Hva så?! forklarer alt

Vi er ved at være ved vejs ende i det periodiske system, for vi er nu ved lantaniderne i kælderen! Det vil sige, at når du kigger på det periodiske system, så er der to linjer i bunden, og det er den øverste af de to, vi snakker om i dag.

Afsnit 75 Som næste skud på stammen af disse specialafsnit med Troels Christian Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet, zoomer vi i denne uge ind på "Navigation og GPS". Hvordan gik vi fra papkort og kompas til at have en GPS med indbygget verdenskort i lommen? Hvordan vidste vi overhovedet hvor vi var og hvordan vi skulle bevæge os, før vi havde et kompas? Alt det, og meget mere, gør Troels os klogere på i dette specialafsnit, når vi tager hul på endnu en opdagelse, der lagde grundstene for en af de opfindelser, der har gjort os til de mennesker, vi er i dag. Gå fornøjelse, Christian.

Vi er kommet til den allersidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 18, den helt til højre...

Afsnit 73 Vi er kommet til den andensidste gruppe i det periodiske system - Nemlig gruppe 17! Her har vi fluor, klor, brom, jod, astat og tennessine! Endnu en søjle med et par vi kender fra den virkelige verden; om det så er fra din tandpasta, din svømmehal eller din 3. verdenskrigs-bugout bag... Til at åbenbare for os hvad det egentlig betyder, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte den andensidste søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 72 Nu har vi igennem 70 afsnit kigget tilbage på historien og vendt og drejet hvert et fossil - Og med rungende præcision har ekspert på ekspert givet os årstal på hvornår de forskellige epoker startede og sluttede... Men hvordan ved de det? Det gør de ved hjælp af datering. Kort sagt: Når planter og dyr lever, optager de bl.a. kulstof-14. Men når de dør, begynder kulstof-14 at nedbrydes. Ved at måle, hvor meget kulstof-14 der er tilbage, kan vi estimere, hvor gammel prøven er. Til at gøre os meget klogere på det har vi endnu engang Troels Christian Petersen partikelfysiker ved Niels Bohr Instituttet! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 71 Vi er kommet til gruppe 16 i det periodiske system. Gruppe 16 er måske et af de vigtigste for liv, for det er nemlig bl.a. her vi finder oxygen - Altså ilt! Men udover det finder vi også det ildelugtende svovl, det reklamevenlige selen, det ubrugelige tellur, det radioaktive polonium og endnu et næsten ikke-eksisterende element; livermorium. Til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte endnu en søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.

ER DU NY TIL HVA' SÅ?! FORKLARER ALT? - Så start her! Afsnit 70. Det her er “Hva så?! Forklarer alt”. Det er en podcast hvor jeg prøver at forklare det hele - Lige fra the Big Bang til at du sidder og lytter til den her podcast. Altså en form for kronologisk tidslinje, der highlighter vigtige begivenheder i, ikke kun menneskets, men også universets historie. På den tidslinje er vi nu kommet til afsnit 70 og vi har lige snakket om menneskeaberne LIGE før vi begynder at snakke om os mennesker. Så dette afsnit er både til dig der har fulgt med fra starten og lige vil have genopfrisket universets historie ELLER til dig der lige er kommet med på vognen og lige vil have en kickstart på “Hvad så?! Forklarer alt”-podcasten. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 69 Dagens afsnit dykker endnu dybere i menneskets historie - Heriblandt også fortidens hobitter; homo floresiensis. Hvem var de? Hvor boede de? Og hvorfor har det, evolutionært, været smart at være 1 meter høj og have store fødder? Derudover åbner vi også en pandoras æske af fagfællebedømmelses-skandaler og kigger på den nylig fundne homo naledi. Var de nu også så avancerede, som bogen og Netflix-dokumentaren siger? Eller er der ulve i mosen? Til at opklare det, har vi heldigvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 68 De ligner os. De har været ligesom os. De brugte ild. De har haft tøj. De har syet. De har sminket sig. Nogle af vores stammødre og forfædre parrede sig endda med dem. Vi taler selvfølgelig igen om neandertalerne. Dagens afsnit gør fordomme om at neandertalerne minder mest af alt om Tolkiens orkere til skamme. For de var ekstremt avancerede. For at bevise det kidnapper vi bl.a. et neandertaler-barn fra sin mor og spekulere over hvordan den kunne integreres i det danske samfund. Sidst flyver vi også tilbage i tiden og undersøger hvad vi ved og har vidst om de mystiske danske neandertalere... Til at guide os igennem vores egen historie har vi naturligvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 67 Vi er kommet til gruppe 15 i det periodiske system. Ud over, selvfølgelig, at nærstudere kvælstof, fosfor, arsenik, antimon og bismut, snakker vi om alt fra gift i skønhedsprodukter til om hvorvidt alkymister var trold- eller videnskabsmænd... Og til at gøre os meget klogere på det, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at vælte endnu en søjle i det periodiske system! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 66 I dagens afsnit krydser vi hurtigt Homo heidelbergensis (neandertalernes forfædre), for så at dykke med drone og rumskib ind i en af vores nærmeste slægtninge. De har en sofistikeret stenkultur, behandler deres døde med respekt og lever et nomadelignende liv - Vi snakker selvfølgelig om neandertalerne! Og til at guide os igennem vores egen historie har vi heldigvis endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 65 Vi er tilbage i universets udvikling, eller rettere sagt; menneskets udvikling. For vi er nået frem til den mest succesfulde menneskeabe i nogensinde - Da den har eksisteret næsten 10 gange længere tid end os... Nemlig homo erectus. I dagens afsnit dykker vi ned i deres bidrag til historien, nemlig sproget. Og selvom der ikke er 100% enighed om at homo erectus opfandt sproget, vil Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog, forklare os hvorfor han er overbevist... Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 64 I denne onsdags "Hva så?! forklarer alt" dykker vi ned i gruppe 14 i det periodiske system, hvor vi bl.a. har ét af grundvilkårene for at vi er her i dag - Nemlig; kulstof! Dagens afsnit holder faktisk på en del elementer som vi alle kender, som f.eks. silicium, germanium, tin og bly. Vi gennemgår derfor alt fra mikrochips til underudviklede børn og LED-skærme til superhelte. Alt det og meget mere, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 63 I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 13 i det periodiske system. Her har vi Bor, Aluminium, Gallium, Indium, Thallium og det hjemmelavede Nihonium. Vi dykker ned i alt fra Bors livs-givende og -bringende egenskaber, om det er i de største træer i verden eller 2020's største trend på internettet hos piger i aldersgruppen 9-14 år. Hvilket står i skærende kontrast til Thalliums livs-tagende og -ødelæggende effekter, hvilket bl.a. kan bevidnes i 80'ernes true crime dokumentarer. Alt det og meget mere, har vi selvfølgelig endnu engang Thomas Just Sørensen, Professor i kemi ved Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 62 I dag skal vi høre om det første menneske, ikke kun i Hva så?! forklarer alt’s historie, men også i menneskehedens. I dagens afsnit følger vi nemlig vores forfædres linje fra Australopithecus til Homo Habilis og så til slut Homo Erectus. Vi begynder at leve i samfund, vi får løbeballer, vores hofter bliver løbeklare, vores hjerner bliver store og vi bliver dybt, dybt afhængige af hinanden... Alt det kan jeg ikke forklare selv, så jeg har selvfølgelig endnu engang Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog, til at fortælle os hvor vi kommer fra! Gå fornøjelse, Christian!

Afsnit 61 Dagens afsnit går et spadestik dybere i menneskeabens epoke og udforsker nogle af de nyere menneskeaber, som banede vejen for at vi sidder her i dag. Vi belyser datidens kamp mod at mennesker skulle være opstået i Afrika, den lille menneskeabe Lucy's skelet og hvordan kontinentale skift dannede grobund for at menneskeaberne gik fra at være byttedyr til savannens hersker; og ultimativt os... Men det kan jeg alligevel ikke forklare selv, så jeg har endnu engang tilkaldt Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog, til at tage os i hånden, når vi dykker videre i vores egen historie. Gå fornøjelse, Christian!

Afsnit 60 Forklarer alt er stærkt tilbage. Vi har været igennem Big Bang, planeternes dannelse, LUCA, livets overtagelse af vandet, landet og luften - Men nu begynder vi så småt selv at komme på banen… For dagens afsnit handler om de arkæologiske fund vi i dag tror binder os til vores tidligste menneskeabe-forfædre. Ikke nok med at det er svært nok at grave så dybt i vores alles familietræ, så har det ikke været en hel ukontroversiel rejse; forskerhold med skjulte agendaer har nemlig ad flere omgange ville tage æren for det historiske fund! Til at forklare det, har vi heldigvis Bent Lindow, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum og geolog. Gå fornøjelse, Christian!

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Følg med i fortsættelsen af Robert Oppenheimers episke historie, 'atombombens fader', i anden del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi dykker dybere ned i tiden efter den første prøvesprængning, de politiske konsekvenser, forskernes transformerende rolle i samfundet og selvfølgelig, det dybt personlige og professionelle fald for Oppenheimer selv. Med ekspertinsigt fra lektor Troels Christian Petersen, professor Mikkel Vedby Rasmussen og lektor Casper Andersen, ser vi på de dramatiske begivenheder, der formede efterkrigstidens verden og det videnskabelige samfunds nye position. Gå fornøjelse, Christian.

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med UIP. Dagens afsnit er et dyk ned i Robert Oppenheimers liv, 'atombombens fader', og er første del af vores to-dels specialafsnit, produceret i samarbejde med UIP. Vi udforsker tiden op til atombombens skabelse, videnskaben bag, 1930'ernes politiske landskab og fænomenet 'Big Science'.Heldigvis har vi i disse afsnit hele tre eksperter, nemlig lektor Troels Christian Petersen, professor Mikkel Vedby Rasmussen og lektor Casper Andersen. Tag med os på denne fascinerende rejse ind i en vigtig del af vores historie, som slutter med et brag. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 59 Velkommen, endnu engang, til det periodiske system. I dagens afsnit dykker vi ned i gruppe 12, altså de sidste af metallerne. Her finder vi Zink, Cadmium, Kviksølv og Copernicium. De to der stikker ud, medmindre du er professor i kemi på Københavns Universitet, er nok Zink og Kviksølv - Hvilket også er de to vi har mest fokus på i dagens afsnit. Hvad er der med de hullede spande, der er blevet moderne de sidste par år? Hvorfor føler man sig så stærk, når man bøjer en tagrende? Og havde den første Qin-kejser af Kina foreviget sit tusindårsrige med flere tusinde terracotta-krigere omgivet af en sø af kviksølv? Alt det, har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet, til at gøre os meget, meget klogere på i denne onsdags "Hva så?! forklarer alt". Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 58 Det periodiske system! Vi er denne gang i gruppe 11. Fra smykker til mønter har guld, sølv og kobber en speciel plads i vores liv, men deres egenskaber strækker sig langt ud over deres visuelle appel. For ud over at spille en historisk rolle som valuta, er disse metaller i stand til at fremme kemiske reaktioner og processer, der har været en nøglerolle for at vores verden ser ud som den gør i dag. Med disse udmærkninger står det fjerde grundstof i gruppe 11, det hjemmelavede røntgenium, dog lidt i skyggen - Men det invaliderer dog ikke dens eksistens, og specielt ikke i dagens udsendelse af "Hva så?! forklarer alt”. - For her har vi heldigvis endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da de første kurser i datalogi blev udbudt på Aarhus Universitet, var det på Matematisk institut. Her hørte faget til frem til 1998, hvor Institut for Datalogi blev oprettet. Datalogi og matematik er nemlig tæt forbundet. Mange af de grundlæggende koncepter inden for datalogi, såsom tidskompleksitet og algoritmeanalyse, er baseret på matematiske principper og teknikker. Teorien om beregnelighed, som er en central del af datalogi, blev udviklet af matematikere som Alan Turing og Alonzo Church. Matematikken spiller også en afgørende rolle inden for big data og kunstig intelligens i forhold til udviklingen af ​​avancerede algoritmer og modeller til at behandle og analysere store mængder data.Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Asger Hobolth, som er professor i matematik ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 57 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 10. Fra indistruelle helte til smukke smykker. Fra laboratorier til juvelerer. Dagens grundstoffer er lige så smukke som de er anvendelige - For her finder vi bl.a. palladium og platin. Udover at pryde et håndled og tømme en pengepung, anvendes disse også i bl.a. katalysatorer. Dagens afsnit dykker derfor ned i hvordan disse ædelmetallers egenskaber gør dem velegnede til at fremme kemiske reaktioner og processer ude i industrien. - Ah, og så introduceres vi selvfølgelig også for endnu et hjemmelavet grundstof... I dagens udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" har vi heldigvis endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Da stort set alle bruger digitale enheder og tjenester bliver det vigtigere og vigtigere at beskytte vores personlige data og f.eks. kreditkortoplysninger mod hackerangreb, phishing og andre cybertrusler. Cybersikkerhed er noget de er rigtig gode til på Aarhus Universitet. Faktisk er forskerne fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet i en international ranking placeret på en 2. plads på verdensplan. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Ivan Damgård, som er professor i krypto og sikkerhed ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 56 Hvis jeg siger navnene Manfred, Oscar og Sid - Hvad tænker du så på? Hvis du sagde Ice Age, ville du være fuldstændig korrekt. Dagens afsnit dykker nemlig ned i den geologiske tidsperiode Kvartær! Hvor vi bl.a. møder mammutten og sabelkatten. Vores guide igennem istiden er selvfølgelig endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum. Og da vi er lige i hælene på de tidligste mennesker, brændte en masse spørgsmål i lommen. Derfor er dagens afsnit ekstremt emnerigt og undervejs får Thomas afdækket en håndfuld mysterier - Bl.a. om en anden Ice Age-karakter; Scrat’s eksistens… Gå fornøjelse, Christian.

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. I dagens afsnit vil vi udforske historien bag kunstig intelligens og dens mulige fremtidige udvikling. Kunstig intelligens er et spændende og stadig voksende felt, der bruger algoritmer og machine learning til at give computere og robotter evnen til at lære og tænke som mennesker. Men kan de det? Det spørgsmål stiller jeg bl.a. i dagens afsnit. Derudover dykker vi ned i hvordan kunstig intelligens har udviklet sig over tid og hvordan det nylige paradigmeskift i form af AI-teknologi både vil revolutionere vores verden og uden tvivl overtage en masse stillinger, der før var besat af mennesker. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Ira Assent, som er professor i Data-Intensive systemer ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 55 Vi er tilbage i det periodiske system; denne gang ved gruppe 9. Her har vi bl.a. ét af de grundstoffer der gør, at din telefon har strøm når du hører dette afsnit. Der er også det grundstof der gør at din bil kan starte mere end én gang. Og så selvfølgelig ét af de få elementer der er opkaldt efter en kvindelig forsker. Men udover de praktiske anvendelser af grundstofferne kobolt, rodium, iridium og meitnerium, undersøger dagens afsnit også den sorte side af grøn omstilling, de geopolitiske udfordringer det giver at vi som verdenssamfund er afhængige af ressourcer i form af grundstoffer og hvordan vi har designet vores verden efter de grundstoffer vi har flest af og ikke nødvendigvis dem vi har bedst af. Dagens udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" er dog ikke så tung som det kunne lyde, for vi har heldigvis endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå hvorfor vi har designet vores verden, som vi har - Fra en kemikers perspektiv. Gå fornøjelse, Christian.

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Ved du hvad en algoritme er? Jeg tror ikke mange tænker over hvor vigtige algoritmer egentlig er for vores daglige liv. Du søger sikkert ofte på nettet efter noget information og her er det algoritmen der sørger for, at du får relevante søgeresultater hurtigt frem. Helt basalt kan man sige at en algoritme er en slags matematisk opskrift, der beskriver, hvordan computeren eller programmet skal udføre den bestemte opgave for dig, som f.eks. at søge noget frem eller finde en løsning på et problem. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Kasper Green Larsen, som er professor i algoritmer og machine learning ved Aarhus Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 54 Vi har de seneste mange afsnit varmet op til mennesker. Vi har besøgt vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre, der senere hen skulle blive til dig og mig - Og vi er der næsten! For inden vi for alvor når derhen, skal vi besøge tidsperioden Neogen. Fuglene er det sidste levn vi har fra dinosaurerne, Indien er langsomt kommet på plads, Megalodon hersker i havene og naturen ligner den vi kender i dag. Men i slutningen af Neogen, sker der noget med menneskets og chimpansens udviklingslinje… Og med til at afdække dette mysterie har vi selvfølgelig Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum. Gå fornøjelse, Christian.

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet. Datalogi og IT er relativt nye fagområder, men har allerede ændret vores verden enormt. Tænk bare på hvor meget vi bruger IT-enheder i dag, selvom de for få år siden ikke eksisterede. Vi bærer nu flere gange mere computerkraft i vores lommer end det, der blev brugt til at sende det første rumfartøj til månen. Men det er ikke bare mængden af regnekraft, der er vigtig, men også hvordan vi designer og udvikler IT-produkter med hensyn til de mennesker, der skal bruge dem. Efterspørgslen efter personer med stærke IT-kompetencer er stor og vokser hele tiden, men der er ikke nok uddannede til at dække behovet. Der er brug for endnu flere dygtige IT-specialister til at følge med i den hurtige udvikling. Derfor skal vi I denne mandags specialafsnit snakke med Kaj Grønbæk, der er institutleder ved Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet, som skal fortælle os datalogiens historie. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 53 Hvilken teknologisk landvending var jern i virkeligheden? Hvorfor er spidsen på fyldepenne SÅ specielle? Hvordan ville man, teoretisk, holde et ustabilt grundstof stabilt? Og hvad er parallellen imellem babelstårnet og moderne videnskab? Dagens afsnit har mange jern i ilden, men kort sagt udspringer dagens afsnit fra gruppe 8 i det periodiske system, hvor vi møder jern, ruthenium, osmium og hassium... Men heldigvis har vi i denne emnerige udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, til at hjælpe os med at forstå de vekselvirkninger der er imellem valenselektronerne og kemiske bindinger - Eller på menneskesprog: kemi! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 52 I sidste afsnit, om universets kronologiske fortælling, snakkede vi om perioden kridttiden og meteoren der afsluttede den. Men i samme sekund som meteoren udslettede dinosauren, såede den frøene for "Jurassic Park"-franchisen og gjorde plads til de væsener, der senere hen blev til dig og mig. Vi kigger nemlig på vores alle sammens forfædre, når vi i dette afsnit tager hul på pattedyrene! Hvem var disse mælkekirtelhavende, pelsede væsener før de blev til blåhvaler, kænguruer, løver, bjørne, din hund og dig og mig? Det forsøger vi bl.a. at besvare i denne uges tilbageblik på vores egen historie i tidsperioden "Palæogen". Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, er endnu engang vores tro følgesvend og vil denne gange fortælle os om vores tip-, tip-, tip-, tip-, tip-...-oldeforældre. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 51 Hvad er tungt, bruges i legeringer for at syrke metal og bliver spørjtet ind i folk der skal scannes i en PET-scanner? Hvis du svarede "grundstofferne i gruppe 7 i det periodiske system", så gættede du fuldstændig rigtigt! For mangan, technetium, rhenium og bohrium bruges hver især til nogle helt bestemte ting - Lige pånær bohrium, hvilket giver mening efter dagens afsnit hvorfor. Andet der giver mening efter dagens afsnit er bl.a. hvordan de fleste kemilærere vil kunne lave en Breaking Bad, hvilke grundstoffer vi kunne tage på hvis vi skulle svømme i en vulkan og hvem der er rigtige videnskabsmænd og hvem der bare er celebrities. Til at forklare os hvad der er op og ned i denne emnerige udsendelse af "Hva så?! forklarer alt" har vi heldigvis, endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 50 Kridttiden. Endnu en af grundene til at jeg i sin tid rakte hånden ud til Thomas Bang, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, for at skubbe til vores fortælling om universets historie. For vi har lige været forbi perioden “Jura”, og af navn skulle man tænke at alle dinosaurerne fra “Jurassic Park” ville findes der - Men de findes faktisk lige her, i kridttiden… Her er varmt og lækkert og her er endnu flere langhalse, T-Rex, kridttidens svar på køer og dem der med den der kuppel oven på hovedet. Som sagt har vi igen Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at guide os igennem denne Cretaceous Park.Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 49 Vi er tilbage i det periodiske system - Nu ved hovedgruppe 6! Øverst i denne søjle ser vi grundstoffet "Krom", hvilket en stor del af dagens afsnit faktisk handler om; For hvad er en forkromning? Hvorfor går vi rundt og siger at noget er "forkromet"? Og hvorfor er det nærmest overalt? Derudover går vi lige så meget i dybden med både Molybdem, Tungsten og Seaborgium. - Og hey, hvis du troede du vidste alt om rust og glødepærer, så kan du godt tro om igen... I dagens afsnit har vi heldigvis, endnu engang, Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på hovedgruppe 6 og dens beboerer - Når vi i denne graver et spadestik dybere i det periodiske system. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 48 Nu er vi her - Jura! Du kender det fra "Jurassic Park", tidsperioden hvor dinosauren herskede. Både langhalse som brontosaurus, panserøgler som stegosaurus, rovdinosaurer som allosaurus og mange, mange flere kunne i små 55 millioner år befolke vores planet. I dagens afsnit besøger vi disse "frygtindgydende kæmpeøgler" og undersøger hvordan, hvorfor og hvor de levede. Dagens afsnit er én af grundene til at denne podcast begyndte, hvilket du, kære lytter, nok heller ikke er i tvivl om efter dagens afsnit. Endnu engang er Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, vores guide i denne jurassic podcast. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 47 I dagens afsnit fortsætter vi i det periodiske system - Vi er nu kommet til gruppe 5, også kaldet Vanadiumgruppe. Og medmindre navnene vanadium, niobium, tantal og dubnium ringer en klokke, så er det ingen hemmelighed at gruppe 5 oftest er lidt overset... Men hvorfor? For i denne gruppe har vi, af navnet Vanadiumgruppe, grundstoffet vanadium. Vanadium er, udover at være opkaldt efter Frej, gud af vaneslægten fra nordisk mytologi, brugt i legeringer i fly, bygninger, værktøjer, biler og meget mere. Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på den lidt oversete gruppe 5 og birollerne i legeringerne i verden omkring os - Når vi i denne uge bladrer videre i det periodiske system.

Afsnit 46 I dagens afsnit kommer vi et smut forbi perm og "The Great Dying". Men vigtigst af alt ender vi i trias; krybdyrenes højdepunkt og deri dinosaurens begyndelse. "Dinosaur" kommer fra det græske 'Deinos' (frygtelig, vældig) og 'Sauros' (øgle) - Og selvom dinosauren ikke er særlig nært beslægtet med øgler, så er de vældige og frygtindgydende. Hvilket du uden tvivl vil blive overbevist om, når vi i denne uge besøger superkontinentet Pangea og dets beboere i tidsperioden trias. Vores Pangeanske tourguide er, endnu engang, Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hjælpe os levende forbi de frygtelige øgler - Dinosaurer.

Afsnit 45 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle fire. Gruppe 4, titangruppe, titanium family - Kært barn har mange navne; for i denne søjle finder vi bl.a. grundstoffet titanium - Det blanke, sølvfarvede og luksuriøse vidundermetal vi både finder i jordens skorpe, mel, maling, brillestel og hofteproteser. - ...Og så er det også skyld i at alt tandpasta har været anset som kræftfremkaldende indtil for nogle år siden. Men i dagens afsnit miner vi selvfølgelig også de resterende, og næsten lige så vigtige, grundstoffer i søjle 4 af det periodiske system: Zirconium, Hafnium og Rutherfordium. Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på dem - Når vi i denne uge vender endnu en side i det periodiske system.

Afsnit 44 Giver en øget iltmængde større insekter? Hvordan var den første skov? Er skildpadder overhovedet en padde? Dagens afsnit giver anledning til en masse spørgsmål - Og med rette! For i dagens afsnit er vi nemlig i tidsperioden "Karbon"; Insekternes hayday. Her følger vi vores fælles forfader igennem et klima der langsomt begynder at pege i de landlevenes favør. Men heldigvis har vi endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hjælpe os levende igennem de første skove og de største insekter. Gå fornøjelse, Christian.

Dette er et særafsnit lavet i samarbejde med teleselskabet 3. I dagens afsnit vil vi kortlægge netværket, set i dansk kontekst; hele vejen fra det tidlige NMT (1G) i 80'erne til 5G netværket anno 2023. Men udover at tælle til 5, gennemgår vi også netværkets indflydelse på den tid vi levede i og den tid vi levede i's indflydelse på netværket. Hvordan påvirkede smartphonen vores netværksvaner? Hvad driver netværkets udvikling? Og 6G; hvordan/hvornår/hvorfor? Men selvfølgelig er dette ikke en opgave, der kan udføres egenhændigt - Derfor har vi heldigvis Stefan Ring Støhrmann, Head of Radio Operation, til at lede vores sightseeing igennem netværkets historie. Rigtig gå fornøjelse, Christian. Læs mere om 3's internet til hjemmet her.

Afsnit 43 Vi er tilbage i det periodiske system, nu ved søjle tre. Og lige så meget som dagens afsnit handler om grundelementerne i søjlen - scandium, lyttrium, lanthan og actin - lige så meget er dagens afsnit en ode til elektronstruktur. For elektroners placering og bevægelse rundt om atomkernen er faktisk ikke helt uden betydning - Tværtimod! Derudover finder vi også endelig ud af hvem der egentlig bor i kælderen på det periodiske system.Og derfor har vi heldigvis Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet til at gøre os meget klogere på alt dette - Når vi i denne uge går et skridt længere ind i det periodiske system. Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 42 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Sidst gennemgik vi perioderne Silur og Devon, hvor livet langsomt tog armbøjninger fra vandet op i den iltholdige luft. For det med at gå på land er ikke et enten/eller spørgsmål, det er et spektrum. Men i dagens afsnit kommer vi helt op på land - Eller i hvert fald noget der minder om...Derfor har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at hive os i land og fortælle om de hvirveldyrenes første skridt på land. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 41 Jordalkalimetallerne hører hjemme i den anden hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi berylium, magnesium, calcium, strontium, barium og radium. Ligesom sidst, trækker vi grundstofferne ned fra plakaten og eksaminerer dem nøje og enkeltvis; Hvad bruger vi dem til? Hvad sker der hvis man sætter ild til dem? Er de egentlig farlige? Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at holde bundselbrænderen under den anden vertikale række i det periodiske system og afdække dets mysterier - Når vi i denne uge graver videre i det periodiske system. Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 40 Vi er tilbage i universets kronologiske historie. Vi har snakket om perioden Ordovicium; En af de dårligst brandede tidsperioder. Dette er der dog råd for, når vi i dag skal snakke om perioderne Silur og Devon og hvorfor livet (måske?) begyndte at gå på land... Heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om det liv, der endelig går på land i perioderne Silur og Devon.Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 39 Alkalimetallerne hører hjemme i den første hovedgruppe i det periodiske system. Her finder vi brint, lithium, natrium, kalium, rubidium, cæsium og francium. Men udover deres hovedgruppe i det periodiske system og suffixet "-ium", hvad har disse grundstoffer så egentlig til fælles? Og hvad adskiller dem? Kan man spise dem? Thomas Just Sørensen, professor i kemi på Københavns Universitet, er heldigvis med igen i dagens afsnit, til at åbne elektronskallen på den første vertikale række i det periodiske system og afdække deres mysterier - Når vi i denne uge tager ordentligt hul på det periodiske system. Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 38. Det periodiske system kan beskrives på mange måder; Et billede af nogle stablede kvadrater på et kort i skolen, en tabelarrangering af grundstofferne eller indholdsfortegnelsen på hele vores univers (indtil videre...) Kort sagt er det periodiske system en sjov størrelse, som nok ikke fylder så meget for de fleste - men det burde den virkelig. For dette ensidede todimensionelle opslagsværk, vi alle er vokset op med, er en genial tabel over alle kemiske grundstoffer, fra brint til uran og grundstof 114. Det periodiske system er i sin eksistens legemliggørelsen af de tusinders livs forskning der har lagt den forinden. Derfor har vi, i dagens afsnit, Thomas Just Sørensen, professor i kemi ved Københavns Universitet, til at forklare det periodiske systems tilblivelse og benyttelse. Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 37. Vi har snakket om perioden Kambrium; eksplosionen af liv. Men lige efter Kambrium, kommer endnu en periode, nemlig Ordovicium. Ordovicium har ikke den samme brand-værdi som Kambrium, men den er ikke desto mindre lige så vigtig for det livets historie - Og derfor er det netop den periode vi skal snakke om i dag...Og heldigvis har jeg endnu engang Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om det liv vi finder i Den Ordoviciske Periode og hvordan det havde betydning for det liv vi har i dag.Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 36. Blob. Ja, blob - Det beskriver bedst de runde aftryk med tværgående striber vi finder i fossilerne af det tidligste dyreliv. For før Den Kambriske Eksplosion var der nemlig også dyr; de havde dog ikke knogler, hverken indeni eller uden på. Derfor har jeg, i dagens afsnit, heldigvis Thomas Bang Holm, palæontolog ved Statens Naturhistoriske Museum, til at dykke med ned og fortælle om de alien-lignende skabninger vi kalder "Det tidlige dyreliv" - fra lige før, til og med Kambrium. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 35. I sidste afsnit snakkede vi om hvad disse små strenge af "kode", vi kalder virus, egentlig er. I dette afsnit kommer vi nærmere hvordan de er; hvordan muterer de? hvordan var de for 1000 år siden? og kunne man forestille sig en verden uden virusser? Til at snakke med mig om det, har jeg endnu engang Lasse Vinner som er laboratoriechef ved Globe Institute ved Københavns Universitet. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 34. Virusser; de er meget små og når de kommer ind i din krop, kan de gøre dig syg. Vi kan takke virusser for forkølelse, AIDS, skoldkopper, mæslinger, influenza, corona og meget, meget mere. Men på trods af dens uhyrligheder, er denne lille streng biologisk "kode" så overhovedet godt for noget? Og hvordan kommer de ind i din krop til at starte med? Og værst af alt, er de egentlig levende? Alt det og lidt til vil Lasse Vinner gøre os meget klogere på i denne uges "Hva så?! forklarer alt".Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 33. Vi har haft fem store masseudryddelser på jorden, hvor der altså er mistet over 50% af alt liv - Men efter hver masseudryddelse af liv, har der naturligvis været en genopblomstring af liv. Det er bl.a. det Tais Wittchen Dahl forklarer i denne uges "Hva så?! forklarer alt". Men derudover får vi malet et billede på hvorfor og hvordan iltning af vores jord og atmosfære hænger sammen med livet selv, og hvordan Co2 muligvis gør det samme. Kort sagt er der ekstra meget information i denne onsdags afsnit! Rigtig gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 32. Adam Price gæster denne uges "Forklarer alt", for at fortælle om fortællingen om det hele. Adam er bl.a. manuskriptforfatteren bag serier som Borgen, Anna Pihl, Herrens Veje og mange flere. Men dagens historie handler ikke om en stærk hovedrolle der prøver at balancere sit privat- og arbejdsliv, dagens historie handler nemlig om universets begyndelse...For selvom vi er ret sikre på hvordan universet startede, så ligger der en fortælling i universets begyndelse som unægteligt bliver fortalt af sin fortæller - Nemlig mennesket. Hvordan føles "Big bang" dramaturgisk? Kan menneskets historie aktinddeles? Og er universets begyndelse overhovedet en god historie? Alt det, lidt Godfather, lidt Borgen og meget mere i denne uges ekstraordinære afsnit af "Hva så?! forklarer alt". Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 31. Hvis en giraf har strukket sig hele sit liv og får en længere hals, får den så unger der har en længere hals? Kommer vi egentlig fra Asien? Og hvem kan ikke glemme atomteorien med de fire grundelementer; vand, ild, jord og luft - Hvad blev der egentlig af den? I dagens afsnit viser Troels Petersen os rundt i en håndfuld gale, forkerte og afviste teorier. Teorier vi nok ikke står direkte på skuldrene af, men snarere har taget afspring fra. For selvom en teori er gal på den, kan den i værste fald fortælle os at den i sig selv kan udelukkes og i bedste fald fortælle os at tampen brænder... Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 30. Mange emner er gået igen over de sidste 29 afsnit, men ét ord er alligevel ofte nævnt som enten en styrkemarkør eller en kommentar - Og det er nemlig "Nobelprisen". Det er indlysende at denne prestigefyldte internationale hæderspris ikke blot er en bisætning værdi, den fortjener naturligvis sit helt eget afsnit. Så i forlængelse af nyheden om vores egen Nobelprisvinder i kemi, Morten Meldal, er Troels Petersen i studiet i dag, for at kortlægge en hall of fame af nobelpristagere, og deres gerninger, indenfor fysikkens verden.

Afsnit 29. Vi har haft liv i nogle hundredemillioner år nu og alt er skæppeskønt... Men hov, hvad er det? Er det en verdensomspændende katastrofe der udsletter over halvdelen af alle dyrearter på Jorden? Igen? Og igen? Og igen? Masseudryddelser er altødelæggende, både Per definition og af natur, men heldigvis er de sjældne - De er kun, overordnet set, opstået fem gange. Men hvad kan Stevns Klint fortælle os om de mest katastrofale begivenheder i livets historie? Hvad udløser egentlig en masseudryddelse? Og er vi midt i en lige nu? Alt det, og meget mere, har Tais Wittchen Dahl heldigvis svar på i denne onsdags "Hva så?! forklarer alt". Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 28. Vi er i 1970, de flerfarvede BH-løse tankegange fylder ikke kun i tidsånden men også i videnskaben. Dette afsnit er nemlig en ode til James Lovelock's "Gaiateori". Miljøforholdene på planeten jorden bliver reguleret af de levende organismer der lever på den; Sådan lyder den symbiotiske tanke fra James Lovelock, da han fremsatte teorien i 70'erne. Vedligeholder liv automatisk de gode livsbetingelser på jorden? Havde Lovelock (delvist) ret? Dette er et par af de mange spørgsmål Tais Wittchen Dahl skal parere i denne uges "Hva så?! forklarer alt". Gå fornøjelse!

Afsnit 27. En lov fortæller "hvad", men en teori fortæller "hvorfor". Og i dette afsnit dykker vi ned i "hvordan" vi er kommet frem til de teorier vi forstår vores verden med i dag. Vores viden står på skuldrene af noget vi vidste engang og alle vores teorier er dannet med byggeklodserne fra datidens viden. Så i dagens afsnit dykker vi ned i de tre store spørgsmål; Hvor stor? Hvor lang tid? Og hvad er det lavet af? I vores rejse til svarene på de spørgsmål mellemlander vi i Babylon, det gamle Egypten, Indien, Kina og Grækenland. Og heldigvis har vi Troels Christian Petersen med til, igen, at gøre os lidt klogere, og svare på om vi egentlig overhovedet har svar på disse tre fundamentale spørgsmål endnu! Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 26. Dette afsnit er en special og en afstikker fra vores originale tidslinje. For efter at være kommet mange milliarder år ind i universets historie, dukker der altså en masse spørgsmål op; Hvorfor smider vi ikke bare atomaffald ind i solen? Er der større chance for at vi møder aliens end robotter? Skal vi have en rumelevator? Og mange, mange flere... Denne uges "Forklarer alt" er altså endnu et one-off afsnit, hvor Troels Christian Petersen denne gang får lov til at agere skydeskive for alskens spørgsmål, overvejelser og andre potentielle naturvidenskabelige nybrud af Nobel-kaliber. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 25. Saturn, med sit store smukke ringsystem. Planeten, der i sin eksistens, er manualen til hvordan en rigtig planet ser ud. Den store gaskæmpe med det gullige blik i øjet - men ikke et ulækkert Io-agtig gulligt blik, men snarere et stoisk romersk-gudsk blik. Men hey, hvad laver de organiske molekyler på dens måne Enceladus? Og hvorfor er Saturns ringe måske kun til låns? Og hvad er de ringe egentlig lavet af? Alt det, og meget mere, i denne onsdags "Hva så?! forklarer alt". Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 24. Dagens emne er verdenshistoriens andet big bang - Men denne eksplosion forklarer ikke universets oprindelse, den markerer nemlig en enestående periode af evolutionær nyskabelse! Denne periode var kort sagt Darwin's våde drøm; Nogle fik tænder og andre fik skjold. Nogle spiste alger og andre spiste lort. Derudover kom livet også på land i denne periode. Men hvordan kom livet på land? Og hvem kom på land? Og hvad skulle man overhovedet på land, når der nu var så fedt og frodigt nede på havbunden? Alt det, og meget mere, giver Tais Wittchen Dahl os svar på, når vi hænger i vores U-båd og beskuer Den Kambriske Eksplosion... Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 23. Vi har liv, fotosyntese og en jord der er rar at være på - Hvad mere skal man bruge? ...en del mere, åbenbart. For i dagens afsnit guider Tais os i gennem de milliarder af år fra livets spæde begyndelse, til det evolutionære gennembrud at to celler sætter sig sammen. Sidstnævnte er lige så meget en revolution som det er en evolution, for dette samarbejde er én af de helt store milepæle vi som mennesker kan takke vores eksistens for. Teamwork makes the dream work - Og med en lille smule held, kan 1+1 blive til 1. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 22. Dette afsnit er næste bind i sagaen om vores solsystem, denne gang tager vi fat i Neptun og Uranus; De to gigantiske iskæmper. I de yderste baner af vores solsystem, hvor planeter bliver forsømt af solens lys og varme, ligger de to frosne planeter. Hvorfor kaldes Uranus "Den væltede planet"? Og hvordan triller den rundt om solen, frem for at snurre? Hvordan kan man se at der "mangler" en planet i solsystemet? Og hvorfor er Miranda så grim? Der er mange spørgsmål om vores to yderste planeter - Men heldigvis sidder Tina Ibsen klar til at besvare dem alle sammen i vores rumskib på kanten af solsystemet. Gå fornøjelse, Christian!

Afsnit 21. Broen fra livløse molekyler til liv er lagt og vi kan nu bare slappe af og vente på at blive til mennesker... Eller kan vi? For dagens afsnit handler nemlig om livet fra dets oprindelse til dets udvikling af fotosyntese, samt det gådefulde miljø, der fostrede klodens første liv. Stedet er jorden, ikke for varmt og ikke for koldt, ikke for tørt og ikke for vådt - Det perfekte sted at dyrke selvreplikation i en vandpyt. Og det er nemlig i denne vandpyt at dagens afsnit foregår - I livets fond, i livets vugge, i grunden til at vi er her i dag. Gå fornøjelse!

Afsnit 20. Dagens afsnit er en opskrift på hvordan man laver Planeten Jorden - Langtidstilberedt med et fløjlsblødt indre under et knasende sprødt lag klippe med liv på, hvilket ganske enkelt er uimodståeligt. Stegetiden for vores planet afhænger selvfølgelig af størrelsen, men den skal faktisk opfylde en række betingelser for at få den rette diversitet og forhåbentligt pynte sig selv med liv. Planeten Jorden fungerer til alle anledninger og kan nemt tilberedes på eftervarmen af universets begyndelse. Følg med i dagens afsnit, for at finde ud af hvordan du også kan lave din egen Planeten Jorden med liv på. Gå fornøjelse!

Afsnit 19. Visdom er at vide, hvad du ikke ved. Og det er denne uges afsnits omdrejningspunkt, når vi skal snakke om alt det, vi ikke ved (...endnu). Hvorfor er universet fladt og ens i alle retninger? Og hvorfor skifter neutrinoen ham? Dette, og meget mere, vil Troels Petersen give sit bedste svar på hvorfor vi ikke ved. Troels har massere af viden og information, men ingen svar, når han fortæller os om alt det vi ved, vi ikke ved. Gå fornøjelse!

Afsnit 18. Hos CERN har ekstremerne gode vilkår; for CERN huser nemlig det største antal kloge hoveder i verden og er det største laboratorie nogensinde. Derudover, huser CERN også LHC acceleratoren, som er den største partikelaccelerator nogensinde - Denne er skabt for at skyde det mindste i hele verden (partikler) afsted med den højeste fart vi nogensinde har skabt (99.9999991% af lysets hastighed). Troels arbejder ved ATLAS-eksperimentet hos CERN og målet med denne uges afsnit er derfor at gøre os en lille smule klogere på hvad denne partikelfysiks paradislignende fabelland egentlig er til for. Higgs-partiklen, højskolestemning, Large Hadron Collider og ekstremt meget mere i denne uges, lidt specielle, "Hva så?! forklarer alt". Gå fornøjelse.

Afsnit 17. Mars og Jorden; To søskende, der er vokset fra hinanden. En gold ødemark, en våd klippe. Listen med deres forskelligheder er efterhånden længere end den med deres ligheder. For det eneste de har til fælles nu, er at de begge er klippeplaneter i vores solsystem... eller er det nu også det? Med mig i dag har jeg, endnu en gang, astrofysiker og vært på podcasten "Rumsnak" - Tina Ibsen! Og i dag er vi de to mennesker imellem de to planeter, der både skuer ud over Elon Musk's kommende rustrøde koloni og omfavnes af den selv samme mands hjemplanet, som dens hav, der aer sin klippe, som en stor blå hånd. Gå fornøjelse.

Afsnit 16.Udover Jorden, er det nok den planet vi har omtalt mest i Hva så?! forklarer alt. I dag skal vi snakke om solsystemets største af slagsen og selvom hun er fuld af gas, har vi altid kunne regne med hende. I dag skal vi nemlig snakke om, Jupiter. Med mig har jeg endnu en gang astrofysiker og vært på podcasten “Rumsnak”, Tina Ibsen, som er klar på at svare på alle mine spørgsmål

Afsnit 15. Vores solsystem består af andet end vores enorme sol og en håndfuld planeter. Der hænger også et ring af kæmpe store stykker sten og is. Og der er ikke kun et af disse såkaldte “bælter”. Og ud over det, fiser der også asteroider rundt på deres helt egen fun-ride. Med mig til at svare på alle mine spørgsmål, har jeg endnu en gang astrofysiker Tina Ibsen. Lille sidenote, håndværkere gik i gang med at smadre en væg mens vi indspillede afsnittet, men Christoffer har gjort sit bedste for at fjerne det så meget han kunne. Gå’fornøjelse.

Afsnit 14.I ved vi, at der findes tusinder og atter tusinder af planeter rundt om fremmede stjerner, men sådan har det ikke altid været. Faktisk er alle exoplanter vi kender i dag, fundet i min levetid og det ikke været let. I dagens afsnit skal vi snakke om hvordan vi er lykkes med at se “natsværmere” omkring “lamper”, tusinder af kilometer borte. Endnu gang har jeg Troels Christian Petersen, lektor ved Niels Bohr Institutet med til at svare på alle mine spørgsmål. Gå’fornøjelse

Merkur og Venus er navne fra den romerske mytologi, men også navnene på de eneste planeter der er tættere på solen end vi er, men hvad er de for nogen, disse inderste himmellegemer i vores solsystem? Det vil jeg vide mere om og derfor har jeg inviteret astrofysiker og vært på podcasten Rumsnak, Tina Ibsen i studiet for at spørge om. Podcasten RumSnak: https://sptfy.be/rumsnak

Afsnit 12.I dagen afsnit skal vi snakke om absolut ingenting. Altså, det skal handle om “ikke noget”. F.eks kan du tage en mælkekarton og hælde alt ud af den og bagefter flyve ud til den tommeste del af universet og fylde den helt op med ingenting? Til at tage med mig derud i rumskibet, har jeg endnu en gang Troels Christian Petersen fra Niels Bohr Institutet.Gå’fornøjelse

Afsnit 11. I sidste afsnit snakkede vi om hvorfor har vi religion, mens vi i dette afsnit, kommer mere ind på forskellen på de tidlige religiøse tanker og dem vi kender fra i dag. Til at snakke med mig om det, har jeg endnu en gang Mikael Rothstein, lektor og religionshistoriker ved Syddansk universitet.Gå'fornøjelse

Afsnit 10. Nu har vi igennem de sidste afsnit snakket om hvordan det hele begyndte, men der er jo en anden fortælling end den naturvidenskabelige, nemlig den religiøse. Hvornår begynder den religiøsetankegang og hvorfor tror vi den opstod? Til at snakke med mig om det, har jeg i dag fået besøg af Mikael Rothstein, lektor og religionshistoriker ved Syddansk universitet.Gå'fornøjelse

Afsnit 9. Lys er en fundamental forudsætning for liv som vi kender det, men hvad er det? Er det stof eller en bølge? Kan vi se alt lys eller er noget usynligt for os? Og hvis vi en gang har troet det var uendeligt hurtigt, hvordan har vi så målet det? Det er hvad Troels Christian Petersen, lektor ved Niels Bohr Institutet og jeg, Christian Fuhlendorff, 10 klasse fra Løjtegårdsskolen skal tale om i dag.Gå'fornøjelse

Afsnit 8. En masse gas har samlet sig, plus lidt rester fra tidligere stjerner. Nu tager tyngdekræften endnu en gang fat og går i gang med at skabe vores helt eget solsystem som vi kender det, med en stjerne og en god håndfuld planeter. For at rejse sikkert igennem denne periode har jeg endnu en gang allieret mig med lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 7 Når vi kigger ud i universet, ser vi stjerner og galakser, men de dækker faktisk kun omkring 5 procent af det der er, resten, de 95 procent kan vi ikke se og skræmmende nok, vi ved ikke en gang hvad det er. For der må være et stof derude som holde sammen på den hele, men det ser også ud som om der er en energi, der er ved at rive det hele fra hinanden. Til at snakke om det, er jeg så heldig endnu en gang, at lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 6 I dette afsnit skal vi snakke om matematik, for hvis de foregående 5 afsnit overhoved skal give mening, er jeg nød til at forstå dette fænomen, for hvad er matematik? Er det bare menneskers måde at se universet på eller er det den måde hvorpå universet taler til os? I dag stiller jeg spørgsmålet, er matematik noget vi har fundet eller opfundet? Til at fortælle om det, har jeg, lektor ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet, Mikkel Willum Johansen. Er du klar til at få lidt hovedpine?Gå fornøjelse, Christian

Afsnit 5 I en tåge af brint og helium, hænger vores efterhånden hårdt prøvede rumskib og mens en masse er sket i det små, begynder der nu at ske noget i det store. Kæmpe stjerne hopper nu ind på scenen og blander sig i vores episke fortælling. Gør jer klar, for nu forsætter Troels Christian Petersen fra Niels Bohr Institutet og jeg vores historie. Vores alles historie. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 4 I dette afsnit hopper vi op i rumskibet og prøver at forstå, det sorte får af naturkræfterne, nemlig tyngdekraften. For nu har vi et univers, men vi mangler galakser fyldt med stjerner, men der skal rummet have lidt hjælp, af denne underligt kraft. Til at fortælle om det, har jeg lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 3 Ingen regler, uden noget de regler skal bestemme over. Nu skal vi snakke om “stof”. Vi skal snakke om alt det, alt er lavet af. Fra det mindste atom, til den største stjerne. Til at fortælle om det, har jeg lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Lyt med og få lagt et par brikker mere i dit verdens billede. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 2 Intet univers, uden regler. I dette afsnit snakker vi om de 4 naturkræfter, som alt vi kan se omkring os spiller efter. Faktisk også alt det vi ikke kan se. Jeg har atter besøg af lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Og husk, det gør ikke noget I ikke forstår det hele, det gør jeg heller ikke. Gå fornøjelse, Christian.

Afsnit 1. Jeg har sat mig for at forklarer det hele og så er et naturlig sted at starte jo ved universets begyndelse, bedre kendt som The Big Bang, men jeg gør det ikke alene, så jeg har allieret med lektor ved Niels Bohr Institutet, Troels Christian Petersen. Nu begynder rejsen og jeg håber I tager med. Gå fornøjelse, Christian.