Brett Clark og John Bellamy Foster fra Oregon Universitet, Archives of Organizational and Environmental Literature vol. 19 no. 3, 2006. »Apprentice life at Quarry Bank«, The National Trust, 2013. »My forefarther’s life in Manchester’s slums: Discovering family roots in the ’hell on earth’ of Angel Meadow« af Dean Kirby, The Independent, 2016. Podcast: ’The Industrial Revolutions’, afsnit 41: »The Lives of Workers«.

Med dampskibet fejede mennesket naturen til side. Verdenshandlen eksploderede, menneskemasser blev mobile, og kul blev pludselig til geopolitik. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Morten Tinning, museumsinspektør, M/S Museet for Søfart Bøger: ’Children of the Sun’ af Alfred W Crosby, W.W. Norton & Co, 2006. Artikler: ’Introduction to the World of Shipping’ af David M. Williams i ’The World of Shipping’, Routledge 1997. ’An Appraisal of the Progress of the Steamship in the Nineteenth Century’ af David M. Williams og John Armstrong i ’The Worlds Key Industry’, Palgrave McMillian 2012. ’Coal, Steam and Ships’ af Crosbie Smith. ’H/S Caledonia’ af Knud Klem, Søfartsmuseets årbog 1969. Afhandling: ’Black Diamonds: Coal, the Royal Navy, and British Imperial coaling stations, circa 1870-1914.’ af Steven Gray, University of Warwick 2014 Podcast: ’New Books in Environmental Studies’ 10. april 2018

Damp og kul satte fut under fabrikkerne, og på et tidspunkt lykkedes det at placere en dampmaskine på hjul. Toget ændrede tid og rum, men med den høje fart fulgte nye farer. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Michael Bailey, toghistoriker. Bøger: Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Schuster Paperbacks, 2019. Poul Duedahl: ’Gudhjemtid’, Aarhus Universitetsforlag, 2017. Helge Kragh og Kristian Hvidtfeldt Nielsen: ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’, Aarhus Universitetsforlag, 2015. Artikler: ’True stories of the first railroad accidents everyone forgot’ af Jan Mackell Collins, Grunge, 2023

Alt fra den mindste padde til den største galakse er underlagt termodynamikkens love. De dikterer livet og fører mod altings død. Historien om, hvordan vi opdagede lovene, begynder med en syg besætning på Det Indiske Ocean. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet   Kilder til dette afsnit: Interview: Helge Kragh, professor emeritus, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Bøger: ’A History of Thermodynamics’ af Ingo Müller, Springer 2007. ’50 Opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben’ af Helge Kragh m.fl. Artikler: »Varmedød og kosmisk forfald« af Helge Kragh. Slagmark nr. 53, 2008. »Robert Mayer: Conservation of Energy and Venous Blood Colour« af Teresa Rocha-Homem, Advances in Historical Studies, september 2015

Den industrielle revolution var ikke bare en skæbnehændelse i menneskets historie og et springbræt til den moderne verden – det var et planetarisk vendepunkt, som slog portene op til en varmere verden. Og det hele begyndte med vores begær efter tøj. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Artiklen kan læses her. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet   Kilder til dette afsnit: Interview: Joe Morris, guide og tidligere minearbejder. Maxine Berg, professor i historie ved University of Warwick. John Styles, professor emeritus i historie ved University of Hertfordshire. Jeppe Nevers, professor i historie, Syddansk Universitet. Sissel Bjerrum Fossat, museumsinspektør, Museum Odense. Jamie Farrington, historiker. Bo Fritzbøger, lektor i historie, Københavns Universitet. Dorrit Herbøl, sorterer, Røde Kors. Martin Brix Jensen, driftsleder, Røde Kors. Bøger: Sven Beckert: Empire of Cotton, Allen Lane, 2014. Alfred W. Crosby: ’Children of the Sun’, Norton, 2006. Richard Rhodes: ’Energy’, Simon & Chuster Paperbacks, 2018. Virginia Postrel: ’The Fabric of Civilization’, Basic Books, 2020. Maxine Berg & Pat Hudson: ’Slavery, Capitalism and The Industrial Revolution’, Polity Press, 2023. Artikler: ’Energy and the English Industrial Revolution’ af E.A. Wrigley, Royal Society, 2013. ’The Origins of Fossil Capital: From Water to Steam in the British Cotton Industry’ af Andreas Malm, Brill Publishers, 2013. ’The impact of textile production and waste of the environment’, Europa-Parlamentet, 2020. ’Stanford scientists discover how Pangea helped make coal’, Ker Than, Stanford, 2016. ’10 Things you didn’t know about the design of The Trafford Centre …’, The Trafford Centre. ’Menneskeskabt global opvarmning begyndte for 180 år siden’ af Catherine Jex, videnskab.dk

Hvorfor stak Vesten med England i spidsen pludselig af fra resten af verden i en hidtil uset eksplosion af vækst? En vigtig del af svaret handler om energi. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet Kilder til dette afsnit: Kenneth Pomeranz, professor, University of Chicago Bøger: 'The Great Divergence' af Kenneth Pomeranz, Princeton University Press, 2000.  Artikler: 'Malthus bekymrede sig om overbefolkning, da der levede en milliard mennesker på kloden', Dagbladet Information, september 2018

Med en ny type skib kortsluttede europæerne verdenshandlen, syede kontinenterne sammen og formede verden i sit billede. For millioner af mennesker var det dog ingen ny begyndelse, men enden   Kilder: Interview: Benjamin Asmussen, museumsinspektør, M/S Museet for Søfart. Bøger: ’Ekspeditionen til Asien’ af Benjamin Asmussen. ’Silkevejene’ af Peter Frankopan. ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’ af Helge Kragh m.fl. Artikler: »Earth system impacts of the European arrival and Great Dying in the Americas after 1492« af Alexander Koch m.fl. i ’Quaternary Science Reviews’, marts 2019.

Borgene blev knust, ridderne sendt til metalskrot og fyrsterne mistede grebet, da krudtet kom til Europa. Men for statsmagten var den nye energi helt kanon. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her. Kilder til dette afsnit: Interview: Poul Grinder-Hansen, seniorforsker, Nationalmuseet. Peter Hald, sikkerhedsleder ved Institut for Kemi, Aarhus Universitet. Jan Buchwald, Sjællandske Sortkrudtskytter. Bøger: Paul Lockhart: ’Firepower’. Basic Books, 2021. Helge Kragh: »Krudtet« i ’50 opfindelser – højdepunkter i teknologien’. Aarhus Universitetsforlag, 2015

Jordens kul er resterne af mægtige træer, der beherskede kloden længe før mennesket. Og som de allerførste fandt kineserne ud af at stikke ild på fortidens landskaber og bruge det jernproduktionen. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Jørgen Delman, professor emeritus, Institut for Tværkultiurelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Donald Wagner, sinolog og videnskabshistoriker, dr. phil. Christian J. Bjerrum, geolog, lektor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU. Bøger: ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil. ’Kina, Dragens Rige’ af Edward L Shaughnessy (red.) Artikler: »Blast Furnaces in Song-Yuan China« af Donald B. Wagner. East Asian Science, Technology and Medicine 2001, »Regional Variation of GDP per head within China 1080-1850« af Stephen Broadberry og Hanhui Guan. Online-ressourcer: The Song Dynasty, Asia for Educators, Columbia University.

Stabilt og ubesværet løber vandet fra højderne mod havet. Da mennesket fandt på at stikke et møllehjul i strømmen og høste vandets kraft, førte det til rigdom, magtkampe og mølletvang. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Lise Andersen, tidl. museumsdirektør. Kim Esmark, lektor, Roskilde Universitet. Bjørn Poulsen, professor, Aarhus Universitet. Christoffer Palle, møllebygger. Peter Thor Andersen, museumsdirektør, Øhavsmuseet. Bøger: Vaclav Smil: ’Energy and Civilization’, MIT Press, 2018. Alfred W. Crosby: ’Children of the Sun’, Norton, 2006. Viggo Bang: »Striden om Ringe mølle« i ’Fynske Årbøger’, 1993. Jens Chr. Varming: ’Kaleko mølle’, Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening, 1977 Artikler: Michael F. Wagner: »Vandmøllens socialhistorie i korte træk«, Dansk Teknologihistorisk Selskab, 2008.

Sejlet forvandlede landmænd til søfolk og forandrede hele verden. Men sådan en højteknologisk kraftpræstation er djævelsk krævende at væve. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Vibeke Bischoff, skibsrekonstruktør, ph.d. Vikingeskibsmuseet. Peter Pentz, museumsinspektør, Nationalmuseet. Ulla Mannering, forskningsprofessor, Nationalmuseet. Artikler: ’Vikingetidens sejl – form og proportion’ og ’Vikingeskibsmuseets sejlforskning: råsejl af uld og plantefibre i vikingetiden’ af hhv. af Vibeke Bischoff og Vibeke Bischoff og Erik Andersen i Arkæologiske skrifter 14, 2016. ’Skibets sejl – et gigantisk fælles arbejde’ af Eva Andersson Strand og Ulla Mannering i antologien ’Togtet’, 2021. Podcast: ’Den grædende viking’. Varbergs Danmarkshistorier sæson 3 episode 1. 24syv, 2022

Efter en heftig ungdomsflirt med bronzen fik mennesket øje for jern. Og selv om det gennem historien ofte er blevet brugt til at dræbe, kan vi ikke leve uden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Mads Kähler Holst, arkæolog og direktør, Moesgaard Museum. Henriette Syrach Lyngstrøm, lektor, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet. Heino Hansen, Eskilstrup Kulsvierlaug. Jonas Bigler, smed, Line Arnved, smed. Bøger: ’Fortidens slagmarker’ af Jeanette Varberg, ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil.

I Romerriget tappede man energi fra et væld af kilder, men mere end noget andet udnyttede man muskelkraft fra slavegjorte mennesker: De blev set som ’talende redskaber’, der kunne tjene som landbrugsmaskiner eller elektriske apparater. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Interview: Tønnes Bekker-Nielsen. Bøger: ’Slaver i Romerriget’ af Jesper Carlsen og Hanne Løfholm. ’Antikkens håndværk’, red. Søren Handberg og Birte Poulsen. ’Slavery in the Roman World’ af Sandra R Joshel. ’Rom – en antik storby’, red. Hanne Sigismund Nielsen og Hans Erik Mathiesen. ’Energy and Civilization’ af Vaclav Smil Web: British Museums hjemmeside – ’Slavery in Ancient Rome’

Vores evne til at skabe energi gennem landbrug førte til så meget ophobning af mad, at vi måtte tænke nyt for at holde styr på det hele. Så en af historiens bedste ideer opstod: Man opfandt skriften. Og så eksploderede bureaukratiet. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Margarete van Ess, leder af den orientalske afdeling ved det tyske institut for arkæologi og leder af udgravningerne i Uruk/Warka. Nicole Brisch, assyriolog, Københavns Universitet. Aage Westenholz, pensioneret professor i assyriologi, Københavns Universitet. Jessica Carter, videnskabsteoretiker, Aarhus Universitet. Jens Høyrup, matematikhistoriker og professor emeritus, RUC Bøger: Stig T. Rasmussen (red.): Verdens skrifter, Vandkunsten, 2011. Hans J. Nissen m.fl.: Archaic Bookkeeping, University of Chicago Press, 1993. Christopher Woods (red.): Visible Language, University of Chicago, 2010 Artikler: Jens Høyrup: »State, ’Justice’, Scribal Culture and Mathematics in Ancient Mesopotamia«, Sartoniana 22. Podcasts: The Forum: »Unlocking the mysteries of cuneiform tablets«, 26. november 2020. Tides of History: »Cuneiform Literature, Medicine, and Mental Health: Interview with Dr. Moudhy Al-Rashid«, sæson 4 afsnit 42

Overgangen til landbrug var verdens langsomste revolution – og hvorfor det skete et kæmpe mysterium. Vi er taget til Tyrkiet for at besøge resterne af en mystisk by, hvor folk gik ind gennem tagene.   Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Ian Hodder, professor i arkæologi, Koc Universitet, Istanbul. Numan Arslan, arkæolog, Konya Museum. Tobias Richter, lektor i nærorientalsk arkæologi, Københavns Universitet. Bøger: Alfred W. Crosby: Children of the Sun, Norton, 2006. Bleda Düring: The Prehistory of Asia Minor, Cambridge University Press, 2010. Artikler: Gregorio Oxilia m.fl.: »Earliest evidence of dental caries manipulation in the Late Upper Palaeolithic«, Scientific Reports, 2015. FN’s fødevareorganisation: »Land use in agriculture« & »Emissions due to agriculture«, fao.org

Jæger-samleren var en ingeniør, en økonoma – og en blærerøv. Faktisk var fortidsmennesket de fleste nutidsmennesker overlegent, når det kom til at høste energi fra omgivelserne. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Mikkel Sørensen, eksperimentel arkæolog, Københavns Universitet. Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Rune Iversen, lektor i arkæologi, Københavns Universitet. Bøger: David Graeber og David Wengrow: ’Altings begyndelse’, Gad, 2022. Steven Mithen: ’After the Ice’, Weidenfeld & Nicolson, 2003. Artikler: »Hazelnut economy of early Holocene hunter-gatherers: a case study from Mesolithic Duvensee, northern Germany«, af Daniela Holst. Journal of Archaeological Science 37 (2010) Podcasten The Prehistory Guys: ’Göbekli Tepe Revealed: What we know in 2022 with Dr. Lee Clare’.

Få skridt i menneskehedens historie er så skelsættende, som da vi lærte at mestre ilden. Da vi bragte den vilde energikilde under vores kontrol, ændrede det ikke bare vores farlighed og sikrede os verdensherredømmet – det omformede vores kroppe Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette afsnit: Felix Riede, professor i arkæologi, Aarhus Universitet. Ivo Jacobs, forsker i pyrokognition, Lund Universtet. Tobias Wang, professor i biologi, Aarhus Universitet. Andrew Sorensen, arkæolog og forsker, Leiden Universitet. Laurent Mazet, arkæolog og koordinator, Sagnlandet Lejre. Bøger: Stephen J. Pyne: The Pyrocene, University of California Press, 2021. Richard Wrangham: Catching Fire, Profile Books Ltd, 2010. Podcasten Talking Apes. Sæson 1, afsnit 13: »Cooking and our Closest Cousins«, 2021

Overalt på vores stenklode står planter, som rækker deres blade op mod solen, spiser lyset, fængsler det – og gør alt andet liv muligt. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder: Niels-Ulrik Frigaard, mikrobiolog, Københavns Universitet. Dorthe Ravnsbæk, professor i materialekemi, Aarhus Universitet. Louise Isager Ahl, botanisk forsker ved Statens Naturhistoriske Museum. Tobias Wang, professor i biologi, Aarhus Universitet. Per Gundersen, professor i skovøkologi, Københavns Universitet. Bøger: David Quammen: ’The Tangled Tree: A Radical New History of Life’. Simon & Schuster, 2019. Nick Lane: ’The vital question’, 2015. Inger Christensen: »Utopisk ordbog standset op ved det tredje ord«. I samlingen ’Energi’, Gyldendal, 1979

Hver af vores celler bygger millioner af energimolekyler i sekundet og bruger dem straks igen for at holde os i live. Måden kroppen udvinder energi på rummer måske nøglen til at forstå selve livets opståen for milliarder af år siden. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette kapitel: Interview: Tobias Wang, professor, Institut for biologi – zoofysiologi, Aarhus Universitet, Kai Finster, professor, Institut for biologi – mikrobiologi, Aarhus Universitet. Bøger: ‘The Vital Question’ (2017) og ‘Transformer’ (2022) af Nick Lane. ’Evolutionsbiologiske milepæle’ (2016) af Kai Finster m.fl. Artikler: ’First Life’ af Michael Russel, American Scientist, 2006. ’Free Energy and the meaning of Life’, Sean Carroll, Discover Magazine 2010, ‘Energy at Origins: Favorable Thermodynamics of Biosynthetic Reactions in the Last Universal Common Ancestor (LUCA)’, Jessica Wimmer m.fl., Frontiers of Microbiology, december 2021. ‘Discovering “The Lost City”, an interview with Dr. Deborah Kelley’ af Sean Carman, McSweeney’s 2002. ‘Havets Søjlehaver’, Uffe Wilken, Dagbladet Information 2001. Forelæsninger: ‘Early Evolution of Life on Earth’, William Martin, Life In The Universe Symposium 2021. ‘Why is life the way it is?’, Nick Lane, Royal Institution 2015. ‘How the Krebs cycle powers life and death’, Nick Lane, Royal Institution, 2022.

Af alle Jordens skabninger er vi blandt de bedste til at løbe lange distancer uden at overophede. Denne særlige evne til at kontrollere energi har været som en snydekode i et computerspil – og gjort mennesket til et genialt toprovdyr. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette kapitel: Interview: Stine Rex, ultraløber. Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionshistorie og direktør, Statens Naturhistoriske Museum. Bøger: ’The Story of the Human Body’ af Daniel Lieberman 2014. Artikler: »Endurance running and the evolution of Homo« af Dennis M. Bramble og Daniel Lieberman, Nature 2004. »The Energetic Paradox og Human Running and Hominid Evolution« af David R. Carrier, Current Anthropology 1984.

Vi læser horoskoper og søger tegn i fjerne kosmiske konstellationer, men den stjerne, der har størst betydning for alt liv her på Jorden, brænder lige over hovederne på os. Solen driver vindene, havstrømmene, forærer energi til planterne og sikrer os mad. Det er ikke så mærkeligt, at mennesket har dyrket den skinnende kugle i en grad, så folk er døde af det. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder til dette kapitel: Christoffer Karoff, lektor i rumfysik, Aarhus Universitet. Flemming Kaul, arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet. Tine Bagh, egyptolog og museumsinspektør ved Glyptoteket. Katherine Richardson, professor ved Globe Institute, Københavns Universitet. Hans Jørgen Lundager Jensen, professor emeritus ved afdeling for religionsvidenskab, Aarhus Universitet. Bøger: Jacquetta Hawkes: Man and the Sun, The Cresset Press, 1962. Alfred W. Crosby: Children of the Sun, Norton, 2006.

I tæt parløb med energien har mennesket opbygget en fantastisk civilisation og skabt et fremskridt så stort, at vi nu er ved at snuble i det. I en ny serie fortæller Information energiens historie – om, hvordan vi lærte at beherske energien, overtog verden og forandrede planeten. Skrevet af Mikkel Vuorela og Johanne Pontoppidan Tuxen. Serien er udgivet af Dagbladet Information og støttet af Carlsbergfondet. Alle artikler kan læses her.   Kilder: Interview: Claus Leth Bak, professor, AAU Energi, Aalborg Universitet. Kristine Niss, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC. Morten Hahn-Petersen, historiker. Bøger: ’How the World Really Works’ af Vaclav Smil. ’Energy – a Beginner’s Guide’ af Vaclav Smil. ’The New Map’ af Daniel Yergin. Artikler: »Energihistorie – en løst defineret fagretning med en stor fremtid« af Flemming Pedersen i Erhvervshistorisk årbog 2016. »World History and Energy« af Vaclav Smil i Encyclopedia of Energy 2006. »The Age of Energy Insecurity« af Jason Bordoff og Meghan L. O’Sullivan, Foreign Affairs, april 2023.