Filtra per genere

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere

Jyllands-Posten

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. I nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere tager vært Jacob Grosen dig ind i kernen af historierne i selskab med avisens journalister, korrespondenter og redaktører samt gæster fra hele landet. Følg med alle hverdage kl. 04.30 lige der, hvor du normalt finder dine podcasts. Hvis du vil vide mere.

126 - Europa under forvandling: Kampen om sjælene
0:00 / 0:00
1x
  • 126 - Europa under forvandling: Kampen om sjælene

    Den 9. juni skal vi stemme om, hvilke danske politikere der skal sendes til Europa-Parlamentet de kommende fire år.

    Valget finder sted i en tid, hvor det europæiske sammenhold i den grad er udfordret af kriser, krig og aggressive stormagter i øst.

    Frem mod EU-valget stiller Jyllands-Posten skarpt på Europas tilstand, og i dag skal du med til en lille estisk by, hvor konflikten mellem EU og Rusland er sat på spidsen.

    I byen Narva i Estland taler stort set alle indbyggere russisk, og Rusland ligger lige på den anden side af floden.

    Forsvarschefen i Estland frygter, at Putin vil bruge de russisktalende borgere i Estland som påskud for en invasion, mens Rusland forsøger at holde fast i befolkningen i Narva med propagandafremstød. 

     

    Gæst: Jørgen Ullerup, international korrespondent for Jyllands-Posten

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    Lydoptagelse: Gregers Tycho 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tue, 21 May 2024
  • 125 - Udvalgt: For gammel til adhd?

    Christina Stengel Finsen har gennem hele sit 60-årige liv levet med en psykisk lidelse uden at være klar over det. Først for to år siden fik hun konstateret adhd og en autismespektrum-diagnose.

    Dermed skriver hun sig ind i en voksende gruppe af midaldrende og ældre voksne, der er i behandling for adhd. 

    For Christina Stengel Finsen har diagnosen været både en sorg og en vej til nye erkendelser om sig selv, og hun havde aldrig fået sin diagnose, hvis det ikke var for sønnen, Jasper. Hvilken betydning har det at få konstateret adhd sent i livet?

     

    Gæst: Christina Stengel Finsen og Jasper Stengel Finsen
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

     

    Der er lånt klip fra DR

    Denne episode blev bragt første gang d. 18.04.24

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 20 May 2024
  • 124 - Den store elbilkrig accelererer nu

    På havnen i Esbjerg står flere tusinde helt nye kinesiske elbiler sirligt parkeret på rad og række. Selvom havnen har Danmarks største areal at gøre godt med, skaber det pladsmangel - og det samme gør sig gældende i flere andre europæiske havne, som er ved at drukne i elbiler fra Kina.

    De bliver ikke solgt med samme hast, som de bliver sejlet til Europa med, men de kinesiske bilfabrikanter producerer ufortrødent videre.

    Vesten ligger i åben elbilkrig med Kina. Hvem vinder kampen? Og bør du købe en kinesisk elbil?

    Gæst: Christian Schacht, bilredaktør på Jyllands-Posten og vært på Bilradio
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 17 May 2024
  • 123 - Det nye, vilde ChatGPT

    Fremover vil ChatGPT kunne tale og forstå på et niveau, der lyder som et rigtigt menneske.

    Det er i hvert fald overskriften, efter at firmaet bag ChatGPT, OpenAI, i mandags lancerede den nyeste version af chatbotten, som har taget verden med storm. 

    Den nye version kan forstå og udtrykke sig i både lyd, billeder og video, og dermed placerer OpenAI sig igen, som en af de førende inden for kunstig intelligens. Den nye teknologi er et nyt skridt for kunstig intelligens, men har den teknologiske udvikling også nogle ulemper? 

     

    Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist på Finans

    Vært: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Nicolai Dupont

     

    Der er lånt klip fra Warner Bros. Pictures’ Youtube-kanal 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 16 May 2024
  • 122 - Europa under forvandling: Det yderste højre stormer frem

    Om mindre end en måned skal vi stemme om, hvilke danske politikere der skal sendes til Europa-Parlamentet de kommende fire år.

    Valget finder sted i en tid, hvor det europæiske sammenhold i den grad er udfordret af kriser, krig og aggressive stormagter i øst. Frem mod Europa-parlamentsvalget stiller Jyllands-Posten skarpt på Europas tilstand, og i dagens episode skal du høre, hvordan højrefløjspartierne lige nu stormer frem i flere europæiske lande, mens en stigende tendens til politisk vold bliver kædet sammen med fremgangen til den ekstreme højrefløj.

    Hvad betyder højrefløjens fremgang for fremtidens Europa?

    Gæst: Poul Funder Larsen, international korrespondent for Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

     

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 15 May 2024
Mostra altri episodi