Filtrer par genre

Investering på hjernen

Investering på hjernen

Jens Balle

En podcast om investering og investorpsykologi med Jens Balle. Gennem mere end 30 år har Jens været aktiv på de finansielle markeder. Men i virkeligheden er han meget mere interesseret i mennesker end i markeder, og det kombinerer han ved at fokusere på investorpsykologien. Denne podcast handler om investering og investorpsykologien vi alle risikerer at blive ramt af. Bliv en bedre investor. Investering er slet ikke svært!

79 - Pengemarkedsfond i Danmark med Casper Fries
0:00 / 0:00
1x
  • 79 - Pengemarkedsfond i Danmark med Casper Fries

    Bankerne har kronede dage, med stor indtjening på rentemarginalen. Vi danskere har nemlig rekord i indlån i bankerne, og det er ikke alle der får nok i rente. Men måske kan en ny fond hjælpe danskerne - jeg har Casper Fries fra Fairrente i studiet til en snak om deres nye pengemarkedsfond.

    Tidligere gæster - se episode 75 med Per Grønborg eller episode 64 med Peter Mosbæk - har stillet skarpt på det ineffektive obligationsmarked, private danskere møder. Professionelle investorer får skarpe priser, men almindelige investorer får ikke glæde af disse priser. Ej heller af best execution, som ellers hjælper aktieinvestorer.

    Obligationer handles nemlig ikke over Nasdaq, men er fortsat et telefonmarked for store investorer, hvor priserne efterfølgende indberettes på Nasdaq. Private investorer mødes ofte af bankers prisstillelse og det hjælper sjældent selv at forsøge at gå på børsen.

    Det erfarede Casper Fries på den hårde måde. Efter mange år som obligationshandler skulle han for nogle år siden hjælpe sin mor, med at investere i nogle obligationer. Og det var helt umuligt at komme rundt. Efter afkast og kursspænd, var det mulige afkast næsten helt væk.

    Derfor gik Casper Fries i gang med at etablere en dansk pengemarkedsfond. Der er dog ikke tale om en rigtig pengemarkedsfond, da det bland andet ikke er muligt at leve op til spredningskravet på debitorer på det danske obligationsmarked.

    Fairrente er i øjeblikket etableret som en investeringskonto på Fundmarket - se link nedenfor - og her kan man investere frie midler i fonden. En lancering af en rigtig børsnoteret investeringsfond er på vej. Begge vil ifølge materialet have en årlig omkostning på 0,25 %.

    Fonden investerer indkomne midler i korte obligationer, og renten i fonden er i øjebelikket 3,40 % ifølge Casper Fries.

    Take aways:

    Der er stor interesse for obligationer i øjeblikket, og danskere har investeret over 11 milliarder kroner i obligationsfonde de første fire måneder i år. Det er ikke nemt at investere i obligationer på grund af udfordringer med omkostninger, manglende transparens og svært ved at få adgang til markedet. FairRente er en investeringsforening, der tilbyder korte obligationer og er tilgængelig for alle danskere. FairRente har en lav omkostningssats og sikrer gennemsigtighed og likviditet. Pengemarkedsfonde er en sikker investering, men også en af de mest kedelige Det er svært at oprette en ægte pengemarkedsfond i danske kroner på grund af spredningskrav Pengemarkedsfonde er meget populære i USA og andre europæiske lande som et alternativ til bankindlån

    00:00 Stor interesse for obligationer
    05:08 Udfordringer ved at investere i obligationer
    14:53 FairRente: En løsning for investering i obligationer
    22:41 Pengemarkedsfonde: Sikkerhed vs. Kedelighed
    23:10 Krav og regler for pengemarkedsfonde i Danmark
    25:03 Populariteten af pengemarkedsfonde som alternativ til bankindlån
    29:08 Fundmarkeds' pengemarkedsfond, FairRente

    Nyttige links

    Du kan læse mere om Fairrente her: https://fairrente.dk/

    Du kan finde Fairrente på Fundmarket her: https://investor.fundmarket.dk/oprettelse


    Thu, 23 May 2024 - 45min
  • 78 - Forventninger til fremtiden med Las Olsen

    I denne episode tager jeg en snak med Las Olsen fra Danske Bank om økonomien, inflation og renter. Las Olsen var med som gæst i episode 55, hvor vi talte om danskernes polstring.

    Vi starter med at kigge på dansk økonomi, danskernes opsparing, forbruget, og den økonomiske vækst i Danmark og Europa. De diskuterer også situationen i Tyskland, Kina og USA, herunder byggeriets udfordringer og den globale økonomiske udvikling.

    Byggeriet har tidligere været en ledende indikator - er det stadig sådan? Hvilke sektorer og brancher påvirker økonomien, og hvordan kan de være indikatorer for fremtidige økonomiske udfordringer? I denne del af samtalen diskuteres byggeriets rolle i konjunkturudsving, effekten af rentestigninger på boligmarkedet, betydningen af præsidentvalget for investorer, og udfordringerne ved at forstå og forudsige inflationen.

    Derudover drøftes danskernes forsigtighed med at bruge penge og konkurssituationen i erhvervslivet. Samlet set er der en optimistisk holdning til konjunkturerne, men med forbehold for usikkerheder og potentielle risici.

    Key takeaways:

    Danskernes opsparing er blevet bedre, og forbruget er stadig lavt i forhold til indkomsten. Den danske økonomi er vokset, men den europæiske økonomi har haft stagnation. Byggeriet har udfordringer mange steder i verden, herunder tomme kontorer og mangel på arbejdskraft. Tyskland er hårdt ramt af konjunkturtilbageslag og strukturelle udfordringer. Kina oplever udfordringer med ejendomsmarkedet og den økonomiske vækst, men der er stadig investeringer og eksportfremgang. Byggeriet er en konjunkturfølsom branche, der kan trække opad i fremtiden Rentestigninger har haft en begrænset effekt på boligpriserne Præsidentvalget kan påvirke investorer, men pengepolitikken er vigtigere Inflationen er svær at forstå, men forventninger spiller en stor rolle Danskerne er forsigtige med at bruge penge på grund af tidligere oplevelser Konkurssituationen er stadig udfordrende, men der er håb om bedring

    Hovedpunkter:

    00:00 Økonomien i Norden og resten af verden
    08:58 Udfordringer i Tyskland og Kina
    23:33 Byggeriets rolle i konjunkturudsving
    28:53 Effekten af rentestigninger på boligmarkedet
    29:16 Præsidentvalget og investorer
    33:42 Udfordringer ved at forstå og forudsige inflationen
    41:09 Danskernes forsigtighed med at bruge penge
    44:00 Konkurssituationen i erhvervslivet

    Las Olsens boganbefalinger og råd til sit eget 25 årige jeg, finder du i den tidligere episode.

    Tue, 14 May 2024 - 47min
  • 77 - Alternative investeringer med Frank Hvid

    Aktiemarkederne er på all time high, og det kan være relevant at overveje diversificering af porteføljen. Alternativer til aktier og obligationer kan være råvarer, ejendomme, vindmøller, solceller, skov, kunst og private equity.

    Men hvad er alternative investeringer egentlig for noget og hvad kan du bruge det til? Det har jeg talt med Frank Hvid om - ham har du måske også mødt i episode 48.

    Alternative investeringer kan give risikospredning og potentielt bedre afkast per risiko. Der er forskellige måder at få eksponering mod alternative investeringer, herunder ETF'er og investeringsforeninger. Det kan være udfordrende for private investorer at få adgang til visse alternative investeringer som fysiske ejendomme og private equity.

    - Hvis man tager sådan noget som simpelthen noget som guld, så er egentlig lidt mærkelig aktiv, fortæller Frank Hvid. For det meste er et aktiv noget, hvor vi forventer at man investerer noget, og så får man sådan løbende afkast, render eller dividenter. Det gør man ikke af guld.

    - Men hvis du putter guld ind i en portefølje med aktier og obligationer, så får du faktisk en meget bedre portefølje, end hvis du kun har aktier og obligationer. Det er fordi, at i de få øjeblikke, der findes i verdenshistorien, hvor aktierne og obligationerne får øretæver, det kan være i krisetider, så gør guld det rigtig godt.

    Takeaways:

    Overvej diversificering af porteføljen med alternative investeringer Alternative investeringer kan give risikospredning og potentielt bedre afkast per risiko Der er forskellige måder at få eksponering mod alternative investeringer, herunder ETF'er og investeringsforeninger Det kan være udfordrende for private investorer at få adgang til visse alternative investeringer som fysiske ejendomme og private equity Vær opmærksom på forskellen i afkast mellem forskellige private equity-investorer Se også på eksponeringen gennem pensionsordninger og ejendomsbesiddelse Banker tilbyder alternative investeringsprodukter til high net worth kunder Alternative investeringer som råvarer, ejendomme og infrastruktur kan være en god beskyttelse mod inflation Succesfulde alternative investeringer inkluderer katastrofobligationer, guldmineraktier og private credit Dårlige investeringer kan forekomme inden for råvarer og medicinudstyr Anbefalede bøger om alternative investeringer og aktiv allokering


    Nyttige links:

    Du kan skrive dig op til Frank Hvids nyhedsbrev på dette link: https://frankhvid.dk

    Frank Hvid anbefalede disse to bøger:

    Lyn Alden har skrevet bogen Broken Money - find den og hendes øvrige kommentarer via dette link: https://www.lynalden.com/ Desuden bogen The Allocator’s Edge af Phil Huber


    Tue, 16 Apr 2024 - 50min
  • 76 - Bias hos porteføljeforvaltere med Drew Dickson


    Drew Dickson forvalter en valueportefølje af aktier hos Albert Bridge Capital. Han har stor indsigt i adfærdsøkonomi og har blandt arbejdet sammen med Richard Thaler på The University of Chicago Booth School of Business.

    Professionelle investorer er lige så påvirkelige som almindelige investorer, siger Drew Dickson blandt andet i denne podcast. Det er derfor vigtigt med en proces, der skal forsøge at undgå at man falder for bias i investering.

    Han fremhæver blandt andet disse bias som farlige for porteføljeforvaltere:

    Confirmation bias Anchoring Herding (følge flokken)

    Indhold:

    07:25 Effektive markeder og behavioral finance
    09:49 Drews investeringsstrategi
    28:03 Psykologi og investering
    29:30 Vigtigheden af en proces
    31:24 At investere langsigtet
    32:49 Undgå store tab
    36:27 Passiv investering vs. aktiv investering
    39:18 Spredning er redning

    Nyttige links:


    Drew Dickson nåede at anbefale disse tre bøger i podcasten:

    Winning the Loser's Game: Timeless Strategies for Successful Investing af Charles Ellis & Burton Malkiel Money Game af Adam Smith The Intelligent Investor af Benjamin Graham

    Du kan læse mere om Albert Bridge Capital her.

    Tue, 02 Apr 2024 - 56min
  • 75 - Fordyrende prisforskelle på obligationer for private med Per Grønborg

    Obligationer har været uinteressante i mange år, men de sidste 2 år er de igen blevet interessante. Desværre er det rigtigt svært at handle obligationer for private – i hvert fald hvis man ikke vil snydes af for høje priser.

    I de mange år med lave og sågar negative renter på obligationer, var investering i obligationer ikke så interessante. Man kunne få en lav eller negativ rente, mens man ventede på det - stort set - uundgåelige kursfald, en rentestigning ville betyde. Men efter rentestigninger i 2021-2022 er obligationer igen kommet tilbage i privates interessesfære. Desværre kan det være dyrt at handle, som jeg også talte med Peter Mosbæk om i episode 64.

    Nu vil Per Grønborg vælges ind i Forenet Kredit på vegne af obligationsejere, og han har en plan for at gøre kursspændet - eller spreadet, som det også kaldes - mindre ved obligationshandler.

    - Der er en prisforskel på næsten 1 kurspoint mellem køb og salg, fortæller Per Grønborg. Men hvis man brugte et beløb svarende til 1 % af det beløb, der bruges på kundekroner, kunne man lave samarbejde med marketmakere, der kunne sikre en mere professionel prisstillelse i Nykredits obligationer.

    Til gavn for obligationsejere, men også til gavn for låntagere. Eneste potentielle tabere er formentlig pengeinstitutterne, men de lader ikke til at mangle noget i øjeblikket.

    Marketmakerne skal sikre gode priser på den fælles handelsplads, nemlig Nasdaq OMX, og på den måde gøre det nemmere og billigere at være obligationsejer, når prisstillelsen var offentlig. Det vil samtidig presse andre aktører til også at stille bedre priser, for ikke at Nykredit skal tage yderligere markedsandele. Bedre priser på obligationer kan være en fordel for alle boligejere og obligationsejere!

    Indhold:

    05:20 Interessen for obligationer er steget
    06:43 Besværligheder ved at handle obligationer
    09:35 Repræsentantskabet i Forenet Kredit
    11:31 Idéen om en aktiv market maker
    21:39 Kursforskelle og investeringsforeninger
    23:03 Mangel på alternativer til bankindlån
    24:02 Valg til repræsentantskabet i Nykredit
    28:17 Afslutning

    Nykredit er primært ejet af kunderne gennem Forenet Kredit. Kunderne og obligationsejere har mulighed for at indvælge repræsentanter i foreningens øverste ledelse (repræsentantskabet) og Per Grønborg stiller op til det valg. Har du obligationer i Nykredit eller Totalkredit, kan du gøre din stemme gældende! Tjek linket nedenfor og se hvem du kan stemme på!

    Nyttige links:

    Per Grønborg anbefaler Finansforeningens Nøgletalsvejledning - den kan du læse mere om her: https://cfa.dk/publikationer-2/vejledninger-2/

    Valget i Forenet Kredit: https://forenetkredit.dk/valg/

    Denne episode er redigeret af Marius Vanting Balle.


    Tue, 27 Feb 2024 - 40min
Afficher plus d'épisodes