Nach Genre filtern

Arkaden

Arkaden

Arkaden

Arkaden er en spændende podcast, der dykker ned i gaming og spilnyheder. Værterne, Morten Urup og Nicolaj Jyde, tager lytterne med på en underholdende rejse gennem spilverdenen. De anmelder spil, deler personlige anekdoter og diskuterer de seneste nyheder inden for gaming og spilindustrien. Morten og Nicolaj inviterer ofte nøglepersoner fra det danske gaming-miljø, som deler deres egne historier og meninger.

423 - Episode - 161 - Skandaler for BÅDE PlayStation og Xbox!
0:00 / 0:00
1x
  • 423 - Episode - 161 - Skandaler for BÅDE PlayStation og Xbox!

    PlayStation ødelægger næsten deres største succes i mange år, Helldivers 2! Xbox lukker 4 Bethesda studier! Heriblandt Tango Gameworks og Arkane Austin! Gamere verden over tog sig til hovedet, da Sony meldte ud at det fremover ville kræve en PlayStation Network-konto for at spille Helldivers 2. Beslutningen mødte blandt andet stor modstand fordi det ville gøre at mere end 100 lande pludselig ikke ville kunne spille spillet. WTF!? Efter talrige protester, og mere end 300.000 negative reviews på Steam, trak Sony heldigvis beslutningen tilbage, men hvorfor traf de den overhovedet til at starte med, og hvad pokker tænker PlayStation på? Vi diskuterer det hele i denne enormt spændende episode, hvor vi har besøg af spilproducer Gustav Schrøder, som arbejder på danske Slipgate Ironworks, og som netop har udgivet det roste spil Phantom Fury. Lyt med når han fortæller om sin rejse, og deler ud af en masse spændende viden omkring spiludvikling. Vi taler blandt andet om Starfield, der nu får 60fps på konsol, og Gustav svarer på, om det virkelig kan passe, at den slags ikke er klar ved launch. I denne episode snakker vi blandt andet om: - Helldivers 2 skandale: Sony påtvinger en PSN-konto! - Sony ændrer mening i sidste sekund - Xbox lukker 4 Bethesda-studier - Horizon Zero Dawn tages af PS Plus - Starfield får 60fps update, og der arbejdes på køretøjer - Rise of the Ronin sælger bedre end Nioh - Activision arbejdede på Donkey Kong-spil - Vinderne af Spilprisen 2024 - XDefiant udkommer 21. maj - Ny brancheforening for dansk spilindustri på plads - Nyt Tomb Raider-spil skal foregå i Indien - Fortnite kommer tilbage på iPads i EU! - Skabelsen af Phantom Fury Og meget, meget, MEGET mere. I denne episode deltager Gustav Schrøder, David Darville, Jørgen Bjørn Hansen, Nicolaj Jyde og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

    Wed, 08 May 2024 - 3h 45min
  • 422 - Anmeldelse - Stellar Blade

    Er Stellar Blade et nyt PlayStation-hit? Stellar Blade er et Souls-inspireret action/adventure-spil udviklet af det sydkoreanske studie Shift Up, og udgivet eksklusivt til PlayStation 5. Stellar Blade er Shift Ups første store AAA titel, og deres første store konsoltitel. De har nemlig primært udviklet mobilspil tidligere, men nu er de altså klar med deres mest ambitiøse spil hidtil. Oprindeligt gik spillet under navnet Projekt Eve, men i 2022 skiftede det navn til Stellar Blade. Titlen har dog ikke været helt uden kontroverser. Her hos Arkaden har det f.eks. været kendt under navnet "numsespillet", og det er fordi at hovedkarakteren Eves design er MEGET seksualiseret, og har meget fokus på karakterens velskabte former. Faktisk kan du spille med et såkaldt "skin suit", som efterlader endnu mindre til fantasien, og som tilmed gør sværhedsgraden "Hard" ligesom du måske bliver i dine bukser. Men nu skal vi se, om det bare er billige tricks for at sælge spillet, eller om kvaliteten er ligeså stærk som de seksuelle undertoner. Nu skal vi nemlig anmelde Stellar Blade. I denne episode medvirker David Darville, Kasper Pedersen og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

    Sun, 05 May 2024 - 2h 06min
  • 421 - Episode 160 - Xbox står til sindssygt comeback!

    Xbox trodser dårligt salg af hardware og skovler penge ind. Derudover har de et sindssygt line-up af spiludgivelser. Spørgsmålet er derfor, om 2024 alligevel ender med at blive Xbox store comeback? Microsofts seneste regnskab viser, at Xbox tjener kassen på at have deres spil på andre platforme. Faktisk har de hele 7 titler på PlayStations top-25 liste over de mest solgte spil; Altså finansierer PlayStation Xbox’ succes. Fallout-feberen raser også stadig, og Todd Howard fra Bethesda har teased hele 2 uannoncerede Fallout-spil. Men hvad er det, og hvem laver dem? Derudover teaser Xbox et “post show” til deres Summer Showcase, som har fokus på det næste Call of Duty, der foregår under Golfkrigen, og så bliver Gears of War 6 angiveligt også annonceret til Xbox Summer Showcase. Sidst men ikke mindst, så annoncerer vi også, at vi i Arkaden starter en helt ny Arkaden-podcast med Nicolaj Jyde og Morten Urup. En podcast, som går under arbejdstitlen “Arkaden+”, og som kommer eksklusivt ud til de personer der støtter os på 10er.dk og MobilePay. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - Salg af Xbox-hardware daler - Game Pass i vild vækst takket være Activision Blizzard! - Blizzcon 2024 er aflyst - Xbox Summer Showcase 9 juni, med hemmeligt “post show”! - Xbox annoncerer angiveligt snart Gears of War 6 og Call of Duty "Gulf War" - Over 1 million spillede Fallout 76 på samme dag - Todd Howard teaser to uannoncerede Fallout-titler - Starfield story expansion kommer til efteråret - Ny Stalker 2-trailer - Udvikler på Silent Hill 2 Remake forsøger at forsikre om spillets kvalitet - Første detaljer om Nintendo Switch 2 - Tencent køber større andel i Alan Wake 2 udvikleren Remedy Entertainment Alt det, og meget, meget mere. Tusind tak fordi du lytter med.

    Wed, 01 May 2024 - 3h 12min
  • 420 - Anmeldelse - Open Roads og Alone in the Dark

    Ja, vi anmelder hele 2 spil i den her episode, men er nogen af dem din tid værd? Først tager vi et kig på Open Roads, der er en adventure/mysterie-thriller udgivet af Annapurna Interactive og udviklet af et studie der bare hedder Open Roads Team - og forklaringen hertil er spicy! Open Roads blev nemlig originalt udviklet af udvikleren Fullbright, der er studiet bag det meget roste indie hit, Gone Home, fra 2013. Et studie, som blev grundlagt af Steve Gaynor, der også er instruktør og forfatter på netop Gone Home, og deres efterfølgende roste spil Tacoma fra 2017. Forventningerne til Open Roads var derfor store da spillet blev annonceret til Game Awards tilbage i 2020. Udvikleren Fullbright bestod dengang af 20 personer, men i 2021 blev det rapporteret at 15 personer, hvoraf 10 var kvinder, havde forladt studiet grundet Steve Gaynor, der angiveligt skabte et giftigt arbejdsmiljø, særligt mod kvinder. I 2023 kom det frem at Steve Gaynor er den eneste person tilbage i Fullbright firmaet, og at de tidligere ansatte udviklede Open Roads på egen hånd. Men hvordan er det gået? Alt det, og meget mere, skal vi se på i denne episode. Derefter kigger vi på Alone in the Dark, som er en survival horror-spilserie, som så dagens lys for første gang tilbage i 1992. Spillet blev ikonisk fordi det var det første rigtige survival horror-spil, og bliver ofte krediteret som spilgenrens skaber. Det første spil fra 1992 var særligt inspireret af forfatteren H.P. Lovecraft's værker. En forfatter der særligt er kendt for Cthulhu-mytologien, og som tilmed skabte en subgenre inden for gys der hedder Lovecraftian Horror. Alone in the Dark IP'en var oprindeligt ejet af Atari, men i 2018 solgte de rettighederne til THQ Nordic, som er en del af Embracer Group. Nu er de sammen med udvikleren Pieces Interactive klar med deres første spil i franchisen, og det er en genfortolkning af netop det originale spil fra 1992 - og det har ingen ringere end Stranger Things-stjernen David Harbour i én af hovedrollerne. Spillet har dog været udskudt et par gange, men nu er det her, og så skal vi se om THQ Nordic kan få Alone in the Dark tilbage på landkortet. I denne episode medvirker Jacob Ege Hinchely, Mark Elsberg, Michael Engelbreth og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

    Sun, 28 Apr 2024 - 1h 43min
  • 419 - Episode 159 - Kongen af Deep Rock Galactic!

    Vidste du, at Deep Rock Galactic er dansk, og et af de mest succesfulde spil fra Danmark? Denne uge har vi besøg af ingen ringere end Søren Lundgaard, og det navn siger dig måske ikke så meget, men Søren er en af folkene bag spillet Deep Rock Galactic! Deep Rock Galactic er et af de mest succesfulde danske spil nogensinde, og Søren er direktør på studiet Ghost Ship Games, der står bag titlen. Lyt med og hør hans inspirerende historie, og selvfølgelig også når vi diskuterer alle nyhederne fra denne uge. Blandt andet har Sea of Thieves-udvikleren Rare skabt en helt ny bæredygtig kontorbygning, og jeg havde fornøjelsen af at snakke med Rares direktør Craig Duncan om det. Det spændende interview kan I også høre i denne episode. I denne episode diskuterer vi blandt andet: - Fallout-succesen fortsætter - Fallout 4 er det bedst sælgende spil i Europa - Sea of Thieves har passeret 40 millioner spillere - PlayStation UI og trophies kommer til PC - Embracer Group splittes i tre selskaber - Xbox lader "Blizzard være Blizzard" - Todd Howard vil ikke sætte dato på hverken Elder Scrolls 6 eller Fallout 5 - Xbox og Meta indgår samarbejde - Mafia-prequel annonceres snart - Rare har bygget bæredygtigt studie - Deep Rock Galactics succeshistorie Alt det, og meget, meget mere. I denne episode medvirker Søren Lundgaard, Mark Elsberg, Janus Hasseriis, Craig Duncan, Sean Hogan og Morten Urup. Tusind tak fordi du lytter med.

    Wed, 24 Apr 2024 - 3h 11min
Weitere Folgen anzeigen