Filtrar por gênero

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil vide mere

Jyllands-Posten

Få perspektiv på de vigtigste og mest interessante aktuelle dagsordener med lyden af Jyllands-Posten. I nyhedspodcasten Hvis du vil vide mere tager vært Jacob Grosen dig ind i kernen af historierne i selskab med avisens journalister, korrespondenter og redaktører samt gæster fra hele landet. Følg med alle hverdage kl. 04.30 lige der, hvor du normalt finder dine podcasts. Hvis du vil vide mere.

112 - Mette Frederiksens sidste 1. maj som statsminister?
0:00 / 0:00
1x
  • 112 - Mette Frederiksens sidste 1. maj som statsminister?

    Er Mette Frederiksen på vej mod et topjob i international politik? Det spørgsmål har statsministeren og Socialdemokratiet skullet forholde sig til i snart et år.

    Rygterne om Mette Frederiksens fremtid har skabt usikkerhed i regeringen og frustration internt i Socialdemokratiet. Selvom hun selv flere gange har afvist, at hun er på vej videre, ser spekulationerne ikke ud til at stoppe foreløbig.

    For i løbet af i år skal flere europæiske topposter besættes, og Jyllands-Postens research afslører, at Mette Frederiksens navn er i spil.

    Gæst: Martin Kaae, politisk journalist på Jyllands-Posten

    Vært: Jacob Grosen

    Tilrettelægger: Mathias Bonde

    Klip og produktion: Julie Lindhardt Høimark

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 01 May 2024
  • 111 - Kvoter for usunde danskere?

    Det går på mange måder den forkerte vej med danskernes sundhed.
    Vi motionerer mindre, flere bliver overvægtige, sygefraværet på både offentlige og private arbejdspladser stiger, og virksomhederne kan ikke skaffe arbejdskraft nok.
    Det vil Dansk Arbejdsgiverforening lave om på med et nyt udspil, som skal sikre, at kommunerne gør os alle sundere, så flere kan arbejde – og i længere tid.
    Arbejdsgiverne vil have, at regeringen laver en national strategi med en række forpligtende mål for, hvor mange overvægtige, inaktive, rygende og dårligt sovende borgere der må være i kommunerne.
    Men hvordan skal det foregå i praksis? Hvorfor skal arbejdsgiverne blande sig i, hvordan danskerne lever, når de har fri?
     
    Gæst: Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Nicolai Dupont

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tue, 30 Apr 2024
  • 110 - Treårige Solveig mister hørelsen

    Treårige Solveig Rasmussen Nordtug er tæt på at være fuldstændig døv på det ene øre, og hun risikerer at miste hørelsen på det andet. 

    Hun har en virus i sig, som ikke blev opdaget, da hun blev født. Hvis den var blevet opdaget, kunne Solveigs voldsomme høretab måske være undgået.

    Derfor kæmper Solveigs mor, Gitte Teglgaard Nordtug, nu en kamp for, at man skal teste nyfødte babyer for virussen, så andre ikke skal opleve det samme.

     

    Gæst: Gitte Teglgaard Nordtug
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte

     

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 29 Apr 2024
  • 109 - Skønhedsdronningen på ni år

    Piger helt ned til fire år deltager hvert år i skønhedskonkurrencen International Junior Miss UK i den østengelske by Trowbridge. 
    De strømmer til byen fra hele Storbritannien med håb om at få en krone og titlen som Miss United Kingdom, der giver adgang til den internationale konkurrence i USA.
    Journalist Klara Trebbien Rasmussen var med, da årets skønhedskonkurrence blev afviklet, og i dagens episode tager hun dig med bag om den milliardindustri, som skønhedskonkurrencer for børn er.
     
    Gæst: Klara Trebbien Rasmussen, journalist på Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Lydoptagelse: Emilie Toldam Futtrup, fotograf på Jyllands-Posten
    Klip og produktion: Nicolai Dupont 

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 26 Apr 2024
  • 108 - Det store børneeksperiment?

    Mette Frederiksen har flere gange pointeret, at velfærdssamfundet kræver, at flere skal smøge ærmerne helt op. Flere skal arbejde mere. Mindre fritid. Mindre deltid.
    Langt de fleste små børn bliver passet i dagtilbud i mere end 30 timer om ugen, og Socialdemokratiets Kaare Dybvad Bek roser de forældre, som henter deres børn fem minutter i lukketid. 
    Men samtidig viser den eneste kvalitetsundersøgelse på området, at kvaliteten af landets vuggestuer og dagplejer bredt set slet ikke er god nok. Hvis vi skal arbejde mere, betyder det, at børnene skal passes mere i de utilstrækkelige institutioner.
    Er vi som samfund ved at gennemføre det store børneeksperiment? 

    Gæst: Jamilla Sophie Alvi, journalist på Jyllands-Posten
    Vært: Jacob Grosen
    Tilrettelægger: Mathias Bonde
    Klip og produktion: Pernille Skytte 

    Der er lånt klip fra DR.

    Læs hele artiklen på jp.dk her

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 25 Apr 2024
Mostrar mais episódios