Nach Genre filtern

Du lytter til Politiken

Du lytter til Politiken

Politiken

Med Politikens daglige podcast ’Du lytter til Politiken’ i ørerne får du på 20 minutter én særligt udvalgt, aktuel historie leveret som levende lydfortælling. Politiken-journalisterne Gudrun Marie Schmidt og Nils Thorsen er værter.

1614 - Våbenhvile: Forstå det vilde spil om Gaza, gidsler, Netanyahu og Sinwar
0:00 / 0:00
1x
  • 1614 - Våbenhvile: Forstå det vilde spil om Gaza, gidsler, Netanyahu og Sinwar

    I Egypten er forhandlinger om våbenhvile mellem Hamas og Israel i gang. Men Israel og Hamas taler ikke direkte sammen. Og forhandlingerne er i det hele taget et vildt og indviklet spil, der handler om langt mere end nogle få ugers våbenhvile. 

    Hvad skal Netanyahu have til gengæld for at standse kampene? Hvilke indrømmelser kan han ikke give? Og hvad gælder det om for Hamas’ leder i Gaza, Yahya Sinwar, som nu i et halvt år har skjult sig i Gazas tunneler?

    I dagens afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller Anders Jerichow om, hvad det er for en kabale, Israel og Hamas med USA, Egypten, Saudi Arabien og resten af verden på nakken prøver at få til at falde på plads.

    Wed, 01 May 2024 - 24min
  • 1613 - Besatte universiteter: Står USA foran et nyt ungdomsoprør?

    Grunden omkring Columbia University i New York er som forvandlet. Dækket af telte og fyldt med demonstranter. Over teltene vajer palæstinensiske flag.

    På det ene amerikanske universitet efter det andet raser oprøret, og store politistyrker bliver udkommanderet. Det ligner næsten en gentagelse af protesterne imod Vietnamkrigen, der endte med voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Men det er noget andet. Så hvad er det egentlig, der sker? Og hvilken betydning har det?

    Dagens gæst i ‘Du lytter til Politiken’ er Politikens USA-korrespondent Jacob Fuglsang, der selv har besøgt teltlejren på Columbia.

    Tue, 30 Apr 2024 - 22min
  • 1612 - To gange om dagen får Julie heroin betalt af staten

    Tidligere i sit liv skulle Julie finde en måde at skaffe penge på, så hun hver dag kunne skaffe den heroin, hun var afhængig af. Noget, hun dengang klarede ved at smugle og sælge stoffer. Livet som narkoman sendte hver dag Julie ud i et nedslidende kaos af et liv med forskellige former for kriminalitet. 

    Men i dag kan Julie nøjes med at tage bussen nogle få stop. Hen til et sted, hvor hun – helt lovligt – kan få lægeordineret heroin betalt af staten. Det gør hun to gange om dagen.

    Politikens Hans Davidsen-Nielsen tilbragte en dag med Julie og tog busturen sammen med hende hen til heroinklinikken Valmuen.

    Mon, 29 Apr 2024 - 22min
  • 1611 - Ayman på 19 år: Der skulle et knivstikkeri til at vække mig – fængslet gjorde det ikke

    Mange havde prøvet at få Ayman Ahmad Mouhammad til at holde op med at sælge narko og røve mennesker på gaden. Alt sammen uden held. For der skulle meget mere end pædagoger og politibetjente til, før han indså, at han var på vej ud i noget livsfarligt.

    Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er tidligere kriminel Ayman Ahmad Mouhammad, der lagde kriminaliteten på hylden efter en dramatisk aften i 2022. Han er nu gået ind i politik, og han har et par forslag til, hvordan vi kan trække unge kriminelle ud af den blindgyde, han selv var fanget i. 

    For den måde vi i dag lader dem sidde og kede sig på institutioner og i ungdomsfængsler på – hjælper bare ikke, siger han. Ligesom det ikke hjælper, at vi bagefter bare stiller dem fra os igen.

    Fri, 26 Apr 2024 - 26min
  • 1609 - Kronvidnet i Assange-sagen sidder i et rækkehus i Sønderjylland

    Engang var Sigurdur Thordarson et digitalt vidunderbarn, der hjalp Julian Assange med at hacke sig ind på magthavernes hemmeligheder. Men så skete der pludselig noget mystisk. Sigurdur Thordarson vendte 180 grader og angav sit forbillede. Så hvis det lykkes USA at få Julian Assange udleveret til retsforfølgelse, er det ham, der bliver kronvidnet. I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Erik Jensen om den islandske hacker, der efter et vildt og voldsomt liv nu forsøger at genstarte sit liv i et søvnigt villakvarter i Sønderjylland.

    Thu, 25 Apr 2024 - 26min
Weitere Folgen anzeigen