RÆSON - dansk og international politik

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. I denne episode taler Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe om den kinesiske præsident Xi Jinpings korte Europa-turné, der lægger vejen forbi Frankrig, Serbien og Ungarn. Og valget af landene er langt fra tilfældigt, men er det kinesiske Europa-besøg i virkeligheden dårligt politisk håndværk fra Beijing?

I denne udgave diskuterer Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe urolighederne i Tbilisis gader i den georgiske hovedstad, hvor demonstranter endnu engang protesterer mod den georgiske regeringens – i demonstranternes øjne – "prorussiske" lovforslag om indskrænkning af vestligt orienterede interesseorganisationer i landet. Er urolighederne udtryk for, at Georgien er på vej mod et nyt Ukraine, eller er det snarere den russiske dominans i deres naboland mod syd, der er ved at falme? I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

RÆSON Spørger Morten Messerschmidt – live fra Demokratiets Genklang i Aalborg – om dansk integration- og udlændingepolitik og internationale konventioner, Europas rolle i en ny og konfliktfyldt verden og et politisk stemningsskifte ved det kommende EP-valg.

RÆSON Spørger #11 med Martin Lidegaard, formand for Det Radikale Venstre, live fra Demokratiets Genklang i Aalborg – om uddannelsespolitik, det kommende Europaparlaments valg til sommer og Ukrainekrigens perspektiver. RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. Polen forhandler i øjeblikket med USA om tilladelse til at udstyre landets kommende F-35 fly med udstyr, der kan transportere atomvåben. Men er det en god idé? Og har krigen i Ukraine og Polens betydelige oprustning gjort landet til en nøglespiller indenfor sikkerhed og det europæiske samarbejde generelt?

I denne udgave af Geopol diskuterer Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe det kommende valg i verdens største demokrati, Indien, og Modis kamp for at gøre landet til en supermagt. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe diskuterer udsigten til, at krigen i Gaza kan udvikle sig til en storkrig i Mellemøsten mellem Israel og Iran. I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

I RÆSONs podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. I denne udgave diskuterer de i anledning af 75-året for NATO, hvordan vi i disse år ser nye alliancestrukturer udvikle sig, hvordan alliancer forstås som redskab i forskellige regioner i verden, og hvilken betydning de har for fred og stabilitet.

Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe taler om Agadirkrisen i 1911, da de europæiske magter afværgede verdenskrigen. En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie og diskuterer aktuelle kriser i RÆSONs gratis podcastserie.

I denne udgave af Geopol taler Mikkel Vedby og Lars Struwe om, hvordan vi to år inde i krigen skal forstå Tysklands position i Ukraine. I RÆSONs nye podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer

Mikkel Vedby og Lars Struwe taler i denne Geopol om, hvilken betydning Sveriges optagelse i NATO får for forsvarsalliancen. I RÆSONs nye podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

I denne forlængede udgave af Geopol taler Mikkel Vedby og Lars Struwe om, hvordan dansk forsvar skal gøres klar til at håndtere truslen fra Rusland og en urolig verden. I RÆSONs nye podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer.

I RÆSONs nye podcastserie Geopol stiller professor Mikkel Vedby og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. To år efter Rusland invaderede Ukraine diskuterer Mikkel Vedby og Lars Struwe i denne episode, om europæerne vil betale for krigen.

Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe taler om Watergate, Richard Nixon og hvilken betydning skandalen fik for moderne politik. Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie og diskuterer aktuelle kriser i RÆSONs gratis podcastserie.

I RÆSONs nye podcast stiller professor Mikkel Vedby og ph.d. Lars Bangert Struwe skarpt på tidens største geopolitiske udfordringer. Geopolitik handler om, hvordan statsledere og helt almindelige mennesker forholder sig til de begrænsninger og muligheder, som fordelingen af magt og – afmagt – over hele kloden giver. I denne premiereudgave af Geopol dykker Mikkel Vedby og Lars Struwe ned i Det Røde Hav og undersøger perspektivet for USA's militære operation for at sikre skibstrafikken i Mellemøsten.

Dette er en særudgave af RÆSONs Krisecast med Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe, som fandt sted live den 20. januar 2024 til arrangementet “Mød Historien” på Vartov i København, hvor vores to værter stiller spørgsmålet: Hvilke konsekvenser fik det, da præsident Barack Obamas udstak sin røde linje i Syrien?

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen kigger i krystalkuglen og taler om næste års kriser, der allerede tegner sig i horisonten. Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie og diskuterer aktuelle kriser i RÆSONs gratis podcastserie.

Hvordan skal vi forstå Henry Kissinger og den verden, han forandrede? Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise – og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie og diskuterer aktuelle kriser i RÆSONs gratis podcastserie.

Som noget nyt udkommer RÆSONs trykte magasin som lydudgave. Lyt her som en smagsprøve til Lykke Friis' artikel om Ukraines lange vej mod EU fra efterårsnummeret med titlen: 'Hvad betyder Ukraines skæbne for EU's fremtid?'. Du kan som abonnent lytte til alle artiklerne på https://www.raeson.dk/. Har du ikke abonnement, kan du tegne det på https://www.raeson.dk/abonnement/. Et årsabonnement koster lige nu kun 250 kr. (200 kr. for studerende/pensionister).

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen taler om Den Kolde Krig og spørger, om den i virkeligheden allerede startede i 1917?

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen taler i denne Krisecast-episode om Hamas’ angreb på Israel, og hvad krigen fortæller os om den usikre verden, vi er på vej ind i.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #10 med Lily Salloum Lindegaard, seniorforsker på DIIS, om klimaretfærdighed; om klimaforandringernes ulighed, kampen for kompensation og internationalt samarbejde. RÆSON har lånt lydklips fra Sky News og France24.

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen taler i denne Krisecast-episode om studenteroprøret i 1968 og stiller spørgsmålet: Lever oprøret op til myten?

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen taler i denne særudgave af Krisecast om status for ukrainernes igangværende offensiv, der ikke har levet op til de store forventninger, og stiller spørgsmålet: Er Ukraines offensiv i krise?

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #9 med Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, om Ukraines storstilede offensiv og dets møde med russiske forsvarsstillinger, Rusland og Vestens styrkeforhold og udsigten til en lang udmattelseskrig.

Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen taler i denne særudgave af Krisecast om Wagnergruppen og dens leder Prigosjins mytteri mod Moskv og den igangværende ukrainske modoffensiv.

Ruslands angreb på Ukraine har vist os, at vi ikke længere kan tage fred og frihed for givet. Et mangeårigt forsømt dansk forsvar skal nu løftes, og i forgårs kom der så et bredt funderet politisk forsvarsforlig fra Christiansborg. Men kan forsvarsforliget forsvare Danmark? Det taler Lars Bangert Struwe og Mikkel Vedby Rasmussen om i denne særudgave af Krisecast.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #8 med Trine Villumsen Berling, senioranalytiker ved DIIS, om Europas energipolitik- og historie, sikkerhedstruslen og klimaperspektivet i vores omstilling efter Ukrainekrigen.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #7 med Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved DIIS med Tyrkiet som speciale: om gamle myter og nationalisme i den tyrkiske selvforståelse, og hvordan det fik Erdogan genvalgt, og hvad der venter det nye Tyrkiet.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #6 med Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker ved tænketanken Europa, om hvordan Europa spiller ind i Danmarks nye udenrigsstrategi, og om et nyt og forandret EU kan håndtere tidens kriser?

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode #5 med Therese Moreau, journalist ved techmediet Version2, om kunstig intelligens på fremmarch, og hvilken fremtid vi går i møde.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode fire med Alberte Bové Rud, ph.d. studerende ved DIIS, om, hvorfor Italiens demokrati er i krise.

RÆSON Spørger er vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode to med Andreas Steno Larsen, CEO ved Steno Research, om, hvorfor den økonomiske krise ikke er på vej, men allerede er her – og hvorfor krisen kan vise sig at være et vestligt fænomen.

RÆSON Spørger stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Dette er episode to med Andreas Bøje Forsby, seniorforsker på DIIS, under temaet: Hvordan gik det så galt mellem Kina og USA? Og har kineserne mere brug for Vesten end omvendt?

I dag lancerer vi RÆSON Spørger, vores nye podcastserie, der stiller tidens store spørgsmål til dem, der ved mest. Første udsendelse er med Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, under temaet: Hvad Ukrainekrigen viser om det fremtidige sikkerhedspolitiske landskab, herunder Europas rolle.

Krisecast live: Årsdagen for invasionen - hvordan har krigen forandret verden? Med Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe. Live fra Vartov d. 24. februar 2023.

Krisecast med Mikkel Vedby og Lars Struwe: 20 år efter USA's invasion af Irak - Hvornår er det legitimt at bruge militær magt?

Krisecast med Mikkel Vedby og Lars Struwe: Et år efter invasionen af Ukraine – hvad har vi lært?

Jordskredsvalget i 1973 er herostratisk berømt i dansk historie som det øjeblik, hvor den gamle politiske orden brød sammen. I andet afsnit om Jordskredsvalget i 1973 kigger vi på selve valget. Hvad skete der? Hvem kom ind og hvorfor? Og hvad skete der bagefter? Men vi kigger også fremad i dansk politisk historie – for lever vi stadig i Jordskredsvalgets skygge? Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie på to afsnit handler det om Jordskredsvalget.

Jordskredsvalget i 1973 er herostratisk berømt i dansk historie som det øjeblik, hvor den gamle politiske orden brød sammen. Men det kom ikke som et lyn fra en klar himmel. 60’erne var nemlig præget en række store samfundsomvæltninger, som Jordskredsvalget på mange måder var en reaktion på. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie på to afsnit handler det om Jordskredsvalget. I dette første afsnit af to om Jordskredsvalget kigger vi tilbage på alt det, der ledte frem mod det øjeblik hvor Erhard Jacobsen løb tør for benzin, og dansk politik blev forandret for altid.

Ellemann-Jensen eller Pape Poulsen? Så længe Venstre og Konservative ser ud til at blive lige store, så er det ikke ligetil at svare på. Men det er langt fra første gang, at V og K har været venner og kamphaner på én gang. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie på to afsnit handler det om de fire gamle partier. I afsnittet fortæller vi, hvordan Venstre og Det Konservative Folkeparti er gået fra at være dødsfjender, til modvillige alliancepartnere, til bedste venner, som dog altid kæmper en brav kamp om at blive det store dyr på den borgerlige savanne

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre har været bedste venner af mange omgange i dansk politisk historie. Men er det ikke lidt underligt, at et arbejderparti og et borgerligt parti har kørt så tæt et parløb? I dette første fortæller vi, hvordan Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre blev født af hver deres bevægelse, men fandt hinanden om de samme mål i starten af 1900-tallet. Men vi runder også de gange de Radikale fik nok og hoppede over til de blå.

Venstre vandt forfatningskampen, og folkestyret er fuldendt med folketingsparlamentarismen og bønder på ministertaburetterne. Men hvem er egentlig inkluderet i det nye demokrati? Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark”, på fire afsnit kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Fjerde afsnit drejer sig om de grupper, der endnu ikke er inviteret ind i det demokratiske fællesskab

Efter katastrofen i 1865 starter nu en ny forfatningskamp. En krig mellem uforsonlige bevægelser i dansk politik som skubber Kongeriget faretruende tæt på en voldelig revolution – og afskaffelsen af parlamentarismen. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Tredje afsnit drejer sig om kampem mellem Venstre og Højre, Folketing og Landsting, bønder og godsejere og mellem Estrup og Berg.

Grundloven er på plads. Men snart opstår der nye problemer, og dansk politik udvikler sig til et ægte kaos. Hvordan får man samlet danskere og tyskere under en ny grundlov? 'Løsningen' kommer med de Nationalliberale, der kaster en håndgranat ind i dansk politik i 1863. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Anden afsnit drejer sig om Novemberforfatningen i 1863, der baner vejen til katastrofen i 1864.

Da Danmark fik sin grundlov i 1849 var det stadig et working paper, hvor det store spørgsmål var, hvem der skulle være med i det demokratiske fællesskab, og hvorfor? Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til.

Hvordan ender krigen i Ukraine? Krisecast undersøger i dette afsnit fire mulige scenarier for krigens afslutning. Med professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., generelsekretær for Atlantforbundet Lars Bangert Struwe.

Krisecast: Krigen i Ukraine (#18) by RÆSON

Krisecast om krisestyring: Hvad kan Mette Frederiksen lære af Gorbachev, H.W. Bush og Stoltenberg? Med professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., generelsekretær for Atlantforbundet Lars Bangert Struwe.

Med professor og dekan Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., generelsekretær for Atlantforbundet Lars Bangert Struwe

Professor Peter Nedergaard om Tysklands valg - og Tysklands fremtid: "Jeg er ret sikker på, at Tyskland om 10 år er det europæiske lederland helt ubetinget. Ikke noget med at være nølende eller tøvende. Tyskland vil være et lederland i den forstand, at man ikke bestemmer alt, men at Tyskland sætter takten. De vil konsultere Frankrig i de store udenrigspolitiske sager, men de vil være førerhunden, mens franskmændene vil være med i en konsultativ rolle". Læs interviewet på: www.raeson.dk

Hvad betød amerikanernes chok over Sputnik for rumkapløbet og Den Kolde Krig? Og hvad fortæller forløbet os om supermagternes rivalisering idag og i fremtiden?

"Noget af det, der for alvor karakteriserer intelligens er, at man lærer af erfaring over lang tid. Der skal man ud i verden. De her robotter - vi bliver nødt til at putte dem ud i den virkelige verden og se hvordan de agerer". Ph.d. Thomas Bolander er professor på DTU (Danmarks Tekniske Universitet), hvor han forsker i kunstig intelligens.

Vil techsektoren blive forandret? "Det, der har virket bedst, det er skandalerne. Jeg er bange for, at vi har brug for flere skandaler - og jeg er heller ikke bekymret for, om de kommer. Det gør de". Det siger højskolelærer på Krogerup Højskole, Mikkel Vinther, der også er tilknyttet forsker på Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet og medstifter af foreningen Kritik Digital.

“Amerikanerne begår en fejl, som de dybest set begår gennem hele det 20. århundrede: Selvom USA selv blev grundlagt i et opgør med imperialismen, bliver USA under Truman en konservativ magt, der støtter siddende regimer. Men i 1979 kunne Carter – af alle mennesker – have håndteret situationen anderledes end sine forgængere” – Mikkel Vedby Rasmussen Efter den iranske revolution blev Iran og USA modstandere – og det fjendskab har præget Mellemøsten siden. Men amerikanerne havde i nogle måneder i 1979 en mulighed for at påvirke situationen, de aldrig udnyttede. Sådan lyder analysen fra Vedby og Struwe i den nye udgave af Krisecast.

I oplysningstiden var ambitionen, at mere information - læs: viden - skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode? Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver. Sidste år slog beskrev Camilla Mehlsen i en ny undersøgelse af influensernes voksende betydning i mediebilledet – som aktører, der ikke kun udfordrer de gamle medier i kampen om annoncekroner men også, når det gælder: Indhold. Mehlsen arbejder idag for Børns Vilkår, hun var tidligere journalistisk lektor på Center for Journalistik, SDU og er indehaver af research- og medievirksomheden Mehlsen Media

"En krise, der præger dansk sikkerheds- og udenrigspolitik den dag idag" (Struwe) og "et nationalt traume - og en af de mest misforståede kriser i Danmarkshistorien" (Vedby) - sådan lyder værternes vurdering af krigen i 1864, der er emnet i sæsonens 2. afsnit. Om serien: En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs gratis podcastserie, der er tilbage med en ny sæson.

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d. Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs gratis podcastserie, der med denne udgave er tilbage med en ny sæson: "Ukrainekrisen har på mange måder defineret dele af vores karrierer - vi endte med i en periode at sidde sammen i Forsvarsministeriet, hvor vi skulle vejlede dem i hvad der skete. Krisen startede i 2014 - eller før: 10. februar 2007, hvor præsident Putin holdt en tale på forsvarskonferencen i München, der nok ikke fik tilstrækkelig opmærksomhed" - Struwe

I oplysningstiden var ambitionen, at mere information - læs: viden - skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode? Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver

I oplysningstiden var ambitionen, at mere information - læs: viden - skulle styrke både den individuelle autonomi og det kollektive demokrati. Men har informationen idag nået et omfang, hvor den er blevet en byrde i stedet for et gode? Dét spørgsmål stiller professor Vincent F. Hendricks (grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet) til en række kyndige gæster, der i disse år beskæftiger sig indgående med udviklingen og dens perspektiver

Hvad sker der, når to store internationale forløber - og skal håndteres - samtidig? Ph.d, professor og politolog Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe diskuterer to kriser, der foregik samtidig i 1956, i dette afsnit af Krisecast: Suez-krisen og opstanden i Ungarn 1956

Man kan ikke forstå historien om, hvordan Europa ender med EU, NATO og demokrati, hvis man ikke også forstår, hvad der sker på Balkan i slutningen af 1990'erne. Sådan siger ph.d, professor og politolog Mikkel Vedby Rasmussen, da han og ph.d., historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe diskuterer Kosovokrisen i Ex-Jugoslavien.

Er det finanskrisen, migrationskrisen eller Brexit, der har skabt en større krise i Europa? Eller hvad er det, der binder alle disse separate kriser sammen? Ph.d, professor og politolog Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe diskuterer den grundlæggende krise, som Europa oplever i disse år.

Var Yom Kippur-krigen en krig, der var dømt til at komme? Og hvor tæt var verden egentlig på atomkrig i 1973? Ph.d, professor og politolog Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., historiker og generalsekretær i Atlantsammenslutningen Lars Bangert Struwe diskuterer Yom Kippur-krigen - eller Oktoberkrigen - i Mellemøsten i 1973.

I denne episode spørger vi: Er Rusland en trussel imod Danmark og Europa? I podcastserien 'Krig, fred og andre trusler' sætter RÆSONs chefredaktør Jakob Kromann og lektor Peter Viggo Jakobsen fokus på sikkerhedspolitik, den seneste udvikling inden for militær teknologi og nye trusler for sikkerheden.

I denne episode spørger vi: Er USAs præsident Donald Trump en trussel for verdensfreden? I podcastserien 'Krig, fred og andre trusler' sætter Ræson og lektor Peter Viggo Jakobsen fokus på sikkerhedspolitik, de seneste udvikling inden for militær teknologi og nye trusler for sikkerheden.

Hvad skete der 9. april - og hvordan kunne det ellers være gået? Ph.d., professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d., historiker Lars Struwe diskuterer i den femte udgave af Krisecast tiden før og under den tyske invasion, der fik så kolossale konsekvenser for Danmarks efterfølgende historie og selvforståelse.

I en ny podcastserie sætter Ræson og lektor Peter Viggo Jakobsen fokus på krig i det 21. århundrede. Vi indkredser hvordan krige i dag bliver udkæmpet, hvor kampen står og hvem der kæmper. I episode 2 ser vi nærmere på atomvåben.

I en ny podcastserie sætter Ræson og lektor Peter Viggo Jakobsen fokus på krig i det 21. århundrede. Vi indkredser hvordan krige i dag bliver udkæmpet, hvor kampen står og hvem der kæmper: "Krig foregår i dag oftest inden for stater, og er gået fra at være et globalt fænomen til et regionalt fænomen, (...) men konfliktniveauet mellem stormagterne er igen begyndt at stige".

Den britiske premierminister Neville Chamberlains aftale med Hitler blev skrevet ind i historiebøgerne som en lektie i naivitet. Baggrunden for topmødet og aftalen er emnet for den fjerde udgave af RÆSONs Krisecast med Mikkel Vedby Rasmussen og Lars Bangert Struwe

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d.-stipendiat Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs nye, gratis podcastserie. Episode 3 foregår i 1979 og handler om: Sovjetunionens invasion af Afghanistan Se mere: www.raeson.dk/krisecast

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d.-stipendiat Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie i RÆSONs nye, gratis podcastserie. Episode 2 tager os til 1962 og handler om: Cubakrisen Se mere: www.raeson.dk/krisecast

En række af historiens afgørende punkter har været: Kriser. Hvad kendetegner en krise - og hvad kan vi lære af dem? Professor Mikkel Vedby Rasmussen og ph.d.-stipendiat Lars Bangert Struwe fortæller krisernes verdenshistorie iR RÆSONs nye, gratis podcastserie. Den har premiere i dag (13/11) og starter med: Optakten til Første Verdenskrig i august 1914. Se mere: www.raeson.dk/krisecast

I syvende og underbemandede afsnit af RÆSONs podcast "De Tre Diskuterer" mødes Mette Abildgaard og Søren Egge for at diskutere hvordan vi omstiller Danmark til grøn energi, og hvor hurtigt det bør/kan gå. Programmet blev optaget på Københavns Hovedbibliotek. Om De Tre Diskuterer: Tre politikere mødes hver uge for at diskutere baggrunden for og konsekvenserne af -ugens politiske begivenheder i dansk politik. Med 60 minutter er der tid til at gå i dybden, og ugens politiske gæster får mulighed for at udfordre hinanden undervejs. RÆSON-Journalist Vilas Holst Jensen er vært.

I sjette afsnit af RÆSONs podcast "De Tre Diskuterer" mødes Benny Engelbrecht, Niko Grünfeld og Tobias Weische for at diskutere emnet: “Demokratiet i krise? - Hvad nu?". Programmet blev optaget på Københavns Hovedbibliotek. Om De Tre Diskuterer: Tre politikere mødes hver uge for at diskutere baggrunden for og konsekvenserne af -ugens politiske begivenheder i dansk politik. Med 60 minutter er der tid til at gå i dybden, og ugens politiske gæster får mulighed for at udfordre hinanden undervejs. RÆSON-Journalist Vilas Holst Jensen er vært.

I det underbemandede femte afsnit af RÆSONs podcast "De Tre Diskuterer" mødes Anders Storgaard (Konservativ Ungdom) og Sigrid Friis (Radikal Ungdom) for at diskutere emnet: Medieforlig. Programmet blev optaget på Københavns Hovedbibliotek. Om De Tre Diskuterer: Tre politikere mødes hver uge for at diskutere baggrunden for og konsekvenserne af -ugens politiske begivenheder i dansk politik. Med 60 minutter er der tid til at gå i dybden, og ugens politiske gæster får mulighed for at udfordre hinanden undervejs. RÆSON-Journalist Vilas Holst Jensen er vært.

I fjerde afsnit af RÆSONs podcast "De Tre Diskuterer" mødes Chris Bjerknæs (DFU), Ida Auken (RV) og Jan. E. Jørgensen (V) for at diskuterer energiforlig og Danmark i beskæftigelse. Programmet blev optaget på Københavns Hovedbibliotek. Om De Tre Diskuterer: Tre politikere mødes hver uge for at diskutere baggrunden for og konsekvenserne af -ugens politiske begivenheder i dansk politik. Med 60 minutter er der tid til at gå i dybden, og ugens politiske gæster får mulighed for at udfordre hinanden undervejs. RÆSON-Journalist Vilas Holst Jensen er vært. Grundet tekniske problemer med lyd-mixeren er lyden fra Vilas Holst Jensens mikrofon desværre ikke gået igennem mixeren, hvilket betyder at hans lyd i dette podcast ikke er ligeså tydelig som de andre medvirkenes. Vi undskylder de tekniske problemer og forbedrer dem til næste gang.

I tredje afsnit af RÆSONs podcast "De Tre Diskuterer" mødes Trine Bramsen (S), Carolina Magdalene Maier (Å) og medlem af Pulterkammerets Aktivister samt tidl. formand for LAU Stefan Roy Frederiksen for at diskutere de sociale mediers indpas i dansk demokrati. Programmet blev optaget på Københavns Hovedbibliotek. Om De Tre Diskuterer: Tre politikere mødes hver uge for at diskutere baggrunden for og konsekvenserne af -ugens politiske begivenheder i dansk politik. Med 60 minutter er der tid til at gå i dybden, og ugens politiske gæster får mulighed for at udfordre hinanden undervejs. RÆSON-Journalist Vilas Holst Jensen er vært. Ca. 2 minutter inde i podcasten er en kortvarig teknisk fejl.

I andet afsnit af RÆSONs podcast "De Tre Diskuterer" mødes Kenneth Kristensen Berth (DF), Jacob Mark (SF) og Lars Aslan Rasmussen (S) og diskuterer de igangværende overenskomstforhandlinger samt rammen for det kommende medieforlig. Programmet blev optaget på Københavns Hovedbibliotek. Om De Tre Diskuterer: Tre politikere mødes hver uge for at diskutere baggrunden for og konsekvenserne af -ugens politiske begivenheder i dansk politik. Med 60 minutter er der tid til at gå i dybden, og ugens politiske gæster får mulighed for at udfordre hinanden undervejs. RÆSON-Journalist Vilas Holst Jensen er vært.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #5 - Fra D-mark til Euro, men altid med ordoliberalismen for øje. I dette femte og sidste afsnit sættes fokus på den økonomiske tankegang i Tyskland. Det hele tager afsæt i ordoliberalismens fader Walter Eucken. Ligesom der ses på de afgørende ændringer og tiltag - herunder Hartz-reformerne, der er kommet til at spille en afgørende rolle også udenfor Tysklands egne grænser. I afsnittet stilles spørgsmål fra Friis Arne Petersen, dansk ambassadør til Tyskland, om den nuværende og fremtidige politiske scene i Tyskland. Ligesom RÆSONs eget forlag med bogen Verdens Magter, hvor Lykke Friis med kapitlet Tyskland, sætter spørgsmålstegn ved Tysklands position i et forandret Europa. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #4 - Forstå SPD, CDU og AfD og det politiske system i Tyskland I dette fjerde afsnit skal det tyske føderale system forklares. For man har faktisk to stemmer i Tyskland, og hvem og hvad bestemmer, når krydsene er sat. Og så giver afsnittet en solid forståelse af partierne i Forbundsdagen. Den politiske historie spiller i den grad ind på, hvordan man agerer i dag, men tiderne har ændret sig fra SPD's ægteskab med Karl Marx og er tiden med CDU som traditionsrigt stærkt magtbærende parti ved at vende? I afsnittet stilles spørgsmål fra Karl Christian, lektor i tysk og vesteuropæisk samtidshistorie med ekspertise i Tysklands historie i det 20. århundrede, der blandt er interesseret i at høre Peter Nedergaard, hvordan meningsdannelse og den politiske fortid er med til at forme partier og politisk debat den dag i dag - Paragraf 21 tages under lup. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #3 - Stunde Null, hvad gør man nu? I dette tredje afsnit træder Tyskland igen fra hinanden og deles. Fra 1945 og til murens fald kører Vesttyskland og DDR videre, i starten i to forskellige retninger, men til sidste frem i parløb og mod forsoningen. Hvordan endte man sammen igen? Gennemgangen tager os forbi de store tyske kanslere: Konrad Adenauer, Willy Brandt, Helmut Schmidt, Helmut Kohl, Gerhard Schröder til nyvalgte og genvalgte Angela Merkel. I afsnittet stilles spørgsmål fra Friis Arne Petersen, dansk ambassadør til Tyskland, om den nuværende og fremtidige politiske scene i Tyskland. Ligesom Lykke Friis i kapitlet om Tyskland fra bogen Verdens Magter (RÆSONs Forlag) sætter spørgsmålstegn ved Tysklands position i et forandret Europa. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #2 - Tyskland i en krigstid I dette andet afsnit er Weimarrepublikken omdrejningspunkt klemt inde mellem de to verdenskrige. Efter 1. verdenskrig er vi kommet forbi Det Første Rige og Det Andet Rige i tysk historie, men Weimarrepublikken kunne ikke samle stumperne og med et land i dyb splittelse og i knæ økonomisk var et senere sammenbrud uundgåeligt. Hvorfor lykkedes det aldrig at stabilisere Tyskland, og hvad kom med Det Tredje Rige? Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

Fortællingen om Tyskland - Afsnit #1 - Tysklands fødsel I dette første afsnit indleder vi med den tyske historie. Fra den dag, hvor nabolandet for alvor kan kaldes Tyskland, og helt frem til Preussens storhedstid og 1. verdenskrig. En stor rolle spiller både tysk-romerske kejser, Martin Luther og Otto Von Bismarck, når vi bevæger os igennem reformation, religionskrige og føderalisme - et Tyskland vævende mellem decentralisering og centralisering. I afsnittet stilles spørgsmål fra Siegfried Matlok, medlem af grænseforeningen og chefredaktør på Der Nordschleswiger fra 1979 til 2013, om det tyske mindretal, 100-året for genforeningen og den gængse grænseopfattelse dengang og i nutidens Europa. Afsnittets temaer lægger sig opad bogen Tyskland - en grundbog i politik og økonomi af Peter Nedergaard.

I premiereudgaven af RÆSONs nye podcast De Tre Diskuterer mødes Carolina Magdalene Maier (MF, Alternativet), Marie Krarup (MF, Dansk Folkeparti) og Sigrid Friis Proschowsky (formand, Radikal Ungdom) og diskuterer regeringens nye ghettoplan. Om De Tre Diskuterer: Tre politikere mødes for at diskutere baggrunden for - og konsekvenserne af - ugens begivenheder i dansk politik. Med 60 minutter er der tid til at gå i dybden - og ugens tre gæster får lejlighed til at udfordre hinanden undervejs. RÆSON-journalist Vilas Holst Jensen er vært.

Som opfølgning på de dramatiske uger om skat og udlændinge på Christiansborg har RÆSON samlet de fire borgerlige ungdomspartier til debat om, hvordan man genvinder vælgernes tillid til det borgerlige Danmark. Medvirkende: Chris Bjerknæs (fmd. DFU), Søren Nielsen (fmd. LAU), Jacob Stendevad (KU) og Sean Rask Crawford (VU). Ordstyrer: Vilas Holst Jensen (RÆSON)

Sådan fungerer EU - afsnit 11: Klima og Energi (og Sikkerhed) De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Sidste afsnit tager fat på energi- og klimapolitikken. Den står på tre søjler. En konkurrencesøjle - hvad gør vi med monopoler, men også hvordan EU har skabt et socialt sikkerhedsnet, så konkurrencen ikke hiver el, vand og varme væk fra udsatte EU-borgere. Derudover snakkes der om energiafhængighed og et større fokus på miljøet, som er en del af de to resterende søjler. I klimadelen vurderer Nedergaard også kvotepolitikken på området. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 11) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette sidste afsnit er der spørgsmål fra Christian Ibsen, Direktør i CONCITO. Sikkerhedsspørgsmål kommer fra både Cecilie Felicia Stokholm Banke, Dansk Institut for Internationale Studier, Stine Bosse, forkvinde for Europabevægelsen og Maria Stage, forkvinde for Rådet for International Konfliktløsning. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 319-366. - Nello: The European Union. Economics, Policies & History, tredje udgave, McGraw-Hill, side 311-337 samt side 375-385.

Afsnit 10 - Lobbyisme De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. I dette afsnit 10 stiftes bekendtskab med nogle af de store aktører indenfor Lobbyisme i EU og i Bruxelles. Hvordan spiller lobbyister en rolle og påvirker institutionerne - kommissionen, ministerrådet og parlamentet? Og dagens emne er stort, for både de to hovedorganisationer Business Europe og EFS for lønmodtagerne (LO og Akademikernes A-kasse), men også fagområder som lærerne, jurister og læger har delegationer i EU. Lobbyismen involverer alle, fordi EU vedtager direktiver og lovgivning, der involverer alle. Også dig. Lyt med. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 10), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i afsnit 10 er der spørgsmål fra Kasper Ernst, Chef for Dansk Erhvervs EU- og internationale afdeling. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Hix og Høyland: The Political System of the European Union, side 159-186. - Bouwen: Exchanging access goods for access: A comparative study of business lobbying in the European Union institutions. European Journal of Political Research Vol. 43. - Nørgaard, Nedergaard og Blom-Hansen: 'Lobbying in the EU Comitology System', Journal of European Integration, Vol. 36, No. 5, 4, pp. 491-507.

Afsnit 9 - Beskæftigelsespolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. I dette afsnit 9 tages fat på beskæftigelsespolitik, der i EU balancerer på to ben. Et hard-law ben og et soft-law ben. Hvordan kan man lære af hinanden i Europa, når det gælder beskæftigelsespolitik? Er det en fordel eller ulempe med fri bevægelighed af arbejdskraft. Arbejdsmarkedet er en harmonika, fortæller Nedergaard, men hvordan spiller EU på instrumentet? I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 9) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 9 er der spørgsmål fra Mads Andersen, gruppeformand i 3F og medlem af Tænketanken Europas Advisory Board samt Pia Bang Jensen, tidligere konsulent i BAT-kartellet. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 263-318. - Nedergaard: Which countries learn from which? Cooperation and Conflict. - Martinsen og Vollaard: "Implementing Social Europe in Times of Crisis: Re-established Boundaries of Welfare", West European Politics. 37, 4, s. 677-692.

Afsnit 8 - Industripolitik, transport- og regionalpolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Hvorfor ikke bare outsource industrien til Kina eller tredjeverdenslande med mindre produktionsomkostninger, hvorfor er det så vigtigt for EU at bevare en industripolitik? Og hvad har EU gjort på transportsiden, men måske endnu vigtigere, hvad vil man gøre for at styrke transporten blandt EU-landene. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 8), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 8 er der spørgsmål fra Jan E. Jørgensen (EU-ordfører for Venstre) og Kasper Ernst, Chef for Dansk Erhvervs EU- og internationale afdeling. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 243-262. - Nello: The European Union. Economics, Policies & History, tredje udgave, McGraw-Hill, side 246-260. - Johnson og Turner: European Business, Routledge, side 211-233.

Afsnit 7 - Den Økonomiske og Monetære Union - ØMU'en De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Euro-samarbejdet går i høj grad ud på, at man skal have prisstabilitet, stabile rentesatser og undgå for store budgetunderskud. Hvem overholder kravene? For ikke alle har været lige gode gennem tiden. Det skyldes selvfølgelig finanskrisen, der udløste eurokrisen. Det græsk-tyske ægteskab vendes, og er euroen robust til at overleve endnu en krise? I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 7) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 7 er der spørgsmål fra Jan E. Jørgensen (EU-ordfører for Venstre) og Center for Vild Analyse. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 166-195. - Nedergaard og Snaith: 'As I Drifted on a River I Could Not Control': The Unintended Ordoliberal Consequences of the Eurozone Crisis. Journal of Common Market Studies . - Nedergaard: The Influence of Ordoliberalism in European Integration Processes - A Framework for Ideational Influence with Competition Policy and the Economic and Monetary Policy as Examples: http://mpra.ub.uni-muenchen.de /52331/1/MPRA_paper_52331.pdf.

Afsnit 6 - Det indre marked og konkurrencepolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Bøvlet. Sådan kan beskrive samhandlen før EU fik det indre marked. Elektronisk udstyr skulle registreres i det sydvestlige hjørne af Frankrig, før man kunne sælge sine produkter i Frankrig. Samtidig blokerede Tyskland for importen af Cassis de Dijon, fordi man ikke mente, at alkoholprocenten var høj nok til, at det kunne betragtes som en likør. Mange af de barrierer røg, da det indre marked for alvor tog fart. Hør, hvordan og hvorfor i dette afsnit 6. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 6) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 6 er der spørgsmål fra Stine Bosse, formand for Europabevægelsen og Kenneth Kristensen Berth (EU-ordfører Dansk Folkeparti). Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 115-165. - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 39-76.

Sådan fungerer EU - afsnit 5: Handelspolitikken De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Afsnit 5 handler om handelspolitik. Hvad betyder det, at man i EU har en toldunion? Noget som med TTIP, CETA (samhandel med Canada), FTA (samhandel med Sydkorea) og forhandlinger med Japan igen og igen kommer på tapetet. EU er en stor aktør på verdensplan og står for 35 % af verdens eksport. I afsnittet kan du blive klogere på toldunionen, import og eksportmarked. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 5), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 5 er der spørgsmål fra Afrika Kontakt, en NGO der arbejder med handel og udvikling i det Globale Syd, og Anders Ladefoged, direktør for Dansk Industris international afdeling i Bruxelles. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 388-406. Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 111-140. - De Ville og Orbie: Everything but arms: Much more than appears with first sight. - Udenrigsministeriet: 1. Ny handelspolitisk strategi. http://um.dk/da/udenrigspoliti k/handelspolitik/dansk-handels politisk-strategi/ side 16-32.

Sådan fungerer EU - afsnit 4: Landbrugspolitik De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Afsnit 4 tager fat på landbrugspolitikken, som udgør en stor del af EU's samlede budget. Men hvorfor er den så vigtig? Og hvorfor holder den ved i en tid, hvor Europa omlægges teknologisk og til mere avanceret industri? I afsnittet følger vi EU's landbrugspolitik henover smørbjerge og vinsøer til amerikansk pres om liberalisering af fødevareproduktionen og et større fokus på miljø og omfordeling af landbrugsstøtten. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 4) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 4 er der spørgsmål fra Landbrug og Fødevarer og Tænketanken FREJ. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 77-110. - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 72-112 samt side 196-219. - Jensen, Jopp og Nedergaard: Coordination of EU Policy Positions in Germany and Denmark: A Politics of Institutional Choice Approach. Journal of Contemporary European Research.

Sådan fungerer EU - afsnit 3: EU's Institutioner De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU's fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. I dette afsnit tre kommer du til at forstå EU's netværk af institutioner: Ministerrådet, Parlamentet, Generaldirektorater mv. Kommissionen danner udgangspunkt for forståelsen af EU-institutionen, og der gives en grundig indførelse i, hvordan et forslag vedtages. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 3), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i dette afsnit 3 er der spørgsmål fra Anders Ladefoged, direktør for Dansk Industris international afdeling i Bruxelles, som fortæller om hans daglige arbejde med institutionen og spørger, om de danske EU-forbehold hindrer Danmark i at udøve indflydelse i EU. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union, Oxford University Press, side 72-112 samt side 196-219. - Nedergaard: Business and Politics in the European Union, Djøf Forlag, side 77-110. - Jensen, Jopp og Nedergaard: Coordination of EU Policy Positions in Germany and Denmark: A Politics of Institutional Choice Approach. Journal of Contemporary European Research.

Sådan Fungerer EU - afsnit 2: Teoretiske perspektiver på EU De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU’s fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Andet afsnit giver overblikket over, hvordan forskerne ser på EU og forklarer Unionens styrker og svagheder. Nedergaard gennemgår også, hvordan folk har forudset EU’s udvikling - og hvordan de har forestillet sig Unionens endelige udformning. I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville (vært på afsnit 2) og Loke Bisbjerg Nielsen, og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i afsnit 2 Rina Ronja Kari, medlem af Europa-Parlamentet for folkebevægelsen mod EU og Stine Bosse, forperson for Europabevægelsen. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Wallace, Pollack og Young: Policy-Making in the European Union Oxford University Press, side: 12-71. - Bang, Jensen og Nedergaard: ‘We the People’ versus ‘We the Heads of States’: the debate on the democratic deficit of the European Union. Policy Studies. - Nedergaard (nævnt i afsnittet): Byg EU om, http://raeson.dk/2017/peter-nedergaard-byg-eu-om/

Sådan fungerer EU: En RÆSON-podcast med Peter Nedergaard / Afsnit 1: Hvad er EU? De sidste år har en serie af kriser fået mange til at stille spørgsmålstegn ved EU’s fremtid. I denne podcast diskuterer en af Danmarks førende EU-eksperter, professor Peter Nedergaard, unionens fortid, nutid og fremtid. Første afsnit giver det historiske overblik - og starter med samarbejdets første årtier, før EU blev til EU. Hvorfor gik arvefjenderne Tyskland og Frankrig sammen? Hvorfor ville Frankrig ikke have Storbritannien med? Og hvad er professor Nedergaards egne bud på EU’s fremtid? I serien taler Nedergaard med Viktor Bournonville og Loke Bisbjerg Nielsen (vært på afsnit 1), og besvarer i hvert afsnit spørgsmål fra en række udfordrere - i premiereafsnittet Jan E. Jørgensen (EU-ordfører for Venstre) og Kasper Ernst, chef for Dansk Erhvervs EU- og Internationale Afdeling. Serien er lavet i anledning af et kursus, hvor følgende litteratur har været tilknyttet dette afsnit: - Policy-Making in the European Union Oxford University Press, Wallace, Pollack og Young (2015) (red.): side 3-11. - Supplerende læsning: Simon Hix og Bjørn Høyland (2011). The Political System of the European Union: side 1-101.

Kan ideologi stadig bruges til at løse nutidens problemer, eller kan politik reduceres til lavpraktiske løsninger? Er velfærdsprojektet et lighedsprojekt – og hvordan hænger lighed og frihed sammen? I denne udgave af Verdens Bedste Idéer har vi besøg af: Mia Amalie Holstein – Velfærdspolitisk chef i CEPOS og medlem af Etisk Råd Theresa Scavenius – postdoc ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Caspar Stefani – Folketingskandidat for De Konservative Rosa Lund – Folketingskandidat for Enhedslisten Vært: Loke Bisbjerg Nielsen. Tilrettelæggelse: Max Secher Quorning & Loke Bisbjerg Nielsen

”Journalistikken forekommer at være nødvendig for et moderne demokrati og et frit informationssamfund. Med andre ord: Der har aldrig været mere brug for journalistikken.” Der bliver talt om det post-faktuelle demokrati, medieret, presseetik, digitale medier, den offentlige samtale, informationssamfundet for en bred betragtning og meget mere. Gæster: Vibeke Borberg, chef for forskning og viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og David Budtz Pedersen, forskningsleder på Humanomics Research Center og lektor på Aalborg Universitet. Vært og tilrettelægger: Victor Lange. Lyd, produktion og musik: Kristoffer Søndergaard