Filtrar por gênero

Arkaden

Arkaden

Arkaden

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.

425 - Episode 162 - Gamere raser mod Xbox!
0:00 / 0:00
1x
  • 425 - Episode 162 - Gamere raser mod Xbox!

    I denne uge debatterer vi hele den katastrofale situation for Xbox. Xbox har lukket 4 Bethesda-studier, heriblandt Hi-Fi Rush-udvikleren Tango Gameworks. Beslutningen har gjort, at gamere verden over er rasende, og det virker til, at tilliden til Xbox er på sit laveste nogensinde.

    Har Xbox en fremtid? Skal der ny ledelse til, og er den enorme kritik mod Xbox berettiget? Det er blandt andet spørgsmål, vi stiller i en stor og heftig debat. Vi diskuterer også PlayStation, der har fået ny ledelse og fundet Jim Ryans erstatning. Faktisk får de hele to nye chefer, heriblandt Herman Hultz, der har en fortid i Guerilla Games. Men hvad der er mere interessant, er, at de får et ledelseshierarki, der svarer til Xbox.

    Derudover har Sony solgt hele 59 mio. PS5-konsoller, og det lyder imponerende, men det er faktisk en del mindre end de havde forventet. Og hvis det ikke var skidt nok, mister PlayStation også deres mest loyale samarbejdspartner. Square Enix dropper nemlig det eksklusive samarbejde med PlayStation og går multiplatform.

    I denne uge diskuterer vi blandt andet:


    - Microsoft har lukket 4 Bethesda-studier

    - Gamere over hele verden raser mod Xbox

    - Microsoft dropper planlagt Redfall-DLC

    - Hi-Fi Rush 2 blev pitchet, da Tango Gameworks blev lukket

    - Arkane Austin ville have lavet nyt Dishonored-spil

    - Flere fyringer angiveligt på vej til Xbox

    - Kommer Call of Duty på Game Pass?

    - Sea of Thieves er det bedst sælgende spil på PlayStation

    - Nyt Doom-spil annonceres snart

    - PlayStation får 2 nye chefer

    - Sony har solgt 59 mio. PS5-konsoller

    - PlayStation forventer faldende indtægter

    - Square Enix går multiplatform

    - Nintendo vil snart afsløre Switch 2

    - Nintendo Direct kommer til juni

    - Remedy dropper multiplayer-spil


    Og meget, meget mere.

    I denne episode medvirker Michael Engelbreth, Rasmus Lund-Hansen, Lasse Rasmussen, David Darville, Nicolaj Jyde og Morten Urup.

    Tusind tak fordi du lytter med! 

    Wed, 15 May 2024 - 3h 54min
  • 424 - Anmeldelse - Hellblade: Senua's Sacrifice

    Holder det første Hellblade stadig? Og gør det os hyped på 2'eren? Tilbage i 2017 udkom Hellblade: Senua's Sacrifice, og blev ikke bare et af det års mest roste titler. Det gjorde også at udvikleren Ninja Theory blev købt af Xbox. I denne måned udkommer den ventede efterfølger Senua's Saga: Hellblade II, men Nicolaj og Morten har aldrig spillet det første spil - og lad os være ærlige, der bliver anmeldt så mange spil i Arkaden, at de to kun har tid til at spille et spil, hvis de skal anmelde i podcasten. Så her er vi så! Hellblade: Senua's Sacrifice blev særligt rost for sin portrættering af psykoser og psykiske lidelser - noget som meget få spil havde behandlet på så effektiv måde som i Hellblade. Derudover var spillet også gudesmukt da det udkom, og meget få kunne forstå at titlen var lavet af den samme udvikler der stod bag DmC: Devil May Cry, og en udvidelsespakke til det nu lukkede Disney Infinity. Men nu er vi her endelig: Nicolaj og Morten skal omsider se "what the fuss is about", og ikke mindst om spillet kan leve op til de høje forventninger. Med dem i anmeldelsen har Morten Urup og Nicolaj Jyde også David Darville og Kasper Hansen. Tusind tak fordi du lytter med.

    Sun, 12 May 2024 - 1h 24min
  • 423 - Episode - 161 - Skandaler for BÅDE PlayStation og Xbox!

    PlayStation ødelægger næsten deres største succes i mange år, Helldivers 2! Xbox lukker 4 Bethesda studier! Heriblandt Tango Gameworks og Arkane Austin! Gamere verden over tog sig til hovedet, da Sony meldte ud at det fremover ville kræve en PlayStation Network-konto for at spille Helldivers 2. Beslutningen mødte blandt andet stor modstand fordi det ville gøre at mere end 100 lande pludselig ikke ville kunne spille spillet. WTF!? Efter talrige protester, og mere end 300.000 negative reviews på Steam, trak Sony heldigvis beslutningen tilbage, men hvorfor traf de den overhovedet til at starte med, og hvad pokker tænker PlayStation på? Vi diskuterer det hele i denne enormt spændende episode, hvor vi har besøg af spilproducer Gustav Schrøder, som arbejder på danske Slipgate Ironworks, og som netop har udgivet det roste spil Phantom Fury. Lyt med når han fortæller om sin rejse, og deler ud af en masse spændende viden omkring spiludvikling. Vi taler blandt andet om Starfield, der nu får 60fps på konsol, og Gustav svarer på, om det virkelig kan passe, at den slags ikke er klar ved launch. I denne episode snakker vi blandt andet om: - Helldivers 2 skandale: Sony påtvinger en PSN-konto! - Sony ændrer mening i sidste sekund - Xbox lukker 4 Bethesda-studier - Horizon Zero Dawn tages af PS Plus - Starfield får 60fps update, og der arbejdes på køretøjer - Rise of the Ronin sælger bedre end Nioh - Activision arbejdede på Donkey Kong-spil - Vinderne af Spilprisen 2024 - XDefiant udkommer 21. maj - Ny brancheforening for dansk spilindustri på plads - Nyt Tomb Raider-spil skal foregå i Indien - Fortnite kommer tilbage på iPads i EU! - Skabelsen af Phantom Fury Og meget, meget, MEGET mere. I denne episode deltager Gustav Schrøder, David Darville, Jørgen Bjørn Hansen, Nicolaj Jyde og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

    Wed, 08 May 2024 - 3h 45min
  • 422 - Anmeldelse - Stellar Blade

    Er Stellar Blade et nyt PlayStation-hit? Stellar Blade er et Souls-inspireret action/adventure-spil udviklet af det sydkoreanske studie Shift Up, og udgivet eksklusivt til PlayStation 5. Stellar Blade er Shift Ups første store AAA titel, og deres første store konsoltitel. De har nemlig primært udviklet mobilspil tidligere, men nu er de altså klar med deres mest ambitiøse spil hidtil. Oprindeligt gik spillet under navnet Projekt Eve, men i 2022 skiftede det navn til Stellar Blade. Titlen har dog ikke været helt uden kontroverser. Her hos Arkaden har det f.eks. været kendt under navnet "numsespillet", og det er fordi at hovedkarakteren Eves design er MEGET seksualiseret, og har meget fokus på karakterens velskabte former. Faktisk kan du spille med et såkaldt "skin suit", som efterlader endnu mindre til fantasien, og som tilmed gør sværhedsgraden "Hard" ligesom du måske bliver i dine bukser. Men nu skal vi se, om det bare er billige tricks for at sælge spillet, eller om kvaliteten er ligeså stærk som de seksuelle undertoner. Nu skal vi nemlig anmelde Stellar Blade. I denne episode medvirker David Darville, Kasper Pedersen og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

    Sun, 05 May 2024 - 2h 06min
  • 421 - Episode 160 - Xbox står til sindssygt comeback!

    Xbox trodser dårligt salg af hardware og skovler penge ind. Derudover har de et sindssygt line-up af spiludgivelser. Spørgsmålet er derfor, om 2024 alligevel ender med at blive Xbox store comeback? Microsofts seneste regnskab viser, at Xbox tjener kassen på at have deres spil på andre platforme. Faktisk har de hele 7 titler på PlayStations top-25 liste over de mest solgte spil; Altså finansierer PlayStation Xbox’ succes. Fallout-feberen raser også stadig, og Todd Howard fra Bethesda har teased hele 2 uannoncerede Fallout-spil. Men hvad er det, og hvem laver dem? Derudover teaser Xbox et “post show” til deres Summer Showcase, som har fokus på det næste Call of Duty, der foregår under Golfkrigen, og så bliver Gears of War 6 angiveligt også annonceret til Xbox Summer Showcase. Sidst men ikke mindst, så annoncerer vi også, at vi i Arkaden starter en helt ny Arkaden-podcast med Nicolaj Jyde og Morten Urup. En podcast, som går under arbejdstitlen “Arkaden+”, og som kommer eksklusivt ud til de personer der støtter os på 10er.dk og MobilePay. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - Salg af Xbox-hardware daler - Game Pass i vild vækst takket være Activision Blizzard! - Blizzcon 2024 er aflyst - Xbox Summer Showcase 9 juni, med hemmeligt “post show”! - Xbox annoncerer angiveligt snart Gears of War 6 og Call of Duty "Gulf War" - Over 1 million spillede Fallout 76 på samme dag - Todd Howard teaser to uannoncerede Fallout-titler - Starfield story expansion kommer til efteråret - Ny Stalker 2-trailer - Udvikler på Silent Hill 2 Remake forsøger at forsikre om spillets kvalitet - Første detaljer om Nintendo Switch 2 - Tencent køber større andel i Alan Wake 2 udvikleren Remedy Entertainment Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

    Wed, 01 May 2024 - 3h 12min
Mostrar mais episódios