Filtrer par genre

Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast

Radio Viborgs GIGA MEGA Podcast

Radio Viborg

Peder Toft og Malene Rind giver dig ugens højdepunkter fra Go’morgen Midtjylland på Radio Viborg. Udkommer hver lørdag morgen, så du kan få et skud ”Peder og Malene” i weekenden – eller når det passer dig.

36 - Test af surprise-sodavand og en AKAVET situation, da Iris Gold var på besøg
0:00 / 0:00
1x
  • 36 - Test af surprise-sodavand og en AKAVET situation, da Iris Gold var på besøg

    Der er kommet nye varianter af Faxe Kondi, hvor du ikke kender smagen på forhånd. Peder og Malene kastede sig over et par varianter - og især én af dem var… anderledes! Sangerinden Iris Gold har været på besøg til blandt andet en snak om den nye single ”Boys Boys Boys”. Det var helt fantastisk hyggeligt – men lige på ét tidspunkt blev stemningen lidt akavet i studiet. Så kan det gå, når man misforstår og bliver grådig! Du kan også høre mere om Ugens Dilemma: Hvad gør man, når ens partners store drøm er at købe et sommerhus – men man selv hader idéen? Vi fik også en snak om en højtflyvende og meget dyr middag, Silkeborgs store triumf i fodboldens pokalturnering og selvfølgelig en Giga Mega Quiz, du kan gætte lidt med på. Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Lene fra Silkeborg, Mette fra Højslev, Jonas fra Bjerringbro, Erling fra Møldrup og Gitte fra Haderup. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.

    Sat, 18 May 2024 - 37min
  • 35 - SURPRISE… til fantastiske mødre - og ugebladet Søndag, men hvorfor mandag?

    Moooor er den bedste… i veeeerden… Ja, du skal selvfølgelig synge det, i stedet for bare at sige det. Ellers er det jo vildt mærkeligt! Men vi har i denne uge varmet op til Mor’s dag søndag den 12. maj – nemlig ved at overraske og forkæle tre fantastiske mødre. Du kan her i podcasten høre hvordan det lød, da vi lavede et lille bagholdsangreb i Hald Ege Børnehus. Det skal også handle om”weekend-højdepunkter”. Vi mener at det mandag morgen er en god idé at kigge tilbage på sin weekend og lige vurdere, hvad der var det allerbedste. Du kan denne gang høre om en tur i forlystelsespark og en helt fantastisk koncert med Bryan Adams. I legen ”Det’ Godt Med Dig, Do” handler det om, hvorfor i alverden ugebladet Søndag hedder sådan – når det nu først udkommer om mandagen. Lyt med og gæt lidt med for sjov. Du kan til sidst i podcasten også se om du kan gætte rigtigt i en omgang ”Giga Mega Quiz”. Ingen morgenradio og ingen podcast, uden verdens bedste lyttere! Så stort tak til Heidi fra Kjellerup, Tanja fra Viborg, Linda fra Ravnstrup, Grethe fra Stoholm og Mette fra Viborg. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.

    Sat, 11 May 2024 - 21min
  • 34 - Pony-impulskøb, brusebad og så hørte du det hér først: VFF rykker helt sikkert IKKE ned!

    Hvordan kommer man liiige til at impuls-shoppe en pony? Tja… det er bare én af de ting, du kan blive klogere på i denne uges podcast! Du kan også blive klogere på, hvad forskellen på syltetøj og marmelade er – hvis der da overhovedet ER nogen forskel. Vi har også haft besøg af sportsredaktør Danni Kristensen fra Viborg Folkeblad, der er hamrende ligeglad med, at det teoretisk stadig kan ske: Han tør godt sige, at Viborg FF ikke længere risikerer nedrykning. Forskere og såkaldte eksperter er meget uenige om det er bedst at gå i bad om morgenen eller aftenen. Så vi spurgte i stedet verdens bedste lyttere – og du kan høre nogle af svarene i ugens podcast. Vi slutter som altid med en omgang ”Giga Mega Quiz”, hvor du jo kan gætte lidt med for sjov. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Sisse fra Løgstrup, Pia fra Skals, Rikke fra Toustrup, Rikke fra Viborg og Steffen fra Løgstrup. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.

    Sat, 04 May 2024 - 29min
  • 33 - Meget specielle køb og salg på nettet + må en konfirmand virkelig have svenskergarn?

    Hvad er det mest specielle, du nogensinde har købt eller solgt på nettet – på DBA, Marketplace og så videre? Det spørgsmål kom der masser af fantastiske svar på – du kan bl.a. høre om en kombineret buttplug/lommlygte i denne uges podcast… Ugens dilemma kom fra en mor, hvis søn gerne vil have frisuren ”mullet” – også kaldes svenskergarn eller hockeyhår - til sin konfirmation. Hun synes det er mega grimt – men kan hun sige nej til den unge mand? Vi varmede også op til det allersidste afsnit af den populære tv-serie ”Badehotellet”. For mens Malene er stor fan og har set alle afsnit, har Peder aldrig rigtig forstået hypen… spørgsmålet er, om Malle og lytterne kan overbevise ham om, at han har taget fejl. I vores leg ”Det’ Godt Med Dig, Do” kan du gætte med på, hvordan cornflakes blev opfundet – og sidst i podcasten er der som altid en udgave af vores ”Giga Mega Quiz”. Som altid har vi en stribe af verdens BEDSTE lyttere med her i podcasten; Tak til Karsten fra Ulbjerg, Elisabeth fra Stoholm, Karina fra Fjelsø, Ulla fra Frederiks, Mikkeline fra Viborg, Christina fra Vester Hornum, Charlotte fra Skive, Majken fra Sdr. Rind og Julie fra Ørum. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.

    Sat, 27 Apr 2024 - 37min
  • 32 - Peder bliver måske hentet af FBI, dilemma om larmende børn og så’ der DM i Skills

    Gad vide hvor stor konsekvens det kan få, at ramme forkert på tastaturet? Peder skulle google den amerikansk præsidents kone, Jill Biden – men kom til at taste et ”K” i stedet for et ”J”… Så vi frygter at FBI eller PET er på vej efter ham… Ugens dilemma omhandlede larmende børn hos overboen i opgangen. Hvordan griber man lige dét an, når man samtidig er hamrende konkliktsky? Der kom gode råd fra verdens bedste lyttere! Vi har snakket med 19-årige Tilde fra Stoholm, som er ved at uddanne sig til gourmetslagter – og er så dygtig, at hun for 2. gang er udtaget til DM i Skills. Hør mere om, hvad hun skal dyste i til mesterskabet. I vores leg ”Det’ Godt Med Dig, Do” kom vi med to forskellige påstande om, hvilket dansker, der har rekorden for at have vundet flest OL-guldmedaljer. Du kan jo gætte lidt med for sjov. Det samme kan de selvfølgelig også i en omgang ”Giga Mega Quiz”. Tak til alle, der har skrevet, ringet og været med i løbet af ugen. Her i podcasten kan du høre mere til både Kirstine fra Løvel, Marianne fra Viborg, Camilla fra Thorsø, Maiken fra Silkeborg og Kristina fra Ørum. Værter: Peder Toft og Malene Rind. Redigering: Anton Gerdes Grauslund.

    Sat, 20 Apr 2024 - 35min
Afficher plus d'épisodes