Filtrer par genre
Troels Bech i samtaler med sportens største eksperter og profiler. Vi afdækker fodboldens hemmeligheder fra hverdagen i high performance miljøer i Danmark og internationalt. Målet er at bringe "Insight Out" med viden om topfodbold, du kan tage med i din egen hverdag. Der vil være særligt fokus på ledelse og selvledelse i high performance kulturer.
- 221 - Jesper Fredberg - fodbolddirektør i Anderlecht
Jesper Fredberg er midt i et opsigtsvækkende turn around I danskerklubben Anderlecht.
I denne samtale fortæller han om ansættelsesforløbet og ankomsten til Belgiens største klub på en 13-plads i ligaen. Nu ligger holdet nr1...
Hvad skete der?
Den tidligere Viborg-chef fortæller om den vigtige træneransættelse af Brian Riemer, der skulle kunne købe ind på den strategi, som Fredberg indførte.
Det var i den ansættelse som alle de efterfølgende afgørende, at den nye havde sult - men også noget at miste. Og særligt på spillersiden var det afgørende, at nye spillere skulle kunne tåle trykket i Belgiens største klub med 34 mesterskaber og massivt medietryk.
Vi taler om den matrix for trupsammensætning, som sjældent opfyldes, og hvor blandingen af præstationsspillere og potentialespillere fortæller meget om en klub. Eller om sportsdirektøren...
Så vil du med ind i maskinrummet i en fodbolddirektørs virke og tanker, så er dette episoden du må høre.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Elever.
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comWed, 24 Apr 2024 - 220 - Søren Krogh ude og hjemme - cheftræner i OB
Søren Krogh har massiv erfaring fra alle roller i dansk fodbold - og nu 5 mdr som cheftræner i OB.
I denne samtale fortæller den tidligere FCN- og AaB-træner om
- den ensomme liv som cheftræner
- OB som arbejdsplads
- hjemmebaneproblemer og udebanetriumfer
- kampe som altafgørende målepind
- om at forhærdes, når man er et varmt menneske
Er du interesseret i OB, fodbold generelt eller menneskelighed som sådan, så er Søren Krogh det helt rigtige selskab.
Glæd dig til denne episode - den er god!
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Clever
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Abonner på https://troelsbech.com/bech-bag-bolden/Wed, 17 Apr 2024 - 219 - Knud Herbert - hvad tager vi med fra fodboldbanen til erhvervslivet?
VB-legenden Knud Herbert Sørensen vandt ikke kun 3 pokaltitler og 2 Danmarksmesterskaber i fodbold - han var siden medskaber af Danmarks bedste arbejdsplads som HR direktør i Middelfart Sparekasse.
I denne episode taler vi om de værdier, den tidligere landsholdsspiller kunne tage med sig over i lederrollen i erhvervslivet - og hvilke, han skulle afgive.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Fri, 05 Apr 2024 - 218 - Jakob Poulsen - Fra assistent til cheftræner
Jakob Poulsen er ny cheftræner i Viborg FF. I denne samtale fortæller den tidligere landsholdsspiller om at gå fra assistent til cheftræner - en tendens der synes stigende ikke kun i Superligaen. Hvad har det betydet for Jakobs omgang med spillerne, trænerkollegaernes syn på ham og de mange opgaver med topledelse?
Vi taler om det indgående kendskab til klubben og truppen som afgørende fordele - og hvad mon den unge cheftræner har oplevet som udfordringer?
Lyt med til denne episode, som er produceret i samarbejde med BMW Danmark.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen.
Thu, 28 Mar 2024 - 217 - Bjarne Riis - Teamdannelse
I denne samtale sætter Bjarne Riis ord på sine tanker om teamdannelse. Vi taler om hans 5 afgørende kerneværdier:
Med Holdånd i centrum er det Respekt, Loyalitet, Kommunikation og Commitment
Vi spejler hans betragtninger i både fodboldens verden, forældreskab og ledelse generelt.
Efter 40 år i cykelsportens verdenselite har Tour de France vinderen samlet sine erfaringer for nu at dele dem i bestyrelsesarbejde.
Du får her et forspring.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Tue, 19 Mar 2024 - 216 - Alfred Johansson - vejen til Rosenborg uden spillerkarriere i bagagen
Alfred Johansson var med egne ord "ikke ret stor og ikke ret god", da han spillede fodbold. Svenskeren stoppede da også som 20-årig, og gik derefter trænervejen; først i Sverige, så i Danmark og nu i Norges største klub, Rosenborg.
Denne samtale går derfor på to ben:
- hvordan kan man blive toptræner uden spillerbaggrund
- hvad er forskelle og ligheder på fodboldlivet i Danmark, Norge og Sverige.
Så lyt med, hvid du vil høre om
-at investere i sin trænerkarriere
- om growth mindset
- om player pathways I FCK og Rosenborg
- om udvikling og resultater
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på www.troelsbech.comTue, 27 Feb 2024 - 215 - Mads Hermansen - hverdagen i målet
Landsholdsmålmand Mads Hermansen har på kort tid drevet det vidt: fra fynske Næsby via efterskoleophold i Brøndby til Danmarksmesterskab, landshold og nu engelske Leicester.
I denne samtale fortæller han om forskellene:
- om leg, der blev til forretning
- om gode råd først fra børnetrænerer i Odense, sin far og siden agenter
- om 350 ansatte på Leicesters træningsanlæg
- og om at opbygge sin egen stab med mental træner, fysisk træner, mediefolk til egne kanaler og agenten
Så hvad enten du er ungt talent, forælder til samme eller slet og ret fodboldinteresseret, så er denne episode ret sikkert noget for dig.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på www.troelsbech.comTue, 20 Feb 2024 - 214 - Claus Nørgaard - forskelle på at træne ungdom og senior som assistent eller chef i ind- og udland
Claus Nørgaard har trænet det meste: assistent og cheftræner for ungdom og senior, for landshold og i klubber i ind- og udland. Nu i Brentford.
I denne episode fortæller den erfarne træner om de forskelle, han oplever mellem de forskellige niveauer.
Claus fortæller om uspolerede ungdomsspillere, den intense hverdag i Premier League, den mere respektfulde engelske presse, og om at være i en innovativ klub med fokus på grøn omstilling.
Produceret i samarbejde med Naturli´ og BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på www.troelsbech.comTue, 13 Feb 2024 - 213 - Mathias Jensen - hverdagen i PL
Letbenede Mathias Jensen har fødderne solidt plantet i jorden... Og det har tjent ham godt i en omskiftelig fodboldverden. I denne meget personlige samtale fortæller elegantieren om:
- konsekvenserne af at komme for sent retur til Celta Vigo efter U21-landskamp
- forskelle og ligheder (?!) mellem La Liga og Championship
- oplevelsen af at spille i verdens bedste liga; først var det intimiderende at møde op på de store arenaer, og nu er det hverdag..
- kostens betydning i hverdagen som premierleaguespiller
Produceret i samarbejde med Naturli´ og BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech@icloud.comTue, 06 Feb 2024 - 212 - Mikkel Damsgaard - hverdagens kost, søvn... og fodbold
Mikkel Damsgaard lever livet i mellemrummet. Teknik og timing bringer ham oftest fri af de større og stærkere modstandere; men i Premier League vælger man ikke altid selv sine tacklinger, så hvad gør "Dams" for at stå imod?
I denne samtale fra Brentfords træningsanlæg fortæller landsholdsspilleren om sine forsøg på at spise og sove sig til mere lige vilkår, når han spiller flere vægtklasser over sin egen.
Vi taler også om Jyllinge-drengens behov for tryghed og ro i en fodboldhverdag, hvor lav tålmodighed og høje ambitioner oftest dikterer klubskifter i en lind strøm.
Så hvad betyder det at spille blandt 7 danskere i Brentford? Og hvordan var det at være helt alene i italiensk fodbold i tiden i Sampdoria?
Endelig kigger vi frem mod hans håb om deltagelse til sommerens EM - og efterlader os lyttere med lidt bekymring for det knæ, der har voldt den 23-årige elegantier en del problemer.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Naturli´
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 30 Jan 2024 - 211 - Stine Schmeichel - om Fodboldfonden og at fylde sit liv
Stine Schmeichel er jordemoder, mor til 3, medstifter af Fodboldfonden - og gift med en profileret målmand.
I denne samtale fortæller Stine især om Fodboldfondens arbejde med velgørenhed, og lidt om at træde ud af birollen som WAG (Wifes and Girlfriends) og fylde sit liv med egne gøremål.
Vidste du, at Fodboldfonden gennem 7 år har bidraget med mange millioner kroner til at adskillige tusinde udsatte børn har kunne få oplevelser, udstyr og adgang til fællesskaber?
Så lyt med, når Stine fortæller om at stifte og arbejde dagligt med Fodboldfonden i samarbejde med landets større hjælpeorganisationer.
Besøg også www.fodboldfonden.dk, hvor du kan bidrage til at give udsatte børn en hjælpende hånd.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 23 Jan 2024 - 210 - Michael Stensgaard - agenternes skjulte færden
Efter forlænget julepause vender Bech Bag Bolden tilbage midt i transfervinduet med en episode om agenternes skjulte færden.
Michael Stensgaard stoppede i efteråret ´22 sit 20 år lange virke som agent. Medstifteren af People in Sport har samlet en stærk baggrund for at bestride faget: tidligere topmålmand i Hvidovre, FCK, Liverpool og Southampton, jurauddannet som fodboldinvalid - og verdensmester i forhandlingsteknik!
I denne samtale fortæller den tidligere U21 landsholdsmålmand om de spegede spil, når spillere skifter klub, og penge skifter hænder. Regler bliver brudt, adskillige agenter i samme handel, og hvorfor er det i de store klubbers interesser at undgå transparens?
Velkommen til et sjældent indblik i agenternes skjulte færden.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 16 Jan 2024 - 209 - Lasse Schöne - fra talent til routinier...og tiden efter
Lasse Schöne rejste ud som 16-årige som et af Danmarks helt store talenter. 21 år senere deler han ud af sin massive erfaring til næste generation.
Du skal nu lytte til en samtale om netop forskellen på at være talent og routinier. Schöne fortæller om at bo i plejefamilie, om modningen til at kunne spille for storklubben Ajax (hvor Lasse med 201 kampe er udlændingen med flest kampe!), og om det vanskelige ophold i Italien. Den 51-foldige danske landsholdsspiller deler også sine tanker om tiden efter fodbold, som accelererede, da holdkammeraten Bas Dost i sidste måned faldt om på banen som den fjerde holdkammerat til den tidligere Lyngbyspiller.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Postproduktion og musik: Tobias Bech ZachariassenThu, 30 Nov 2023 - 208 - Morten Frendrup - om at steppe op
Morten Frendrup har gennem hele sin unge karriere bevist, at han kan tage det næste skridt op - nogle gange endda flere.. Denne samtale sætter lup på netop det.
Hvad har gjort den tidligere Brøndbykomet i stand til det?
Er det udviklet ærgerrighed? Er det baggrunden som den næstbedste, der har været nødt til at træne "grimt"?
Hør den mest tacklende spiller i Serie A fortælle om dette, og om hvordan han trods sine evner alligevel har haft dage, hvor han bare gerne vil hjem fra Genoa til Brøndby...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark.
Postproduktion og musik: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comWed, 15 Nov 2023 - 207 - Sprinttræning i FCM - med Ove Hansen
Ove Hansen var Danmarks hurtigste angriber - nu giver han sin viden videre til nye generationer i Guldminen og FCM. Som far og træner til Simon Hansen, danmarksmester på flere sprintdistancer, har han opbygget stor ekspertise i kunsten at gøre fodboldspillere hurtigere.
Der er derfor dømt Nerd-alert med fokus på Front Side Mechanics, Dorsal Flection, center of gravity og mm.....
Produceret I samarbejde med BMW Danmark og Telmore, som tilbyder dig surprise som ny abonnent via https://www.telmore.dk/bechbagbolden
Postproduktion og musik: Tobias Bech ZachariassenWed, 08 Nov 2023 - 206 - Fodboldledelse i AGF - med formand Lars Fournais
Lars Fournais har massiv ledelseserfaring fra det pulserende erhvervsliv. Nu har han også 18 års erfaringer som bestyrelsesmedlem og 11 år som formand i det normalt pulveriserende AGF.
I denne samtale kommer vi godt rundt i emnet ledelse, og selvfølgeligt særlig fodboldledelse.
Vi taler om strategiudvikling, kulturledelse, kontinuitet - og opgøret med AGF som "galehus". Hvad var planen for 10 år siden, da Jacob Nielsen blev ansat? Hvordan har Lars arbejdet med fodboldledelse og hvordan adskiller den sig fra al anden ledelse?
Hvis du interesserer dig for ledelse i almindelighed eller AGF i særdeleshed, så er denne episode skabt til dig.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore - som giver dig et særligt introduktionstilbud via https://www.telmore.dk/bechbagbolden
Musik og postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på https://www.troelsbech.com/Tue, 31 Oct 2023 - 205 - Jon Dahl Tomasson - hverdagen i Blackburn
Jon Dahl Tomasson var en succes på banen med titler og mål en masse, og nu er han det også på sidelinjen. Efter trænerjobs i tre hollandske klubber, har han været assistenttræner for det danske landshold (hvor han spillede 115 kampe og er mest scorende danske spiller i landsholdshistorien), dobbelt mester og CL-deltager med Malmö FF og nu på anden sæson manager i Blackburn Rovers.
I denne samtale fortæller Jon om at være globetrotter med krav til tilpasning, om overgangen fra spiller til træner og om at møde ind til et kraftigt reduceret budget efter Blackburns bedste sæson i årtier.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore - som tilbyder dig et særtilbud via dette link: https://www.telmore.dk/bechbagbolden
Postproduktion og musik: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på https://www.troelsbech.com/Tue, 24 Oct 2023 - 204 - Jens Ørgaard - en hverdag i begge ender af agentfaget
Jens Ørgaard har fyret denne podcasts vært.. Det gør ham nu ikke til noget særligt, for det er der så mange, der har gjort siden... Men særlig er han nu af andre grunde: FC Midtjyllands første (sports)direktør og nu agent i landets største agentvirksomhed.
Denne podcast handler om hverdagen som agent: om udviklingen over de seneste 25 år, om købmandskab og omsorg for sine spillere, og om at rådgive stadigt yngre spillere om livet på og udenfor banen.
Og så kan vi ikke undgå at tale om fødslen af FCM, hvor vi af flere omgange krydsede klinger: om at have dobbelt så mange ansatte af, hvad der var brug for, om at skabe en fælles kultur, og om at bøje hver en mønt og en del regler for at kunne udbetale løn - og om at handle med agenter.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore - som tilbyder dig en særlig introduktionspris via https://www.telmore.dk/bechbagbolden
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 17 Oct 2023 - 203 - B1903 - fra smuk svane til køn ælling
Pierre Larsen nåede lige akkurat IKKE at blive mester med B1903, men var den første anfører til at løfte mesterskabspokalen med overbygningen FC København. Bent "Benner" Kristiansen vandt til gengæld mesterskab i 1976 og flere medaljer med B1903, og han har ca 50 års erfaring med klubben fra Gentofte.
I denne samtale fortæller de to klubkoryfæer om livet som storklub og nutiden med 1.holdet i serie 1. Vi taler om foreningskultur, der blev til professionel fodbold og tilbage til amatørernes glæde over at tilbyde en god breddeklub.
Vi taler om tiden fra overbygningens første dage, hvor Pierre korrigerer mig i, at dansk fodbold og ikke som påstået KB blev den store vinder af overbygningen.
Så hvad enten du er nostalgiker eller interesseret i at høre om fødslen af dansk fodbolds mest vindende klub, som samtidig satte et punktum for B1903´s 7 mesterskaber - ja så er dette helt givet en episode for dig.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore, som giver dig et særtilbud som ny abonnent via http://telmore.dk/bechbagbolden
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.comTue, 10 Oct 2023 - 202 - Attention Valuation - om markedsværdier af klubber og spillere
Kenneth Cortsen og Mads Bols Linnebjerg har udviklet en model for beregning af klubbers og spilleres marketingsværdi. I denne episode får du deres indblik i hvilke faktorer, der bidrager til den samlede vurdering.
De fortæller om hårde faktorer som centrerer sig om data, og om mere bløde faktorer som likeability, brandmatch mm.
Vi taler også om overvejelser om hvordan man også i denne kontekst kan tisse i bukserne og prøve at kapitalisere maksimalt nu og misse den fremtidige værdivækst.
Og så kommer vi også omkring deres samarbejde med La Liga og taler om kvindefodboldens kommercielle fremtid.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore og benyt jer af deres særtilbud via https://www.telmore.dk/bechbagbolden
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Og Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech@icloud.comWed, 04 Oct 2023 - 201 - Fodbold på college - med NSSAs Gustav Fink-Jensen
Ved du nok om fodbold i det amerikanske collegesystem? Det gør Gustav Fink-Jensen, Funder og CEO i Nordic Sport Scholarship Association, der årligt hjælper op til 80 fodboldspillere videre mod deres drøm via de amerikanske colleges.
I denne episode kan du derfor høre om
- hvad koster det at gå på college, og hvor meget kan et scholarship dække?
- hvem forpligtes af et scholarship?
- hvem scouter spillerne - og hvem scouter de forskellige colleges?
- hvordan ser fodboldkalenderen ud i amerikansk college-fodbold?
- hvordan kommer man videre til feks MLS?
- og hvorfor er dette en ekstra chance for danske spillere, der er blevet valgt fra..?
Dett er altså episoden for de unge danskere, der kunne ønske sig et amerikansk eventyr - og for deres forældre, der skal financiere det...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore
- og ønsker du at benytte særtilbuddet for at tegne abonnement i Telmore, skal du gå ind på http://telmore.dk/bechbagboldenTue, 19 Sep 2023 - 200 - Mike Tullberg - om at udvikle talenter i Dortmund
Mike Tullberg har ikke tabt en hjemlig turneringskamp i 3 år som træner for Dortmunds U19 hold... Men han går mere op i at udvikle de unge spillere til professionel fodbold. Begge dele er gået så godt, at han er blevet en efterstræbt træner - men han bliver fortsat loyalt i Dortmund med respekt for den mulighed, storklubben har givet ham.
I denne episode fortæller den tidligere angriber i AGF, Reggina og Hearts om den dødsangst, han mærkede på egen krop som ganske ung - og om hvordan han udvikler sine unge spilleres modstandskraft.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore - og lige nu kan du opnå rabat på nyt abonnement hos Telmore ved at benytte linket http://telmore.dk/bechbagbolden
Tue, 12 Sep 2023 - 199 - Glen Riddersholm - om ikke at blive væk fra sig selv
Glen Riddersholm har trænet på tværs af aldersgrupper, ligaer og landegrænser over flere generationer.
I denne samtale fortæller den tidligere mestertræner om sine bestræbelser på at arbejde med realistiske målsætninger, om passion og at kende sig selv.
Tro mig, det er en stor opgave i professionel fodbold!
Fra sin nye base i svenske Norrköping giver Glen sit besyv med om udviklingen af unge spillere før og nu, hvor meningsfuldhed og sårbarhed ikke længere anses som bløde men væsentlige værdier.
Når du lytter til Bech Bag Bolden, får du også adgang til introduktionsrabat på 99,- på abonnement hos Telmore; gå ind på https://www.telmore.dk/bechbagbolden
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 05 Sep 2023 - 198 - Jens Berthel Askou - chef for svensk storhed
Ønsker du at spare penge ved at samle telefoni og streaming i samme abonnement, så klik på dette link: https://www.telmore.dk/bechbagbolden.
Det kan du, fordi Telmore er ny partner i Bech Bag Bolden, og debuten er med
Jens Berthel Askou, der for få måneder siden skiftede til de tidligere UEFA Cup vindere, IFK Göteborg i bunden af Alsvenskan.
Med en frisk sejr på 4-2 i lokalopgøret mod Häckens svenske mestre efter denne optagelse bekræftes den forvandling, som den tidligere Horsenstræner har sat i gang i storklubben.
Denne samtale er et kig ned i trænerens værktøjskasse:
Hvordan gennemføres et generationsskifte med respekt for ældre stjerner?
Hvordan rettes på disciplin?
Hvordan fungerer samarbejdet med stab og ledelse?
Hvem vælger spillestilen?
Hvordan er det at skifte land og liga?
Alt dette svarer den tidligere vinder af The Double på Færøerne med spillererfaring fra 3 lande og nu træner i ligeså mange lande på i denne episode.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Telmore
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen.
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 29 Aug 2023 - 197 - Nils Nielsen - Head of Football i Manchester City
Nils Nielsen er Head of Football i Manchester City med ansvar for den storsatsende klubs kvinder.
Med massiv landstrænererfaring fra Danmark, Schweiz og Kina er international fodbold hans hjemmebane - men jobbet som sportsdirektør er nyt.
I denne episode fortæller den mangeårige herreungdomstræner om både jobbet i City og udviklingen i kvindefodbold - med en kontant melding til UEFA undervejs.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion Tobias Bech ZachariassenWed, 23 Aug 2023 - 196 - Oliver Christensen - om klubskifte til Fiorentina
4.august tabte Oliver Christensen med Hertha Berlin til upåagtede Wehen Wiesbaden i 2.Bundesliga - og 9.august var han flyttet til Firenze for at spille for Fiorentina i Seria A.
Hvad skete der i de mellemliggende dage - og hvor længe er et klubskifte undervejs?
OC, Ollie eller Gribben fra Kerteminde fortæller om de første kontakter, og dem, der ikke bliver til noget. Landsholdsmålmanden fortæller også overvejelserne forud for sit klubskifte - og om de praktiske aspekter ved at flytte land og by over natten.
Dette er episoden om transfervinduets hektiske dage.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.com - og spørg ind til ledelsesvandringer med Ledelseshøjskolen; det er nu, hvis du skal gå med Bornholm Rundt 1-4.septemberTue, 15 Aug 2023 - 195 - Hjernetest i talentidentifikation - med Bart Heuvingh, AZ
AZ Alkmaar vandt seneste UEFA Youth League med klare sejre over kontinentets storklubber. Bech Bag Bolden inviterede Bart Heuvingh, chefen for AZ´s Department of Lifestyle, til at forklare hvordan de arbejder.
Blandt mange interessante tiltag anvender de hjernetests til udvælgelse og udvikling af deres spillere. Deres fokus er at skabe et Growth Mindset, som i en prestigefyldt verden udfordres af det mere defensive og image-beskyttende fixed mindset. De udvikler simpelthen nysgerrige fodboldspillere.
Så lyt med og hør om fokus på søvn, kost, mediehåndtering, mentalitetstræning, og evnen til at modtage feedback.
Og så anbefaler Bart Heuvingh, forfatter til flere bøger herunder "Tomorrows Talents https://www.nl.fnac.be/a18272772/Bart-Heuvingh-Tomorrow-s-talent en kort litteraturliste:
"Legacy" af James Kerr https://mofibo.com/dk/books/summary-of-james-kerrs-legacy-2112382
Filmen "The Game Changers" https://www.youtube.com/watch?v=iSpglxHTJVM
The mamba mentality, Kobe Bryant https://mofibo.com/dk/books/kobe-bryant-s-mamba-mentality-decoded-be-successful-in-everything-you-do-with-this-ironclad-disciplined-and-infallible-mindset-extended-edition-1751641
Blev du nysgerrig?
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 08 Aug 2023 - 194 - Sebastian Dorset - præstationspres i smil og smerte
Stand up komikeren Sebastian Dorset er blevet kaldet "den værste fodboldspiller nogensinde" af tidligere holdkammerat... - så hvorfor er han med i Bech Bag Bolden?
Fordi han kender til præstationspres. Et pres, der kan skubbe de fleste over grænsen og lejlighedsvis ud i depression. Der sker for fodboldspillere, og det skete for Sebastian.
Det taler vi om i denne episode, som er optaget på Rørvig Streetfood med glade feriegæster i baggrunden. Og så fortæller Dorset med vanlig lune og med sans for komik om fodboldverdenen set med komikerens øjne. Om det er et udtryk for humor skal være usagt, men han har haft årskort til Parken i 20 år....
Lyt til gennemsympatiske Sebastian Dorset med smil på læben og stof til eftertanke.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.com - og spørg ind til næste hold på Ledelseshøjskolen.Tue, 01 Aug 2023 - 193 - Christian Bordinggaard - fodboldleder i de største turneringer for både mænd og kvinder
Christian Bordinggaard har i snart 30 år administreret fodbold i DBU og UEFA.
I denne episode taler vi om to aktuelle begivenheder:
Kvindernes slutrunder og herrernes europæiske turneringer.
Christian har nemlig massiv erfaring med begge dele:
i 2011 var han turneringsansvarlig for EM for U21 herrer i Danmark, i 6 år op til sommeren 2020 var han ansvarlig for det danske bud som medarrangør af Euro 2020 - og de seneste år har han været dansk chef for det fælles nordiske bud på at afvikle kvindernes Euro 2025. I samtalen fortæller Christian indgående om de kriterier og udfordringer, der er forbundet med sådanne ansøgninger.
Bordinggaard den Ældre har tillige i nu 13 sæsoner fungeret som Venue Director i herrernes europæiske klubturneringer; derfor kan du i denne episode høre fra 1.håndsvidne om maskineriet bag hver af de store kampe. Og det er ikke småting, Christian har oplevet: han er faktisk 4 dobbelt CL-vinder som Venue Director for Bayern München, Barcelona og Real Madrid, og har tillige været i finaler med Man City. Nu arbejder han med Man Utd på andet år, og fortæller i detalje om procedure og protokoller i UEFA - og om, hvordan de ikke slår til, når Queen Elizabeth dør på Christians første kampdag med Man Utd....
Produceret i samarbejde med BMW Danmark.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 25 Jul 2023 - 192 - Fodboldledelse - med Dennis Jakobsen
Dennis Jakobsen er ledelsesekspert - og fodboldfan. I denne samtale tager vi udgangspunkt i en fodboldsæson med de typiske perioder og problematikker - fra et ledelsesperspektiv.
I denne samtale optaget på Rørvig Streetfood taler om overvejelser i en sæsonoptakt i form af forventningsafstemning, spillerrekruttering og samspillet mellem sportchef og træner.
Hvilke ledelsesmæssige udfordringer kan deltagelse i europæiske turneringer udgøre?
Siden taler vi om de klassiske fyringssæsoner halvvejs inde i efteråret og igen omkring vinter. Her anbefaler ledelseseksperten "at rive plasteret af hurtigt", hvilket fodboldmiljøet må siges at være flittige til: den gennemsnitlige ansættelse som Superligatræner er nu nede på 13 mdr....
Endelig taler vi om de forskellige tilgange til slutspillet og den store målstreg.
Så er du interesseret i fodbold og ledelse, så er dette en episode for dig.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.com - og henvend dig samme sted med din interesse for deltagelse på Ledelseshøjskolen.Tue, 18 Jul 2023 - 191 - Træneruddannelse - med FCMs Jan Knudsen og Nickolai Lund fra VFF og FCK
Hvad lærer trænerne, når de går på kursus? Ensretter DBU dem? Skal de spille på samme måde? Det handler denne episode om i samtale med FCM´s Head of Coaching, Jan Knudsen med mere end 30 års erfaring som trænerudvikler, og Nickolai Lund, der nu skifter fra Viborg FF til FCK som assistenttræner. Begge er ved at færdiggøre træneruddannelsens øverste niveau, UEFA Pro License, og de kender alle trinene på uddannelsesstigen.
Vi taler om udviklingen fra at lære fodboldinstrumenterne til at kunne spille sine egne melodier. Vi funderer over den hurtige udskiftning af fælles sprog, og diskuterer hvordan, man kan integrere tilegnet læring fra kurser i sin hverdagspraksis.
Og så kan vi ikke undgå at tale om det igangværende Pro-kursus, hvor emnerne har været:
- sportspsykologi med Carsten Hvid
- fodbold og passion med Claus Meyer og Anders Agger
- Motivationsteori med Helle Hein
- international topfodbold med Kasper Hjulmand og Lars Søndergaard
- fodboldledelse med oplæg fra Jess Thorup, Lars Friis, Jesper Fredberg, Christian Engell
- fysiologi med oplæg fra Peter Krustrup, Morten Hostrup, Anders Storgaard
- brug af data med oplæg fra Frans Hammer, Christian Kejser, Simon Jensen og besøg hos Brøndby IF
- matchday-tema med bl.a. oplæg fra David Nielsen, oplæg om brug af VAR og om "den vigtige samtale" med Jakob Hansen
- Feedback
- analyse
- medier
- jobskifte og fyring
Klubbesøg hos HB Køge med primært fokus på kvindefodbold og klubbens brug af data
Klubbesøg hos FCN med fokus på deres lifeskill- og fodboldtræning
Klubbesøg FCM
Besøg hos UEFA HQ i Schweiz med oplæg fra f.eks Rafa Benitez, Giovanni van Bronkhorst, Sergio Lara, Man. Citys chefanalytiker, Southamptons klubdirektør og udveksling med pro-kursister fra Island, Tjekkiet og Asserbadjan.
Studieture til kvindernes EM i England med oplæg fra den danske landsholdsstab, fodboldforskere på University of St. Marys og kampobservationer
Studietur til herrernes Nations League Final 4 i Holland med besøg i det hollandske fodboldforbund, PSV træningsanlæg med oplæg fra Frank Arnesen, AZ Alkmaar
Individuelle studieture
Praktisk træning med medier
Besøg i de andres træningsmiljøer i mikrogrupper
3 individuelle supervisioner
- og så det allervigtigste: oplæg fra og samtaler mellem kursisterne!
Produceret samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Abonner via www.troelsbech.com - og spørg om mere ind om LedelseshøjskolenTue, 20 Jun 2023 - 190 - Per P - om at udvikle mennesket bag fodboldspilleren
Per Pedersen var topscorer i U19 Ligaen og 1.division - samtidigt.... Altså et usædvanligt stort talent. Og dermed også tidligt meget eksponeret.
I denne stærkt personlige samtale fortæller Per om at navigere mellem mediernes glansbilleder og en virkelighed med svingende selvtillid. Vi taler om at udvikle et mennesket, medens trænere udviklere spilleren og omgivelserne dyrker idolet. Og det var ikke nemt for den unge Per, der hurtigt kom til de store ligaer hos Blackburn, Gladbach og Strasbourg.
Vi kan som bekendt ikke leve livet baglæns - men han kun nu rådgive sine svigersønner ihhv Hvidovres nyoprykkede superligahold og i Genoa, hvor Morten Frendrup har taget Pers ene datter med.
Ønsker du et kig ind bag fodboldens glittede facade, er dette en episode, du ikke vil misse.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.com
Her kan du også komme med ønsker til gæster eller emner - og i øvrigt melde dig til Ledelseshøjskolens vandringer mm.Tue, 06 Jun 2023 - 189 - Rune Lind - vidensminister i dansk fodbold
Rune Lind er chef for forskning og udvikling i Divisionsforeningen.
I denne episode fortæller det tidligere toptalent (kendt fra TV2´s "Talenterne") om sit arbejde på 6. år med at både tilvejebringe og oversætte ny viden fra universitet til banen. Vi kigger tilbage på det vidensniveau, der er vokset eksplosivt i fodbold de senere år. Vi diskuterer, i hvilken grad, det er viden på universiteternes præmisser, eller om det er fodbolden, der i stigende grad definerer den ny viden.
Rune er også tidligere træner i FCK, og derfor har han trænerbrillerne på i søgen efter den mest fodboldrelevante viden.
Og selvfølgelig taler vi om brugen af data:
- betydningen af metodetriangulering
- er det primært scoutingdata?
- værdien af eventdata vs data på, hvad der IKKE sker
- fører massiv brug af data over, hvad der ER sket, til at forlænge den kendte verden med brædder: forecasting vs associative fluency
Og endelig slår Rune Lind fast, at dansk fodbold trods sin lidenhed kan konkurrere netop i kraft af viden - og at vidensdeling er vores absolutte konkurrencefordel.
Ja, dette er en episode for dig, der vil længere ind i fodboldens hverdag!
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonnere på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.com - og her kan du også spørge ind til forløb på Ledelseshøjskolen.Tue, 30 May 2023 - 188 - Serial winners - med Sergio Lara
Dette er en af de allermest interessante episoder af de knap 200 udgivelser af Bech Bag Bolden. Særligt hvis du interesserer dig for karakteristika ved trænere, der har kunne vinde gentagne mesterskaber. Sergio Lara interesserer sig brændende for det! Den mangeårige basketballtræner for bl.a. det engelske landshold og universitetsprofessor har forsket i kendetegn ved succesfulde trænere på tværs af sportsgrene gennem spørgsmålene:
- Hvem er de? ...og de er især: følelsesmæssigt stabile, extroverte og vedholdende
- Hvad gør de? .. de bruger deres tid på: deres vision, deres folk og deres kultur
- Hvordan lærer de? .. fra formel uddannelse, deres arbejde, mentorer og netværk
Hvis du ikke har tid til at høre denne episode, går du glip af god viden: men vid da, at "serial winners" særligt er:
personcentreret, stabile, tilpasningsklare og deler ejerskab på projektet med andre.
Og så fremhæver Lara, at de fleste har en baggrund som eliteudøvere - men få vandt medaljer...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.comTue, 16 May 2023 - 187 - Sportschefuddannelse - for første gang i Danmark
For at spille i Superligaen skal klubberne opfylde en række krav: alt fra stadionfaciliteter til uddannelse af trænere; men sportschefen med det største ansvar har der aldrig været formelle krav til...
Denne episode handler om den nye sportschefuddannelse. De tre afviklere fra firmaet DoubleYou: Jakob Hansen, Rasmus Møller og Christian Engel fortæller om tankerne bag og opbygningen af uddannelsen. Og Brøndbys erfarne sportschef, Carsten "CV" Jensen fortæller om at deltage efter 16 år i rollen.
Så vil du kende mere til sportschefernes verden og færden, så lyt med her.
Husk at abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.com - og her kan du også komme med ønsker til kommende emner eller gæster.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 02 May 2023 - 186 - Henrik Jensen - vejen til toptræner i Kalmar FF
Mange har skrevet til Bech Bag Bolden med ønsket om at høre, hvordan man bliver toptræner. Særligt når man ikke har vundet CL som spiller.. Det sidste har Henrik Jensen ikke gjort - men det første har han.
I denne episode fortæller den unge Kalmar-træner om sin lange vej fra fodboldskoler til europæiske turneringer. Og så giver Henrik endda gode råd med på vejen.
Vi taler også om forskelle på dansk og svensk elitefodbold, hvor Jensens tidligere erfaringer som ungdomstræner i IFK Norrköping giver bundklang under de 4 måneders erfaring som cheftræner i Kalmar FF, som pt ligger på en delt 2.plads i Allsvenskaen.
Og så fortæller den tidligere FCM-træner om sin tid som cheftræner på Heden.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.com - her kan du også stille spørgsmål, foreslå emner eller gæster - og bede om information om Ledelseshøjskolens program.Tue, 25 Apr 2023 - 185 - Jan Bartram - rebellen, der blev leder
Jan Bartram blev opfattet som ledelsesresistent som fodboldspiller, og siden blev han leder i både i sporten, i det offentlig og private erhvervsliv.
I denne samtale fortæller den tidligere AGF-, Glasgow Rangers, Brøndby og Bayer Uerdingen stjerne om sit syn på ledelse. Med udgangspunkt i det meningstab, han oplevede sig udsat for fra autoritære fodboldledere, fortæller den nuværende klubchef i HIK Tennis om at skabe motivation og ejerskab. Vi taler om udviklingen fra ung leder med "gorillaadfærd" til at blive den "betydende anden" for sin kollega. Vi taler om CC Jung, om sårbarhed, om selvledelse - og en smule om den tidligere landsholdsspillers karriere.
Så er du AGF fan, fodboldfan eller ledelsesentusiast, så er dette en episode, du ikke vil misse.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Post produktion (med vanskeligt råmateriale): Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.com.
her kan du også melde dig til Vandreture Bornholm Rundt med Ledelseshøjskolen.Tue, 18 Apr 2023 - 184 - Tom Vernon - status og crossroads i Right to Dream (come through)!
Et år før hans sølvbryllup med Right to Dream gør Tom Vernon status. Hvor var der crossroads, og hvad var de afgørende beslutninger? Vi taler om de grundlæggende motiver for at starte anderledes akademi med de tre grundsten: akademisk og fodboldmæssig uddannelse, og især characterbuilding,
Tom sætter ord på, hvorfor vesten bør lære snarere end undervise i forholdet til Ghana. Den tidligere chefscout i Afrika for Manchester United fortæller endvidere om betydningen af at financiere Right to Dream med profitsøgende kapital snarere end velgørenhed. Vi taler om nødvendigheden af at købe FCN, og om skaleringsmulighderne med Mansour-familien med ombord. Vernon besvarer spørgsmålet, om RtD er mest forretning eller en bevægelse, o så deler Tom sin vigtigste læring i den 24 år lange rejse mod at give alle muligheden for at drømme.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonnere via www.troelsbech.com; her kan du også komme med ønsker til kommende episoder - eller melde dig til ledelsesvandringer Bornholm Rundt med Ledelseshøjskolen...Tue, 11 Apr 2023 - 183 - Morten Rutkjær - hverdagen som grønlandsk landstræner
Morten Rutkjær er en erfaren træner fra en række danske divisionsklubber. Dem er der nu flere af. Men der er kun den grønlandsk landstræner - og det er Morten.
I denne samtale fortæller landstræneren om de kæmpe muligheder, han ser for den endnu jomfruelige fodboldnation. Vi taler om kulturforskelle, der f.eks. betød massive afbud til Rutkjærs første samling, da den faldt sammen med rensdyrjagten. Morten, der bor i Holbæk og dobbeltjobber som akademichef på Holbæk Sportsakademi, fortæller om udfordringer med at få set alle landsholdskandidater i et land med anderledes vejrlig og ultrakort turnering: GM (grønlandske mesterskaber) afvikles på een uge i august...
Vidste du, at der er investeret 1/4 mia i fodboldanlæg for de 6000 registrerede fodboldspillere? Og vidste du, at det landshold, Rutkjær modtog på DS niveau men nu anslår til 2./3.divisionsniveau, endnu ikke har fået lov til at spille officielle landskampe?
Vil du i det hele taget vide mere om grønlandsk fodbold, er dette episoden, du MÅ høre.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.com.
Her kan du også komme med ønsker til kommende episoder - og i øvrigt få mere information om Ledelseshøjskolens vandringer Bornholm Rundt.Tue, 04 Apr 2023 - 182 - Uwe Rösler - fixing the problem
Uwe Rösler har prøvet det meste: flyttet på akademi som 11-årig, landsholdsspiller i Østtysklands sidste landskamp, topscorer tre år i træk i Manchester City og siden kræftsyg spiller i Norge. Derefter begyndte en trænerkarriere i 9 klubber fra 4 lande - og nu er AGF hans 10. i det 5.land.
I denne episode taler vi om den østtyske opvækst og den internationale karriere. Uwe fortæller om betydningen af hans kræftsygdom, som ikke ændrede noget ift synet på fodbold (det gælder fortsat liv eller død...), men dog på værdien af familie.
Den tidligere Bundesligatræner fortæller om tiden i Brentford, om sit syn på fodboldledelse, om opledelse og manglen på tålmodighed.
Og så fortæller han om sine valg i AGF, feks ifm formationen, og om det sandsynlige salg af Bisseck til sommer.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Denim Project og Ledelseshøjskolen.
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden via www-troelsbech.com
- og vil du med Bornholm Rundt med Ledelseshøjskolen, så kontakt troelsbech@icloud.comTue, 28 Mar 2023 - 181 - Troels Bech 2 - hverdag i Brøndby... og udenfor fodbold
Beche ben bag bolden...; anden og sidste (!) episode med værten som gæst..
På ny vandring med dagens vært, Jakob Genz, samler vi op på tidligere tur rundt i egen manege; denne gang med fokus på tiden i Brøndby, tiden efter fodbold og tid til lytterspørgsmål.
Vi taler om manglen på uddannelse som sportsdirektør (den uddannelse er for første gang under afvikling nu, og bliver nærmere behandlet i senere udsendelse).
Mht spørgsmålet om, hvorvidt det er bedst at have været topspiller selv inden trænergerning, kommer der ligeledes senere en episode om dette; men for nu nøjes vi med at fundere over, om en god jockey derfor tidligere skal have været hest...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen (vil du med på ledervandring Bornholm Rundt 26-29.maj, så ring på 21754139 eller skriv på troelsbech@icloud.com)
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 21 Mar 2023 - 180 - Bo Henriksen af Zürich - ny hverdag i ny kultur
Bo Henriksen er på 6.måned træner for en af Schweiz´ regerende mestre og mest populære klubber. I denne samtale fortæller Bo om de kulturforskelle, han oplever, og som især viser sig mellem sin egen og den forventede ledelsesstil.
Vi taler om Bos recept: Motivation og kærlighed - ... og lidt taktik:
- balancen mellem at adaptere til en ny virkelighed og alligevel holde fast i sig selv.
- større pres men mere reguleret presse
- opfattelsen af "sidelinjesprinteren" som taktisk begrænset
- udgangsangspunktet i familiens trivsel
... og så taler vi på dagen, hvor Bo´s afløser i FC Midtjylland blev fyret efter ca et halvt år i jobbet, om tanker om afslutning på ansættelser. Både den i FCM og den, der kan komme i FC Zürich.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner og kom med forslag til nye emner eller gæster via www.troelsbech.com.
Her kan du også spørge ind til Ledelseshøjskolen....Tue, 14 Mar 2023 - 179 - Troels Bech - en hverdag i og udenfor fodbold 1
Dette er ananas i egen juice.... En kombination af udsættelse af anden optagelse OG fleres opfordring til selv at være gæst i min egen podcast...(!) førte til en samtale på en gåtur langs Lillebælt. Så i denne episode spørger vikarværten Jakob Genz mig om tiden som fodboldspiller, der gjorde mig til "den dårligste spiller, der har vundet et dansk mesterskab", og om mine 10 ansættelser som træner i 7 klubber og 1 som sportsdirektør i Brøndby.
"Genz og gæsten" taler om fodboldmiljøer i 5 årtier, om først at bidrage til puljen inden man rager til sig, og om det grundlæggende fællesskab i livet generelt og i fodbold i særdeleshed. Vi filosoferer også om bredde- og elitefodbold og om jagten om det hele menneske.
Faktisk taler vi så meget, så vi ikke når frem til det punkt, flere lyttere har spurgt til: hvorfor forlod Troels fodbold og hvad laver jeg nu?
Derfor kommer der nok en to´er; og der kan du som lytter bidrage ved at sende spørgsmål ind på www.troelsbech.com. Samme sted kan du i øvrigt og så både abonnere på Bech Bag Bolden OG spørge interesseret ind til lederuddannelse og -vandretur Bornholm Rundt...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Ledelseshøjskolen
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 07 Mar 2023 - 178 - Brian Riemer - fra Albertslund til Anderlecht
Brian Riemer har udviklet sig fra ungdomstræner i Albertslund til cheftræner i Belgiens største klub, Anderlecht.
I denne samtale taler vi om:
- værdien af et "træningseksperimentarium" i ungdomsfodbold før licensregimet strømlignede alting
- tiden i Hvidovrebanden med Thomas Frank, Carit Falck, Kim Hallberg og René Klok
- de 10 år i FCK og behovet for at gå fra Superligaen tilbage til U19 for at være chef
- læringerne fra så forskellige trænere som Ariel Jakobs, Ståle Solbakken og Thomas Frank
- om at være i spidsen for den største belgiske klub med 34 mesterskaber og en aktuel placering under midten: Brian kalder den " et miks af FCK, Brøndby og AGF - på godt og ondt".
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 21 Feb 2023 - 177 - Mathias Hebo - en hverdag i polsk fodbold
Mathias er yngste og for tiden eneste spillende del af fodbolddynastiet Hebo Rasmussen fra Hvidovre. I denne episode taler vi om at gå i onkel Allans ("Lars"), far Kims og storebror Jonas´ fodspor - og alligevel på mange områder overgå dem alle i en karriere som professionel i Cracovia. Vi taler om, hvad der gjorde Mathias i stand til at bryde cirklen i periferien af Superligaen med de klassiske klubskifter og lejemål i Jylland og alligevel slå igennem i Superligaen via Lyngby ud til international fodbold.
Mathias´ begejstring over spillet og evne til at ville vinde mandagstræninger efter at have tabt kampen om søndagsspilletid, gjorde med hans egne ord forskellen.
Nu er han en profil i polsk fodbold, og hvis du vil høre mere om derbyet i smukke Krakow, som overgår det københavnske derby, så er dette en episode for dig.
Måske vil du kunne få nyt syn på fordomme om livet på polsk - det fik Mathias Hebo.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Magasin Du Nord
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Abonner på Bech Bag Bolden på www.troelsbech.comThu, 09 Feb 2023 - 176 - Jesper Sørensen - ny cheftræner i Brøndby IF
Jesper Sørensen fortæller i denne episode om en ny hverdag i en tidligere klub.
Normalt tillader man en ny chef 100 dage i jobbet, inden temperaturen tages; i dette tilfælde har jeg kun givet Jesper ca 20 dage... Men han kender jo dog både arbejdspladsen indefra og jobbet som cheftræner fra FC Fredericia og Silkeborg IF...
Så vi taler om forskellene på de tidligere jobs og dette. Om forskellene på at være assistent og cheftræner - og så vi taler vi om risikoen for, at de nye, gamle kolleger skulle studse over, at Jesper som assistent for Niels Frederiksen var talsmand for ét og nu måske siger noget andet som chef.
Og hvilke forskelle varsler han?
Endelig taler vi om hverdagen i klubben, efter at der er kommet nyt gamle ejerskab.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Magasin du Nord.
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonnere på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.comTue, 31 Jan 2023 - 175 - Carsten Dohm - 28 års hverdag i talentudvikling.. og med døvelandsholdet
Carsten Dohm har de seneste 28 år været central i talentudvikling i bl.a. Brøndby, FCN, B93, HB Køge og med ophold i engelsk, kinesisk og amerikansk fodbold. Men som søn til hørehæmmede forældre blev hans første trænerjob døvelandsholdet.
I denne episode taler vi om
- kendetegn ved det gode miljø
- den danske, holistiske tilgang til talentudvikling
-forskellen på holdtræner og akademitræner
...og så deler eksperten ud af sin viden om de vigtigste træningsemner og -øvelser.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Magasin du Nord
Postproduktion Tobias Bech Zachariassen (tbzachariassen@icloud.com)
Husk at abonner på Bech Bag Bolden via https://www.troelsbech.com/ og få den friske episode direkte i din mailboksTue, 24 Jan 2023 - 174 - Jacob Nielsen - hverdagen som CEO i AGF
Jacob Nielsen er med 12 år i Randers FC og ca 8 I AGF ved at være Danmarks mest erfarne direktør i Superligaen.
I denne episode taler vi om det vigtigste i jobbet som klubdirektør: at udvikle økonomi og sportslig power i balance - for selvom AGF blev landets anden børsnoteret fodboldklub, gælder det ikke om at skabe overskud til ejerne...
Vi kommer længere ind i manegen af fodbolddirektørens tigerridt, for Jacob deler de seneste 14 dages kalender med os: møder med kommunen, arbejde med det nye stadion, møder med ledergruppen og en ny kandidat...
Hvad enten du er AGF-fan er generelt interesseret i en fodbolddirektørs hverdag, så er dette en episode, du ikke vil miste.
Præsenteret i samarbejde med BMW Danmark.
Postproduktion: Tobias Bech Zachariassen
Husk at abonner på Bech Bag Bolden på https://www.troelsbech.com/Tue, 17 Jan 2023 - 173 - FCN´s nye gamle trænere - med Johannes Hoff Thorup og Flemming P.
Det var ugens og foreløbigt årets største danske fodboldnyhed, da FC Nordsjælland meldte deres trænerskifte ud. Men hvad der for andre fremstod som en sand bombe, var for de involverede lang tids planlægning. I denne episode fortæller Flemming Pedersen og Johannes Hoff Thorup om:
- deres samarbejde før og efter jobbyttet
- årsager og perspektiver på trænerrokaden
- det særlige i FCN´s måde at udvikle trænere og træningsmiljø på
- det mindre resultatkrav men maksimale kvalitetspres
- FCN´s værn mod at stivne i egne overbevisninger
- risikoen for udbrændthed, når man har fundet sit purpose
- prisen for den forbandede identitet ... og her citerer Flemming Edward E Cummings!
Husk at abonnere på Bech Bag Bolden - meld dig til på www.troelsbech.com og få den friske episode direkte i din mailbox
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Fog.
Postproduktion Tobias Bech ZachariassenTue, 10 Jan 2023 - 172 - Svend Gehrs - lyden af fodbold i 7 årtier
Svend Gehrs har siden indførelsen af Tipslørdag i 1969 været min lydkulisse for fodbold i TV. Hvad med dig? Yngre lyttere vil måske tænke på Frimann, Kraul eller Bruun - men for os ældre er Svends stemme knyttet til engelsk fodbold i alle afskygninger, VM slutrunder og i de senere årtier også Champions League, hvor nu 82-årige Svend fortsat er aktiv.
I denne samtale kommer vi omkring udvikling i TV-verdenen og særligt i kommentering, men også mht adgang til spillerne, samarbejdet med DBU og stemningen på stadions.
Og så kan 7 årtier som 1.håndsvidne ikke undgå at kaste en række anekdoter af sig - som feks hvorfor Svend altid har et rør til tennisbolde med sig på kommentatorpladserne efter at være blevet fanget på sin kommentatorplads på en rist oppe under taget på et engelsk fodboldstadion...
Dette er første episode i 4.sæson af Bech Bag Bolden - husk at abonnere på den på www.troelsbech.com.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bang&Olufsen
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 03 Jan 2023 - 171 - Mads Davidsen - fremtiden i fodbold... og i Right to Dream
Mads Davidsen er nytiltrådt i stillingen som Group Head of Football I Right to Dream.
I denne episode fortæller den unge fodboldstrateg med de anderledes erfaringer om sit fremtidige virke med basis i Danmark efter 10 år i udlandet.
Vi taler om de usædvanlige erfaringer fra Kina og Emiraterne, om konsulentvirksomheden Optima, og om at arbejde sig op i kraft af uendelige arbejdsdage samtidig med at blive far til snart tre børn.
Og så kigger vi i fællesskab fra vores ganske forskellige ståsteder ind i fodboldens fremtid på og udenfor banen. Det kom der faktisk en interessant samtale ud af....
Husk at abonner på Bech Bag Bolden via www.troelsbech.com.
Produceret i samarbejde med Dyrehavsbakken og BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 20 Dec 2022 - 170 - David Nielsen - hverdagen som træner uden hold
David Nielsen har i nu et halvt år gået uden et fodboldhold at træne - for første gang i 11 år. I denne episode taler vi om fordele og ulemper ved at gå uden job. Vi kender alle træneren David og i mindre grad private David. Gælder det mon også for manden selv?
Den tidligere Lyngby- og AGF træner fortæller om limbo, vakuum og om at rejse med sin søn til fransk fodbold.
Han fortæller om tiden i og afskeden med AGF. Og så taler vi om jobbet som pundit - og her spår TV2 eksperten om VM finalen.
Produceret i samarbejde med Magasin du Nord, Bakken og BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 13 Dec 2022 - 169 - Børnefodbold - om Brøndby IF og Erling Haaland
Hvordan blev Erling Haaland så utroligt god? Og hvordan bliver flere børn i Brøndbyernes IF gode både sportsligt og socialt?
I denne episode fortæller Alf Ingve Berntsen, der trænede Erling Haaland i Bryne gennem 8 år, om sin erfaring med børnefodbold. Han kommer med fortællinger om familien Haaland og byder på gode råd til børnefodbolden.
På dansk grund har Brøndbyernes IF ændret deres tilgang til børnefodbolden ved et opgør mod den tidlige selektion til lukkede træningsgrupper. Er det nyt eller i virkeligheden tilbage til gamle foreningsdyder? Det er i hvertfald et opgør med den stærke individualisering af projektbørn og forstærket fokus på at lykkes både sportsligt og socialt. Hør amatørklubbens Head of (børne)Coaches Peer F Hansen og bestyrelsesmedlem og Brøndby-ikonet Sten Lerche med 45 års erfaring som frivillig fodboldleder fortælle mere om ændringerne på Vestegnen.
Produceret i samarbejde med Magasin du Nord og BMW Danmark
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 06 Dec 2022 - 168 - VM Special med Jonas Hebo - hverdagen som TV-ekspert og en analyse af Danmarks VM-exit
Jonas Hebo er en af Danmarks førende TV-eksperter. I denne episode fortæller den tidligere Arsenalspiller om arbejdet som "pundit": hvad var hans vej, og hvordan er hans hverdag?
Vi taler selvfølgelig også om Danmarks skuffende VM exit, og deler vores tanker om faktorer, der har spillet en rolle og os alle sammen et puds.
Produceret i samarbejde med Magasin du Nord og BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Postproduktion: Nicklas Beran BergströmFri, 02 Dec 2022 - 167 - Andreas Alm - tænkeren fra nord
Andreas Alm er vokset op nord for polarcirklen med tid til eftertænksomhed. I denne samtale deler OB-træneren ud af sine tanker om trænerhverdagen med særligt fokus på:
- forskelle og ligheder mellem Sverige og Danmark
- udviklingen i dansk fodbold siden opholdet i Vejle Boldklub for 5 år siden
- samarbejde med sportschefen
- de psykologiske aspekter i fodbold.
Produceret i samarbejde med Bakken og BMW Danmark
Udgivet samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 29 Nov 2022 - 166 - Riza Durmisi - om klubskiftekarussellen
Riza Durmisi har de seneste 5 år været på en ganske turbulent rundtur i europæiske klubber. Efter hans succesfyldte skifte fra Brøndby til Real Betis, hentede Lazio ham som landsholdsspiller for 7,5mio euro. Efter et halvt år med for lidt spilletid ønskede han sig tilbage til Spanien, og det blev taget ilde op i Rom. Siden har venstre backen været på en række lejeophold uden videre succes.
Hør drengen fra Ishøj fortælle om overvejelser, påvirkninger og de erfaringer, som han gerne deler ud af til andre med mod på en fodboldkarriere.
Nu er VM skudt i gang, og for tredje gang i træk er Danmark rejst til slutrunde uden ham.
Det har imidlertid ikke ændret på Rizas mål om at komme tilbage på landsholdet og blive en af verdens bedste venstre backs.
Produceret i samarbejde med Bakken og BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenThu, 24 Nov 2022 - 165 - VM Special - med Morten Wieghorst
Det er crunch-time for det danske landshold.
I denne samtale fortæller landsholdets assistenttræner, Morten Wieghorst, om den første uge i Qatars varme. Vi taler om at flytte træninger pga varme, om indretningen af truppens hverdag langt fra Helsingør, og om den afgørende dosering af træningen af spillere med meget varierende spilletid.
Og hvad med lejrkuller? Morten sammenligner friheden under ansvar med sine egne oplevelser som landsholdsspiller ved VM i Frankrig 1998; hvad har udviklingen været på og udenfor banen?
Og så sætter den tidligere cheftræner for FCN, AGF, AaB og Danmarks U21 ord på forskellen til at være assistent - og særligt interessant er det, at han nu har byttet roller med sin gamle assistent fra FCN: Kasper Hjulmand.
Produceret i samarbejde med Magasin du Nord og BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 22 Nov 2022 - 164 - VM Special med Jens Bangsbo - professor og assistentræner
Jens Bangsbo er fodbold ind til benet med mere end 350 kampe i den bedste danske række, tidligere assistenttræner i Juventus og nu i Bergamo. Og Bangsbo er også en af verdens førende idrætsfysiologer med professortitel ved Københavns Universitet. Læg dertil hans deltagelse ved tidligere slutrunder som en del af den danske trænerstab, og du vil dermed få adgang til et indblik i udfordringer og muligheder for belastning, restitution og andre perspektiver af træningsplanlægning under en slutrunde generelt.
Udover at dele sit indblik i ovennævnte fortæller Jens i denne samtale om
- udviklingen i fysisk træning på eliteniveau
- samarbejdet med Ancellotti i Juventus
- hans nuværende funktion i Atalanta
- og er doping overhovedet et tema i fodbold?
Produceret i samarbejde med Magasin du Nord og BMW Danmark
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenThu, 17 Nov 2022 - 163 - Freyr Alexandersson - fodboldledelse i Lyngby
Freyr Alexandersson har i seneste weekend netop vundet sin første superligakamp med Lyngby. I denne samtale kan du komme bag resultaterne og ind i hovedet på den islandske træner, hvor han fortæller om sine overvejelser om ledelse. Med baggrund i både traditionel erhvervsledelse og fodboldledelse i både klub- og landsholdsregi og for både kvinder og mænd, deler Freyr sine erfaringer til stor inspiration for mig - og måske dig?
Vi taler om
- forskelle på udadvendte islændinge og indadvendte danskere
- værdien af direkte kommunikation
- at finde en god balance, særligt i modgang så man undgår blame-games
- fodboldens massive eksponering
- at være mere opmærksom på andre end en selv
- at anerkende først og perspektivere næst
- værdien af tålmodighed
..... og så taler vi om ledelsesprisen for familien...
Produceret i samarbejde med Bakken og BMW Danmark
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 15 Nov 2022 - 162 - DBU´s kommunikationschef: Jakob Høyer
Hvad laver DBU´s kommunikationschef? Det ved Jakob Høyer med en baggrund i en række medier med især kulturstof, og i denne VM Special nr 2 fortæller han om:
- hverdagen i både bredde og elite
- kommunikation i en politisk ledelse
- de særlige opgaver med A-landsholdet; især når de er møg upopulære som under landsholdskonflikten, eller samlingspunkt for hele nationen som i de sidste par år
- særligt fokus på den snarlige VM slutrunde, hvor vi ikke kan komme helt uden om den bizarre beslutning om Qatars værtsskab, men i langt højere grad taler om den kommunikationshverdag, der kan udspille sig for det danske landshold.
Produceret i samarbejde med Magasin du Nord og BMW Danmark
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenThu, 10 Nov 2022 - 161 - Fodboldens CSR - om at få unge tilbage på arbejdsmarkedet
Danmarks Idrætsforbund og Poul Due Jensen Fonden tog initiativ til et stort seminar med formålet at få sportsorganisationer, herunder fodboldverdenen, til at tage del i arbejdet med at skabe arbejdspladser for de 50.000 unge, der står udenfor arbejdsmarkedet.
I den forbindelse talte Bech Bag Bolden med repræsentanter for Malmö FF, Liverpool og Brentford om deres best practise med lokale indsatser. Vidste du f.eks., at samarbejdet mellem fodboldklubben og deres sponsorer havde skabt 400 nye arbejdspladser til en offentlig besparelse på den gode side af 800 Mio SEK? Og troede du, at der var 80 ansatte i Liverpool Foundation, eller at Brentford sidste år afviklede 15.000 indsatser i lokalområdet?
I denne episode hører du, hvorfor det giver god mening for klubberne at engagere sig i lokalmiljøet - og hvordan det kan gøres.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 08 Nov 2022 - 160 - VM Special - forberedelser med landsholdschef Christian Nørkjær
Forberedelserne til VM 2022 begyndte september 2019 - allerede et år før lodtrækning til kvalifikationspuljen……
I denne særudgivelse fortæller landsholdschefen Christian Nørkjær om de mange forberedelser med skabe de optimale rammer for det danske landshold.
Vi taler om hotelindretning, lejrkuller med op til 4 uger på samme sted, medbragt fitnesscenter - og bestræbelserne på at bringe euforien fra fans i Danmark ud i ørkenen til et landshold, der som reaktion på de uacceptable arbejdsforhold i Qatar ikke forventer besøg fra hverken familie eller fans.
Og til sidst i samtalen runder vi enkelte spilleres særheder - og de særlige omstændigheder ved et vinter VM i en ørkenstat.
Produceret i samarbejde med Magasin og BMW Danmark
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenThu, 03 Nov 2022 - 159 - InchByInch - individuel træning i en holdsport
Anders Randrup spillede for landsholdet, Brøndby og andre klubber i Danmark og Sverige. Nu er han grundlægger af start up’en InchByInch med formålet at få flere unge til at spille fodbold længere.
I denne episode taler vi om:
- individuel træning vs klubtræning
- gamification af træning
- læring vs underholdning
- interaktion og inspiration
- app’en som træner
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Dyrehavsbakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 01 Nov 2022 - 158 - El Cambio - akademihverdag i Uganda
Thomas Thor var et stort talent i Næstved, men tabte passionen for selv at spille - men ikke for fodbold. Siden udviklede hans trænervirke sig via Right to Dream til afrikansk fodbold, hvor han nu er chef for akademiet El Cambio i Uganda.
I denne samtale fortæller han og den talentfulde 15-årige Elvis om hverdagen og ambitionen med non profit akademiet, der fortsat drives af velgørenhed.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 25 Oct 2022 - 157 - Lars Olsen - fodbold fra alle vinkler
Lars Olsen har oplevet fodbold fra alle vinkler: spiller som amatørspiller, fyraftensproffessionel og fuldtidsprof i hhv Glostrup IF 32, Køge og Brøndby IF, udlandsprofessionel i Tyrkiet, Belgien og Schweiz - og landsholdsanfører med EM guld...
Som træner har han virket som ITU-træner, U19-træner, og assistent i Brøndby IF, cheftræner i Randers, OB og Esbjerg, og landstræner på Færøerne.
Nu er han tilbage i Brøndby IF amatører som Head of Coaching - og hjælper i øvrigt til med kvindeholdet i Gjensidige Ligaen..
Alt dette og lidt til fik vi en god snak om på Bakken.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 18 Oct 2022 - 156 - Thomas Thomasberg - en naturlig leder
Thomas Thomasbergs vej mod toppen af dansk fodbold er gået over Hjørring, Fredericia, og Hobro - og inden da via svær start i FCM. Nu har han skabt et tophold i Randers - og med det også et ry som et af landets bedste fodboldhoveder.
I denne samtale taler vi om de mange aspekter af fodboldledelse.
Thomas fortæller om udviklingen fra at fokusere på spillet til nu at have mest opmærksomhed på spillerne. Vi taler om at skabe et "godt omklædningsrum", om rekrutteringens betydning for et godt miljø - og om at lede en trup af mange små interessentskaber...
Endelig fortæller "Berg" om de mange påvirkninger af trænerens beslutninger, og samarbejdet med sportschefen.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenTue, 11 Oct 2022 - 155 - Lynge Jakobsen - fodboldledelse
Lynge Jakobsen var den længst sidende sportsdirektør i Superligaen: 17 år i hjerteklubben AaB.
Før det havde han lederjob i Aalborg kommune, så han kender til ligheder og forskelle i ledelse i og udenfor fodbold.
I denne samtale kommer vi omkring
ledelse af mennesker,
spillersalg og hensynet til den enkelte
trænerfyring - og hvem har indflydelse på beslutningen
den gode og rettidige kommunikation
- indflydelse på egen person og prisen, man betaler...
Til gengæld kommer vi i respekt for Lynge IKKE ind på sygdom eller den aktuelle situation i AaB..
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bang & Olufsen
Postproduktion: Tobias Bech ZachariassenWed, 05 Oct 2022 - 154 - Morten Eskesen - Fodboldledelse.. og amerikanske ejere
Morten Eskesen har arbejdet med ledelse i mange arenaer: HR-chef, selvstændig ledelseskonsulent, fodbolddirektør og især -træner; de seneste 3 sæsoner som cheftræner i Helsingør med amerikanske ejere.
Denne episode er derfor koncentreret om netop: fodboldledelse og amerikansk ejerskab.
“Eske” fortæller om ligheder og forskelle mellem ledelse hhv fodbold og det øvrige erhvervsliv og mellem dansk og amerikansk ledelse. Derfor er der god viden til folk i Haderslev og Esbjerg - og nyttig info til alle med interesse for ledelse…
Produceret i samarbejde med
BMW Danmark og Bakken
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 27 Sep 2022 - 153 - Peter Sørensen - hverdagens fyringer
91 Superligatrænere er blevet fyret siden Superligaens indførsel i 1991. Den gennemsnitlige ansættelse i jobbet var for 2 år siden 16 mdr - og med de seneste fyringer i AaB og Midtjylland er dette tal fortsat for nedadgående.
Er denne episode så bare endnu en klagesang fra dansk fodbolds to mest fyrede trænere?
Måske.. Men det er faktisk hverken meningen eller pointen.
Peter Sørensen øser nemlig i denne samtale ud af praktisk og reflekteret erfaring, og træneren, der kun een gang er sluttet i en klub med udgang af kontrakten, svarer på 5 postulater:
1) Fyring er noget, man kvalificerer sig til! For de fleste klubber gør tidligere overpræstationer til en ny normal og alle forventer fremgang fra seneste sæson.
2) Troen på evig fremgang fører til, at flere klubber "låner" af den fremtidige succes forventede indtjening til at finansiere forsøget - og derfor er det enkelte øjeblik målt op mod en fremtid med bekymring
3) Alle klubbers storhedstid - kort eller lang, fjern eller nylig - er målestokken for nutidens træner.
4) I en tid med hastigt voksende videnskab om spillet og træneren træffes fortsat mange beslutninger på baggrund af følelser.
5) Træneren er i virkeligheden måske slet ikke så vigtig...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 20 Sep 2022 - 152 - Sepp - en hverdag i Danmark... og andre eksotiske steder
Danmarks tidligere landstræner, Sepp Piontek, er blevet 82 år. I denne episode kigger vi tilbage på de skæve valg, der førte ham til Danmark - og andre eksotiske steder.
Hvorfor viste jobbet som landstræner på Haiti sig at være en god forberedelse til jobbet i Danmark? Hvorfor valgte et disciplineret tysk krigsbarn med mere vilje end fodboldtalent at udfordre livsstile med voodoo i Haiti, boheme i Danmark, fez i Tyrkiet og hundeslædekørsel på Grønland?
Sepp fortæller om sin rejse fra kartoffeljæger i rygende bombekratere til fodboldverdenens konstant voksende overflodskultur. Hvad har den tidligere tyske mester med Werder Bremen og landsholdsspiller med Franz Beckenbauer navigeret efter? Hvordan blev han træner - og hvordan blev han Danmarks mest populære tysker? Selvfølgelig sætter Sepp også ord på de kulturkampe, han tog - med særligt fokus på tiden i Danmark.
Omend lyden er udfordret er dette et besøg i et solidt stykke dansk (fodbold-)kultur.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bang & Olufsen.Tue, 13 Sep 2022 - 151 - Tømreren - om overgangen til og fra topfodbold
Henrik "Tømrer" Pedersen kom ganske uforberedt ind i professionel fodbold; til gengæld var hans vej ud igen grundigt forberedt.
Denne episode handler især om at planlægge overgangen til livet efter topfodbold.
Henrik vædede som 15-årig en kasse øl om, hvem der kunne holde længst ud i eliteklubben Silkeborg IF, og det var også øl, der blev vejen ud: nu driver han på 7. år sportsværtshuset "Målet".
Undervejs fortæller en veloplagt Tømrer om fodbold i bredden med Simon Kvamm, i den nationale top med bl.a. Morten Bruun og om tiden med verdensstjerner i 7 sæsoner i Premier League.
Men tiden efter fodbold er ikke lige nem for alle: 3 ud af 5 Premier League spillere går fallit fem år efter karrierestop, og 1 ud af 3 professionelle spillere havner i misbrug med særligt alkohol (genhør evn episoden om dette: https://www.troelsbech.com/podcast/episode/78153f4a/alkohol-i-fodboldens-hverdag).
Henrik Tømrer planlagde i god tid sit liv efter fodbold som livsstil.
Og det viser sig, at Henrik genfinder stemningen fra omklædningsrummet i hverdagen med stamkunderne i "Målet".
Gå ikke glip af den store angribers mange anekdoter og gode råd til, hvordan man kan få en god overgang til livet efter fodbold.
Produceret i samarbejde med Bang & Olufsen og BMW Danmark.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 06 Sep 2022 - 150 - Bashkim Kadrii - hverdagen på og udenfor banen
Bashkim Kadrii har prøvet det meste:
- kometkarriere som ung offensivspiller på et aldrende tophold i OB med 1 1/2 fod i Champions League.
- uvant venstre back med udtagelse til ligalandsholdet
- korsbåndsskadet (endda to gange)
- solgt dyrt
- skibet billigt af
- Superligaens farligste angriber - og bænkevarmer på et bundhold
.... og så har han spillet i Saudi Arabisk fodbold...
Derfor kom der en god snak mellem to mænd, der begge har arbejdet i OB 3 gange om primært livet udenfor banen og dets indflydelse på præstationerne på banen.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 30 Aug 2022 - 149 - Mad i Superligaen - med Benjamin Peretz, kok i Brøndby IF
Hvad spiser superligaspillere?
I denne episode møder du Benjamin Peretz, der på 4. år er kok i Brøndby IF.
Benjamin fortæller om særlige krav til kosten for topprofessionelle atleter, der stiller store krav til både sammensætning, smag og udseende af deres mad - også når de spiser mere end 10 måltider om ugen hos den fuldtidsansatte kok.
Vi taler om variation, inddragelse, om forskellene i kosten i løbet af ugen, om at deltage på træningslejr - og om betydningen af allergier.
Og så kommer Peretz med konkrete tricks og tips til en sportsudøvers kost. Måske et lyt værd for forældre til elitesportsudøvere?
Produceret i samarbejde med Bakken og BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 23 Aug 2022 - 148 - Alkohol i fodboldens hverdag
I 2014 slog en undersøgelse lavet af FIFPro fast, at ca hver femte professionelle fodboldspiller har et problem med alkohol - og hele 32% havde problemet efter karrierestop. Nyere undersøgelser antyder, at det kun er blevet værre.
Det er det også i det omgivende samfund - og det er emnet i denne episode med Jørn Aarup, tidligere amatørspiller og alkoholiker, og Klaus Veile, mentaltræner og tidligere rugbylandsholdsanfører.
Vi taler om sportens forstærkede optagethed af identitetsdannelse og -fastholdelse. Og vi taler om sportens særlige muligheder for at stille positive forventninger til de unge spillere. Faktisk taler vi om alt fra solid forebyggende indsats til egentlig hjælp tilbage fra misbruget.
Derfor er denne episode relevant for både idrætsfolk og deres pårørende - og antageligt for de talrige danske familier, der har mærket misbruget i hjemmet.
Produceret i samarbejde med Bakken og BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med MedianoTue, 16 Aug 2022 - 147 - Tobias Linderoth - født til en hverdag i fodbold
Tobias Linderoth er født i Marseille, hvor hans far Anders spillede fodbold, og dermed fik fodbolden en ny globetrotter; Tobias spillede siden ikke kun i 6 lande men også 76 svenske landskampe rundt i verdenen. Tre af sæsonerne spillede Linderoth i FC København som anfører og ligaens dominerende midtbanespiller.
Siden trådte han i farens fodspor og blev træner, aktuelt med stor succes i undseelige Skövde AIK, som risikerer en sensationel oprykning til Allsvenskan.
I denne samtale fortæller Tobias om ligheder og forskelle i fodboldhverdagen på og udenfor banen:
- hvordan var det at stå i Feyenoord som 16-årig?
-hvordan var det at spille med sin far som træner i flere klubber?
- hvad drev karrieren med klubskifter hvert 3. år?
- og selvfølgelig særligt fokus på skiftet til og siden fra FCK, som startede vmed et tilfældigt møde mellem to svenske trænere i Kastrup lufthavn...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med MedianoFri, 05 Aug 2022 - 146 - Hverdagen i kvindefodbold - med legenden Katrine S. Pedersen
210! Så mange landskampe spillede Katrine S Pedersen i løbet af 20 år. 210....
Som landskampsrekordholder, spiller i Danmark, Norge, Sverige, England og Australien, 5 år som assisterende landstræner, nuværende træner for AGF og nyudnævnt medlem af dansk fodbolds Hall of Fame har Katrine om nogen chancen for at vurdere status i kvindefodbold.
Vi taler om det i gangværende EM, der har øget interessen for kvindefodbolden betragteligt i hele Europa, og Katrine svarer nuanceret på, hvorvidt landsholdskonflikten reelt satte landsholdet 5 år tilbage. Vi prøver i samtalen at undgå den nyttesløse sammenligning mellem herre- og kvindefodbold, men dvæler dog alligevel ved de muligheder, kvindefodbolden har for ikke blot at følge den slagne spor, der kendes fra herrefodbolden; "Kat" rammer det således ind: (herre-)fodbold er en kæmpe industri - kvindefodbold mere en bevægelse..
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenWed, 27 Jul 2022 - 145 - Nicklas Helenius - om rammer for succes
Nicklas Helenius har haft masser af succes - i ca hver anden klub...
I denne episode fortæller Superligaens topscorer om betydningen af kontekst.
Vi taler om værdien af at blive forstået. Om trænernes og holdkammeraters accept, om at føle sig misforstået og om at være meget fokuseret på egen præstation.
Helenius fortæller også om sine udfordringer som et menneske med mange drømme og følelser - og særligt efter sygdom i nervesystemet har han en mere sensitiv krop.
Det er ikke altid gået op i en højere enhed, og har ført til mange klubskifter i Danmark, England og Tyskland.
Nu har har han for tredje gang Kent Nielsen som træner, og for anden gang er det et godt match... Og det er det også for anden gang i Silkeborg IF.
Det er der kommet en interessant og personlig samtale ud af.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 19 Jul 2022 - 144 - Thomas Sørensen - de store beslutninger i hverdagen
Thomas Sørensen spillede over 100 landskampe og for 7 klubber med bl.a. 362 kampe i Premier League - og nu er han fodboldekspert i australsk tv. Vi mødtes hos Bang og Olufsen i Odense til en snak om de store beslutninger i fodboldens hverdag.
Hvilke valg måtte han gøre i skyggen af Lars Høgh i sin unge seniorår? Hvorfor valgte han Sunderland frem for bl.a. Udinese, Ajax, da han søgte mod udlandet?
Thomas fortæller om baggrunden for de klubskifter, der formede hans karriere - og lidt om dem, der ikke blev til noget. Og så taler vi om forberedelserne til det karriereskifte, der nu har ført til tv-branchen og et liv Down Under.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bakken.
Udgivet i samarbejde med Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 12 Jul 2022 - 143 - Michael Silberbauer - en hverdag i konstant læring
Michael Silberbauer var en opmærksom og reflekteret spiller - det ved jeg, for jeg nåede at træne ham... Som aktiv vandt han titler med FC København og erfaring med AaB, Utrecht, Young Boys, OB og Biel. Siden blev han træner med 7 nye jobs på 7 år. Hvad driver ham? Hvordan klarer han og familien de mange flytninger? Hvad er målet for træneren Silberbauer?
Manden med de 25 landskampe fortæller om forskellene på at arbejde i provinsen, hovedstaden og udlandet - både som spiller og træner.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Skechers.
Udgivet i samarbejde med Mediano Medier
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 05 Jul 2022 - 142 - Erik Rasmussen - hverdagens værdier... hver dag
Erik Rasmussen er drevet af sine værdier, og iveren efter at bevise deres holdbarhed førte ham ind i faget som fodboldtræner - og ud igen.
Denne samtale er optaget foran et engageret publikum i Bang & Olufsens flotte butik i Herning, og flere gange drejede samtalen sig ind på FC Midtjylland i fortid og nutid; hvordan skulle det også kunne være anderledes mellem to tidligere FCM-trænere...?
Erik beretter med mange konkrete eksempler om sit arbejde mod strømmen i dansk topfodbold. Vi taler om hans klubber og om først og fremmest at være spillernes træner.
Men især taler vi om værdier. Erik formår at samle professionel fodbold, projekter for udsatte prostituerede og krigsinvalider i Sierra Leone samt undervisning af efterskoleelever under samme paraply: Eriks menneskesyn.
Dette er en episode om meget mere end fodbold.
Produceret i samarbejde med Bang & Olufsen og BMW
Lyd: Tobias Bech Zachariassen
Tue, 28 Jun 2022 - 141 - Brizze - en hverdag med tricks og nye fodboldarter
Brian Mengel er Danmarks næstmest populære fodboldspiller med 2-3 mio følgere på sociale medier. Filigranteknikeren er manden bag kunstnernavnet Brizze, og har repræsenteret Danmark i futsal, freestyle og techball; og faktisk var han også udtaget til det danske landshold i traditionel græsfodbold - men meldte afbud. Hør hvorfor!
Og hør også mere om de mange nye fodboldgenre som Tricks, Panna, Futsal, Techball og Fodboldgolf, hvor Brizze excellerer - og måske snart også i Beach fodbold.
Vi taler om beslutningen om at stoppe som talentfuld ungdomsspiller i Haderslev med udsigt til kontrakt og på regionshold med bl.a. Martin Braithwait. I stedet fulgte Brian sin egen vej med tricks, der banede vejen til en professionel karriere som fodboldinfluencer og en vidt forgrenet fodboldforretning.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og Bang & Olufsen.
Udgivet i samarbejde med Mediano Medier
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 21 Jun 2022 - 140 - Hverdagen som mellemmand i 5 årtier - med Børge Jakobsen
Børge Jakobsen har opereret i kulissen af dansk fodbold fra 1986. Siden han listede sig ind på landsholdets hotel til VM i Mexico, har han været involveret i et utal af spillerhandler som rådgiver for både sælgende og købende klubber samt for spillere. Men han har aldrig ladet sig registrere som agent på grund af den tilhørende kontrol. I denne samtale giver Danmarks ældste spillerrådgiver (90 år i 2022) sit stærkt subjektive syn på branchen som den var, er og bliver.
Vi taler om at være en fræk slagterhund i en branche med brådne kar, om at hoppe på handler og om at kende de fleste indenfor "verdens største business. Børge Jakobsen bliver meget konkret, og fortæller om enkelte handler og samarbejde med klubpræsidenter. Og der er også plads til et konkret råd til unge danske fodboldspillere.
Dette er den hidtil mest farverige episode i Bech Bag Bolden.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano Medier.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 14 Jun 2022 - 139 - Mo Daramy - ny hverdag i Ajax og Amsterdam
Mød Mohammed Daramy til en snak om livet udenfor banen. Mo fortæller om at være alene, lære hollandsk og lave mad i en ny hverdag væk fra familie og venner i København. Hvordan er det at flytte fra alt det velkendte? Hvem hjælper ham? Og hvad er forskellene mellem at skifte fra Hvidovre til FCK som 13-årig, og så sidde som 18 årig hos "store Ståle" og skrive professionel kontrakt? Og hvad er forskellene på at komme op i truppen til Falk, Boile og Dame N´Doye, og så nu som 19-årige at komme ind til Tadic, Haller og Blind?
Og med Erik ten Hags afgang til Manchester United, øjner den danske landsholdsspiller så en ny chance - eller søger han spilletid ved at blive lejet ud? For Mo har efter alt for lidt spilletid ikke kun oplevet sin karrieres første modgang, men han har også mistet sin plads på det danske A-landshold. Derfor mødtes vi også på spillerhotellet for U21-landsholdet til en snak om livet i professionel fodbold.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano Medier
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 07 Jun 2022 - 138 - Hany Mukhtar - gennem fodboldens jungle til MLS All Star.
Hany Mukhtar voksede op som et toptalent i Hertha Berlin og spillede på de tyske U-landshold med forudsigelsen at spille Champions League i fremtiden. Dette er fortællingen om Hanys alt andet end lige vej gennem CL-klubben Benfica, over efterfølgende udlån til først Salzburg og siden Brøndby. De fleste danskere vil nok kende til Mukhtars succesfulde tid i Danmark - men hvor mange kender til fodboldens jungle, der kan opsluge selv de største talenter? I denne samtale taler vi om fodboldindustriens skyggesider med 3.part ejerskaber, lagring af spillere i 100-tal, og kampen for at bestemme over egne beslutninger. Og vi taler om at spille i MLS, den mest regulerede liga i fodboldverden. Så hvad enten du er interesseret i fodboldbranchens mekanismer i almindelighed eller Hany Mukhtar i særdeleshed, så er dette en episode, du ikke vil undvære.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Udgivet i samarbejde med Mediano Medier
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 31 May 2022 - 137 - En hverdag med Liverpool FC - med Morten Dyhr
Hvad får tusindevis af danske Liverpoolfans til at rejse til Anfield 200 gange? Og læg dertil et utal af udekampe overalt i verden - OG 14-15 finaler? Det ved Morten Dyhr - for han har gjort det.
Netop hjemvendt fra den succesfulde FA-cup og på tærsklen til CL-finalen fortæller den tidligere assistenttræner i Lyngby om tidlige ture med natbus til Calais, færge over til Dover og så tog via London til Liverpool for at følge Beatles-byens helte. Vi taler om fællesskabet, om Daniel Agger og de andre koryfæer - og om indflydelsen på ens parforhold...
Vi taler om de 30 års tørke, om Klopp og The Kop. Og så beretter Morten, der blev formand for The Agger Foundation, om højdepunkterne i Istanbul, Aggers afgørende mål i semifinalen mod Chelsea - og om de natlige mareridt om Drogba, der bare bliver større og større på vej ned mod Morten bag Liverpool-målet...
Dette er episoden for alle Liverpool fans - og andre, der genkender passionen for et favorithold.
Produceret i samarbejde med BMW.
Udgivet i samarbejde med Mediano
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 24 May 2022 - 136 - Viggo Jensen - opbygning af en klub
Viggo Jensen - Danmarks største nulevende træner - fortæller om sin deltagelse i at opbygge en topklub. Vi taler om erfaringerne fra tiden som spiller i tysk fodbold i almindelighed og Bayern München i særdeleshed, og Viggo fortæller om værdien af at have trænet Ullerslev. Og særligt taler vi om at bygge en klub op til nye niveauer og blive der. "Du skal arbejde i en klub som hvis du skulle blive der til din død" er et af mange citater fra denne episode. I det hele taget er der mange visdomsord at hente i selskab med Viggo - kendt for sit elektriske temperament og elsket for sin selvudslettende hjælpsomhed.
Du behøver ikke at holde med B1909, Esbjerg fB, OB, Spvgg Fürth, Bayern München, Ullerslev, Svendborg FB, Silkeborg IF, Malmö FF, Viborg FF, Århus Fremad, Vejle Boldklub, Danmark eller Estland for at få værdi af denne episode.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark.
Udgivet i samarbejde med Mediano Medier
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 17 May 2022 - 135 - Banepleje - med Chris Hague, Danmarks bedste groundsman
Kvaliteten af banerne i Superligaen diskuteres heftigt... igen. Nu kan du få indblik i hverdagen med at passe både stadion- og træningsbaner.
Chris Hague har passet baner på Wembley, i Parken og de seneste 7 år i Brøndby. Her fortæller vinderen af den gyldne greb (bedste superligabane) de seneste 2 år i detaljer om det konstante arbejde med baneplejen.
Ved du feks hvad WALT er? Det er de 4 afgørende ingredienser i god baneplej: vejr (Weather), luft (Air), lys (Light) og temperatur (Temperature) - og den sidste er overstyrmand.
Vi taler om længden på rødder, græshøjder, testing af baner, genbrug af regnvand til banevanding og reflektion af lys for bedre vækst.
Og hvis du troede, at det danske vejr forhindrer gode græsbaner, så tog du fejl: det er kun et spørgsmål om ressourcer; i Real Madrid bruger de i flg Chris Hague 90 mio (euro?!?) om året....
Så gør dig klar til at nørde igennem!
Produceret i samarbejde med BMW Danmark
Udgivet i samarbejde med Mediano
Lyd: Tobias Bech ZachariassenThu, 12 May 2022 - 134 - Hverdagen i MLS
Fodbold i USA er i rivende udvikling og utvivlsomt en kommende magtfaktor i fodboldmarkedet. Denne episode sætter fokus på klubskifter til og fra den amerikanske liga.
I 1.del fortæller erfarne Patrick Mc Cabe, CEO i det dominerende agentfirma Stellar Group, om det stærkt regulerede transfermarked i USA, der får Guds eget ellers så liberale land til at fremstå som decideret planøkonomi. Lær mere om reglerne for lønbudgetter med stramme løntrin og "designated players", begrænsning på udenlandske spillere, og hvordan fungerer det amerikanske system med "drafts"?
I 2. del fortæller storklubben DC Uniteds Technical Director, Stewart Mairs, om opbygningen af en typisk amerikansk fodbold-franchise. Vi taler om særlige regler for trupsammensætning, krav om akademier og udbredelsen af spillerbytte fremfor spillerhandel internt i MLS.
Selv efter 35 år i professionel fodbold bliver jeg overrasket over de mange store forskelle mellem fodbold på hver side af Atlanterhavet. Måske gør du også?
Produceret i samarbejde med BMW Danmark og udgivet i samarbejde med Mediano Medier.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 26 Apr 2022 - 133 - Hverdagen i breddefodbold - Jan Sørensen, Skjold
Efter en tidligere episode i Bech Bag Bolden om udviklingen i dansk fodbold henvendte formanden i Danmarks største fodboldklub, Boldklubben Skjold, sig med bekymring for dansk fodbold. Jan Sørensen mener nemlig, at elitetænkning dominerer generelt - og særligt i vurderingen af fodboldrigets tilstand.
Vi taler om foreningslivet som kulturinstitution, hvor dyder som fællesskab og frivillighed vokser til et dansk særkende. Og vi taler om, hvad bredde og elite gør for hinanden.
Efter flere års tilbagegang i antallet af aktive fodboldspillere i Danmark viser nye tal fornyet tilgang med nu mere end 330.000 medlemmer i Danmarks fodboldklubber.
Alligevel råber Jan Sørensen fra den medlemsrige klub i skyggen af Parken vagt i gevær, når elitetænkningen skærper det at fravælge, hvad enten det er spilleren, der bliver fravalgt af trænere, eller spillere der fravælger klubberne.
Episoden er produceret i samarbejde med BMW Danmark, Naturli´ og Randstad og udgives i samarbejde med Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 19 Apr 2022 - 132 - Vito Mannone - hverdagen i Arsenal, Monaco..og Esbjerg
Vito Mannone fortæller om livet som rejsende i fodbold. Målmanden med kampe for Italienske unglandshold, engelske og amerikanske klubhold, Monacos klub-landshold - og Esbjerg - fortæller om mentaliteten, der afgør fodboldkampe og -karrierer. Vi taler om omstillingsevnen, medens vi drikker kaffe i den monegaskiske sol og mindes regn og blæst i Esbjerg. Og vi taler meget om udviklingen i EfB...
Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Randstad og Denim Project.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 12 Apr 2022 - 131 - Jonas Hebo - et uforløst talent?
Hvad skal der til for at forløse et talent? Denne podcastserie har gentagne gange rettet fokus mod de afgørende elementer, der skal til, for at det unge talents drømme kan gå i opfyldelse: struktureret transition, vilje, tillid - og lidt held på afgørende tidspunkter.
På lytterønske har jeg talt med Jonas Hebo om dette.
Hvidovredrengen fortæller om de tidlige år med kun få træneres fidus til den klejne søn af HIF-legenden Kim Rasmussen. "Pinocchio"s søn fortæller om sin om- eller genvej (alt efter perspektiv) til Glen Ridderholms U17 landshold, om tiden i storklubben Arsenal, og om de 10 efterfølgende års forsøg på at finde sin rigtige hylde, og siden nytår er han ikke længere på kontrakt i en fodboldklub.
Spørgsmålet er netop: forstår han sig selv som et uforløst talent?
Denne episode vil være interessant for mange unge spillere og deres forældre.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Naturli, Randstad og Mediano Medier.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 05 Apr 2022 - 130 - Lars Jacobsen - topspiller i 3 årtier
Lars Jacobsen har spillet professionel fodbold i 3 årtier i 8 klubber i Tyskland, England, Frankrig og Danmark - som han også nåede 81 landskampe for. Nu er han træner og TV-ekspert. Hvem andre kan beskrive forskelle på de 4 lande og udviklingen i de tre årtier end landsholds-Lars?
I denne live optagelse foran et medlevende publikum i Teaterbygningen i Køge taler vi om
- indførelsen af databrug i topfodbold, hvor Sam Allerdyce udtog hold efter flest sprintede meter
- idrætspsykologer, som bidrog til at Lars vovede mere end den komfortzone, han spillede sine første sæsoner i
- udviklingen af idrætsmedicin, hvor Lars har prøvet sprøjtekur hos Dr Müller Wohlfahrt og at få trukket alle visdomstænder + en ekstra ud for at kurere muskelskader....
Denne særdeles muntre samtale runder anekdoter om Ronaldo, Klaus Toppmöller, Ståle Solbakken og mange flere, samt kommer bag om mange af de historier, der har formet dansk fodbold i dette årtusinde.
Og så fortæller Lars om landsholdet og den fantastiske udvikling, der nu gør Danmark til outsider til VM i Qatar.
Utroligt så hurtigt 1 time og 45 minutter kan gå.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Naturli´, Randstad og Mediano.
Lyd: Tobias Bech ZachariassenTue, 29 Mar 2022 - 129 - Per Bjerregaard - historieskaberen i BIF
Hør historien om Brøndbyernes IF fortalt af 1.håndsvidnet Per Bjerregaard. Formanden gennem 40 år, der havde lovet sin kone, at det kun ville være for en kort periode, fortæller den unikke fortælling om udviklingen fra landsbyklub til den absolutte europæiske top. Per fortæller detaljeret om de afgørende korsveje med de store beslutninger som:
- ansættelsen af store trænere som Ebbe Skovdahl og 2x Laudrup
- overgangen til fuldtidsprofessionalisme
- købet af Interbank og det kiksede køb af Bellacenteret
- og den måske bedste beslutning af dem alle: at stoppe julegaver til de frivillige for 50 år siden
Per fortæller om sin udvikling til transferkonge i Danmark, men også om sin livstruende sygdom og indflydelsen på sit lederskab.
Hør om Bjerregaards bedste beslutninger, og dem han fortryder mest.
Sammen prøver vi at identificere kernen og urkraften i Brøndbyernes IF.
Hvad enten du interesserer dig for Brøndby eller udviklingen i dansk fodbold gennem de seneste 50 år, giver denne episode dig større og mere detaljeret indblik.
Episoden er produceret i samarbejde med BMW Danmark, Naturli´ og Randstad
Udgivet i samarbejde med MedianoTue, 22 Mar 2022 - 128 - Nikolaj Jacobsen - en hverdag med slutrunder
Nikolaj Jacobsen fortæller om sin ledelse i håndbold og sin fortid i fodbold. Hvad prioriterer han i sit lederskab? Er venskaber vigtigere end mesterskaber? Hvilke forskelle er der på at træner klubhold og landshold - manden har dog gjort begge dele, i en periode endda samtidigt.... Denne samtale blev til kort tid efter Nikolajs 3 slutrunde på ca et år, så hvordan griber han egentlig de hyppige slutrunder an - og hvorfor bliver landstrænere syge efter slutrunder...? Måske kan fodboldlandsholdet lærer af den enorme slutrundeerfaring hos manden med scoringsrekorden i en og samme landskamp. Og så giver den tidligere OB-angriber sit bud på forskelle og ligheder mellem håndbold og fodbold. Glæd dig til en stærkt personlig samtale med Nikolaj Jacobsen
Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Randstad og Naturli´. Udgivet i samarbejde med Mediano.
Musik og lyd: Tobias Bech Zachariassen ,Tue, 15 Mar 2022 - 127 - Paul Mitchell - sportsdirektør i AS Monaco
Paul Mitchell er sportsdirektør i AS Monaco - hør om hans opgave med at genopbygge de 5-dobbelte franske mestre fra det lille fyrstendømme. Hvordan gjorde han, da han ankom til en spillertrup med ca 75 spillere hentet af mange forskellige forgængere. Paul med fortid i Southampton, Tottenham og RB Leipzig fortæller om at arbejde i synk med den russiske ejer, og om at skabe en ny kultur i samarbejde med staben. Hvordan kommunikerer han? Bruger han artefakter? Og hvordan er det at arbejde i ikke bare en "one club city" men faktisk et "one club country"?
Denne episode er på engelsk - Pauls bedre end mit...
Produceret i samarbejde med BMW, Randstad - og ny partner: Denim Project.
Mon, 07 Mar 2022 - 126 - Udviklingen i dansk fodbold - med Jim Stjerne, Per Rud og Thomas Christensen
I anledning af DBU´s årlige Repræsentantskabsmøde søndag 6.marts i Silkeborg inviterede Bech Bag Bolden til debat om dansk fodbolds udvikling.
Et erfarent og passioneret panel med Divisionsforeningens formand og næstformand i DBU, Thomas Christensen, DBU´s tidligere generalsekretær gennem en menneskealder, Jim Stjerne Hansen og HB Køges direktør Per Rud mødtes i Hvidovre hos HIF´s Gamle Kæmper.
Her debatterede vi og gæster fra salen bl.a.:
Udviklingen på klubplan:
- Ejerforhold
- Økonomi
- Talentudvikling
- Klubberne i internationalt perspektiv
- Antallet af udlændinge ift egne talenter
- Forening vs forretningSærligt fokus var der på de udenlandske ejerskaber, der skyller ind over europæisk fodbold - også i Danmark. I Danmark har vi endnu til gode at se fremmede statsmagter bruge Superligaen til "Sports Washing" - men alle de andre varianter er i landet: ren investering i fodboldproduktet, ejerskab til udbredelse af kendskabet af en anden og primær vare, agentejet klubber og klubber som en del af en multiple club struktur. Hvad er gevinster og risici?
Lyt med og debatter videre i hjemmet, på arbejde, i klubben - eller skriv kommentarer her på siden eller til troelsbech@icloud.com
Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Randstad og Naturli´.
Tue, 01 Mar 2022 - 125 - Rasmus Ankersen - fodboldledelse mellem følelser og fornuft
Hør Rasmus Ankersen i en samtale om fodboldledelse.
Jeg har altid ment, at fodbold spilles med kroppen og vindes med hovedet - men hvad med fodboldledelse? Hvis fodbolden har sin berettigelse ved at være kulturlivets største følelsesgenerator, hvordan leder man så køligt? Rasmus fortæller om at være drevet af passion i sin ledelse, der går ud på ikke at lave store fejl. Og han sætter ord på, at relationer kan forstyrre klarsyn... Vi taler om brugen af data, og om betydningen af at stille tallene de rigtige spørgsmål. Og så svarer den unge men erfarne fodboldboss på, hvad gode spørgsmål er...
Det nykårede æresmedlem af FC Midtjylland fortæller om sit nye projekt "Sport Republic", om købet af Southampton og snart flere klubber i en moderne Multiple Club Structure - hvor han vil bedrive rationel sportsledelse fra bestyrelsesposter. Så må følelserne blive i FCM, hvor han spillede, trænede og ledede fodbold fra Tjørring ind i Champions- og Premier League..Tue, 22 Feb 2022 - 124 - Anders Breinholt - nedre C eller øvre A?
Mød Anders Breinholt i en samtale om fodbold som passion eller en event.
Anders har knap spillet fodbold - til gengæld var det mod Robbie Williams og assisteret af danske landsholdslegender. Derimod har han udviklet sig til stor fan af FCK, hvor han ved gentagne lejligheder - feks mesterskabsfester - har bidraget som konferencier mm. Og så var han i øvrigt i flere år stadionspeaker ved danske landskampe, og på denne måde har han oplevet spillet og spillernes udvikling. Hør ham fortælle, hvordan de er blevet mere autentiske. Og så fortæller den tidligere Falckredder i en perlerække af anekdoter om sine favoritter: fra Wind til Pirlo.
Dette er en episode om en hverdag på lægterne.
Produceret i samarbejde med BMW Danmark, Naturli´ og RandstadTue, 15 Feb 2022 - 123 - Klubskifte og en ny hverdag
Transfervinduet er slut og mange har fået nye arbejdspladser. Men meget af spillerens start i den nye klub afgøres i virkeligheden udenfor banen. Hvem hjælper der? Og i hvilken udstrækning skal spillerne hjælpes?
I denne episode afdækkes de mange udfordringer gennem samtale med tre gæster:
- Carsten Hjøllund har netop startet virksomheden Sport Abroad, der tilbyder hjælp til integration i de uvante omgivelser.
- Niki Zimling, der skiftede klub 10 gange i 5 lande
- Troels K Jensen, der som team manager i Brøndby sidder som tovholder i arbejdet med at få fremmede spillere tilmeldt og integreret i det danske samfund hurtigst muligt.
Fælles for dem alle er, at de ønsker den mest gnidningsfrie start, så spilleren lykkes, og transferen kaldes vellykket.Tue, 08 Feb 2022 - 122 - Peter Schmeichel - jagten på stadigt større præstationer
Hvordan hulen vinder man 9 nationale mesterskaber, 5 pokalturneringer, Champions League, Super Cup og EM, og kåres undervejs til årets danske spiller 3 gange, det gyldne bur 4 gange, verdens bedste målmand 2 gange, Årets spiller i PL, Årets hold i PL 2 gange, Århundredets hold i PL, , Pelé´s FIFA 100-hold og dansk landskampsrekordholder - uden at det kan ses i sit hjem?
Peter Schmeichel forklarer det med den særlige egenskab, aldrig at dvæle ved det opnåede. Altid på jagt efter det næste niveau. Denne evne udviklede han hos Sepp Piontek, Ebbe Skovdahl, og Richard Møller Nielsen - og bestod hos Morten Olsen, så han var klar til Alex Fergusons projekt i Manchester United.
Peter fortæller også om tiden efter spillerkarrieren som TV mand og klubejer; og han fortæller om sine gentagne forsøg på at stå i spidsen for Brøndby IF.
Endelig fortæller den store målmand om sin passion for musikken, som har fulgt ham fra barnsben - og som har balanceret hans præstationstrang.Tue, 01 Feb 2022
Podcasts similaires à Bech Bag Bolden
- Global News Podcast BBC World Service
- El Partidazo de COPE COPE
- Herrera en COPE COPE
- The Dan Bongino Show Cumulus Podcast Network | Dan Bongino
- Es la Mañana de Federico esRadio
- La Noche de Dieter esRadio
- Hondelatte Raconte - Christophe Hondelatte Europe 1
- Curiosidades de la Historia National Geographic National Geographic España
- Dateline NBC NBC News
- 財經一路發 News98
- La rosa de los vientos OndaCero
- Más de uno OndaCero
- La Zanzara Radio 24
- L'Heure Du Crime RTL
- El Larguero SER Podcast
- Nadie Sabe Nada SER Podcast
- SER Historia SER Podcast
- Todo Concostrina SER Podcast
- 安住紳一郎の日曜天国 TBS RADIO
- アンガールズのジャンピン[オールナイトニッポンPODCAST] ニッポン放送
- 辛坊治郎 ズーム そこまで言うか! ニッポン放送
- 飯田浩司のOK! Cozy up! Podcast ニッポン放送
- 吳淡如人生實用商學院 吳淡如
- 武田鉄矢・今朝の三枚おろし 文化放送PodcastQR