Podcasts by Category

5 Skud

5 Skud

TV2 ØST

Fem skud dræbte en aprilaften i 2019 en 18-årig mand i et boligområde i det vestlige Holbæk.

Podcasten ’5 Skud’ fra TV2 ØST fortæller over fem afsnit historien om bandekrigen i Holbæk mellem rockerklubben Bandidos og en gruppe drenge og unge mænd fra byens boligområder Ladegårdsparken og Vangkvarteret. Politiet døber dem Vanggruppen.

Krigen, der foregår i den kriminelle underverden og spreder frygt i hele byen, resulterer i at Bandidos bliver smidt ud af Holbæk.

Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, politirapporter, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

7 - Kidnappet [bonusafsnit]
0:00 / 0:00
1x
  • 7 - Kidnappet [bonusafsnit]

    Da en 18-årig mand blev dræbt af fem skud under en bandekrig i Holbæk, blev to mænd med tilknytning til rockerklubben Bandidos idømt fængsel på livstid. Men de nægtede sig skyldige og ankede dommen. TV2 ØST genoptager sagen og beskriver, hvordan situationen er i den nordvestsjællandske stationsby. Retsreporter Jessica Skovmose forklarer sagen. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Mon, 19 Dec 2022
  • 6 - Teaser: Ny podcast fra TV2 ØST

    TV2 ØST er nu klar med en ny podcast. I podcasten "Dømt til døden" fortæller vi historien om modstandskvinden Monica Wichfeld. Hun var den første kvinde i Danmark, der blev dømt til døden af nazisterne. Hun boede på godset Engestofte på Lolland og levede et vildt jetsetliv, indtil hun kastede sig ind i den brutale modstandskamp.

    Find "Dømt til døden" der, hvor du finder podcasts.

    Mon, 19 Dec 2022
  • 5 - Gadekampen [1:5]

    Store dele af Holbæk er i sommeren og efteråret 2018 hårdt plaget af en voldsom bandekrig mellem rockerklubben Bandidos og en gruppe drenge og unge mænd fra byens boligområder Vangkvarteret og Ladegårdsparken. Politiet døber dem Vanggruppen.

    Men hvorfor blusser bandekonflikten op? Hvordan tør Vanggruppen tage kampe op mod den veletablerede rockerklub? Og hvorfor kulminerer det med fem skud, der dræber en 18-årig mand i april 2019? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer konflikten. Vært er Thomas Albrektsen

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det første af i alt fem afsnit.

    Thu, 24 Jun 2021
  • 4 - Økseoverfaldet [2:5]

    Tre biler pakket med muskuløse mænd drejer rundt om hjørnet og bremser hårdt op foran busstoppestedet i boligområdet Vangkvarteret i Holbæk. Her står fire unge og venter på bussen. Ud springer mellem 10 og 15 mænd. Flere af dem er maskerede. De har økser, køller, hamre og knive i hænderne. Nu eskalerer bandekrigen mellem Bandidos og Vanggruppe. Men hvorfor bliver de unge overfaldet? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer konflikten. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det andet af i alt fem afsnit.

    Thu, 24 Jun 2021
  • 3 - Brandbomberne [3:5]

    Den brandbare væske skvulper i glasflaskerne, mens en gruppe unge mænd klædt i sorte hættetrøjer nærmer sig rockerklubben Bandidos’ klubhus i det centrale Holbæk. Naboerne til klubhuset er på vej i seng, om få minutter vil bandekrigen bogstaveligt blusse op. Men hvorfor angriber gruppen Bandidos? Og hvordan tør de? Retsreporter Jessica Skovmose forklarer konflikten. Vært er Thomas Albrektsen.

    Podcasten Fem Skud bygger på retsbøger, vidneforklaringer, artikler, nyhedsindslag, øjenvidneberetninger samt interviews med politi og naboer til bandekrigen. Det har ikke været muligt at få interviews med repræsentanter fra hverken Bandidos eller Vanggruppen.

    Dette er det tredje af i alt fem afsnit.

    Thu, 24 Jun 2021
Show More Episodes