Podcasts by Category

Copenhagen Sundays

Copenhagen Sundays

Copenhagen Sundays

Updates om F.C. København fra det største uafhængige medie om FCK. Følg vores podcast så du ikke går glip af de nye afsnit. Kan du lide os? Husk at give os et like eller en bunke stjerner i din foretrukne podcast app!

323 - SUNDAYS PODCAST #112: GENERALFORSAMLING – KRISEN GLEMT FOR EN STUND
0:00 / 0:00
1x
  • 323 - SUNDAYS PODCAST #112: GENERALFORSAMLING – KRISEN GLEMT FOR EN STUND

    SUNDAYS PODCAST #112: GENERALFORSAMLING – KRISEN GLEMT FOR EN STUND

    F.C. København har endelig fået en sejr i mesterskabsspillet, men ligge fortsat på en grim 3.-plads – med tung tigerånden i nakken. Spillet er ikke prangende og i det hele taget hakker lokomotivet lidt – eller måske meget.

    Det skal vi tale om i dag, men det bliver også en udsendelse, hvor du kommer til at høre ord som formandsberetning, vedligeholdelsesefterslæb, hjemfaldspligt og fristforlængelse.

    Parken Sport & Entertainment – selskabet der nu er holdingselskab for F.C. København – har nemlig afholdt ordinær generalforsamling, og det skal vi tale en masse om. Vi starter dog med lidt fodbold…

    Velkommen tilbage til Sundays Podcast.

    Nyheder fra FCK-land, 25 år er gået, ugens store historie og ugens spiller. 

    Tidskoder:

    00:39  Intro og hej!

    01:46  Sidste nyt: ENDELIG en sejr i Mesterskabsspillet, 15-årige Mads Jørgensen til FCK Talent, Sejr over SIF i søndags, Grønkjær i Legends Club. Og græsset.

    26:00  ProTreatment

    28:12  25 år er gået: Sejr over B.93

    33:35  Ugens store historie: GENERALFORSAMLING – KRISEN GLEMT FOR EN STUND

    58:46  Ugens spiller: U19-træneren…

    Støt Copenhagen Sundays! Vi taler også om vores støtte/medlemskoncept. Det kan du læse mere om her:

    https://copenhagensundays.memberful.com/join


    Episoden er optaget i Parken, tirsdag den 25.4.2024.

    Værter: Hilda Fro Prins Kløvedal Hickling, Michael Rachlin og David E. Bastian-Møller.
    Sundays Podcast. Episode #112 .Podcast fra Copenhagen Sundays.

    Thu, 25 Apr 2024 - 1h 02min
  • 322 - SPECIAL: EFTER GENERALFORSAMLINGEN

    SPECIAL: EFTER GENERALFORSAMLINGEN

    Sportsdirektøren, formanden og direktøren.

    Tirsdagens ordinære generalforsamling i Parken Sport & Entertainment kom, særligt efter spørgsmål fra salen, til at handle om de netop annoncerede renoveringer af Parken og træningsanlægget Nummer 10. Og om erstatningen af William Kvist – med en ny fodboldmæssig kompetence og hoppeforbuddet på B-tribunen, og Copenhagen Sundays forsatte snakken efter generalforsamlingen.

    Her talte vi nemlig med Sportsdirektør Peter Christiansen, nyvalgt bestyrelsesformand Henrik Møgelmose og direktør Jacob Lauesen.

    Du kan høre de tre interviews her.

    En special fra Sundays Podcast.

    Optaget i Parken, tirsdag den 23. april 2024.
    Lyd og produktion: Copenhagen Sundays.

    Wed, 24 Apr 2024 - 26min
  • 321 - GULDOMETERET 4: ENDELIG TRE POINT, MEN GULDET SYNES LANGT VÆK

    GULDOMETERET: ENDELIG TRE POINT, MEN GULDET SYNES LANGT VÆK

    Sejr over Silkeborg – ikke prangende, men tre point. Og Farzam hjælper ikke meget på humøret.

    Velkommen til GuldOmeteret, en Mesterskabsspils-podcast fra Sundays Podcast. Og et samarbejde mellem Absalons Radio og Copenhagen Sundays.

    Gennem hele slutspillet vil vi, dagen efter F.C. Københavns kampe, tage temperaturen på løvernes guldchancer, og pege på vores aktuelle bud på guld, sølv og bronze.

    “Vi” er David Bertelsen fra F.C. København podcasten Absalons Radio og David E. Bastian-Møller, redaktør på Copenhagen Sundays.

    Hver uge vil vi ringe til “en voksen” – i denne uge journalist og udlandskorrespondent på Tipsbladet og Better Collect, Farzam Abolhosseini.

    F.C. København fik søndag aften, i Herning, endelig en sejr i Mesterskabsspillet. Det så dog langt fra prangende ud, mod slutspillets bundprop, og på vestegnen kværnede bif videre og var ikke uheldige mod FCM, som gerne skulle have taget point fra ligaens nummer ét. Derfor er David og Davids mandagshumør ikke i top. Og hvis de tror, at et opkald til Farzam Abolhosseini hjælper, så tager de fejl… Han er dog noget mere optimistisk på FCKs vegne end de to FCK-fans.

    Så hvordan ser det aktuelt ud med F.C. Københavns guldometer, og hvem ender, hvor i top tre. Det taler vi med Farzam om, og det taler David og David om i studiet.

    God fornøjelse! FORZA FC!

    GULDOMETERET episode 4, sæson 1.

    Optaget i Parken tirsdag den 22. april 2024.
    Værter: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.
    Redaktion: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.

    Mon, 22 Apr 2024 - 36min
  • 320 - MIT KØBENHAVN: MANDEN MED TALENTERNE, SUNE SMITH-NIELSEN

    MIT KØBENHAVN: MANDEN MED TALENTERNE,SUNE SMITH-NIELSEN

    Kom tæt på manden med ansvaret for talenterne, F.C. Københavns Udviklingsdirektør Sune Smith-Nielsen.

    Sune Smith-Nielsen har været i F.C. København – og arbejdet med talentudvikling – siden 2008. Og i 2020 får han titel af Udviklingsdirektør.

    Hvordan kom Sune til F.C. København? Hvordan startede talent arbejdet i FCK? Hvad består hans arbejde i? Hvorfor gør københavn det så godt på talentfronten? Hvor ligger FCK Talent på international skala? Og hvorfor snupper F.C. København talenter for snuden af Ajax Amsterdam? Hvordan ser fremtiden ud? Og som altid i Mit København – hvad er hans yndlings-spot i København?

    Få alle svarene i denne udgave af Mit København.

    Programmet er optaget på Amager den 12. april 2024.

    Er tidligere udkommer som video på X, Youtube og Facebook.

    Redaktion og vært: Steen Ordell Guldbrand Jensen.

    Video: Copenhagen Sundays.

    Partnere: Unibet og ProTreatment.

    Fri, 19 Apr 2024 - 47min
  • 319 - GULDOMETERET 3: SEN SCORING GAV LUFT I HERNING

    GULDOMETERET: SEN SCORING GAV LUFT I HERNING

    Livline til FCK, efter 2-2 mod FCM.

    Velkommen til GuldOmeteret, en Mesterskabsspils-podcast fra Sundays Podcast. Og et samarbejde mellem Absalons Radio og Copenhagen Sundays.

    Gennem hele Mesterskabsspillet vil vi, dagen efter F.C. Københavns kampe, tage temperaturen på løvernes guldchancer, og pege på vores aktuelle bud på guld, sølv og bronze.

    “Vi” er David Bertelsen fra F.C. København podcasten Absalons Radio og David E. Bastian-Møller, redaktør på Copenhagen Sundays.

    Vi ringe, som vi plejer, til “en voksen”, der ikke er lige så farvede af FCK, som vi selv er – i denne uge journalist og superligaredaktør på Mediano, Gisle Thorsen.

    F.C. København fik søndag aften, i Herning, en livline i kampen om guldet. Særligt fordi bif smed point i Aarhus. Kampen mod FC Midtjylland gav et sjældent point til løverne, på MCH Arena, men ét point betyder, at FCK stadig blot har hentet ét point i snit, i sæsonens 13 kampe mod top-6 hold. Et af kampens lyspunkter var Andreas Cornelius, som startede inde og scorede et rigtigt Corner-mål.

    Så hvordan ser det aktuelt ud med F.C. Københavns guldometer, og hvem ender, hvor i top tre. Det taler vi med Gisle Thorsen om, og det taler david og David om i studiet.

    God fornøjelse.

    GULDOMETERET episode 1, sæson 3.

    Optaget i Parken tirsdag den 15. april 2024.
    Værter: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.
    Redaktion: David Bertelsen og David E. Bastian-Møller.

    Mon, 15 Apr 2024 - 33min
Show More Episodes