Nach Genre filtern

DET BLÅ HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST

DET BLÅ HJØRNE - DEN POLITISKE PODCAST

Radio4

Blå blok er splittet. Venstre har vendt de andre partier ryggen og er gået i regering med ærkefjenderne fra Socialdemokratiet sammen med Moderaterne. Tilbage står en fragmenteret blå familie, der nu skal forsøge at bygge sig selv op, finde de fælles projekter og samtidig være i opposition til den tidligere leder af blå blok. Hvem kan samle det blå kludetæppe? Uenighed. Må religion spille en rolle? Konflikt. Skal topskatten sænkes? Splid. Sammen med blå bloks skarpeste profiler - fra blå superliberalister til borgerlige værdikrigere - går vært Morten Reimar hver fredag ombord i de nådesløse interne diskussioner. For i ’Det blå hjørne’ sættes de røde uden for døren.

Programmet er produceret i samarbejde med Avisen Danmark.

109 - Provinspopulisme?
0:00 / 0:00
1x
  • 109 - Provinspopulisme?

    Udflytningen af uddannelser fra de store byer til provinsen er en politisk fejltagelse – og et udtryk for rendyrket provinspopulisme. Det mener Liberal Alliance. Så har den såkaldte provinspopulisme taget overhånd i dansk politik – og i blå blok? Eller er Christiansborg alt for optaget af storbyerne? Det debatterer Dennis Flydtkjær (DD), Sandra Skalvig (LA) og Karin Liltorp (M). Vært er Morten Reimar.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 17 May 2024
  • 108 - Gamle Venstre på nye flasker?

    Med tre nye reformspor skal Venstre ud af den historiske vælgerkrise, de står i. Og de gamle venner i blå blok, de synes det lyder fornuftigt, men aner de også håb for, at Venstre vender hjem igen? Samtidigt bliver de tre nyligt præsenterede reformspor kritiseret for at være gammel vin på nye flasker: øget arbejdsudbud, øget vækst og mindre bureaukrati. Er det virkelig det, der skal genrejse det engang største parti i Danmark? Og hvorfor bliver bureaukratiet egentligt værre og værre, når politikerne har forsøgt at komme det til livs i årtier? Det debatterer Hans Andersen (V), Mette Thiesen (DF) og Rasmus Jarlov (K). Morten Reimar er vært.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 10 May 2024
  • 107 - Hvornår er man integreret?

    Integrationsdebatten er igen blusset op efter at socialdemokraten Frederik Vad er kommet til en ny erkendelse i udlændingedebatten. Det er nemlig ikke længere nok at have arbejde, uddannelse, bolig og pletfri straffeattest, hvis man ikke tager de danske værdier til sig. Men det møder kritik fra Moderaternes Mohammad Rona, der føler sig mistænkeliggjort af sin regeringsfælles udsagn. Så hvornår er man integreret? Og dansk? Og skal vi i et liberalt demokrati udøve kontrol med borgernes værdier? Med i debatten er Mohammad Rona (M), Mikkel Bjørn (DF) og Sólbjørg Jakobsen (LA). Vært er Morten Reimar og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 03 May 2024
  • 106 - Flere nye borgerlige partier?

    Lars Boje Mathiesen starter et nyt parti, og Nye borgerlige er genopstået med Martin Henriksen i spidsen. De mener hver især, at der er brug for lige præcis deres partier, men kritikerne frygter stemmespild på i blå blok. Så er der brug for nye partier i på højrefløjen? Og hvad kan de nye partier komme til at betyde for der borgerlige Danmark? Med i programmet er Lars Boje Mathiesen, Martin Henriksen (NB) og Jan E. Jørgensen (V). Vært er Morten Reimar og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 26 Apr 2024
  • 105 - Vil politikerne detailstyre de unge?

    Der bliver sagt meget om ungdommen anno 2024 - og hvis man spørger De Radikale, vil politikerne i alt for høj grad detailstyre de unges liv ved f.eks. at sætte værnepligten op til 11 måneder. Bør man give de unge mere plads og frihed til højskoleophold og jordomrejser, eller mangler de rammer og et formål med tilværelsen? Og hvor meget skal politikerne blande sig i de unges gøren og laden? Med i programmet er Nick Zimmermann (DF), Karin Liltorp (M) og Katrine Robsøe (RV). Morten Reimar er vært og programmet er lavet i samarbejde med Avisen Danmark.

    See omnystudio.com/listener for privacy information.

    Fri, 19 Apr 2024
Weitere Folgen anzeigen