Filtrer par genre

De røde heste

De røde heste

ATLAS magasin

De røde heste er programmet der skaber venstreorienterede visioner ud af tidens største politiske problemer. I alt for lang tid har de venstreorienterede overtaget synspunkter fra de liberale og de højrenationale uden selv at træde i karakter. De er konstant i defensiven frem for offensiven, og internt strides de om, hvad de skal mene, hvad de skal mene noget om, og hvordan man skal snakke om det. Det vil vi at gøre op med i De røde heste, hvor vi inviterer kloge, visionære og venstreorienterede stemmer i studiet til en snak om nye visioner for fremtiden. Vært er Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

8 - Har dommedagsprofeterne overtaget samtalen om Europa?
0:00 / 0:00
1x
  • 8 - Har dommedagsprofeterne overtaget samtalen om Europa?

    Har vi for høje forventninger til Europa, eller er der for stor uoverensstemmelse mellem Europa som ideal og som praktisk virkelighed? Er det en forudsætning for det europæiske fællesskab, at det skal være grænseoverskridende? Hvad betyder økonomisk ulighed for sammenhængskraften i Europa, og hvordan har de unge europæere det med Europa? Vores gamle kontinent Europa er under pres, men rummer måske et potentiale for at vise vejen for fremtiden - for demokratiet og for håndteringen af kriser relateret til klima, flygtninge og økonomi. Alt det diskuterer vi i dette allersidste afsnit af 'De røde heste', hvor postdoc i Statskundskab og forfatter til bogen 'Den Nye Internationale', Malte Frøslee Ibsen, og Elena Askløf og Peter Laugesen fra Vores Europa gæster programmet. Vært: Rasmus Hage Dalland, producer og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Fri, 06 Dec 2019
  • 7 - At regne i natur i stedet for penge

    Endelig en mærkesag, som de røde har gjort til sin, selvom den grønne omstilling ikke nødvendigvis er politisk farvet. De højreliberale og højrenationale vil have teknologien til at gøre arbejdet – vi behøver ikke engang ændre forbrugeradfærd, vi skal bare forbruge smartere. Vi skal vækste os ud af kniben – hvis da ikke ordet ”knibe” er for overdrevet og ”klimatosset”. De venstreorienterede vil tilsyneladende gerne vækste med. En sænkning af levestandarden i et land, der bugner af overflod, er ikke på programmet. Beslutningskraften på klima- og miljøområderne er deponeret hos status quo-politikere, som i alt for længe har gjort alt for lidt. Dog et glimt af håb med den folkelige opstand. Men hvordan skal opstanden omsættes til konkret retning for handling? Og hvordan kan man sætte skub i den mentalitetsændring, der måske er forudsætningen for at skabe de nødvendige forandringer? Vært: Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger: Josefine Maria Hansen.

    Fri, 29 Nov 2019
  • 6 - Kan man lukke grænserne i en globaliseret verden?

    Da flygtningestrømmen var på sit højeste, stod de fleste humanistisk indstillede europæere med åbne arme. Nu, små fem år efter, lyder det overensstemmende, at der er grænser for immigrationen. Antal betyder noget. Det havde højrefløjen for længst argumenteret for og fik således tvunget venstrefløjen over på egen banehalvdel. På dele af venstrefløjen gik strammer-konkurrencen i gang, andre steder blev stram, strammere, strammest set på med foragt, men løsningerne forblev uklare og uden ret mange andre standpunkter end modstand mod højrefløjen og medlidenhed med flygtningene. At tage kvote-flygtninge igen og redde børnene ud af Sjælsmark er blevet de eneste trædesten for politikernes anstændighed og flygtningenes værdighed, som de venstreorienterede kan fremkomme med, medmindre de helt og holdent har overtaget højrefløjens agenda – blot uden at fejre det med kage. Hvis der er grænser for immigration – hvordan kan man så både bringe antallet ned og stille sig solidarisk med dem, der er på flugt? Vært er journalist og forfatter Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er kulturjournalist og radioproducer Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Fri, 22 Nov 2019
  • 5 - Er det på tide med en økonomisk kovending?

    Prügelknabe, fjende nummer ét, den store årsag til den store misère – kapitalismen som ”system” har altid været genstand for granskning, kritik og debat på venstrefløjen. Mange har villet omstyrte det, ganske få har haft alternativer på hånden som erstatning, og flere og flere accepterer nu de grundlæggende dynamikker i kapitalismen, mens man forsøger at frembringe løsninger til, hvordan man kan regulere de utæmmede og usunde markedskræfter. Men hvordan laver man det om? Kan man lave det om? Og hvilken krise er stor nok til at få os til at indse, at vi må omstille vores økonomi? Vært er Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Fri, 15 Nov 2019
  • 4 - Hvad skal dannelsen til for?

    Alle snakker om nødvendigheden i dannelse, men i et samfund præget af konkurrencementalitet, mål- og resultatstyring, er der ringe vilkår for den. Vi presses gennem uddannelserne, ud på arbejdsmarkedet og op ad karrierestigen og tildrager os stress, angst og depressioner på vejen. Der er ikke tid til at danne sig, være langsom, nysgerrig og lidenskabelig i søgningen efter det meningsfulde i tilværelsen. Men hvad skal vi bruge al den dannelse til? Og er det ikke rimeligt nok, at samfundet forlanger, at man kommer hurtigt igennem uddannelsessystemerne, så man kan komme ud og arbejde for fællesskabets bedste? Vært er Rasmus Hage Dalland. Producer og tilrettelægger er Josefine Maria Hansen. Musik: Upright Music.

    Sat, 09 Nov 2019
Afficher plus d'épisodes