Podcasts by Category

KRANIEBRUD

KRANIEBRUD

Radio4

De tre videnskabsnørder Julie Harboe, Emma Holtet og Peter Løhde giver os hver dag overraskende og tankevækkende vinkler på alverdens fænomener, når de besøger forskellige videnskabsgrene for at komme bagom, ind i og rundt om dagens emne.

2122 - "Danmarks bedste flyver" styrtede ned og overlevede en uge i Atlanterhavet
0:00 / 0:00
1x
  • 2122 - "Danmarks bedste flyver" styrtede ned og overlevede en uge i Atlanterhavet

    Han blev kaldt Danmarks bedste flyver, selvom han faktisk faldt ned flere gange, for den sønderjyske pilot Christian Johansen var noget helt specielt. Vi dykker ned i hans vilde liv - bl.a. dengang han blev den første pilot til at flyve på forbryderjagt, og hvordan han sad på en havareret flyvemaskine i en uge lagt ude i Atlanterhavet. Herigennem bliver vi også klogere på hvilke slags mennesker der, som Christian Johansen, kaster sig ud i livsfarlige eventyr. Medvirkende: Rene Rasmussen, forfatter til "Danmarks bedste flyver" og museumsinspektør på Museum Sønderjylland & Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 26 Apr 2024
  • 2121 - 36 timer i isolationskammer skal gøre os klogere på stofskiftet

    Forestil dig at bo på syv kvadratmeter i op til flere døgn. Hvis du er klaustrofobisk anlagt lyder det måske ikke rart. Men det er forholdene for forsøgspersonerne på Steno Diabetes Center Aarhus. Her har man for nyligt fået installeret nogle af Danmarks eneste hermetisk forseglede metabolske kamre, hvor forsøgspersoner lige nu indgår i et eksperiment der skal gøre os klogere på stofskiftet. Peter Løhde har besøgt kammeret for at blive klogere på potentialet som de to kamre gemmer på... Medvirkende: Niels Jessen, forskningschef, Steno Diabetes Center Aarhus og Simon Bøggild Hansen, læge og ph.d.-studerende ved Steno Diabetes Center Aarhus og Hormon- og Knoglesygdomme ved Aarhus Universitetshospital. Vært: Peter Løhde

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Thu, 25 Apr 2024
  • 2120 - Den danske kaffehistorie - kællingedrikken blev et hit

    I dag er vi et af de lande der drikker allermest kaffe, men der var engang, hvor Danmark faktisk var et udpræget tedrikker-land. Så hvornår og hvordan tog kaffen over? Hvorfor er der så meget status forbundet med vores forbrug - ikke bare på caféerne, men også ude i de private hjem? Og hvordan udviklede de opkvikkende, varme og kostbare dråber sig fra "kællingedrik" til hvermandseje? Medvirkende: Annette Hoff, historiker, forfatter og tidligere museumsinspektør i Den Gamle By. Vært: Emma Elisabeth Holtet

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Wed, 24 Apr 2024
  • 2119 - Danske forskere udvikler en pille mod demens

    Lige nu er kliniske forsøg i gang, hvor testpersoner afprøver effekterne af en dansk-udviklet pille mod demens - nærmere betegnet den meget aggressive og arvelige frontotemporal demens. Men hvor langt er der fra forsøgets nuværende fase til, at en pille mod demens rent faktisk kan udskrives af lægerne? Hvad er demens egentlig for en sygdom, og hvad kan vi gøre i dag, ved hjælp af bl.a. motion og kost, for at bekæmpe den? Hertil hører vi fra en pårørende, om hvordan det er når ens nærmeste rammes, samt hvilke tanker deres diagnose sætter i gang ift. ens egen sundhed, gentests og fremtid. Medvirkende: Professor Anders Nykjær, pårørende Henriette Bolin Laursen. Vært: Emma Elisabeth Holtet

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Tue, 23 Apr 2024
  • 2118 - Derfor er opioider Danmarks farligste rusmiddel

    Flere hundrede danskere bliver hvert år indlagt med forgiftninger fordi de har misbrugt smertestillende lægemidler. I de værste tilfælde dør de. Det er ikke uden grund, at tre af Danmarks retsmedicinske institutter nu åbent kalder opioider for det allerfarligste rusmiddel. Men hvad er det, der gør opioiderne så farlige? Og hvilke konsekvenser er det, som de hver dag konfronteres med på de retsmedicinske institutter? Medvirkende: Charlotte Uggerhøj Andersen, overlæge ved Klinisk Farmakologi på Aarhus Universitetshospital og Klinisk Lektor på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet og Jacob Viczy Kragh, ph.d. i medicinhistorie og forfatter. Vært: Peter Løhde.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Mon, 22 Apr 2024
Show More Episodes